Rislev og Lundby kirker.

(+ nogle modelfotografier).

 

Hvad er et modelbaneanlæg uden en rigtig, typisk dansk landsbykirke ??? Nej vel !!!

Så er det kun et spørgsmål om, hvad den enkelte opfatter som typisk dansk.

Som sjællænder, er min opfattelse nok de her viste eksempler, medens mange -især- fynboer og jyder sikkert vil have en ganske anden opfattelse af "typisk dansk".

.

 

 

 

 

Rislev kirke nord for Næstved. 

 

Model.   Størrelse 1:87  

Tre billeder af Rislev kirke set udefra.    --   September 1997.

 

På grund af de omrkringstående træer på og ved kirkegården, var det ikke muligt at få et brugbart fotografi af kirken og tårnet set fra vest.

Nederst th: Kirkens indre set mod tårnet. Yderst i højre side ses et lille "hjørne" af orgelet.

 

 

Allerede for næsten 30 år siden  -i 1984- beslutede jeg, at skulle jeg en dag bygge en kirke til mit modeljernbaneanlæg, så skulle det være denne.  Ganske vist sad jeg i et selskab et par kilometer fra den, men havde meget svært ved ikke at rejse mig fra selskabet og gå op til den, som den lå der, på en mindre bakke og lyste op i solen med sine hvidkalkede mure.

Som jeg så det, havde den lige netop det jeg satte pris på ved en sådan lille landsbykirke: Tårn, skib med våbenhus, og kor.  Der måtte meget gerne have været en lille halvrund absis, -men det var der ikke.  Til gengæld var der en lille udbygning på tårnet med adgangen til klokken.

Smedejerns-initialerne på våbenhusets gavl står for Birgitte Restorff.

 

 

 

Forberedelserne til modellen.

Rislev kirke.   --   29. september 1997.   ^---v

Som man ser Rislev kirke fra den nærliggende sjællandske Sydbane (mellem Ringsted og Næstved), det var fra den lidt længere væk liggende restaurant "Gulerodshuset", jeg allerede i 1984 "opdagede" kirken første gang, og besluttede, at skulle jeg bygge en kirke i model, så skulle det være denne ! ! !

 - - -

Når man ser kirken her -på rimelig lang afstand- kunne man godt opfatte den som symmetrisk over midten, --men billederne blev taget inden jeg vidste, at den ikke var det, så jeg fandt netop det sted, hvor den så mest symmetrisk ud.

Bemærk kirkegårdsmuren - der er mindst tre forskellige udførelser, måske fire, alt afhængig af, hvor nøjeregnende man ser på det ! ! !

Kirken set mod nord - vinkelret på sydfacaden. ^---v  I venstre side en redskabsbygning og et lille kapel ? 

Samme synsvinkel, men bestemt ikke noget konkurrencefoto.  Det er dog heller ikke meningen.

Selv hader jeg "zoomede" fotos - alt perspektiv er væk, men her er der en bestemt mening med galskaben:  Billedet viser med god tydelighed forholdet mellem kirkens længde og højde.  Mine opmålinger (og grundplanen fra "Danmarks kirker") viser kirkens samlede længde - nu er det en nem sag at finde højderne til tagryggene.

 

 . . . og mens jeg fotograferer, passerer et IC3-tog på Sydbanen i baggrunden.  Læg nu mærke til kirken, næste gang Du kører forbi,  2-4 minutter inden man kommer til Næstved på turen fra Ringsted.

 

 - - -   

 

Nogle fotos af byggearbejde og den færdige kirke vil blive tilføjet, ligesom de fremstillede tegninger er optaget, på den allerede eksisterende "kirke-side":   Dansk landsbykirke i model.

 

"Lige til modeljernbanen." 

 

 

Nogle af de modelbilleder -af Rislev kirke- der er vist her på "siden", er "parallel-fotos" af en anden model af kirken, opstillet i Modeljernbaneklubben H0, Albertslund.

I dette tilfælde ses den ene af mine "parallelbyggede" kirker fra Rislev, opstillet på eget anlæg. 

1-87-model af Rislev kirke.    ^---vv

Kirkegårdslågen er dog ikke model fra Rislev, men min egen version af netop den type låge, jeg holder af.

 

En "kæmpekran" har lige løftet kirkebygningen væk og kirken er forvandlet til friluftskirke. I forgrunden t.v.
ses orglet, som i virkeligheden er opstillet i tårnrummet.

 - - -

 

Kirkegårdslågen med portal. Hvis nogle føler, at portalen er "sjusket" fremstillet, må jeg nok give de pågældende ret.
Til genældt kan jeg tilføje, at det er fuldt bevidst.  Den har stået ude i mange år, og tidens tand har gnavet kraftigt i den.

 

Hvis man betragter vinduernes blyindfattede ruder, er der tale om nedfotograferede gengi-velser af de rigtige ruder, som efterfølgende er fotokopieret over på et stykke ca. 0,5 mm klarst plast.

 

De små eller -under tårnet- store sten, er fremstillet ved påføring af lidt hvid trælim svarende til stenenes størrelse. Limen påføres uden på den "hvidkalkede" mur, men -i første omgang kun ved hveranden sten.  Når disse "sten" er tørre, påføres lim ved de mellemliggend, manglende sten.  Man skal endelig ikke påføre lim ved alle sten samtidig - så løber limen samme i eet. 

HUSK at spare på limen -ikke for økonimien, men for udseendet.  Når limen tørrer op, sker det på en sådan måde, at der fremkommer en glat, men let bulet overflade, der sandsynligvis er for "tynd". Det klares med "en tur til", og om nødvendigt endnu en omgang. 

Sluttelig males stenene som man ønsker dem.

 

Et sæt billige tuber oliefarver (for kunstmalere) kan anbefales - de er udmærkede til dette formål (og mange andre formål) og er nemme at blande til den rette farve.

 

 

 

For den ikke-øvede er der jo den fordel, at der næsten ikke er to rette vinkler på en sådan gammel landsbykirke, ofte murene "lidt skæve står", og væggene "buler" både her og der.  En kalket kirke som denne skal males, --ja, men ikke sprøjtemales. Her kan man i ro og mag "lege" med en pensel uden udgift til sprøjtepistol og trykluftkompressor.

 . . . og resultatet bliver kun pænere af det.

 

Så er det bare med at komme igang.

 

 

 

Rislev kirke, facaden mod syd og med våbenhus.

 

Tårngavl mod vest.

 

Nordfacaden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gavle mod øst.  --  Bemærk hvordan skib og kor er bygget forsat i forhold til tårnet.

 

Modellen af kirken blev bygget en del år senere, efter jeg havde fået lejlighed til at komme til Rislev med målebånd og fotografiapparat. 

Fordi jeg syntes, at vi også manglede en kirke i Modeljernbaneklubben H0, Albertslund, byggede jeg to på den måde, at alt blev fremstillet først til den ene og derefter til den anden. Herefter blev de næste dele fremstillet først til "den anden" og derefter til "den ene"  --  og så fremdeles.  På denne måde sikrede jeg mig, at den ene kirke -den første- ikke blev "prøveklud", mens den anden dermed, måske, blev lidt pænere med øvelsen.

Da begge kirker var færdige, var det "rimelig nemt" at vælge, hvem der skulle have hvilken kirke, da de var næsten ens, og man ikke kunne sige, at den ene var ringere end den anden.

Ved førstkommende modelbyggekonkurrence blev den ene model indleveret til deltagelse i gruppen "Tilbehør".  For en sikkerheds skyld lige med en bemærkning til dommerne om, at kirkeskib og tårn skulle være samlet forsat og i øvrigt med flere skæve vinkler.

Den anden model var opstillet på Klubbens stand.  Søndag formiddag, da udstillingen åbnede klokken 10, blev gæsterne modtaget med orgelmusik og salmesang fra kirken.  En lille transistorradio var placeret i kirken og lod nu DR P1´s søndagsgudstjeneste lyde ud i lokalet.

 

 . . . . . .  . . 

Rislev kirke. Vindue, set udefra . . .    ---^  . . . . . . September 1997. - - - - - - - - - - ---^

 

 . . . . . .  

. . . og indefra.   ---^   - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - September 1997. . . . . . . . ---^

 

 . . . . . . .   

Rislev kirke.  Alter.   --->   . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .September 1997. . . . . . . . . . . . <--- Vaabenhusdør.     

 

 

Rislev kirke´s kirkegaardsmur.   --   September 1997.    ^---v

"Den hælder fælt til siden, og malingen er slet ! ! !"   --  Nå, --nej,  malingen (kalkningen) kan der ikke klages på - top fin.

 

 - - -

 

Kom indenfor ! ! !   --   Rislev kirkegaardslaage.   --   September 1997.   ^---v

 - - -   (set indefra)

 

Rislev kirke.  Kapel.   --   September 1997.

 

"Lige til modeljernbanen." 

 

 

1:87-model af Rislev kirke i Modeljernbaneklubben H0, Albertslund.

 

Det fremskudte hovedsignal, der ses stikke op i "Guds himmel" over kirkegården, er en del af anlæggets sikringsanlæg.  Alle strækningernes signaler er opstillet iht. de i virkeligheden gældende regler (med forbehold for de forkortede afstande). Lokoførerne -der skal følge og styre deres tog efter signalerne- kan derfor ofte ikke se signalerne langs sporet -dækket af træer, skråninger eller bygninger.  Derfor bliver signalerne repeteret på lokalets bagvæg ovenfor, hvor de står-fysisk- på banen.   

 

 

 

Nogle fotos af byggearbejde og den færdige kirke vil blive tilføjet, ligesom de fremstillede tegninger er optaget, på den allerede eksisterende "kirke-side":   Dansk landsbykirke i model.

 

 

 

 

Interiør.

 . . . . . . . . .

Prædikestol og døbefont.

 

 . . . . . . . .

Kirkens indre, set mod alteret . . . . . . . . . . . og kirkebænke.  ---^

 

Kirkens indre, set bagud (vest) og dermed mod tårnets underste del. -  Kirkens orgel anes bagest til højre.

 

 Kirkens orgel, opstillet i tårnets underste

del.  --->

 

 

Så er det bare med at komme i gang.

 

Nogle fotos af byggearbejde og den færdige kirke vil blive tilføjet, ligesom de fremstillede tegninger er optaget, på den allerede eksisterende "kirke-side":   

Dansk landsbykirke i model.

 

 

.

Lundby kirke.

(Nord for Vordingborg)

Fire billeder af Lundby kirke ved Vordingborg.    --   Maj 2001.

Med et fotografi som det i nederste venstre hjørne, nogle fotografier der viser kirken set fra de andre sider, samt en målfast grundplan, er det en "rimelig" let opgave at danne sig et overblik over kirkens størrelse og udseende i model, evt. også at tegne en brugbar byggetegning.

Indtil for få år siden var kirken rødkalket (teglstensrød) med hvide blændinger.

.

 

Bygning af kirken i model.

Tegningsmateriale.

Nationalmuseet har udgivet (udgiver og sælger stadig) en bogrække ”Danmarks Kirker”, telefonbogs-store bøger, der amtsvis behandler landets kirker med tekst, billeder og som regel en grundplan over den pågældende kirke.

En sådan grundplan har jeg ”blæst op” til størrelse 1:100, medens de øvrige til arbejdet nødvendige byggetegninger, måtte hjemme-tegnes, idet jeg gennemfotograferede kirken (kirkerne) såvel ud- som indvendigt og tegnede og/eller byggede ud fra disse fotografier.

 

Lundby kirke ved Vordingborg.

 

Tegning / udskæringsplan til en dansk landsbykirke, Lundby i ved Vordingborg.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lundby kirke - sydfacaden.

Tegningerne kan f. eks. udskrives i et Word-dokument, og "trækkes" i hjørnerne/diagonalt til den lille linie "10 cm i H0" er netop 10 cm ved udskrivning/udprintning.  Hermed er målene i størrelsesforholdet 1:87.  Kirken er opmålt på stedet, så den er "rimelig målfast", dog ikke i højden. Jeg forsøgte, men kunne ikke nå derop.

Kirken blev derfor fotograferet på lang afstand / vinkelret på facaden, og de indbyrdes mål på dette foto danner grundlaget for højdemålene - og det er næppe mange cm galt.

 

Vestfacaden.

 

 

Nordfacaden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Østfacaden / -gavlene.

 

Plan.

 

Samlingsskitse.

 

Nogle fotos af byggearbejde og den færdige kirke vil blive tilføjet, ligesom disse tegninger optages på den allerede eksisterende "kirke-side":   Dansk landsbykirke i model.

"Lige til modeljernbanen." 

  
Bygning.

Da jeg allerede fra begyndelsen havde besluttet, at jeg også ville have en ”beskeden” opbygning af kirkens indre, blev kirken udført i -hovedsagelig- to lag krydsfinér (dvs. 2 x 3 mm = 6mm), mellemvæggene tårn/skib, skib/kor, dog i tre lag (dvs. i alt 9 mm). Byggematerialet er udelukkende (2,5 –) 3 mm appelsinkasse-krydsfinér, udsavet således, at årerne i de to yderlag går(ligger) vandret. På grund af de meget dybtliggende vinduer er alle sider således udsavet i to lag, med de største vinduesblændinger i det yderste lag. Herefter er de limet sammen med et indre lag, hvori de små vinduesblændinger er udsavet. Denne udsavning af de små vinduesblændinger sker -af praktiske årsager- først efter, at de to lag er limet sammen. Denne fremgangsmåde gælder også vindue og luger i kirkens tårn.

 

Som nævnt er de to mellemvægge (Rislev kirke 2 vægge, Lundby kirke 3) fremstillet som 3-lags vægge, idet der i det midterste finérstykke saves den mindste blænding og på hver side af dette stykke er så pålimet et stykke finér med hver sin større blænding. Disse sidste ”yderstykker” er udsavet således, at de kun går næsten op til midterstykkets overkant (ca. 10 mm under). De kan således senere danne underlag for det underste kartontag/tagfladerne.

.

Fotografier visende forskellige byggestadier af min model af Lundby kirke:

Her ses de enkelte dele udskåret i krydsfinér.

 

Nogle dele er blot stillet op ad hinanden (til ”ære” for fotografen), andre er evt. allerede limet sammen. På højre foto ses nederste del af tårnets ”østgavl” med skibets pålimede ”vestgavl”, set ”fra skibet mod tårnet”. Bemærk de forskellige udskæringer for gennemgangen mellem skib og tårn. Det lille ”hak” øverst i skibets gavl er anlæg for tagryggens understøtning (se de nedenfor).

 

 

 

 

 

 

 

Inden kirken blev limet sammen, lige et ”kik” fra ”tårnrummet” gennem åbningen til skibet og
videre mod koret i baggrunden. --->

 

 

Her er kirken samlet, og der er limet små trælister (raket-pinde) ind mellem de enkelte gavle som underlag for de forskellige tagrygge.

Da alt træ har samme lyse farve, er det lidt svært at se alle de enkelte samlinger (sammenlimninger), men eksempelvis består skillevæggene mellem tårn/skib og skib/kor af tre stykker finér.

Det midterste stykke har den mindste åbning(gennemgang), medens de to yderste på hver side har de store udskæringer. 

Umiddelbart er jeg ikke i stand til at angive en nøjagtig udsavnings-rækkefølge og tilsvarende heller ikke en sammenlimnings-rækkefølge for de enkelte stykker finér. Det afhænger helt af den pågældende modelbyggers egne fremgangsmåder. Blot skal man aldrig lime noget sammen, før end man er helt sikker, på det man laver. Man skal egentlig helst hele tiden være et, eller måske bedst, flere trin foran i fremstillingsprocessen, end dertil, hvor man limer tingene sammen..

Alle overflader er påsmurt et tyndt lag gips, --”påsmurt”, dvs. som man smører smør på et stykke brød, pænt og nydeligt, men ikke for pænt. Indvendig i den evt. sammenlimede kirke, kan man f. eks. klare det ved at ”male” en tynd gipsblanding på.

Den samlede kirke.

Her ses kirken fra de to sider, efter den er limet sammen, men inden den er malet (kalket) hvid. Derfor kan det også stadig ses, at den er fremstillet af gamle appelsinkasser (øverst i tårnet).
.

Vær opmærksom på, at skibets tagryg ikke støder symetrisk til tårnet på denne kirke (skibet er forskudt ca. 5-6 mm til venstre i forhold til tårnet). I almindelighed må man regne med, og være opmærksom på, en masse skæve vinkler på sådanne gamle kirker.

.

1:87-model af Lundby kirke, "grundplan".

NBNBNB: Fotografiet er spejlvendt således, at kirken, der er set nedefra, fremtærder som en tegning af grundplanen, set oppefra.
Forhåbentlig giver fotografiet et indtryk af de forskellige finérlags udskæring og sammenlimning.

 

Det skulle således kunne ses, at der er op til tre sammenlimede lag to steder, mellem tårn og skib og mellem skib og kor.

 

De mørke partier i disse skillevægge er gennemgangsåbningerne, idet man ser nedefra og op mod kirkens loft. Man aner også raketpindene, der understøtter tagryggene. I tårnet anes en bjælkelagt etageadskillelse.

 

 

 

Døre.

Døre, luger og glamhuller saves ud af krydsfinér og påklistres bag, eller indsættes i, de tilsvarende døråbninger. Har man savet siderne ud som ovenfor nævnt, med vandret liggende årer, kan døre og luger også illuderes ved at man skærer en ridse med en hobbykniv i det øverste lag finér, langs døråbningen, og derefter forsigtigt fjerner dette yderlag i døråbningen. Dette kan som regel lade sig gøre med ”appelsinkassetræ”. Herefter kan man ridse brædder/planker i -det nu fremkomne midterlags- lodretstående årer.

 

Tag.

Tagfladerne er klippet ud i ca. 1 mm ”blokbagside-karton” og tilpasset ”rimelig stramt” til de steder, hvor de skal sidde. Når dette er gjort, udskæres småbølget, tagstens-ridset bølgepap (fra f. eks. pizza-kartoner el. lign.) i samme facon, og limes fast på kartonen. Det er nok det bedste, hvis de færdige tagflader kan ligge på deres endelige pladser i en tid, uden at være limet fast, medens der arbejdes med kirken. Der kan her, som under hele byggeforløbet, nemt blive tale om mange tilpasningsopgaver, og hvis man så har limet for tidligt, --ja, ”så har man et problem”.

 

Når alle relevante murflader er ”gips´et” kan taget limes fast. Det kan evt. være aktuelt, at montere ”vinduesglassene” inden man limer taget fast, dvs. medens man endnu kan komme ned i kirken oppefra.

 

 

 

Vinduesruder.

De blyindfattede vinduesruder er -i mit tilfælde- tegnet og fotokopieret på gennemsigtigt plasticfolie af en klubkammerat. Herefter er de klippet ud, en anelse større end vinduesåbningerne, og limet -forsigtigt- fast indvendig.

 

 

 

Sokkelstenene.

Illuderingen af kirkens sokkelsten er sket med ”klatter” af hvid trælim i passende størrelser. Når limen tørrer ind, får klatterne en passende indskrumpen, ”stenet” overflade, og har de ikke fået det første gang, får den bare endnu en gang lim. Disse klatter sættes i første omgang kun ved pladsen for hveranden sten, og først når disse sten er ”ok”, sættes de tilsvarende klatter i de mellemliggende ”huller”. Herved undgås, at alle de våde limklatter løber sammen, som eet langt ”fodpanel”. Når stenene -store som små- er som de skal være, males de med passende matte malingsblandinger i rød/sorte kampestensnuancer (oliefarver/kunstnerfarver).

 

 

 

Murankre og ”påskrifter”.

Begge dele er bukket i passende tyndt, fladbanket kobbertråd (ca. 0,5 mm). Ud for stedet, hvor murankeret/bogstavet skal sidde, bores et lille hul med et 0,5 mm bor (eller en knappenål benyttet som bor). En enkelt-kore fra f.eks. 220 v-ledning bukkes i U-facon, og lægges uden om kobbertråden. De to ”kore-ender” snos nu rundt på ”indersiden” af ”murankeret”, påføres lidt hvid lim, og stikkes gennem det lille 0,5 mm hul. Nu kan ”ankeret” trækkes på plads indefra, og når limen er tør, falder det aldrig af siden hen.

 

.

 

 Den færdige Rislev kirke på mit anlæg.

 

 

Den færdige Lundby kirke.

 

 

 

Kirken ses her på "sin" kirkegård inden anbringelsen på modeljernbaneanlægget.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Og skal vi så ikke lige se et foto af en kirke for "de let øvede":

 

Sædder kirke,

   sydvest for Køge, august 1984.

 

eller:

 

.

 

 

 

Karlebo kirke.

 

 

Nordsjælland,  4. juni 2002.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

God fornøjelse med byggeriet.

 

 

----------

 

Se evt. "Modeljernbaneklubben H0, Albertslund"s hjemmeside på     /http://www.mjk-h0.dk/

 

- o 0 o -

---