EVP.DK

EVP logo

Aalborg-Hadsund Jernbane

Hadsundbanen - AHJ

Indhold


Løst og fast om Hadsundbanen

Aalborg - Hadsund banen åbnede den 1. december 1900 og lukkede den 31. marts 1969.

Læs historien om Hadsundbanen på Jernbanen.dk


Forord

En nedlæggelsestur til de nordjydske privatbaner i foråret 1969, kom ikke til at gå helt, som jeg havde planlagt. Planen var, at jeg på fire dage (29 - 31. marts + 1. april 1969) ville forsøge at nå, at gennemkøre så meget som muligt af de nedlæggelses-ramte strækninger: RHJ, AHJ, TFJ, AHB og FFJ (Nørresundby-Frederikshavn).

Utrolig dårligt fotograferings-vejr og problemer med min lille -ellers dejlige Mascot- gjorde, at turen ikke kom til at gå helt, som jeg havde planlagt. Allerede ved ankomsten til Jylland måtte jeg konstatere, at vejret stod på regn, slud, kulde og tunge skyer. Ikke lige det foto-vejr, som jeg havde drømt om.

Både den 29. og 30. marts var vejret utrolig "tungt", hvilket desværre afspejler sig kraftigt på mine billeder. Der er ikke meget kontrast og / eller dybdeskarphed i billederne. I solskin må man ofte beskytte sin fotolinse for direkte modlys, --det var ikke noget problem her. Her måtte man konstant beskytte linsen for regndråber.

Alt dette gik i første omgang ud over billederne fra Randers-Hadsund Jernbane (RHJ) og den første del af AHJ-strækningen, Hadsund-Solbjerg By.

Her måtte jeg afbryde fotograferingen i Solbjerg d. 30. marts om eftermiddagen (pga. problemer med Mascot´en). Den blev repareret d. 31. om formiddagen, og en del af resten af dagen (solskin og blå himmel) blev benyttet til fotografering på TFJ (Thisted-Fjerritslev Jernbane), men endnu en gang, voldte Mascot´en problemer, omend ikke samme fejl som dagen før. Efter at være trukket på værksted, ved venlige medtrafikanters hjælp, og midlertidig udbedring, kunne jeg genoptage og afslutte TFJ den 1. april med hæderligt vejr til dagens første fotos. Det gode varer dog sjældent evigt.

Desværre viste søndag den 1. april 1969, -dagen efter banens nedlæggelse- at det ikke var en aprilsnar, at det blev meget tungt vejr, --ikke regn, men tæt skydække, der sidst på dagen ikke levnede meget lys at arbejde med for mit gamle Contaflex-kamera. Af filmen fremgår det da også, hvordan jeg i næsten alle tilfælde har sikret mig med to fotos af alle betydende motiver, --for en sikkerheds skyld. Alligevel blev resultatet som oftest langt fra det ønskede.

Efter fotograferingen skulle jeg hastigt hjem til Rødovre (hvor jeg dengang boede), og på arbejde mandag morgen. Der var derfor ikke megen tid at spilde, --alt skulle gerne lykkes, og lykkes første gang.

Et "emne", Lindenborg trinbræt, var dog et "problem". Jeg vidste, at det lå "rimeligt øde", og belært af Ulf Holtrup´s (Signalposten) og mine problemer på en anden privatbane året før, skulle jeg ikke ud med min Mascot på et så øde sted, medens der var bare lidt "fotolys" til andre påtrængende "emner". Derfor måtte jeg i første omgang køre forbi området, hvori trinbrættet lå, og tage billeder af alle de andre stationer / trinbrætter.

Herefter gik turen tilbage til Lindenborg-området, hvor jeg da også fandt trinbrættet på et ganske øde sted, --efter sigende ene og alene oprettet af hensyn til lyst- og sportsfiskere.

I noget nær det sidste dagslys blev mine fotos optaget, hvorefter tilbageturen blev indledt, og her var det da også nær gået lige netop så galt, som jeg frygtede.

At vende Mascot´ten her, ville være halsløs gerning. Der var kun et "hjulspor" ud til trinbrættet og våd, smattet løs jord på begge sider. Der var således kun een løsning: At bakke en lille kilometer tilbage til den asfalterede vej. Som skrevet, så gjort, og det gik fint lige til ... Pludselig smuttede det ene baghjul ned af det langstrakte tue-agtige hjulspor og "hang" frit i luften over den smattede jord, medens vognbunden nu stod på det sted/den jord, hvor baghjulet burde befinde sig.

Alene tanken om, at skulle have en Falck-bil herud, --uff. Der var ikke andet at gøre, end at forsøge selv.

Ud af vognen, ned på alle fire, trykke koblingen ud med hånden, forsøge at sætte vognen i gear, koble forsigtigt til igen samtidig med, at jeg skubbede alt, hvad jeg kunne. Pludselig lykkedes det ! Med et "spring" kom vognen op, og lige så hurtigt skulle jeg have koblet motoren fra, for ikke at ende i den modsatte grøft. Det lykkedes også, og jeg kunne atter sætte mig ind i Mascot´ten og lige slappe lidt af, inden jeg fortsatte bakningen.

Hjemkommen til Rødovre tog det meget lang tid, at få mine sko til atter at ligne sko (de SKULLE bruges igen mandag morgen). Hvad andre passagerer på færgen har tænkt ved synet af mine sko, ved kun de.

Turen langs AHB og FFJ måtte desværre opgives.


Stationer


Gug station - km. 4,5

"Kort station", dvs. station af den såkaldte "korte type" med læssesporet beliggende overfor stationsbygningen, på den modsatte side af hovedsporet. I stationens vestende et stikspor til en nu fjernet enderampe. De mange godsvogne, der ses på læssesporet, var vogne der -på grund af banens nedlæggelse- var trukket så tæt på Aalborg som muligt

Stationen set mod øst (mod Hadsund) ...

... og mod nord (mod Aalborg).

Stationsterræn set mod Hadsund.

Stationsterræn set mod Aalborg.


Lundergaarde trinbræt - km. 6,5

Allerede dengang var "spiren" til vore dages graffiti tilsyneladende lagt. Trinbræt med et -efter min mening- meget lille, åbent korsformet læskur. Langs det meget lange læssespor sås rester af et imponerende læsseanlæg for en tipvognsbane fra Gug Kalkværk, beliggende ca. 600 meter nord for AHJ. Endnu sås også rester af denne tipvognsbane i landskabet nord for banen.

"Det hælder fælt til siden, ...

... og malingen er slet."

De sidste rester af det imponerende læsseanlæg, for tipvognsbanen fra Gug Kalkværk, der lå 600 meter nord for AHJ. Rester af tipvognsbanen anes stadig i landskabet i tiden omkring banens nedlæggelse i 1969. Foto: Ulf Holtrup, 18. august 1964.


Gistrup station - km. 8,7

Stationen var beliggende lige vest for hovedlandevejen Aalborg-Hadsund, som var sikret mod banens tog ved bomme. Også Gistrup station var af den "korte type", med -i dette tilfælde- krydsnings- og overhalingsspor udfor stationsbygningen, her med et lille stikspor mod øst til en enderampe. Atter er(var) en masse af banens godsvogne trukket så langt mod Aalborg som muligt. Ved krydsnings-og overhalingssporet ses de sidste rester af en lille jordperron.

Gistrup station set mod Hadsund ...

... og mod Aalborg.

Vejfacaden. Hvem kan dog finde på at parkere en Mascot lige i billedfeltet ??? Det sku´ vel ikke være EVP ! ! !

Stationsterræn set mod Hadsund ...

... og mod Aalborg (Vest). Alle fotos: 1. april 1969.


Klarup station - km. 12,4

Station af den såkaldte "lange type", dvs. med læssesporet beliggende i forlængelse af stationsbygningen, omend der her også er et krydsnings- og læssespor udfor stationsbygningen, og atter ses rester af en lille jordperron. Stationsbygningen synes på et tidligt tidspunkt at være forlænget i vestlig retning (mod varehuset). Svinefold ved læssesporet i stationens østlige ende (mod Hadsund).

Klarup station, set mod syd, Hadsund ...

... og mod øst, Aalborg. Over varehusrampen anes "Den evindelige postbil", og her ser vi måske endda en udvidelse af begrebet: Den evindelige postcykel".

Klarup stationsterrain set mod Hadsund ...

... og mod Aalborg. Fotos: 1. april 1969.

Stationsterrainet set fra indgangssporskiftet mod Hadsund. Foto: Ulf Holtrup, 18. august 1964.


Stranderholm trinbræt - km. 14,1

Stranderholm trinbræt set mod øst, Hadsund ...

... og mod nordvest, Aalborg. Fotos: 1. april 1969.


Storvorde station - km. 16,6

Storvorde station, -atter en station af den lange type. Oprindelig med svinefold ved læssesporet i stationens vestende (mod Aalborg -- Holtrup-foto fra 1964), men denne var tilsyneladende fjernet ved nedlæggelsen i 1969.

Stationen set mod sydøst, Hadsund ...

... og mod nord, Aalborg.

St.terrainet set mod sydøst, Hadsund ...

... og mod nordvest, Aalborg. Fotos: 1. april 1969.

Storvorde station´s svinefold, 18. august 1964. Foto: Ulf Holtrup


Sejlflod station - km. 18,3

Sejlflod station (af Geodætisk Institut / Kort- og Matrikelstyrelsen benævnt "Sejlflo" på deres ældre kort) var af den korte type, og havde -trods nedsættelse til trinbræt- bevaret sit krydsnings- og overhalingsspor udfor stationsbygningen. Ved læssevejen overfor stationsbygningen lå en lille åben rampe for læsning af svin/kvæg, og der var et kort spor for en skinnecykel (draisine ?).

Stationen set mod sydvest, Hadsund ...

... og mod nordvest, Aalborg.

Hvis ikke det var fordi fotografierne rent faktisk er på filmen i ubrudt rækkefølge med alle de øvrige fotos, skulle man næsten tro, at stationsbygningen egentlig lå på en helt anden bane ! ! !

Stationsterræn set mod syd, Hadsund ...

... og mod nord, Aalborg. Fotos: 1. april 1969.


Gudumholm station - km. 20,6

Stationen lå næsten som i læ af nogle vældige grusbakker vest for banen, bakker som må have tilført banen en ganske god trafik i form af vognladningsvise forsendelser af grus og sten. Atter var stationen af den lange type med hhv. læssespor med svinefold på den ene side af hovedsporet og et længere stikspor på den anden side, i stationens sydlige ende.

Gudumholm st. set mod syd, Hadsund, ...

... mod øst ...

... og mod NØ.

Stationsterræn set mod Hadsund ...

... og mod Aalborg. Alle fotos: 1. april 1969.


Palsgaard trinbræt - km. 21,9

Her sku´ det være, men mangler desvæ´re. (køreplan-opslaget) Kort sagt: Ikke noget at skrive hjem om.

Trinbrættet set mod Hadsund ...

... og mod Aalborg. Alle fotos: 1. april 1969.


Louisendal trinbræt - km. 21,9

Lille trinbræt med et af de for banen almindelige korsformede, åbne læskure. Overfor trinbrættet, på den modsatte side af sporet og ganske tæt på dette, lå en bygning af stor lighed med banens stationer -- en tidligere ledvogter- eller baneformandsbeboelse ???

Louisendal trinbræt set i retning mod Hadsund.

... og i retning mod Aalborg. Alle fotos: 1. april 1969.


Vaarst station - km. 25,5

Station af den korte type, omend her med såvel et krydsnings- og overhalingsspor (nærmest) og et læssespor udfor stationsbygningen. Ved krydsnings- og overhalingssporet "Ø-perron med betonforkanter. Langs stationens og læssesporets østside var der i årenes løb skudt en række store og små virksomheder op, ligesom dette læssespors nordlige "blinde" ende tidligere synes at have endt som sidespor for en virksomhed.

Stationsbygningen set mod SV, Hadsund ...

... og mod nord, Aalborg.

Vejfacaden.

Er der noget så øde, som en nedlagt jernbanestation, --dagen efter.

Stationsterrænnet set mod Hadsund ...

Igen har en "afhjulet" Q-vogn endt sine dage som opbevaringsplads for det, der ellers ikke var tiltænkt plads til.

set mod Aalborg. Alle fotos: 1. april 1969.


Lindenborg Aa trinbræt - km. 27,7

Trinbræt med vandkran, -- nu har man set det med ! ! ! (se dog nedenfor). Trinbrættet var beliggende mindst en kilometer eller to fra såvel veje som bebyggelse, og det synes derfor rimeligt, når det siges alene at være oprettet af hensyn til lyst- (sports)fiskere, der håbede på "bid" i Lindenborg Aa´s betydelige vandmængder.

Broen over Lindenborg Aa.

Trinbrættet set mod Hadsund ...

... og mod Aalborg. Man aner vandkranen (se næste foto) i billedets venstre side i baggrunden ved broen.

Her -som ved mange andre åer og vandløb, og når der var tale om "godt vand"- var der anbragt en vandkran til evt. forsyning af fortidens damplokomotiver. Fotos: 1. april 1969.


Komdrup station - km. 29,8

Komdrup station -uden andet end hovedsporet- var nedsat til trinbræt.

"Komdrup i tusind år"

Lokalhistorisk forening for Sejlflod Kommune har i efteråret 2014 udgivet deres 38. årshæfte med nævnte titel. Årsskriftet består af uddrag fra historiske udredninger og fortællinger op til 1978 fortalt af Oluf Schou, samt fortællinger fra en barndom af Ivar Villadsen.

Om skolegangen i byen anføres det:

Vi cyklede til skolen om sommeren, og så var det jo altid med at slå rekoerden for de ca. 12 kilometer. Den var 20-25 minutter over Smidie. Resterne af kondien, jeg opnåede derved, sidder såmænd i kroppen endnu !

Om vinteren var det anderledes, så tog vi med toget, "Hadsundpeter".

"Så skulle jeg ned på stationen. Jeg mødte altid først, om det var fordi jeg derved fik æren af at stille signalet på grønt, ved jeg ikke, men det kan da godt være. Det var i hvert fald mit faste job.

Så kom vi ind i Stinnes opvarmede billetkontor (så var hun jo nok fri for at varme venteværelset op). Det var egentlig så hyggeligt, og når stuelampen så begyndte at blinke, var det tegn til afgang. Det var blinklyset ude ved overskæringen, der forårsagede det. Her i billetkontoret var vi tæt på mange ting.

I toget havde vi jo vore faste pladser, jeg på 7. række helt inde ved vinduet, når det var motortoget, hvor jeg så udmærket kunne høre"de fine" fra Kongerslev snakke om deres erfaringer med Cognac, Whisky og andre eksotiske ting.

Somme tider spurgte vi, om vi måtte komme af ved "Doktorgaarden", og afhængig af, hvilken fører det var, fik vi undertiden lov. Derfra var der noget kortere atr gå til skolen.

Undertiden var der ventetid efter skoletid. Den gik i et klasselokale med lærer på. Somme tider spurgte vi, om vi måtte gå hjem. Det måtte vi altid. Det foregik på banen, og enkelte gange nåede vi helt hjem, før dem med toget. Nogle gange steg vi på ved trinbrættet "Bjerregaard".

"Komdrup i tusind år" - Lokalhistorisk forening for Sejlflod Kommune - 2014. Med tilladelse fra foreningen.

Komdrup den 1. april 1969.

Komdrup stationsterrain set med Hadsund ...

... og mod Aalborg.


Kongerslev station - km. 32,2

Stationsbygningen havde -ud på perronen- fået en tilbygning, der indeholdt et forkontor. Overhalings- og læssespor lå ud for perronen og læssesporet endte i syd ved en enderampe og i nord -gennem en et sammenflettet sporskifte- i en mindre, lidt "afpillet", drejeskive. Alligevel var "skiven" vel vedligeholdt og -til det sidste- fuldt funktionsdygtig. Til gengæld må drejeskivens anvendelse og formål stå hen i det uvisse.

Stationen set mod Hadsund ...

... og mod Aalborg.

Vejfacaden.

Med enderampe ...

... og stationsterrænnet set mod Hadsund ...

... og med svinefold.

Sammenflettede sporskifter ved drejeskiven ...Foto: Ulf Holtrup, 20. august 1964.

... set mod Aalborg. Bemærk drejeskiven på det sidste foto.

Drejeskiven. Alle fotos 1. april 1969.

En læsererindring:

"Som ung, da jeg var i lære, kørte jeg 4 år med "Hadsundpeter" (Aalborg Hadsund Jernbane). Jeg rejste ofte med så prominente personer som Castenskjold og Prinsesse Dagmar fra Kongstedlund. Jeg sad altid ude foran og talte med motorføreren. Det gjorde Dagmar og Castenskjold også, så vi fik os en lille sludder. Når vi nåede Kongerslev steg de ud og takkede mange gange for turen. Jeg blev sat af lidt senere, en km fra trinbrættet Bjerregaardene. Togfolkene syntes, at det var synd for mig, at jeg skulle vade den ekstra km gennem sne. Om morgenen kunne de godt finde på at holde og vente på mig samme sted, hvis jeg var en anelse forsinket. Ak ja, disse tider er for længst forbi."

Tak for beretningen, --indsenderens navn er redaktionen bekendt - som det hedder i aviserne.


Randrup trinbræt - km. 34,9

Et ganske lille og enkelt trinbræt med et noget overgroet læssespor med tilslutning i begge ender og rester af et gammelt læsseanlæg.

Trinbrættet set mod Hadsund ...

... og mod Aalborg.


Bjerregaarde trinbræt - km. 36,0

Et enkelt trinbræt, stort set svarende til ovenstående, dog med et af de for banen almindelige korsformede læskure, og med en mindre læsserampe. Op til årene omkring 1964 (måske + et par år), hed trinbrættet "Bjerregaardene".

Trinbrættet set mod Hadsund ...

... og mod Aalborg. Fotos: 1. april 1969.


Bælum station - km. 40,0

Station af den såkaldte "lange type", dvs. med læssespor i forlængelse af stationsbygningen, her også med en meget iøjefaldende kæmpe parkeringsplads, men uden een eneste bil på besøgstidspunktet. Stationsbygningen var "korsformet" ("T"-formet ? ) i modsætning til alle banens øvrige mindre stationsbygninger.

Bælum station, set mod Hadsund, SV ...

...og mod Aalborg, NV.

Et par henstillede QF-vogne med svinefolden i baggrunden. Alle fotos: 30. marts 1969.


Solbjerg By trinbræt - km. 42,8

Endnu et lille uanseligt trinbræt med perronkanter af græstørv, men dog med det vanlige korsformede læskur. Ikke desto mindre var trinbrættet bedre benyttet end den nærliggende Solbjerg station.

Solbjerg by trinbræt set mod syd, Hadsund ...

... og mod vest, Aalborg. Endnu et foto, der just ikke er egnet til en fotokonkurrence, men det giver dog en smule indtryk af det omkringliggende landskab. 30. marts 1969.


Solbjerg station - km. 44,1

Stationsbygningen i Solbjerg bar tydelige præg af, at være blevet forlænget, medens varehuset bar lige så tydelige spor, men her af at være blevet udvidet i bredden, dvs. mod vejen. Igen en "lang station", her med stikspor til enderampe og galgekran.

Bemærk hvorledes varehuset er udvidet i bredden.

Stationen set mod syd, Hadsund ...

... og mod vest, Aalborg.

Nord for stationsbygningerne: Terrænet med Galgekran. Fotos: 30. marts 1969.


Veddum station - km. 47,6

Om stationen ikke andre bemærkninger, end at den i de senere år var nedsat til trinbræt, men tilsyneladende alligevel med nogen jernbaneekspedition (vel på hverdage i dagtimerne).

Stationen set mod sydvest, Hadsund ...

... og mod nordvest, Aalborg.

AHJ 5206 ankommer med et særtog ...

... og kører igen. Et udflugtstog med jernbaneentusiaster på banens næstsidste dag ??? Man kan næsten ikke tro det, --der hænger ingen ud af vinduerne ! Endnu en gang fristes jeg til at henlede opmærksomheden på vejrforholdene. AHJ 5206 ovenfor står ikke bevægelsesuskarp, men er uskarp af manglende dybdeskarphed på grund af den nødvendige store blænde.


Skelund station - km. 49,1

Atter en "lang station" med læssesporet i forlængelse af stationsbygningen, og med stikspor til enderampe og stort, privat pakhus (foderstof) ved læssesporet.

Stationen set mod sydøst, Hadsund ...

... og mod nordøst - nord, Aalborg.

Og så kom skinnebussen. Fotos: 30. marts 1969.


Høgholt trinbræt - km. 50,8

Lille trinbræt med tilsvarende lille læskur og grusperron med svelleforkant. Trinbrættet var meget benyttet af skolebørn til Hadsund.

Høgholt trinbræt set mod syd, Hadsund ...

(Kommer toget dog ikke snart ???)

... og mod nordøst, Aalborg. Fotos: 30. marts 1969.


Visborg station - km. 53,9

Også banens sidste station før Hadsund var nedsat til trinbræt. Alligevel så der pænt og ordentligt ud, ligesom varehuset også syntes stadig at være i brug til jernbaneformål. Stationens gamle svinefold med rampe var også stadig i behold (desværre uden at jeg har foto af den).

Stationen set mod sydvest, Hadsund ...

... og mod nord, Aalborg. Fotos: 30. marts 1969.


Hadsund Nord station - km. 56,3

Aalborg-Hadsund Jernbanes endestation, Hadsund Nord, er nået. En større stationsbygning med alt, hvad der dertil kommer sig, ventesal med billetsalg, rejsegodsekspedition, ekspedition af gods og en -halvt ud på perronen bygget, aviskiosk. En station med to hovedspor (et for hver af de to baner, AHJ og RHJ, med ældre to-sporet dampremise i syd, enkeltsporet motorremise i nord. Med varehus og svinefold og dertil hørende læssespor samt opstillingsspor på begge sider af hovedsporene.

Et skinnebustog er tilsyneladende netop ankommet fra Randers. Medens de sidste passagerer er på vej væk fra perronen, er togpersonalet ved at losse rejse- og stykgods ...

... herunder måske damens cykel. Skulle den have fået en ridse, den ikke havde i forvejen eller mangler den tilhørende kuffert ??? På Perron 1 venter en del passagerer på toget til Aalborg. Fotos: Juni 1962. Arkiv: Hans Stückler.

Stationsbygningen som den ses, når man ankommer med toget fra Aalborg, dvs. set mod vest ...

... og set mod nord.

Set fra vejen tager stationen sig således ud.

Hhv. med og uden toieltbygningen.

Interieur, -billetsalg og rejsegodsekspedition i Ventesalen.

RHJ M 1 ankommet fra Randers.Foto: Ulf Holtrup. 20. august 1964.

Skinnebussen TKVJ SM 8 er netop ankommet fra Randers ... Efter nedlæggelsen af TKVJ (Troldhede-Kolding/Vejen Jernbane) købte RHJ (Randers-Hadsund Jernbane) den overflødige skinnebusmotorvogn SM 8.)

... og efter et kort ophold, er den atter klar til at køre tilbage til Randers. Slutsignalskiverne er flyttet og stationsbetjenten (?) er klar ved bomtrækket ...

... for overkørselen for enden af perronen i retning mod Randers.

Varehuset ...

og svinefolden.

Dampremisen i stationens syd-ende ...

... med drejeskive.

Stationsterrainet set mod sydvest (mod Hadsundbroen og Randers) ...

... og mod nordøst (Aalborg). På det sidste foto ses motorremisen til højre ...

Motorremisen. Alle fotos fra 30. marts 1969 -undtaget Ulf Holtrup´s ventesalsfoto der er fra 20. august 1964.

- Smiley -