http://www.mjk-h0.dk/evp_Teglv/danmarkskort,.jpg http://www.mjk-h0.dk/evp_Teglv/90.i.43.fr.holm_tegl-og_kalkvk,.jpg

 

Rent jernbanemæssigt er der måske ikke meget "kød" på netop denne side, så måske skulle jeg benytte lejligheden til en "hurtig" gennemgang af arbejdet med f. eks. en mursten på værket.  Det er ikke murstenens eller teglværkernes hele historie, der er at finde herunder, men nogle få hovedpunkter indenfor et område, der altid har interesseret mig.

Næsten lige fra jeg som lille dreng dels fik en æske legetøjsmursten, som man kunne mure op til små huse med noget "genopløseligt" kalk, dels lavede "lerting" i skolen og fik dem brændt.  Nogle ting blev ikke brændt på skolen, men kom i bålet hos farmor, når der alligevel skulle brændes haveaffald. De blev sorte -tingene- men "brændte" blev de langt fra.  Bedre gik det, da jeg som ung modeljernbaneentusiast lavede endnu mindre mursten til modelbygning. I familiens daværende petroleumsovn kunne man aller inderst mellem brænderens ringe anbringe sin konservesdåse med ubrændte sten.  Her blev de -sammen med brænderringene ganske rødglødende, og når de blev taget ud et døgn efter, var de ganske udmærkede, brændingsmæssigt set.  De var ikke alle lige målfaste, men det var et forsøg, og blev da til en lille smalsporsremise, som --så vidt jeg ved-- stadig står på Dansk Model-Jernbane Klubs anlæg på Nørrebro station.

Især de store karakteristiske ringovne har jeg været betaget af, både deres udseende og deres virkemåde. En fantastisk idé.

 

Travlhed på Frederiksholms Tegl- og Kalkværker i Kjøbenhavn,  Sydhavnen.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Teglv/44.i.07.frederiksholms_teglvk-spoergsmaal..jpg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Teglv/44.i.01.frederiksholms_teglvk-spoergsmaal..jpg

http://www.mjk-h0.dk/evp_Teglv/44.i.03.frederiksholms_teglvk-spoergsmaal..jpg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Måske ikke den kønneste gravemaskine, der er set, men den ser da ud til at være effektiv ! ! !  

Fotografierne må være fra en tidlig periode i værkets historie. .

http://www.mjk-h0.dk/evp_Teglv/z-frederiksholm_teglvk.kbh.sydh.avisfoto..jpg http://www.mjk-h0.dk/evp_Teglv/z-90.i.41.affoto.ringovn.fr.holm_teglvk.kbh.sydh.jpg

Frederiksholms Tegl- og Kalkværker i Københavns Sydhavn, hhv. avisfoto ca. 1900 og bogillustration ca. 1910.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Div/titan_frederiksholms_tegl_og_kalkvaerker.ca.1922.jpg

Frederiksholms Tegl- og Kalkværker  - - -   TITAN-transportbånd, foto inden 1922.

Foto: Frh, Teglvk.  / Arkiv:  Erik, My 1 2 87.

 

 

 

Mursten

 

Ordet bruges i daglig tale som benævnelse på bygningssten fremstillet ved tørring og brænding af ler formet som firkantede sten. Teglsten er et andet ord for samme ”sag”.

 

Råmaterialet til fremstilling af teglsten er som nævnt ler, og der findes brugeligt teglværksler i næsten alle dele af landet.  Alt ler er dannet ved forvitring af forskellige feldspatholdige bjergarter, som f. eks. granit eller gnejs.   Når leret er vådt, er det mere eller mindre plastisk, dvs. formbart, og lerets bearbejdelighed hænger stærkt sammen med dets indhold af sand og dets kemiske sammensætning.  De sandfattige finkornede lerarter kaldes fede, fordi de æltet med vand giver en plastisk og let formelig masse, medens de stærkt sandblandede lersorter kaldes magre. De er vanskelige at forme, men de svinder til gengæld mindre ved tørringen, der også foregår væsentligt lettere. De tørrede ubrændte sten er dog svagere end ubrændte sten af federe lerarter.

 

Det meste danske ler er glacialler eller istidsler aflejret enten på havets bund eller i indsøer, hvorefter det ved senere hævninger er kommet til at dække store dele af landet. Det er forurenet, særlig af kalk, jernilter og alalier, og det indeholder gerne 40-60 % sand. Det sandholdige ler gennemsives af regnvandet , hvorved særlig kalken udvaskes i de øverste lag. I disse iltes endvidere jernforbindelserne, hvorved leret bliver brungult (rødler), og de deraf brændte sten bliver røde. Det dybere liggende ler er blåsort og kaldes blåler – det giver ved brænding gule sten.

 

Smeltepunktet for almindeligt ler nedsættes af urenheder, og det ligger gerne mellem 950 og 1100 grader C. For plastisk, kalkfattigt ler ligger det ofte betydeligt højere (12-1400 grader) medens det for f. eks. kaolin og ildfast ler ligger på omkring 1600 grader C.

 

Murstensfabrikationen består af følgende 5 hovedprocesser:

 

Lerets gravning sker normalt med gravemaskiner og kun ved de mindste teglværker bruges gravning med håndkraft.  Inden leret kan graves, må det overliggende muldlag fjernes, og efterhånden som lergraven udvides og fordybes, løber grundvand og overfladevand til, og graven kan da kun holdes tør ved pumpning.  De ikke længere benyttede grave danner ofte søer, og disse er i mange egne karakteristiske billeder i det danske landskab (se under Prøvelyst teglværk).

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Teglv/89.iii.02.fr.holm_tglvk.kbh-sydh,.jpg

Der graves ler med en spandegrave-maskine, også en ganske spændende "indretning", som ganske stille "gnaver sig" gennem landskabet langs sit spor. Lige ved siden af ligger sporet for den tilhørende tipvognsbane, og fra en "tragt" i overstørrelse tømmes råleret ned i ladene på tipvognene, og køres til teglværket.

 

Fra en artikel i et større bogværk, "De Danske Byerhverv" i tekst og billeder, 1904, stammer nedenstående fotos, der viser lidt om livet på dette store teglværk i Københavns Sydhavnskvarter, hvor der nu ligger store beboelsesejendomme.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Teglv/stenene_koeres_hjem.jpg

Leret transpor- teres på tipvogne til teglværket, hvor vognene med et spil trækkes op til forælteren, som leret væltes ned i.

(Dette foto er dog ikke fra Frederiksholms Tegl- og Kalk- værker i Syd- havnen.)

http://www.mjk-h0.dk/evp_Teglv/89.iii.01.fr.holm_tglvk.kbh-sydh,.jpg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Det lille tog ankommer med leret fra "graven" og læsse af i  værkets "sump", hvor det hhv. renses for større sten og blandes med vand til lige netop den rette konsistens.

 

 

 

 

 

Leret bearbejdes først i ”forælteren”, en robust og i reglen vandret liggende åben, trugformet maskine med en langsgående aksel med skråtstillede og i skrueform anbragte svære knive, der bearbejder leret og presser det frem mod udløbet (tænk på en kødmaskine J ) Allerede i forælteren skal leret have den rigtige sammensætning, og der finder derfor en korrektion sted her. Er det for tørt, tilsættes vand – er det for fedt tilsættes magringsmidler (sand, kokssmuld eller savsmuld).  Fra forælteren føres leret mellem et eller to par valser, og hvis der til sidst er nogle småsten tilbage, knuses de i det sidste valsepar(finvlaserne).

Lerets formning sker enten i murstensmaskiner eller ved håndkraft i forme (maskinstrøgne og håndstrøgne sten), og fra valseværket går leret direkte i murstensmaskinen, hvor det som i forælteren(”kødmaskinen”) presses frem gennem et mundstykke af passende form og størrelse, hvorved der dannes en streng af vådt ler.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Teglv/90.i.39.ringovn.fr.holm_tegl-og_kalkvk.kbh.sydh,.jpg

Når denne rette konsistens er opnået, kan leret formes til f. eks. mursten i forme (håndstrøgne sten) eller i en maskine (maskinstrøgne sten).

 

På fotografiet ovenfor er det maskinstryg- ning, der foregår.

 

 

 

 

 

 

Ved håndstrygning – som særligt bruges ved rødbrændte facadesten – anbringes leret ved siden af håndstrygeren, som med begge hænder tager en klump ler, som han så med stor kraft klasker ned i et af rummene på en formramme. Formningen skal ske med stor kraft, for at hjørner og kanter kan fyldes ud. Når formen er fyldt ”afstryges” den med hænderne.

 

Tørringen begynder umiddelbart efter at stenene er formede, idet stenene på træplader køres til og anbringes i de såkaldte tørrelader, åbne eller halvåbne, ret lave skure, i hvilke stenene er beskyttede mod regn og sol. Tørringen af en del af stenene foregår på nogle teglværker ovenpå ringovnen, hvorved varmen fra denne udnyttes. Her kan tørringen ske på 3-4 døgn, medens tørring i tørrelade varer fra 1-4 uger, alt efter årstiden og vejret.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Teglv/90.i.35.toerrelader.fr.holm_tegl-og_kalkvk.kbh.sydh,.jpg

Murstenene køres herefter til tørring i de mange (også) karakteristiske tørrelader, hvor de -under tag- står i fri luft til tørring.


En dag er de tilstrækkeligt tørre, hvorefter de stables i underetagen af den store ringovn. Dette vises der desværre ikke et billede af, men mon ikke jeg finder et andet, tilsvarende.


Under tørringen svinder stenene på alle leder, jo mere, des federe leret er, mellem 5 og 10 %

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Teglv/ringovn-stabling.jpg

Stenene stables således, at der både er "luft" omkring dem, men også skakter mellem stablerne, som kullene kan fyldes ned i.

 

( Dette foto er ikke fra Frede-riksholms Tegl- og Kalkværker i Sydhavnen. )

 

 

 

 

 

 

 

Brændingen af stenene foregår (på den tid, der omtales her) i såkaldte Ringovne (opfundet af en tysker ved navn Hoffmann i sidste halvdel af 1800´tallet) i hvis kamre brændingen sker ”på omgang”, således at medens der sættes rå (ubrændte) sten ind i ét kammer og tages brændte sten ud i nabokammeret sker brændingen i det kammer, der ligger lige modsat –på den anden side af skorstenen.  Teknikken er her således, at den til brændingen fornødne luft suges ind gennem den åbning i ovnen, hvor der samtidig udtages brændte sten. Derved suges den kolde luft hen gennem kamrene med brændte sten og opvarmes på vejen, samtidig med at stenene langsomt afkøles. Efter det aktuelle brændkammer fortsætter (nu) røgen hen gennem kamrene med de ubrændte sten, som derved -ilsvarende langsomt- opvarmes, indtil røgen i rummet førend dér, hvor der læsses sten ind, gennem en kanal føres til skorstenen.

http://www.mjk-h0.dk/evp_Teglv/ringovn-snit.jpg

Omend en oval ringovn, så er den indrettet efter samme princip som den cirkel- runde ovn.   Der tages brændte sten ud og sættes ikke- brændte sten ind i kammer 12 + 1. Forbrændings-luften går her- efter gennem kamrene 2-6 til 7, hvor brænd- ingen foregår. Videre fra kam- mer 8 til  11, hvor (nu) røgen ledes gennem en kanal til skorstenen i midten af ovalen (cirklen).


Efter et døgn flytter hele processen et kammer, og så fremdeles, --døgn efter døgn.


På denne figur brændes der "mod uret". Lige så mange andre steder brændtes der "med uret". Der var ingen faste regler for det, -det fastsattes på det enkelte teglværk.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Teglv/90.i.37.ringovn.fr.holm_tegl-og_kalkvk.kbh.sydh,.jpg

Oven på ovnen, på "1. sal" fore- går så en anden del af det spæn- dende arbejde. Herfra styres brændingen, der -som så meget andet- skal sty- res ganske nøj- gtigt, for at opnå det rigtige resul- tat.


Ser man på dette billede, ser man en masse små runde hætter, der alle dækker over et indfy-ringshul til ovnen neden- under.

 

Fra de store bærbare træbeholdere tager teglværksarbejderen en skovl kul og hælder kullene ned i ovnen nedenunder, -lige ned mellem stenene, hvor alt er rødglødende.


For lidt kul, og stenene bliver ikke brændt tilstrækkeligt, for meget kul, og stenene risikerer at cintre, dvs. begynder at smelte til en sort glasagtig masse, der kan smelte store mængder sten sammen til lige så store uadskillelige klumper af ubrugelige mursten.


At nogle aftagere så finder let sintrede sten interessante, er en anden sag. I slutningen af 1950´erne blev sådanne sten pludselig en efterspurgt vare, som teglværkerne dårligt kunne "fremstille" så hurtigt, som de kunne aftages.  Nu havde man i så mange år -på alle måder- forsøgt at undgå sintrede sten, og så blev det med eet en "sællert", og ses den dag i dag, også i murene på nyere huse, som sortbrændte sten blandt -især- gule sten.

Her -oven på ovnen- er der "dejligt" varmt, året rundt, den koldeste vinterdag, som den -i forvejen- hedeste sommerdag, og stedet var efter sigende et yndet tilholdssted for datidens vagabonder/hjemløse.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Teglv/oval_ringovn.jpg

Nyere udgaver af ringovnen var ovale og kunne blive helt op til 60 meter lange mod ringovnens 10-17 meter i diameter.  Ved sådanne ovne indlæsses, brændes og udtages der sten i flere tilstødende rum samtidig.

( Dette foto er ikke fra Frederiksholms Tegl- og Kalkværker i Sydhavnen. )

 

 

 

 

 

 

 

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Teglv/hedehus-teglvaerket.jpg< Hedehus-Teglværket i Hedehusene.    v ?

http://www.mjk-h0.dk/evp_Teglv/ringovn-tvaersnit.jpg

Snit gennem et teglværk af Hedehus-typen (måske tegnet efter dette ?)


Ovnen ses nederst cirka i midten med indfyringsloftet ovenover. Tilhøjre herfor hylder til hensætning af sten til tørring og "skorsten" yderst i den brede mur.


Et tilsvarende teglværk lå f. eks. ved Ganløse ved Måløv.  Teglværket blev bygget i 1942-1943 af Lind & Jørgensen, Vejle, og blev solgt til Munk Olsen, Frederiksberg 1965.  Det nedbrændte i efteråret 1971, hvorefter lageret blev solgt og bygningerne nedrevet.

 

 

- - -

 

Det skal bemærkes, at ringovnene, cirkelrunde eller ovale, nu er et overstået kapitel, og at der i vore dage brændes i ”tunnelovne”, hvor det er stenene, der på vogne kører langsomt gennem ovnen, der opvarmes af olie eller gas.

 

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Roer/industribaner.jpg"Danmarks smalsporede Industribaner", S.A. Guldvang, bane bøger, 1998.   ISBN 87 88632 76-8, smalspors-"Biblen".

 

- o 0 o -