Da jeg modtager flere og flere ønsker om brug af mine fotos, bliver jeg måske nødt til at bringe lidt om mulighederne / ”reglerne” for brug af mine fotos her i ”siden”s hoved:
Der kan IKKE gives / vil IKKE blive givet tilladelse til brug af mine fotos på Facebook eller lignende ”sider” ! ! ! Skulle man alligevel "falde over" evp-fotos på Facebook eller lignende "sider", er det helt sikkert et udslag af "uhøflig selvtægt".
Jeg finder det ganske utroligt, at nogle ikke kan holde "nallerne" væk fra andres private hjemmesider (uden at spørge først - uden at angive hvem / hvor man har dem fra). Går de også sådan og "smårapser" i grønthandlerens fortovsudstilling, bare fordi det er muligt, og mens grønthandleren ekspederer en anden kunde og dermed ser den anden vej ? ? ? ! ! ! *)
Brug på almindelige ”gammeldags hjemmesider” kan kun tillades på egne/private IKKE-kommercielle sider under den forudsætning, at fotografnavn: ”Foto: Erik V. Pedersen” bringes ved det pågældende foto. Link til min aktuelle side er ønskelig, men ikke en forudsætning. Tilladelsen gælder naturligvis kun EGNE fotos (normalt de fotos, hvor der ikke er nævnt andet fotografnavn). Ved andre fotos må tilladelse indhentes hos den/de aktuelle fotografer / negativejere. Spørg, -hvis der er tvivl.
Ved alle ”tryksager” må aftale indhentes i de enkelte tilfælde. Der vil sjældent være problemer til ikke-kommercielle formål, men må aftales.
Ved kommercielt brug: Kun efter nærmere aftale.
Jeg er opmærksom på Ophavsretsloven og dens tidsmæssige begrænsninger / hhv. tilladelser, men forventer som almindelig ”høflighed”, at denne ophavsret bliver overholdt / opretholdt i hele min levetid.
Herefter har jeg ikke planer om at blande mig. 
Roebaner 
Honning er det ældste sødemiddel, vi kender. Kvinderne brugte honningen til bagning, ligesom vi gør i dag, samt til fremstilling af mjød - og til rensning af sår. Selvom sukkeret kom til Europa omkring år 1100, var det ikke før omkring 1700-tallet, at sukker blev udbredt. Indtil da, var det forbeholdt de rige, som brugte det, både til at søde maden med, men også som medicin.
Den første plante, man udvandt sukker af, var sukkerrør (saccharum officinarum). De græsarter, sukkerrøret er udviklet fra, stammer fra nogle små øer i Stillehavet - bl.a. Polynesien og Melanesien. De sukkerrør, der dyrkes i dag, kan blive op til seks meter høje. De vokser i tropiske og subtropiske klimaer.
I 1600-og 1700-tallet var Danmark blandt de større sukkerproducenter i Europa. Dengang hørte de Vestindiske øer (St. Croix, St. Jan og St. James) ind under Danmark. Man pressede sukkersaften ud og sendte den til Danmark, hvor den blev raffineret. Det første danske sukkerraffinaderi blev anlagt omkring år 1620 i København. I 1633 var det kun apotekere, der havde lov at sælge sukker eller sukkertoppe, da man mente, at sukker var medicin. Først 50 år senere, i 1683, fik materialister også lov at sælge det. I 1798 var der alene i København 18 raffinaderier, der sammenlagt beskæftigede over 500 medarbejdere.
Under Napoleonskrigen (1803-1815) spærrede Napoleon for de oversøiske handelsveje, hvilket betød, at råsukkeret ikke kunne importeres med skib. I Europa begyndte man derfor at søge efter en erstatning for sukkerrør. Man fandt ud af, at det var muligt at udvinde sukker af sukkerroer. Sukkerindholdet i roerne var dog på det tidspunkt meget beskedent, hvilket betød, at sukkerpriserne steg. Omkring 1850 havde man udviklet sukkerroen, så dens sukkerindhold var det samme som i sukkerrør. Et helt nyt kapitel af sukkerets historie i Europa kunne begynde. Alligevel stammer over halvdelen af det sukker der i dag produceres verden over, stadig fra sukkerrør.
Sukker var i begyndelsen meget dyrt og gik under navnet 'det hvide guld'. De velhavende gemte ligefrem sukker som en form for opsparing. Også på Lolland benævntes sukkerroerne ”Lollands hvide guld", her dog mere fordi det skaffede arbejde og indkomst til så stor en del af øens befolkning.
Transport af sukkerroer i 1960´erne (Illustration fra samtidig ADdS-brochure).
A/S De Danske Sukkerfabrikker (ADdS) blev stiftet i 1872 af bl.a. C.F. Tietgen. Ved at overtage todengang eksisterende sukkerraffinaderier i København, som raffinerede importeret råsukker fra bl.a. Vestindien, sikredes det økonomiske grundlag for en sukkerproduktion på basis af danske sukkerroer og ny teknologi. Fabrikker og saftstationer blev anlagt på Fyn, Møn og Lolland-Falster. Finansieringen af anlæg og den efterfølgende ekspansion kom fra Privatbanken samt fra tyske og britiske investorer. Det danske sukkerforbrug blev mere end fordoblet frem til år 1900, bl.a. som følge af faldende verdensmarkedspriser, og De Danske Sukkerfabrikker opnåede en dominerende markedsposition.
Der kom en mail.
"Hejsa.
Sender lige et foto af Bjernæs Brugsforening, hvor man kan se de gamle roespor.
Lungholmskoven ses øverst på foto. Mener ikke at have set det før.
Mvh. K Hansen."
Bjernæs.
Bjernæs Brugsforening. ---^v (Kort: KMS / Geodatastyrelsen)
Opagerskov v. Vejleby.
Roebane. Opagerskov v. Vejleby (Ved jordemoderhuset). Ca.1954. ---^v (Kort: KMS / Geodatastyrelsen)
Med læsset tog og lokomotivet i denne ende, ---på vej mod Maribo Sukkerfabrik. Ca. 1954.
(Jordemoderhuset må have ligget / ligge lige udenfor højre billedkant.)
Tak til K. Hansen.
. . . andre gerne at gøre ligeså ! ! !
Se evt:
På forum´et "jernbanen.dk": http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=34382 har Thyge Toylsbjerg-Petersen i den seneste tid bragt en række fine, gamle fotos fra de lollandske roebaner.
... og når sukkeret var klar til forsendelse, kunne det f. eks. ske i specielle normalspors jernbanevogne til formålet:
DSB U 39602, Sakskøbing, november 1959.
------------------
Der var imidlertid også en anden type roebane(r), --for kørsel med roer (foderroer) til fremstilling af kaffeerstatning, som var en stor vareartikel / efterspurgt vare under -især- anden verdenskrig og årene lige derefter.
Cikorietørreriet ved herregården Basnæs sydøst for Skælskør blev opført i 1936 af kaffeerstatnings-firmaet Richs.
Litteratur/Kilder.
Det af Richs udgivne Richs-album "Vort flittige Folk", fra 1940.
"Roebanerne", Tom Lauritsen og John Poulsen. bane bøger 1987. ISBN 87 88632 16-4
"Danmarks smalsporede Industribaner", S.A. Guldvang, bane bøger, 1998. ISBN 87 88632 76-8, smalspors-"Biblen".
"Roer på skinner - Jernbanernes rolle i dansk sukkerproduktion", Morten Flindt Larsen, Per Topp Nielsen og John Poulsen, bane bøger, 2008. ISBN 978-87-91434-174 -- roebane-"Biblen". Især denne sidste bog indeholder mange interessante fotos fra banen og virksomheden.
- o 0 o -
Forrige side: Smalsporede industribaner.
Næste side: Assens Sukkerfabrik.