Hammersholt Teglværk.
Banelinien -næsten- til Lynge. Cirka midtvejs ses en mindre afgrening mod vest (venstre). Denne angivelse findes på ældre kort, men jeg har ikke selv set den eller spor af den.
Sporvidden var indtil 1919 785 mm, men ved anskaffelsen af tre nye lokomotiver, nr. 6 (Orenstein & Koppel, 6824, fra 1915) samt nr. 7 og 8 (Maffei nr. 4002 og 03, 1919) ændredes sporvidden til 900 mm.

Teglværket ligger tæt op ad den sjællandske Nordbane (København-Hillerød-Helsingør), som her ses i baggrunden. Toget der kører med en S-maskine forest og en række CL-vogne er på vej mod København.
Hammersholt teglværk består egentlig af to teglværker, et ældre "Hammersholt I" og et nyere "Hammersholt II" (Værkerne er markeret med hhv. "I" og "II" på kortskitsen.

Hammersholt teglværks damplokomotiv nr. 8.
Lokomotivets høje nummer skyldes, at det indgik i "Frederiksholm Teglværker"s samlede nummerrække af lokomotiver som nr. 8. Lokomotivet er et Maffei-loko, bygget i 1919 med byggenummeret 4003. Sporvidden var 900 mm.

"Hammersholt I"

Hammersholt Teglværk (Frederiksholm Teglværker) nr 8.
I tidens løb har jeg set mange omtaler / vurderinger af damplokomotiver og deres udseende, næsten som når mænd ser på og evt. taler om en flot pige ! ! ! Spørger man mig, er dette lille Maffei-loko -sin lidenhed til trods- meget velproportioneret og har netop det det skal have, og siddende de rigtige steder.
Skammeligt, at et sådant lokomotiv bare "falder for" skærebrænderen, når der ikke længere er brug for det (1958).


Loko nr. 8.

Et af værkets motorlokomotiver, nr. 9 ...

... på vej ud ad strækningen mod syd (Lynge).


Nr. 21 ankommer med ler fra "graven" i Vassingerød Old.
Februar 1960.
Bemærk i øvrigt, at samme traktor også ses kørende på Bloustrød Teglværk, hvor sporvidden ellers kun er 820 mm (mod Hammers- holt´s 900 mm).

De for Hammersholt teglværker karakteristiske ståltipvogne ...
Rundt om vogn 11.


Detailler ved tippesystem og lås derfor.
11. februar 1960.

...

...

... henstillet til senere brug.

Undervognen fra en ældre tipvogn er blevet udstyret med "sæder" og fodstøtter og tjener nu som et herligt stykke legetøj efter skoletid.
At teglværket kunne være en pragtfuld legeplads for de omkringboende medarbejderes børn, er der vist ingen tvivl om, men helt sikkert også en farlig legeplads ...

... der var et virkelig kraftigt fald ned ad denne rampe, et fald der ikke skulle regnes i promiller, men procenter. Og kom der måske lige et lokomotiv på tværs nedenfor rampen, et lokomotiv man ikke havde hørt/været opmærksom på. Sporkrydsningen her lå, som det kan ses af de omstående billeder, på sporet til bl. a. remisen og var i daglig brug.
Bemærk også transformatortårnet mellem rampen og remisen. Desværre tog jeg ikke et billede af det, men det kunne være magen til transformatortårnet på Hammersholt II (se senere).

Nr. 8 udenfor remisen ...

..og inde i den.
-----
Med henblik på modelbygning, tog jeg en stribe detail-fotos:







NESA-transformator nr. 190
"Hammersholt Teglværk A"

4. juni 2002.
Lige til modeljernbanen.

Portner- forvalter- eller formandsbygning . . .

Lige til modelbanen.
4. juni 2002.
Strækningen
I den aller yderste, sydlige ende af banestrækningen lå værkets lergrav(e) i de sidste år, Røgle gård og Maglebjerg gård i en afstand af ca. 6 km fra Hammersholt. Lige inden gravene nåedes lå (og ligger måske endnu) en lille viadukt for Røglevej, og opført i røde mursten (desværre uden årstal).




Der er vist ikke meget at tilføje, mon ikke fotografierne taler for sig selv.
Bemærk dog -i modeljernbanemæssig sammenhæng- at støttemurene går ud over og skjuler den eller så flotte murbue på de lodrette "hjørner".

Lige til modeljernbanen.
Litteratur:
"Danmarks smalsporede Industribaner", S.A. Guldvang, bane bøger, 1998. ISBN 87 88632 76-8, smalspors-"Biblen".
På nettet.
Se også: Hammersholt Teglværk ( http://www.vores-nordsjaelland.dk/page_id__39_path__0p57p268p.aspx )
- o 0 o -
Forrige side: Ganløse Teglværk.
Næste side: Maarum Teglværk.
