Da jeg modtager flere og flere ønsker om brug af mine fotos, bliver jeg måske nødt til at bringe lidt om mulighederne / ”reglerne” for brug af mine fotos her i ”siden”s hoved:
Der kan IKKE gives / vil IKKE blive givet tilladelse til brug af mine fotos på Facebook eller lignende ”sider” ! ! ! Skulle man alligevel "falde over" evp-fotos på Facebook eller lignende "sider", er det helt sikkert et udslag af "uhøflig selvtægt".
Jeg finder det ganske utroligt, at nogle ikke kan holde "nallerne" væk fra andres private hjemmesider (uden at spørge først - uden at angive hvem / hvor man har dem fra). Går de også sådan og "smårapser" i grønthandlerens fortovsudstilling, bare fordi det er muligt, og mens grønthandleren ekspederer en anden kunde og dermed ser den anden vej ? ? ? ! ! ! *)
Brug på almindelige ”gammeldags hjemmesider” kan kun tillades på egne/private IKKE-kommercielle sider under den forudsætning, at fotografnavn: ”Foto: Erik V. Pedersen” bringes ved det pågældende foto. Link til min aktuelle side er ønskelig, men ikke en forudsætning. Tilladelsen gælder naturligvis kun EGNE fotos (normalt de fotos, hvor der ikke er nævnt andet fotografnavn). Ved andre fotos må tilladelse indhentes hos den/de aktuelle fotografer / negativejere. Spørg, -hvis der er tvivl.
Ved alle ”tryksager” må aftale indhentes i de enkelte tilfælde. Der vil sjældent være problemer til ikke-kommercielle formål, men må aftales.
Ved kommercielt brug: Kun efter nærmere aftale.
Jeg er opmærksom på Ophavsretsloven og dens tidsmæssige begrænsninger / hhv. tilladelser, men forventer som almindelig ”høflighed”, at denne ophavsret bliver overholdt / opretholdt i hele min levetid.
Herefter har jeg ikke planer om at blande mig. 
( Egentlig er Svendborg - Faaborg Banen en privatbane under Sydfykske Jernbaner (SFJ) -indrømmet-, men da mine egen fotos er optaget i slutningen af statsbanetiden (1949-1964), er den behandlet som statsbane. Det samme er tilfældet for den foranstående banelinie, Svendborg - Nyborg Banen. )
Svendborg - Faaborg Banen.
Hvad gør man i Svendborg kl. 6 om morgenen, når man er kommet på cykel fra Nyborg, og skal køre tilbage for -på tilbagevejen- at tage billeder af Svendborg-Nyborg Banen, men synes at det er for tidligt at tage billeder allerede ???
Jeg kom til at tænke på, at der engang havde været en jernbane der hed Svendborg - Faaborg Banen. Hvorfor ikke køre en tur ud ad vejen mod Faaborg, for at se, hvad der var at se, og således skete det.
Lidt historisk om Svendborg - Faaborg Banen.
A/S Faaborg-Svendborg Jernbaneselskab fik ved lov af 27. maj 1908 koncession og eneretsbevilling på driften af Svendborg - Faaborg Banen pr. 15. juni 1914.
Herefter anlæg af banelinien, som -i det store og hele- var tilendebragt i efteråret 1916. Anlægssum: 1.397.000 kr. 26,14 km banestrækning i grusballast og 4,29 km (Katterød-Faaborg) med stenballast.
9. november 1916 var der inspektionskørsel, og man fastsatte indvielsesdagen til 24. november s. å. Banen blev herefter -som anført- indviet 24. november, og åbnet for almindelig drift d. 25. november 1916. Banen blev straks fra åbningen forpagtet af SFJ (Sydfynske Jernbaner), hvilket varede indtil DSB´s overtagelse 1. april 1949.
I kontrakten med SFJ var det anført, at der ikke måtte være mindre end fire daglige persontogpar, samt at banens rullende materiel også måtte anvendes på andre strækninger under SFJ.
På grund af driftsfællesskabet med SFJ sås det anskaffede rullende materiel også på andre SFJ-strækninger, hvis tilsvarende materiel anvendtes på SFB, --alt som det nu var mest praktisk.
Driftsmateriel.
Til banens åbning anskaffedes:
2 stk 4-koblede damploko, nr 32 og 33. Henschel & Sohn 1917.
SFB 32 i DSB-udseende som DSB Df 132 foran SFJ´s remise i Odense.
Foto: DSB.
Efter DSB´s overtagelse af SFJ i 1949 = DSB Df 132 og 130. Df 132 ophugget i 1961. Df 130 solgtes i 1960 til Troldhede-Kolding/Vejen Jernbane (TKVJ) som TKVJ Df 130 og derfra i 1968 til Odsherreds Jernbane (OHJ 38). Lokomotivet kom til Dansk Jernbane-Klub i 1981, hvor det stadig eksisterer.
2 III-kl personvogne, Cb 84+85. 2-akslede vogne med 6,8 m akselafstand. Sidegangsvogne med een enkelt- og to dobbeltkupéer, ialt 40 pladser. Vognene havde endvidere toilet og tjenestekupé samt åbne endeperroner med overgangsbro. Efter DSB´s overtagelse i 1949 litreredes de DSB Cump 4262 + 4263. Vognene udrangeredes og ophuggedes i 1954.
1 stk postvogn, D 98, sat i drift i februar 1917. 2-akslet, pladebeklædt og med tagrytter. Indvendig: Postrum og en kupé med 10 pladser. Denne kupé blev dog ryddet i 1932 og anvendt som rejsegodsrum. Efter 1949 = DSB Dmp 5566. Udrangeret og ophugget 1954.
1 stk rejsegodsvogn, E 123, ibrugtaget 1916. 2-akslet og bræddebeklædt. Kedel for dampopvarmning til såvel egenopvarmning som til togopvarmning i påkommende tilfælde. Kedlen nedtoges i 1943. Efter 1949 DSB Ehp 6819. Udrangeret og ophugget 1958.
Alle ovenstående vogne byggedes på SFJ´s værksteder i Odense.
10 lukkede godsvogne, Qb 432-441, bygget af Vognfabrikken Scandia i Randers. Nr. 435 + 440 havde en bremsekupé med håndbremse. Efter 1949 litreredes de hhv. Qb og Qd. Vognene udrangeredes og ophuggedes i årene 1952 - 1960.
I et samarbejde (samkøb) -SFJ og andre privatbener- anskaffedes i 1926:
1 stk TRIANGEL-benzinmotorvogn, nr. M 2 (senere Mb 2), med mekanisk trækkraftoverføring.
Oprindelig SFB Mb 2. Fra 149 overtaget af DSB som Mbf 482. Udr. 1952 og solgt til OMB som Mh 6. 1969 til DJK (MHVJ) som RHJ M 4.
Her fotograferet som OMB Mh 6 på Kølstrup station, OKMJ, 20. marts 1966.
Vognen havde 73 pladser på daværende fællesklasse (sen. 2. kl). Efter 1949 DSB Mbf 482. 1950 fik vognen ny motor (diesel) af mærket Hercules, 170 HK. Vognen solgtes i 1952 til Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane/Nordvestfynske Jernbane (OKMJ/OMB) som Mh 6, hvor den efter nogle gode år fik lov at forfalde. I 1964 blev den dog gennemgribende istandsat, bl. a. med ny motor, Leyland. Ved OKMJ/OMB´s nedlæggelser i 1966 solgtes den til Randers-Hadsund Jernbane (RHJ) som M 4, og ved denne banes nedlæggelse i 1969 til Dansk Jernbane-Klub, hos hvem den stadig eksisterer.
Endnu en motorvogn, diesel-elektrisk, anskaffedes i 1932, SFB M 13 (senere Md 13).
DSB Mdf ? Odense. Næppe den aktuelle vogn, men en magen til. Bemærk den specielle 2-akslede maskinbogie midt under vognkassen, mellem de to løbe-bogier. Gennem to kraftige puffer skubbede maskin-/motorbogien på den ene eller den anden af de to løbebogier, alt efter ønsket om køreretning.
Foto: DSB.
Scandia/Triangel-vognkasse med to 2-akslede bogier og selvstændig 2-akslet maskin-/motorbogie med 300-330 HK B&W-dieselmotor. 72 pladser på daværende fællesklasse (sen. 2. kl.) + rejsegodsrum for 1,5 t. gods. Toilet samt opvarmning ved kølervandet. Efter 1949: DSB Mdf 497. 1952 til OKMJ/OMB som Md 12. Udrangeret dér i 1966 og solgt "i løsdele" til andre privatbaner.
DSB´s overtagelse i 1949.
Køreplanmæssigt bevirkede ejerskiftet til DSB i 1949 ingen større ændringer med 5 person- og et godstog i hver retning. Driftsmaterielmæssigt var der heller ikke den store ændring udover, at man af og til kunne se en DSB-Mf´er på strækningen. I de sidste år af banens levetid var det dog en DSB-motorvogn, litra Mp, der klarede hele persontogskørslen.
Banen nedlagdes d. 22. maj 1954.
Køreplan-eksempler
Køreplan pr. 25. april 1944 ...
. . . og sommerkøreplan pr. 20. maj 1951.
Svendborg - 0,0 km.
Svendborg Banegaard, udateret.
Postkortet. Privateje, Per Sørensen, Kolding.
Den første, egentlige Svendborg station, 
tegnet af N.P.C. Holsøe til Odense - Svendborgbanen. Indvielsen af denne stationsbygning fandt sted den 10. juli 1878.
Foto: 23. maj 1964.
Sporene for de oprindeligt to baner Svendborg-Ringe-Odense (til venstre) og Svendborg-Faaborg (til højre).
Foto: Finn Johannessen, 1962.
(Se i øvrigt fotos fra Svendborg under Svendborg-Nyborgbanen: Svendborg - Nyborg Banen. )
Skovsbo trb. - 4,0 km fra Svendborg.
Skovsbo trb. 1954.
Foto: Birger Wilcke / Ark. Lars Viinholt-Nielsen, LVN.
Egense - 6,3 km fra Svendborg. 
Egense station ved indvielsen 26. november 1916.
Foto. Hans Nørgaard, "Fynhistorie"
Næsten samme motiv 38 år senere kort før banens nedlæggelse. 1954.
Foto: Ib V. Andersen. Ark. LVN
(Man kommer helt til at tænke på de meget flotte Langelandsbane-stationer. Da SFB først er anlagt i årene 1914-16, synes det som om, at LB godt kunne have været inspirationskilde.)
Selvom lyset på dette tids- punkt af dagen er meget hårdt (kontrastrigt), kan man nok se nogle ganske nydelige stationer, der helt sikkert har været flotte små stationer i deres jernbane- tid.
Foto: 23. maj 1964.
Egense station uden >
og med varehus. v
Ollerup - 9,1 km fra Svendborg.
Ollerup station kort tid efter banens indvielse.
Postkort.
. . . . . . Foto: Ib V. Andersen / Ark. LVN
Ollerup station i tidlig morgensol. 
Foto: 23. maj 1964.
Så flot kan (kunne) det gøres !
Ollerup station ved indvielsen 26. november 1916.
Foto. Hans Nørgaard, "Fynhistorie"
Selv banens egne varehuse er bygget over samme læst.
Lige til modeljernbanen.
Privat pakhus.
Aakilde trb. 11,2 km fra Svendborg.
Aakilde trb. 1954.
Foto: W. AAdal / Ark. LVN
Vester Skerninge - 12,4 km fra Svendborg
.
Vester Skjerninge station ved indvielsen 26.11.1916.
Foto. Hans Nørgaard, "Fynhistorie"
Vester Skjerninge station, 1954.
Foto: Ib V. Andersen / Ark. LVN
Ulbølle - 14,1 km fra Svendborg
Ulbølle station ved indvielsen 26. november 1916.
Foto. Hans Nørgaard, "Fynhistorie"
Ulbølle station, 1954.
Foto: Ark: LVN
Vester Aaby - 17,7 km fra Svendborg
I 1917 anlagdes et sidespor til A/S Jens Nielsens Maskinfabrik, senere "Damas". *)
Vester Aaby station ses i forgrunden. I vore dage har virksomheden stort helt omsluttet den lille -stadig eksisterende- stationsbygning.
Foto. Hans Nørgaard, "Fynhistorie"
*) DAMAS fremstiller i vore dage industrielle rense- og sortermaskiner for korn og frø samt tilhørende transportudstyr og støvfiltre.
Vester Aaby station, 1954.
Foto: Ib V. Andersen / Ark. LVN
Nakkebølle trb - 19,5 km fra Svendborg
Nakkeboelle trb, 1954.
Foto: Ib V. Andersen / Ark. LVN
Katterød - 22,1 km fra Svendborg.
( 4,3 km fra Faaborg og 51,5 km fra Nyborg [ ad RNB og RFB ] )
Hvis vi her på "vores tur" fra Svendborg mod Fåborg, ved ankomsten til Katterød station, lige kort ser bagud:
Her ses hhv. RFB-sporet mod Ringe. Til højre herfor ses, som en sænkning i træernes løvhang, de sidste rester af Svendborg-banens tracé. (1977).
En fejl i fotogra-fiapparatet øde- lagde desværre en meget stor procentdel af billederne fra turen, --således også dette foto.
Ved lov af 16. juni 1879 bemyndigedes regeringen til at anlægge en jernbane fra Ringe til Fåborg (RFB) for statens regning. Forinden havde man truffet aftale med Det Sydfyenske Jernbaneselskab (SFJ), der også udførte en del af anlægsarbejderne, om, at dette selskab forpagtede banen mod en vis årlig afgift til staten. Banens anlæg påbegyndtes i 1880, og indvielsen kunne finde sted den 31. marts 1882.
I udgangspunktet fandtes der i Katterød (4 km fra Fåborg) kun ledvogterhus 11. Diernæs sogneråd havde allerede fra starten anmodet om, at ledvogterhuset blev holdeplads med billetsalgssted for Katterød, hvilket blev imødekommet og effektueret pr. 1. august 1883. Der anlagdes en kort jordperron og opsattes en signalmast af træ.
I den store jernbanelov af 27. maj 1908 var der optaget en bane fra Svendborg til Fåborg (SFB). I 1913 blev der givet koncession på banen, der derefter blev projekteret af SFJs baneingeniør Johannes Stensballe. Banen var påregnet tilsluttet Odense-Svendborg banen ved Kogtved, og Nyborg-Fåborg banen ved Katterød (Pejrup havde været på tale).
.jpg)
Iltog fra Faaborg fremført af Hartmann-maskine kører gennem stationen (arkiv nm). *)
Under projekteringen var man blevet noget ængstelig for linjefællesskab med den ret stærkt trafikerede Odense-Svendborgbane fra Kogtved til Svendborg, og det vedtoges derfor at føre et selvstændigt spor ind til Svendborg Station. Men mellem Katterød og Fåborg nøjedes man med for SFBs regning at ekspropriere areal til dobbeltspor, banehegnet blev flyttet - og mere skete så ikke dér.
Den 24. november 1916, da SFB åbnede, blev Katterød således forgreningsstation og nu med en egentlig stationsbygning. Bygningen blev tegnet af arkitekt Andreas Jensen og var i stil med de mindre landstationer på den nye Svendborg-bane. Den adskiller sig således i stilen fra de andre stationer på Ringe-Fåborg banen. Sammen med stationen opførtes et varehus og en mindre bygning til håndtagene til den centralsikrede signalbetjening. Stationsbygningen rummede forstanderbolig, billetsalg, postekspedition og ventesal.
.jpg)
Katterød 1916 under ombygning til forgreningsstation. Vogterhus nr. 11 i midten af billedet. (arkiv nm).
At der i første omgang ikke engang var tiltænkt en holdeplads i Katterød, havde givetvis at gøre med landsbyens forholdsvis beskedne størrelse.
Men på trods af, at landsbyen i 1916 fik en forgreningsstation med forbindelser til henholdsvis Ringe, Odense, Svendborg og Nyborg, udviklede byen sig aldrig til en egentlig stationsby. Katterød savværk var dog en virksomhed der opstod i tilknytning til stationen med god mulighed for at få fragtet det forarbejdede træ videre. Allerede ved anlæggelsen af holdepladsen i 1883 fremsatte købmand A. F. Madsen ønske om et sidespor til betjening af Holstenshus teglværk og netop skovene. Dette blev dog aldrig realiseret, da man ikke kunne opnå enighed om, hvem der skulle betale.
Begge strækninger overgik sammen med øvr. sydfynske banestrækninger til statsdrift den 1. april 1949. Den 22. maj 1954 blev SFB totalt nedlagt og sporene fjernedes. Det kunne herefter næppe erkendes, at Katterød havde været forgreningsstation.
(nm)
-------
*) Det øverste billede er gengivet s.18 i bogen "Svendborg-Fåborg Banen" - ISBN 87-984810-1-0 (den kan fås endnu). Billedgengivelsen er imidlertid kun så god, som den kunne blive i 1990'erne. Glaspladerne til begge billeder er (eller var i hvert fald i 1980) ved Faaborg Kulturhistoriske Museer.
Som kuriosum kan nævnes, at Katterød holdeplads blev ændret til station med fuld ekspedition 9 dage før åbningen af Svendborg-Fåborg banen den 25.11.1916. Efter nedlæggelsen af denne bane lå spornettet omtrent uforandret indtil 1956-57, hvor alt blev fjernet i forbindelse med forstærkningen af sporet Ringe-Katterød fra 22,5 kg/m til 45 kg/m.
(Lars Viinholt-Nielsen) - - - - - - - -
Katterød station, 1944.
Foto: Peer Thomassen / Ark. Lars Viinholt-Nielsen, LVN.
< Katterød station bag høje Tornerose-hække.
(1977) ---v . . . . . . . . . . . . . . . .
Stations- bygningen set i retning mod Ringe. ^--- v
Facaden mod perronen . . . . . . . . og mod vejen.
Varehuset set
mod sporet . . .
. . .og mod vejen.
Foto fra strækningen . . .
. . . mellem Katterød og Faaborg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tænk, hvis det havde været i farver.
.
Faaborg - 26,4 km fra Svendborg.
Faaborg station. Stor station, mange spor, -flere er da givetvis ændret i årenes løb, også i forhold til denne tegning.
Faaborg station.
Postkort.
>
Faaborg station,
perronsiden
v
Varehuset, perronfacaden
. . . og facaden mod vejen.
<
Posthuset og udkørslen mod ringe(Odense / Nyborg). v
Stationsarealet, set mod Ringe.
Sporskiftetrækbuk af SFJ-type.
Faaborg station,
Banegårds- pladsen, set mod vest.
Se også "på nettet"
Finn Johannessen, "Krøniken" / Svendborg på tværs.
Hans Nørgaard, “Fynhistorie”
De lokalhistoriske Arkiver i Svendborg Kommune, Svendborg Bibliotek, Svendborg Museum.
Tak til:
Hans Nørgaard, "Fynhistorie" og Lars Viinholt-Nielsen for lån af foto.
Lars Viinholt-Nielsen og Niels Munch (nm) for hjælp ved denne sides udarbejdelse.
NBNBNBNB:
Her, som i andre tilfælde, gælder det, at jeg på "sidens" vegne, meget gerne modtager scanninger af fotografier af stationer eller rullende materiel, der har relation til denne eller de andre baner, der er behandlet på "siden".
Også eventuelle rettelser og især tilføjelser modtages naturligvis gerne.
Eventuelle bidrag kan sendes til e-edressen, der står anført nederst i teksten i det grønne navigationspanel til venstre.
... og husk så:
Denne hjemmeside er ikke tænkt som "stedfortræder" for diverse bøger m.v. om emnet, men som et supplement.
Svendborg-Fåborg Banen. Lars Viinholt-Nielsen. SFJ-bøger 1995. ISBN 87-984810-1-0.
17 x 25 cm, 96 sider.
Odense-Nr.Broby-Fåborg Banen. Lars Viinholt-Nielsen. SFJ-bøger 1993. ISBN 87-984810-0-2. 17 x 25 cm, 128 sider.
Odense-Svendborg Banen. Lars Viinholt-Nielsen.
Odense Universitetsforlag. 1976. ISBN 87-7492-179-7. 24x17 cm, 278 sider.
Nyborg-Ringe-Fåborg Banen. Lars Viinholt-Nielsen. Odense Universitetsforlag. 1981.
ISBN 87 7492 355 2. 24x17 cm, 231 sider.
Assensbanen 1884-1984. Lars Viinholt-Nielsen. Odense Universitetsforlag. 1984. ISBN 87-7492-479-6. 24x17 cm, 161 sider.
Svendborgbanen i 125 år. Lars Viinholt-Nielsen. SFJ-Bøger, Risskov. 2001. ISBN87-984810-4-5
-- x -- cm, 204 sider.
Driftsbestyrer Steenballe fortæller SFBs historie her: http://fynhistorie.dk/node/5747 .
Katterød er i dag trinbræt på SFvJ's veteranbane Fåborg-Korinth, se: http://www.sfvj.dk .
Læs desuden: "Jernbanen Ringe-Faaborg - Kulturhistorisk kortlægning og anbefalinger"
Faaborg Kulturhistoriske Museer, april 2009: http://www.ohavsmuseet.dk/sites/default/files/filer/pdf/Rapport_JernbanenRingeFaaborg.pdf .
- o 0 o -
Som nævnt andre steder, vil det altid være MEGET velkommen, hvis der blandt læserne skulle være een/nogle, der har gamle fotos (postkort), blanketter, billetter, køreplaner eller lign. I vore dage drejer det sig ikke om at få tingene, men blot en scanning.
Prøv at kikke i "skrivebordsskuffen".
Forrige side: Svendborg - Nyborg Banen - 2.
Næste side: Odense-Ringe-Svendborg. - SFJ / DSB.