En nedlæggelsestur til de nordjydske privatbaner i foråret 1969, kom ikke til at gå helt, som jeg havde planlagt.

Planen var, at jeg på fire dage (29 - 31. marts + 1. april 1969) ville forsøge at nå, at gennemkøre så meget som muligt af de nedlæggelses-ramte strækninger: RHJ, AHJ, TFJ, AHB og FFJ (Nørresundby-Frederikshavn).

Utrolig dårligt fotograferings-vejr og problemer med min lille -ellers dejlige Mascot- gjorde, at turen ikke kom til at gå helt, som jeg havde planlagt.

Allerede ved ankomsten til Jylland måtte jeg konstatere, at vejret stod på regn, slud, kulde og tunge skyer. Ikke lige det foto-vejr, som jeg havde drømt om.

Både den 29. og 30. marts var vejret utrolig "tungt", hvilket desværre afspejler sig kraftigt på mine billeder. Der er ikke meget kontrast og / eller dybdeskarphed i billederne. I solskin må man ofte beskytte sin fotolinse for direkte modlys, --det var ikke noget problem her. Her måtte man konstant beskytte linsen for regndråber.

Alt dette gik i første omgang ud over billederne fra Randers-Hadsund Jernbane (RHJ) og den første del af AHJ-strækningen, Hadsund-Solbjerg By.

Her måtte jeg afbryde fotograferingen i Solbjerg d. 30. marts om eftermiddagen (pga. problemer med Mascot´en). Den blev repareret d. 31. om formiddagen, og en del af resten af dagen (solskin og blå himmel) blev benyttet til fotografering på TFJ (Thisted-Fjerritslev Jernbane), men endnu en gang, voldte Mascot´en problemer, omend ikke samme fejl som dagen før. Efter at være trukket på værksted, ved venlige medtrafikanters hjælp, og midlertidig udbedring, kunne jeg genoptage og afslutte TFJ den 1. april med hæderligt vejr til dagens første fotos. Det gode varer dog sjældent evigt.

Desværre viste søndag den 1. april 1969, -dagen efter banens nedlæggelse- at det ikke var en aprilsnar, at det blev meget tungt vejr, --ikke regn, men tæt skydække, der sidst på dagen ikke levnede meget lys at arbejde med for mit gamle Contaflex-kamera. Af filmen fremgår det da også, hvordan jeg i næsten alle tilfælde har sikret mig med to fotos af alle betydende motiver, --for en sikkerheds skyld. Alligevel blev resultatet som oftest langt fra det ønskede.

Efter fotograferingen skulle jeg hastigt hjem til Rødovre (hvor jeg dengang boede), og på arbejde mandag morgen. Der var derfor ikke megen tid at spilde, --alt skulle gerne lykkes, og lykkes første gang.

Et "emne", Lindenborg trinbræt, var dog et "problem". Jeg vidste, at det lå "rimeligt øde", og belært af Ulf Holtrup´s (Signalposten) og mine problemer på en anden privatbane året før, skulle jeg ikke ud med min Mascot på et så øde sted, medens der var bare lidt "fotolys" til andre påtrængende "emner". Derfor måtte jeg i første omgang køre forbi området, hvori trinbrættet lå, og tage billeder af alle de andre stationer / trinbrætter.

Herefter gik turen tilbage til Lindenborg-området, hvor jeg da også fandt trinbrættet på et ganske øde sted, --efter sigende ene og alene oprettet af hensyn til lyst- og sportsfiskere.

I noget nær det sidste dagslys blev mine fotos optaget, hvorefter tilbageturen blev indledt, og her var det da også nær gået lige netop så galt, som jeg frygtede.

At vende Mascot´ten her, ville være halsløs gerning. Der var kun et "hjulspor" ud til trinbrættet og våd, smattet løs jord på begge sider. Der var således kun een løsning: At bakke en lille kilometer tilbage til den asfalterede vej. Som skrevet, så gjort, og det gik fint lige til ... Pludselig smuttede det ene baghjul ned af det langstrakte tue-agtige hjulspor og "hang" frit i luften over den smattede jord, medens vognbunden nu stod på det sted/den jord, hvor baghjulet burde befinde sig.

Alene tanken om, at skulle have en Falck-bil herud, --uff. Der var ikke andet at gøre, end at forsøge selv.

Ud af vognen, ned på alle fire, trykke koblingen ud med hånden, forsøge at sætte vognen i gear, koble forsigtigt til igen samtidig med, at jeg skubbede alt, hvad jeg kunne. Pludselig lykkedes det ! Med et "spring" kom vognen op, og lige så hurtigt skulle jeg have koblet motoren fra, for ikke at ende i den modsatte grøft. Det lykkedes også, og jeg kunne atter sætte mig ind i Mascot´ten og lige slappe lidt af, inden jeg fortsatte bakningen.

Hjemkommen til Rødovre tog det meget lang tid, at få mine sko til atter at ligne sko (de SKULLE bruges igen mandag morgen). Hvad andre passagerer på færgen har tænkt ved synet af mine sko, ved kun de.

Turen langs AHB og FFJ måtte desværre opgives.

 


^ Top

Forrige side: Hvalpsund station.
Næste side: AHJ - Stationer.