30. december 2019.

M/F VENØSUND  II  som model  -  størrelse 1:87 / H0.

1:87-model af færgen VENØSUND II  --  julens arbejder mellem de familiære frokoster.

Alt er kun stillet (lagt) løst på dækket og afventer nu spanter på/ved nærmeste skibsside.

Modellen af den pt. meget aktueller Nørrebro station (alle de farlige nytårsfyrværkeri-skyderier)  er "skudt" lidt i baggrunden. 

 

 

 

 

29. december 2019.

Horsens station.   --   1953.

HJJ skinnebus med vognen ISF 348 (tog 70).   --   1953 .   Foto:  Børge Sundahl.

Tak til Børge Sundahl.

 

(Andre gerne at gøre ligeså.)

 

 

 

 

27. december 2019.

Glædelig "baghjul".

Al ting har en ende  --  også juledagene. 

 

Halvfærdig 1:87-model af Nørrebro station årgang ca. 1965 til 1985.   

"Bagsiden" af Nørrebro station, der hvor København-Slangerupbanen´s forbindelsesspor til DSB (grussporet) i hine tider lå.   Dengang var der ikke ind-/udgang her, -ej heller de senere cykelstativer. Stort set siden da, har arealet mere eller mindre ligget hen som affaldsplads. 

Nu er arealet ved at blive istandsat i forbindelse med Metrocityringen´s ibrugtagning.

 

-------------

 

Der går nok endnu en sommer til (hvis den ikke bliver for varm) inden byggeriet når sin afslutning. 

 

 

 

 

 

24. december 2019.

Glædelig jul.

Halvfærdig 1:87-model af Nørrebro station årgang ca. 1965 til 1985. 

"Stoppebommen", der har forvildet sig op på sporene, er en rent midlertidig foranstaltning, hvis et dummy-S-tog også skulle forvilde sig derop en dag.          

 

Der går nok endnu en sommer til (hvis den ikke bliver for varm) inden byggeriet når sin afslutning. 

 

 

Tak til alle de, som har fulgt med på "siden" i årets løb.

 

Glædelig jul  --  godt nytår.

 
 
 
   
 

23. december 2019.

M/F VENØSUND  II  som model  -  størrelse 1:87 / H0.

Enkeltdele af -hovedsagelig- appelsinkasse-krydsfinér- indstreget med en gammeldags passerstift for at give udseende af teak-beklædte lister til sidehusene.   ^---v

Kageæske-karton bemalet som teaktræ (træbeskyttelse).  Indstreget i begge retninger for at se, om der var en synlif forskel med hensyn til det endelige udseende.

Lidt forskel var der, men den var ikke stor.

Dæksplankerne (og skibssiderne) er indstreget med en plankebredde på 2 mm, medens sidehusenes listebeklædning er streget med 1,5 mm afstand.  Det ikke indstregede er beregnet til andre, pladebeklædte, "småting".

 

Begyndelsen til sidehusene.

 
Tænk  --  hvis / når den engang kommer til at se sådan ud.  ---v
5096-DSC08385.Venosund II.1-87-model.H0.December_2019.jpg (800×483)
Nederst:  Begyndelsen til den midterste del af skibssiden.  To stykker hhv. "blok-bagside-karton" og hvid kageæske-karton limet sammen  --  i begge tilfælde med de lidt ru, matte bagsider udad.

 

Se flere billeder af færgen her:  VENØSUND II

 

 

 

 

20. december 2019.

M/F VENØSUND  II  som model  -  størrelse 1:87 / H0.

M/F  VENØSUND  II,   --   26. juli 2001.

 

M/F  VENØSUND  --   kopi af org.tegning.

 

Ja, --jeg har allerede tidligere bygget en model af VENØSUND II men af forskellige årsager, har jeg "brug" for endnu en model, så "på den igen".

Selvom det nu er ca   år siden den første model blev til, må jeg se, om jeg kan gøre det een gang til, og om jeg evt. har lært lidt af det første byggeri, som kan komme mig tilgode nu !

Som det i årenes løb er blevet min "stil", skal også denne model -stort set- udelukkende bygges af "genbrugsmaterialer", overskuds- og/eller kassable materialer fra dagligdagen . . . 

. . . krydsfinér fra kasserede appelsinkasser som dæk . . . 

 . . . ridset som tværliggende dæksplanker . . . 

Det er helt bevidst, at plankerne er forsøgt gengivet med et noget medtaget udseende  --  det er vist lidt af hvert disse planker har været udsat for i årenes løb.  Jeg har jo været så heldig at se den -til husbåd- ombyggede færge, hvor plankerne nu er gennemrensede ved højtryksspuling over flere omgange, afhøvlede og lakerede.   Deres hårde "arbejdstilværelse" ses dog stadig flere steder. 

 

-------------------------------------------------

 

Eksempel / Et tilbageblik::

En lastbil ? eller måske et landbrugskøretøj ? har været forbi her og sat et blivende aftryk i "VENØSUND II"s dæksplanker..

-------------------------------------------------

 

 . . . Et stykke overskuds-spånplade, og . . . 

 . . . "bunden er nået."

 

Se flere billeder af færgen her:  VENØSUND II

 

 

 

 

 

 

15. december 2019.

Københavns Sukkerraffinaderi  /  Skandinavisk Henkel (PERSIL).

I baggrunden ses toppen af det tidligere Københavns Sukkerraffinaderi på Carl Jacobsensvej,  kaldet "Sukkertoppen" pga. den forgyldte sukkertop på tagspidsen  I vore dage huser bygningen et gymnasium.  --   30. november 2019.    (Den vender "vi" tilbage til en dag). 

 

. . . og det blev så idag.

 

 

Københavns Sukkerraffinaderi.

Københavns Sukkerraffinaderi blev opført i 1913-14 efter tegninger af arkitekt Arthur Wittmaack, 1878-1965. Wittmack er kendt for en lang række boligbebyggelser, biografer, kirker og bygningsværker som Østerbro Svømmehal og Axelborg.

Sukkerraffinaderiet er opført i røde håndstrøgne sten på granitsokler med enkelte imiterede sandstenspartier som bånd og vinduesoverliggere. Tagene er dækket med røde vingeteglsten, der ligeledes er lagt som en frise under tårnets øverste vinduer. 

Selve lanternen er dækket med bæverhalesten og herover knejser en forgyldt kobbersukkertop.

 

 

 

Skandinavisk Henkel (PERSIL)

Skandinavisk Henkel (PERSIL)
Carl Jacobsens Vej 29-37, Valby.

"Skandinavisk Henkel, der producerede vaskepulver og sæbe, flyttede i 1930 fra Havnegade i det indre København til et nyanlagt industriområde langs godsbanelinjen i Valby. Virksomheden opførte nye fabriksbygninger og kom som en af de store virksomheder til at sætte sit præg på udformningen af det nye industrikvarter omkring Carl Jacobsens Vej.

Firmaet opførte først en stor fabriksbygning med et karakteristisk vandtårn, der stadig rager op som et vartegn. Bygningen blev placeret tilbagetrukket fra Carl Jacobsens Vej for at være så tæt på godsbanelinjen som muligt, således at virksomhedens stikspor ikke behøvede være unødvendigt langt.

Efter flere udvidelser og tilbygninger overtog Henkel i 1965 en bygning på nabogrunden fra det daværende Skandinavisk Frøkompagni (senere: Trifolium Frø). Henkel, der i dag har ændret navn til Ecolab, benytter stadig produktionsbygningerne i Valby.

Bygninger og anlæg
Henkel består af flere forskellige bygninger, der i deres enkle udformning først og fremmest udstråler funktionalitet. De mest markante er:

Fabriksbygningen
Den største bygning på grunden er den fireetagers fabriksbygning, som ligger bagest på grunden, tæt ved godsbanelinjen. På sydvest- og nordvestsiden findes læsseramper overdækket med store halvtage. Det iøjnefaldende vandtårn på nordøstsiden er trukket frem i forhold til bygningen og kun på bagsiden sammenbygget med denne.

Lagerbygningen
I 1940 byggede Henkel en lagerbygning foran fabriksbygningen, helt ud til Carl Jacobsens Vej. Den bestod oprindelig kun af to etager, men er siden forhøjet til fire etager, hvilket nuanceforskellene i murværket afslører. Også denne bygning fik stikspor til jernbanen.

Hovedbygningen
Skandinavisk Frøs tidligere hovedbygning er opført i 1918-19. Facaden domineres af en stor rundbuet frontispiece med firmanavn. Den monumentale bygning har visse ligheder med en herregård.

Hovedbygningen er bygget sammen med et pakhus og en administrationsbygning fra hhv. 1930 og 1938."

Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen.

 

 

 

 

 

13. december 2019.

Arbejder ved Lyngby St. i forbindelse med L3 - Letbanens anlæggelse.   --   December  2019.

"Status" på omlægningen af vandledningen på grund af letbanesporene.

Lyngby station.   --   5. november 2019.     Indkørselen fra nord.  De tidligere afbrudte spor -spor 1 og 2- er atter taget i brug, hvorefter spor 3 nu er afbrudt, for opførelse af en ny overføring (for letbanen).

 

 

Lyngby station.   --   12. november 2019.   ^---vv

 

Det er blevet mørkt.

 

Der arbejdes stadig med vandledningen.   Lyngby station.   --   12. november 2019.  

 

Tak til Jens J.J. Pedersen.

 

 

 

12. december 2019.

Valby Gasværk.   --   1955 / 2010.

Som nyantaget trafikelev ved DSB fik man udleveret en stak lærebøger (det samme som det, der ude i driften hed "ordreserier"). Siderne i disse ordreserier var fremstillet i løsbladssystem med to huller i siden og en blikstrimmel eller et ringbind til at holde det hele sammen.  De skulle løbende holdes rettet ajour ved håndrettelser eller indsætning af løse sider.

En af disse håndrettelser var at rette ordet "sammenstuvning" ("... sammenstuvning med andet gods ..." til "sammenlæsning"  --  det lød bedre / lød mindre voldsomt.  Jeg kommer næsten altid til at tænke på denne rettelse, når jeg genser dette foto ! ! !   Der kan vist ikke "stoppes" et ark A4-papir ned mellem de to lokomotiver, hverken for oven eller for neden

 

     

Udvendig.                   <------------------------------->                        Indvendig.  

I lokomotivets bagvæg var der indsat en dobbelt indfyringslåge.   Dels var der dårlig plads til at fyre stående i førerrummet, dels opholdt personalet / "fyrbøderen" sig ofte udenfor.  Herfra var det rent faktisk nemmere at fyre fra.

Det var ikke, eller i det mindste ikke meget, plads til kul på lokomotivet, og kul måtte der jo til ! ! !

Dette problem var løst således, at der rundt på værkets grund, lige ved sporet eller i nærheden af dette (hvor der var plads), var lagt mindre bunker af kul, så der altid var brændsel indenfor rækkevidde.

 

Man må sno sig . . . . ! ! !

 

     

Stort set samme motiv, men i to forskellige belysninger. Noget ses bedre på det ene end på det andet.

 

             

Valby Gasværk´s Bagnall-lokomotiv.   --    13. juni 2010.

 

 

 

 

 

 

11. december 2019.

Valby Gasværk.   --   1955 / 2010.

 

Valby Gasværk´s Bagnall-loko nr. 1845.   --   1955.   Foto: Sv.J/OWL.

Lokomotivet kørte på gasværkets smalsporsbane, 600 mm, hvor det udførte lokale transporter.   

I midten af 1950-erne arrangerede DMJK (Dansk Modeljernbane Klub) et besøg på gasværket (det kunne være ved denne lejlighed, at ovenviste foto blev taget). Her fortalte det deltagende personale om bl. a. smalsporsbanen og lokomotivet.  Det var ikke ualmindligt, at lokomotivet væltede i de skarpe "sporvognskurver" på værkets grund (og måske for stort læs ???).  I de situationer råbte personalet om hjælp fra de nærmeste medarbejdere.   For mentlig har de vel lige ladet lokomotivet ligge og "sprælle" lidt, til "gassen var gået af det", hvorefter det sammenkaldte personale hjalp hinanden med at rejse det op igen.  Som regel kunne de atter, hurtigt efter, fortsætte dagens arbejde.  Lyder det utroligt ?  --  sådan blev det sagt ! ! !

Det blev renoveret og stod i værkets remise, da de to gasbeholdere eksploderede i 1964.   Remisen tog -som jeg hørte det- ikke egentlig skade, men samtlige ruder blev blæst ud.  Luftens vist lidt kemiholdige indhold sammen med den almindelige luftfugtighed, tog -som jeg hørte- hårdt på det nydeligt renoverede lokomotiv.

 

Danmarks Tekniske Museum 242.

 

Hedeland, Hedehusene.   Bagnall nr.  845 opstillet blandt foreningens andre bevarede industribane-lokomotiver.   --   13. juni 2010.   ^---vv

Desværre havde jeg ikke "tid" til at tørre støv af lokomotivet den dag. 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
   

"Skorstensbåndet" (mærket på skorstenen) er en stiliseret udgave af Københavns byvåben med de tre tårne.

 

 

 

 

 

 

Se evt. mere her:   Valby Gasværk.

 

 

  

 

 

10. december 2019.

Ny Ellebjerg st.   --   2019.

3. april 2019.

 

Ny Ellebjerg st, sporet mod Køge / set mod nordvest.   --    3. april 2019.   ^---v

 - - - 

 

Sporet mod Køge, men set bagud, mod sydøst / København H.    --   3. april 2019.

 

 Afspærring for opførelse af ny adgangstrappe.   --   3. april 2019.

 

Ny Ellebjerg st.   --   3. april 2019.

 

Sporet mod Køge, men set bagud, mod sydøst / København H.  Toget i det andet spor er på vej mod København.   --    3. april 2019.

 

Det søndre af de to læ-bygninger for passagerer mod Køge.   --   3. april 2019.

 

TV-skærme til brug for førerens overblik over perronen ved afgang.   De mange skærme skyldes den kraftigt kurvende perron.   --   3. april 2019.   ^---v

 - - - 

 

Efteråret 2019:

Sporet mod Køge  ---> .   --   4. december 2019.   ^---v

30. november 2019.

 

I baggrunden det tidligere Københavns Sukkerraffinaderi på Carl Jacobsensvej,  kaldet "Sukkertoppen" pga. den forgyldte sukkertop på tagspidsen (den vender "vi" tilbage til en dag).  I vore dage huser bygningen et gymnasium.  --   30. november 2019.

 

 

 

 

9. december 2019.

Ny Ellebjerg st.   --   2019.

 

 

Ny Ellebjerg station, nordsiden af stationen, set mod sydvest.    --   3. april 2019.  

 

 "Stationskontoret"   ---^   og . . . 

 . . . "billetsalget".

 

     

Nordsiden af stationen.  Sydøstlige  ----^  og nordvestlige trappe   ^---v     til perronen for tog mod Køge.
3. april 2019.

 

 . . . og på den anden side af sporene:

Nordvestlige rappe (sydsiden af stationen) for tog mod København.   ^---vv

 

Elevatortårnet.   

 

Sydøstlige trappe (sydsiden af stationen) for tog mod København.
3. april 2019.

 

 

 

 

 

 

7. december 2019.

Trekronergade   --   2019.

For ca. en måned siden var Trekroner-overkørselen "oppe og vende" i form af nogle fotografier fra september 1962 .  For nogle dage siden, havde jeg lejlighed til at se samme overkørsel, som den ser ud i år 2019.  Jeg må nok erkende, at det var ikke et opløftende syn - snarere et meget trist syn.   Se selv:

Trekronergade, 4. december 2019.   ^---v

 

 

Trekronergade   --   September 1962.

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gas/171.i.15.dsb-trekronergade-overkoerslen.sept.1962.jpg

Trekronergade-oversklringen.  Ledvogter-boligen / "posten".   --   September 1962

Bemærk det "over-asfalterede" spor, --formentlig en sidste rest af gasværkssporet.

 

Om denne overkørsel skriver Bent Jacobsen i bogen: Kultog til gasværket, "bane bøger", at efter indstillingen af kørslen med kul, forlagdes DSB-sporene / Godsforbindelsesbanen til sydsiden af posten / ledvogterhuset.

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gas/171.i.14.dsb-trekronergade-overkoerslen.sept.1962.jpg

Skønt optaget i september 1962, må det tilsyneladende allerede være sket på dette tidspunkt (Se det med asfalt dækkede spor på fotografiet ovenfor).

I baggrunden en bus, linie 36, ”Vigerslev Ringlinje” .

(Se mere nedenfor (8. november 2019) eller Valby Gasværk.  nederst på "siden")

 

2019.

Ved anlægget af den nye Køgebugbane i ca. 1965, blev hele området / strækningen omlagt.  Alt blev revet ned og de nye spor blev hævet "en etage", hvorved de omkringende overskæringer blev bragt ud af niveau.   ^---vv

Den nye jernbaneoverføring er vel egentlig ganske nydelig - ikke noget særligt, men heller ikke på nogen måde "uskøn".    ^---v

196x   --   Hærværk, vor tids svøbe.  På den anden side af skæringen er kun 6-tallet tilbage.   --   4. december 2019.

 

Trekronergade set mod syd (nu omdøbt til "Strømmen") ---^  og set mod nord (med sit gamle navn i behold)  ---v.     

4. december 2019.

- - - 

 

Nordsiden af overskæringen.   ^---vv      4. december 2019.

 

 

5034-DSC08302-,,Trekronergade,,4-12-2019.jpg (800×533)

(S-tog mod Køge ---> )    ^---v    4. december 2019.

 

Udsigten mod Trekronergade-overføringen ---^ set fra Ny Ellebjerg station mod København. Man aner lige den store hvide virksomheds-ejendom og den mindre i røde mursten.

4. december 2019.   ^---v

Alt i alt --- vist ikke et kønt område.  Ikke banens skyld, men vel et dårligt samspil mellem stat og kommune.

Næsten samme synsretning, men samme område, bare 56 år tidligere.   Bemærk den mindre, rødstensbygning   ---v   og det alleryderste af den -i vore dage- hvide virksomheds-ejendom.


DSB C 712 på Godsforbindelsesbanen, med taget af Trekronergade-ledvogterboligen i baggrunden over
hjælpetoget.   --   1963. 

Foto: Sven Fut / Arkiv: Tommy Nilsson.

 

 

 

 

5. december 2019.

Ny Ellebjerg-området 1990 (suppl.).

(fortsat fra 2. december.)

Førerløs MX 1021 og tidligere BHS ved forsøgsstrækningens vestlige endepunkt tæt ved den senere Vigerslev Allé S-station 1989.

 

5002-Førerløs MY 1126 krydser førerløs MX 1021 med ledsagevogn, den tidligere BHS på forsøgsstrækningens krydsningsspor 1989.

 

Passagerer I ledsagevognen, den tidligere BHS under et demo-arrangement for Ingeniørforeningens Jernbanetekniske Faggruppe (JEFA) den 18.09.1989. Det erJørleif Joensen, dengang PROCOS, der forklarer teknikken.

 

5004-Sammenkoblet MY 1126 MX 1021 ved forsøgsstrækningens vestlige endestation tæt ved den senere Vigerslev Allé S-station 1989.

 

Skematisk sporplan visende forsøgsstrækningen og den omgivelser. Forsøgsstrækningen er fuldt optrukket, medens de omgivende spor er stiplet. Forsøgsstrækningen havde ét krydsningsspor, der ses mellem sporskifterne G1 og G6. De to sporskifter var forsynet sporskiftedrev og var integreret i signalsystemet. Radiokontakten til de førerløse tog blev opretholdt via en sendemast placeret ved det røde kryds på spor 312. Radiomasten var en teleskopmast, der var indbygget i tidligere BG 082, der fungerede som mobilt kontrolcenter og mødelokale. Vognen var under forsøgene indregistreret som 981 0 470-6.

 

Skitse til den særlige bemaling af MX 1021 udført af designeren Lillian Adler Christensen.

 

Skitse til den særlige bemaling af MY 1126 udført af designeren Lillian Adler Christensen. Skitsen er ved en lille fejltagelse udført på en tegning af et MX-lok.

 

Märklin´s model af DSB MY 1126  ^ ---v    . . . 

 

 . . . og æsken dertil.    Foto:  Helge Erlandsen. 

 

Måske vil et enkelt foto af den originale My’er (1101) være nok så relevant.   Foto:  Helge Erlandsen.

 

Tak til Helge Erlandsen og Torben Liebst.

 

 

 

 

 

2. december 2019.

Ny Ellebjerg-området 1990 (suppl.).

I perioden fra Køge Bugtbanens åbning i 1972 og indtil anlægget af Øresundsforbindelsens godsforbindelsesbane mellem Kalvebod og Vigerslev levede Ny Ellebjerg-området en relativt upåagtet tilværelse. En undtagelse var at DSBs udviklingskontor 1988-1990 udførte forsøg med førerløs kørsel på den enkeltsporede forbindelsesbane til Grøntorvet, der var anlagt syd for Godsforbindelsesbanens dobbeltspor. MY 1126 og MX 1021, der ellers stod til udrangering, var blevet fundet frem til forsøgskørslen og havde for at markere forsøgene fået en helt speciel bemaling. For at kunne medtage besøgene i grupper blev også den tidligere styrevogn BHS 29-27 823 lånt af MO-klubben i Helsingør og givet en matchende særlig bemaling. Forsøgskørslen foregik mellem Enghavevej i øst og Vigerslev Allé i vest.

Der var et dobbelt formål med forsøgene, dels at vise at man ved at basere sig på radiokommunikation kunne lave et billigere og mere smidigt signalsystem med langt færre komponenter og tilhørende kabling langs banen, dels, som en overbygning på signalsystemet, muliggøre førerløs kørsel på S-banen. Som forbillede for signalsystemet havde man det nordamerikanske ATCS-projekt. I SNCFs udviklingskontor var man i gang med et lignende projekt under navnet ASTREE. Tankerne bag signalsystemet er i dag realiseret i form af CBTC-systemer (Communication Based Train Control). Selvom om forsøgene i og for sig var vellykkede, var tiden og kræfterne i DSB dog ikke til at følge op på forsøgene, også selvom DSB af SNCFs udviklingskontor blev inviteret til samarbejde.

Førerløs MY 1126 set mod øst fra overføringen for Gammel Køge Landevej ca. 1989.   Tv ses Henkels sæbefabrik.   --   1965.   Foto.  Torben Liebst.

Lokomotivet med dets  særlige bemaling blev fremstillet som 1:87-model af både Märklin og Heljan (se nedenfor).

 

Førerløs MX 1021 set mod øst under overføringen for Køge Bugtbanen.   --   1965.   Foto: Torben Liebst.

Dette lokomotiv med dets  særlige bemaling blev fremstillet som 1:87 model af Heljan.

 

Tidligere styrevogn BHS 29 27 823 tilkoblet det førerløse lokomotiv MX 1021. Toget holder ved forsøgsstrækningens vestlige endepunkt omtrent der hvor S-togsstationen Vigerslev Allé ligger i dag.

Under forsøgene var den tidligere styrevogn indregistreret som ”Ledsagevogn” 981 0 471-4.

 

Førerløs MX 1021 på forsøgsststrækningen mellem Sydhavn S-station og Sjælør S-station 1989.

 

 

Tak til Helge Erlandsen og Torben Liebst.

 

 

 

 

 

 

29. november 2019.

Green Friday - 9 gode alternativer til Black Friday .

Nørrebro "genbrugs"station.

På denne store indkøbsdag af alskens nyt, lige "et par" foto af en slags "genbrugsstation".

Indtil nu har den også været billig i anskaffelse, men det har til gengæld taget sin tid at bygge den - og den er langt fra færdig.

En del af den lange tid skyldes dog, at den bygges i min lille uopvarmede udestue, hvor der er bedst lys (ældre øjne kræver lys), men til gengæld hundekoldt i vinterhalvåret.  Om sommeren er der ofte for varmt, når solen skinner ! ! !   

Der er ingen, der har lovet os, at det skal være nemt.

 

Nogle / mange(?) har hørt dette før, men for nye seere / læsere:

Stationen bygges næsten udelukkende af diverse "affald" / genbrug og må vel derfor være en acceptabel "ting" på nettet en sådan dag  --  Green Friday.

Nørrebro station  --  1:87 og i samlesæt.

 

Farven er grøn  . . . 

 

men også fremstillingsmåden !

Krydsfinér fra gamle kasserede appelsinkasser som vægge, raketpinde som søjler, selvklæbende hvidt papir (skåret i strimler) som vinduesrammer, gennemsigtigt plast som "glas".

 

Næsten 100 % genbrug:

 

. . . 

 

Mange forskellige typer brugt karton, --blok-bagsidekarton, kageæsker m. v.  ståltråd som håndlister langs trapperne, og thepose-snore som vinduessprosser . . .

 

Vægfladen er beklædt med thepose-papir for at skjule finérens struktur.   De to vinduer (nederst til venstre) var de to første og dermed prøveeksemplarer.  Jeg havde ikke bemærket, at de var malet grønne som resten af stationen og dens vinduer.  Indtil videre har jeg ikke "nænnet", at brække dem ud og ændre dem.  De sidder på stationens "bagside", og ses ikke på sin endelige plads ! ! !    Sålbænke er tynd sort emballageplast. 

 

Brugt kaffepose som "gammel" tildækning af to vinduer på første sal . . . 

 

Et par detailler:

Snore fra theposer.   Tv:  Man aner lidt af fastgørelsen.  Flere måder har været forsøgt (en anden måde ses yderst th.), men der er stadig behov for lidt opretning.

Den grønne maling er dog købt ! ! !

Indrømmet: Noget andet er også købt til den "færdige" station:  Andre farver maling, lysdioder/modststande til belysning, figurer til "liv på stationen" - ude som inde samt cykler til stationens cykelstativer.

 

Måske ikke 

"Lige til modeljernbanen"

men det var betingelserne, da jeg begyndte omkring 1950-51, og så gik der "sort" i det.

 

 -

 

 

 

25. november 2019.

Modeljernbaneklubben H0  Albertslund.   --   2019. 

Egelund station (Flere fotos fra lokale 3)

Klubbens lille stationsby, Egelund, har sit forbillede i en mindre sjællandsk by, Sønder Bjerge, på den nedlagte strækning Dalmose-Skælskør.

Sønder Bjerge station.   --   1970-erne.   Foto og modelbygning:  Steffen Andersen.   ^---v

Egelund station med forbillede i Sønder Bjerge st. (Modelbyg: Steffen Amdersen.)

Iøvrigt:  I billedets venstre side ses en række "Skadhauge-huse" bygget efter arkitekten Povl Wind Skadhauge´s tegninger i tidsskriftet "SIGNALPOSTEN".   Midt i billedet to lagerbygninger for "dlg"-bygningerne (tillempet udseende), og -forrest- et transformatortårn - NESA nr. 147- Ballerup.

 

Ballerup´s ganle gadekær er forlængst tildækket, men et moderne cirkelrundt bassin (soppebassin) havde taget over lige ved siden af.  Indtil 1980 stod Ballerup´s transformatortårn, NESA nr. 147, her.  Nu er alt væk, og der er bygget 2-3 etages boliger på stedet.

Juli 1980.    (Modelbyg:  EVP)

Se evt:  Skælskør - Dalmose ,    Transformatorstationer (-tårne).  eller  

3D Print: Jernbane modeller - Egestal:  http://egestal.dk/3d-print/jernbane-modeller/

 

Tv: Lidt af en PWS-bygning (cykelforretning) og på den anden side af sidevejen ligger byens bagerforretning (Hareskov Bageri) med en tillempet garage/lagerbygning. Herefter endnu en PWS-bygning sammenbygget med et mindre autoværksted.   (Modelbygning: EVP)  Yderst tre villaer / en-familiehuse, -se næste foto.   ---v

Forrest en PWS-bygning med muret garage (modelbyg: evp) og derefter to villaer, i sin tid tilhørende en af klubbens tidligere formænd. Den hvide villa var hans barndomshjem, og det lave gulstens-enfamiliehus med carport var hans (familiens) daværende bolig i Ballerup.

Begge de sidste modelbygninger bygget af grundejeren selv, Henrik Borgen.

 

Egelund by, som den tager sig ud, set fra midtergangen i lokale 3.   ^---v

Bemærk de små signaler i billedets øverste ---^ højre side.  Som -måske- bekendt er det således, at alle tog skal følges af en "lokomotivfører", der skal følge sit tog overalt på anlægget, og herunder sørge for, at alle signaler, hastigheder m.v. bliver overholdt.  

Nu er det jo -naturnødvendigt- således at næsten halvdelen af signalerne på anlægget vender signallysene væk fra lokomotivførerne (de vender bagsiden mod førerne eller signaler der er skjult bag træer/bygninger). Derfor er signalerne dubleret / gentaget (med lys mod førerne) i loft-kulisserne, således at signalerne på anlægget ses i kulisserne lige over stedet, hvor signalerne står.   Er der andre oplysninger, der normalt også vises på eller ved (signal-)masterne langs sporet (f. eks. hastighedsvisere eller kontrollys for vejoverskæringer m.v.), vises dette også ved signalerne i kulisserne.

I nogle tilfælde kan selv "retvendte" signaler være svære at se på gr. af afstanden (især de to hvide lys i dværgsignaler). I sådanne tilfælde kan også disse signaler m.v. være vist i kulisserne.

Den lille rektangulære, sorte "kasse" øverst i venstre side er et digitalt ur, der viser tiden.  

 

Lidt udenfor byen vokser et lille sommerhusområde langsomt op.  Sommerhuset er modelbygget af Steffen Andersen efter et familiært hus.

Modeljernbaneklubben H0  Albertslund.   --   16. november 2019.

 

 

 -

 

 

24. november 2019.

Modeljernbaneklubben H0  Albertslund.  

Flere fotos fra lokale 3.

Langt de fleste af såvel anlæggets jernbanestationer/-bygninger som bygninger til private formål, har forbillede i bygninger fra virkelighedens Danmark og er derfor "hjemmebyggede" af klubbens medlemmer.

(Her, som ved gårsdagens fotos, mangler der endnu retablering af diverse beplantning og evt. yderligere relevante bygninger.)

Set fra venstre: Bedre byggeskik-hus (Signalposten), tjenestebolig fra Næssund-overfarten og (til højre) to broer over åen, model af DSB-broen over Storåen ved Holstebro og en bro uden direkte forbillede, men man kan da sende en tanke til flere mindre DSB-broer (se nedenfor).   ^---vv

Bedre byggeskikhus (tegning: Skadhauge, Signalposten / modelbyg: evp).   ^---v

 

Bedre Byggeskik.

 

Landsforeningen Bedre Byggeskik var en indflydelsesrig dansk landsdækkende

forening, som 27. juni 1915 blev oprettet af en gruppe arkitekter, herunder Thorkild

Henningsen og Carl Brummer.

 

Det blev en forening, der fik stor indflydelse på dansk byggeskik.

   

 

Broerne.

Gitterbro, delvis, fremstillet af købte materialer, men udbygget og tildannet til de lokale forhold.  (Modelbyg:  Steffen Andersen)    ^---v

DSB´s gitterbro over Varde å, kort nord for Varde station i køreretning mod Struer.

 

DSB.  Broen over Storåen ved Holstebro (Modelbyg: Steffen Andersen).   ^---vv

Tegning: DSB´s jubilæumsskrift, 1947.

 

Foto: "jiko"/Jernbanehistorisk Forum.  Jeg håber på jiko´s tilgivelse - navn/adresse ubekendt.

 

DSB, Vigerslevvej-broen over nævnte Vigerslevvej (Vestbanen - vest for København), dog i lidt mere landlige omgivelser end vi ser den idag.  Sådan har det dog ikke altid været:  ---v    (Modelbyg:  Steffen Andersen.)

Vigerslevvej-broen.  Foto: DSB, 1946-47.  

 

 

 -

 

 

 

22. november 2019.

Modeljernbaneklubber H0  Albertslund.   --   2019.

Genopbygning af anlægget efter udskiftningen af vandrørene i loftet.

Det renoverede lokale 3 med de indledende arbejder på genopbygningen af landskabet.   ^---vv

16. oktober 2019.  

 

 

"Mandehullet", der ses på det tidligere foto, er "sløret" som et mindre husmandssted. 

I baggrunden til højre ses hullet i væggen til lokale 4.

MJK H0, Albertslund.   --   16. oktober 2019.

 

 

 Et "samarbejde" (?)

 

 

 

Et stort problem i vore let fugtige kælderlokaler (under
skolens baderum i forbindelse med gymnastiksalen) er
små sultne sølvkræ eller sølvfisk.  Hvor vi ellers i klub-
ben kæmper en brav kamp mod disse "kræ",  har jeg
indgået en "aftale" med dem,  at hvis de alene holder
sig til min reklamegavl, så er det fint.

Ingen kan lave så flotte, naturligt udseende afskalninger
af malingen som disse kræ. Desværre glemmer de straks, 
eller måske har vi fået nogle nye kræ,  der ikke  kender
aftalen.  Det går virkelig hårdt ud over flere af klubbens
andre bygninger,  især remisebygninger synes det som, 
de holder meget holde af.

 

 

 -

 

 

16. november 2019.

Modeljernbaneklubber H0  Albertslund holder 70-års-åbent hus.

 

Åbent hus i MJK H0 Albertslund lørdag d. 16. november 2019.

 

https://www.signalposten.dk/forum/index.php?mode=thread&id=9688 )


Modeljernbaneklubben HO i Albertslund holder åbent hus: lørdag den 11. november 2017 mellem kl. 13.00 og kl. 16.00..

Klubben ligger på Egelundsskolen i Albertslund. Der er bus 141 til døren og P-plads overfor skolen. Der vil være skiltet til klubbens lokaler på dagen.

Der vil være kaffe og kage, og der vil være mulighed for at købe øl og vand.

Der vil sandsynligvis også være mulighed for at køre en tur på anlægget sammen med en kørelærer.

 

Et lille udsnit af klubanlægget i 2018:

Om "få dage" kommer blikkenslagerne for at udskifte vandrør til/fra gymnastiksalsbadet ovenover.  Alt "det løse" skal fjernes (for vores egen skyld), og der skal lægges plader over anlægget som beskyttelse, men også som midlertidigt "gulv" mens arbejdet udføres. 

 

 

Der er ikke meget plads i "mandehullet" midt i billedet.  --  Det var dengang !   Nu skal man -mindst- "diagonalt" op gennem hullet, og det ta´r noget længere tid.  Efterfølgende dækkes hullet af en tilsvarende "plade" med lidt landskab.

 

Arbejdet er nu udført, og genopbygningen af anlægget i lokalet er i fuld gang.  Lokalet er malet, såvel bygninger som landskab er "støvet af" og det elektriske er afprøvet.  

Endnu mangler der noget landskab, men det går fremad.

 

Kom og se, om vi har gjort det godt nok  

 

 

Hjemkommet efter jubilæet, der tilsyneladende forløb ganske godt, må jeg konstatere, at der blev talt pænt (rosende ord) om det -indtil nu- udførte atbejde.   Det vender jag tilbage til.

 

 

- O -

 

 

 

15. november 2019.

Verkehrsbetrieb Potsdam.   --   2019.

Glienicker Brücke.  Potsdam.


Nr. 177.  Glienicker Brücke.  Potsdam.   --   27. oktober 2018.

Pludselig dukker en af museumsvognene op inde fra trekant-vendesporet og kører ned mod broen  ("Sonderfart" / bestilt arrangement som selskabsvogn).


Et bryllupsselskab hvor der skal tages bryllupsbilleder  . . .   ^---vv

. . . mens nogle af gæsterne underholder sig selv i ventetiden.

Nr. 177.  Glienicker Brücke.  Potsdam.   --   27. oktober 2018.   ^---vv

 

 

4956-DSC09703.Nr.177.Glienicker Brücke.Potsdam.27-10-2018.jpg (800×533)

 

Klar til afgang . . . 

 

"Afgang"  . . . 

 

 

. . .  og hverdagen sænker sig atter ned over stoppestedet og nr. 437, 

Glienicker Brücke.  Potsdam.   --   27. oktober 2018.

 

 

 -

 

 

Verkehrsbetrieb Potsdam.   --   2019.

ViP 430.  Glienicker Brücke. Potsdam.   --   27. oktober 2018.   ^---vv

Vogntoget er kort før ankommet fra byen Potsdam i baggrunden, og er her i gang med sidste del af en trekantvending:  Vognens forende er svinget til højre (til venstre på billedet) ind på et lille blindspor.  Et sporskifte bag vogntoget omlægges og vogntoget bakker ud i vejen/sporet igen, men nu med bagenden forrest.

Der bakkes nu ca. 200 m ned til Glienicker Brücke, hvorfra der atter køres fremad, men nu i retning mod byen.   ^---vv

 

 

 

 

Glienicker Brücke.

Broen er indtegnet på kortskitsen i øverste, højre del af kortet ved den lille brune skive med et lille flag i.

Glienicker Brücke.  Potsdam.  (Ældre postlort)

Glienicker Brücke.  Potsdam.   --   27. oktober 2018.   ^---v

Den gamle bro har en interessant historie (måske en anden gang ), kun skal nævnes en nyere del af dens historie.   Efter 2. Verdenskrig og Berlins deling mellem stormagterne, kom broen til at danne grænse mellem Øst- og Vestberlin.  I årene 1962 til 1986- blev broen benyttet ved udveksling af "Øst/Vest"-)agenter m. v.

Glienicker Brücke.  Potsdam.   --   27. oktober 2018.

 

 

 -  -

 

 

12. oktober 2019.

Ny Ellebjerg-området 1990.

I perioden fra Køge Bugtbanens åbning i 1972 og indtil anlægget af Øresundsforbindelsens godsforbindelsesbane mellem Kalvebod og Vigerslev levede Ny Ellebjerg-området en relativt upåagtet tilværelse. En undtagelse var at DSBs udviklingskontor 1988-1990 udførte forsøg med førerløs kørsel på den enkeltsporede forbindelsesbane til Grøntorvet, der var anlagt syd for Godsforbindelsesbanens dobbeltspor. MY 1126 og MX 1021, der ellers stod til udrangering, var blevet fundet frem til forsøgskørslen og havde for at markere forsøgene fået en helt speciel bemaling. For at kunne medtage besøgene i grupper blev også den tidligere styrevogn BHS 29-27 823 lånt af MO-klubben i Helsingør og givet en matchende særlig bemaling. Forsøgskørslen foregik mellem Enghavevej i øst og Vigerslev Allé i vest.

Der var et dobbelt formål med forsøgene, dels at vise at man ved at basere sig på radiokommunikation kunne lave et billigere og mere smidigt signalsystem med langt færre komponenter og tilhørende kabling langs banen, dels, som en overbygning på signalsystemet, muliggøre førerløs kørsel på S-banen. Som forbillede for signalsystemet havde man det nordamerikanske ATCS-projekt. I SNCFs udviklingskontor var man i gang med et lignende projekt under navnet ASTREE. Tankerne bag signalsystemet er i dag realiseret i form af CBTC-systemer (Communication Based Train Control). Selvom om forsøgene i og for sig var vellykkede, var tiden og kræfterne i DSB dog ikke til at følge op på forsøgene, også selvom DSB af SNCFs udviklingskontor blev inviteret til samarbejde.

Førerløs MY 1126 set mod øst fra overføringen for Gammel Køge Landevej ca. 1989.   Tv ses Henkels sæbefabrik.   --   1965.   Foto.  Torben Liebst.

Lokomotivet med dets  særlige bemaling blev fremstillet som 1:87-model af både Märklin og Heljan.

 

Førerløs MX 1021 set mod øst under overføringen for Køge Bugtbanen.   --   1965.   Foto: Torben Liebst.

Dette lokomotiv med dets  særlige bemaling blev fremstillet som 1:87 model af Heljan.

 

Tidligere styrevogn BHS 29 27 823 tilkoblet det førerløse lokomotiv MX 1021. Toget holder ved forsøgsstrækningens vestlige endepunkt omtrent der hvor S-togsstationen Vigerslev Allé ligger i dag.

Under forsøgene var den tidligere styrevogn indregistreret som ”Ledsagevogn” 981 0 471-4.

 

Tak til Helge Erlandsen og Torben Liebst.

 

 

 -  -

 

 

 

9. november 2019.

Berliner Verkehrsbetriebe (BVG) og "Muren" efter "væltningen".

30 år er gået efter at "Muren" blev væltet.  Som medlem af SHS - Sporvejshistorisk Selskab / Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm har vi været forbi "Muren" flere steder i Berlin i de efterfølgende år.  Et af stederne er Bernauerstrasse, som vi nåede med linie 10.

Berliner Verkehrsbetriebe (BVG) 4021.   --   18. maj 2013, Ackerstrasse/Bernauer Strasse.   ^---vv

 

Flere steder i Berlin er muren bevaret eller bæot markeret, helt eller delvist, som erindring.

 

 

   

 

Bernauerstrasse er et af stederne, hvor "Muren" stadig er markeret i flere udformninger.   ^---v

 

Berliner Verkehrsbetriebe (BVG) 4021.   --   18. maj 2013, Ackerstrasse/Bernauer Strasse.

 

 

 -  -

 

 

8. november 2019. 

 

Ny Ellebjerg”, aldrig !

 

Før tilblivelsen af den nuværende Ny Ellebjerg station begyndte, var der helt andre baneplaner for området. Nedenfor ses 3 udsnit af en projektplan fra 1965. Projektplanen viser ifølge sin titel vestenden af en ny ankomstrist på København G, men viser herudover også Køge Bugtbanen på strækningen mellem Sjælør station og Ellebjerg station inkl en forberedt men aldrig anlagt forbindelse til Avedøre Holme.

Planudsnit. Tv ses nederst perronen på den kommende Sjælør station og øverst Godsbanegårdens projekterede nye ankomstrist.

 

Ekspropriation og mindre dele af jordarbejdet på Køge Bugtbanen var påbegyndt allerede i 1948 iht til en ekspropriationslov, men arbejdet kom først for alvor i gang med anlægsloven fra 1961.

På denne strækning betød det at gasværksbanen til Valby Gasværk blev nedlagt (1961).

 

------

 

Trekronergade.

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gas/171.i.15.dsb-trekronergade-overkoerslen.sept.1962.jpg

Trekronergade-oversklringen.  Ledvogter-boligen / "posten".   --   September 1962

Bemærk det "over-asfalterede" spor, --formentlig en sidste rest af gasværkssporet.

 

Om denne overkørsel skriver Bent Jacobsen i bogen: Kultog til gasværket, "bane bøger", at efter indstillingen af kørslen med kul, forlagdes DSB-sporene / Godsforbindelsesbanen til sydsiden af posten / ledvogterhuset.

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gas/171.i.14.dsb-trekronergade-overkoerslen.sept.1962.jpgSkønt optaget i september 1962, må det tilsyneladende allerede være sket på dette tidspunkt (Se det med asfalt dækkede spor på fotografiet ovenfor).

I baggrunden en bus, linie 36, ”Vigerslev Ringlinje” .

 

Trekronergade set mod nord . . .

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gas/171.i.16.dsb-trekronergade-overkoerslen.sept.1962.jpg

og mod syd . . . >

På billederne er Godsforbindelsesbanens spor forlagt syd om ledvogterhuset, hvilket skyldes anlægget af Køgebugtbanen.

Der skulle anlægges et hævet banelegeme for både Køgebugtbanen og Godsforbindelsesbanen for at begge baner kunne nå op over Sjælør Boulevard, der udgjorde en ny, længe planlagt vejforbindelse mellem Valby og Sydhavnen. Ved Trekronergade-overkørslen var der derfor fremover kun brug for en stitunnel.

 

For at kunne anlægge stitunnelen i den forholdsvis smalle gade måtte biltrafikken afbrydes og bustrafikken ad Trekronergade i form af linje 36 ”Vigerslev Ringlinje” omlægges. Indtil anlægget af stitunnelen var kommet så langt, at Godsforbindelses- banen kunne læges op på denne, opretholdtes overskæringen som en bevogtet stiovergang. Til slut blev den sydlige ende af Trekronergade omdøbt til ”Strømmen” – vist nok med reference til Gåsebækrenden.  Denne rende fulgte Godsforbindelsesbanens sydside fra Gl Køgevej og drejede mod syd mod Kalveboderne langs vestsiden af ”Strømmen” i en åben grøft.

 

På GIs ”Turistkort over København og omegn” fra 1969 anvendes det nye gadenavn ”Strømmen” og linje 36 i retning mod Toftegårds Plads kører ad Gl. Køge Landevej-Carl Jacobsens Vej-Trekronergade medens linje 36 i retning fra Toftegårds Plads kører ad Trekronegade-Carl Jacobsens Vej-Sjælør Boulevard-Ellebjergvej.

Samme år blev linje 36 nedlagt og linje 37, der hidtil havde kørt ad Ellebjergvej-Gl. Køge Landevej omlagt til Sjælør Boulevard-Carl Jacobsensvej-Trekronergade, formentlig for ved åbningen af Køgebugtbanen i 1972 at sikre gode omstigningsmuligheder ved den nye Sjælør station til busforbindelsen til Amager. (Det er da også en bus, linie 36, der ses på billedet ovenfor.)

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gas/171.i.13.dsb_e_999_v.trekronergade-overkoerslen.sept.1962.jpg

DSB E 999 passerer Trekronergade-overkørslen, syd om ledvogterboligen, på vej mod Gb.

September 1962.

 

-----

 

På denne strækning betød det -som nævnt- at gasværksbanen til Valby Gasværk blev nedlagt (1961), jernbaneoverskæringen i Trekronergade blev erstattet af stitunnelen th og en ny underføring for Sjælør Boulevard (uden for planudsnittet tv). Køge Bugtbanen frem til Vallensbæk var under anlæg i 1965 og blev indviet 1972. Ankomstristen blev anlagt mellem Enghavevej og Sjælør Boulevard men aldrig fuldført og ibrugtaget.

Planudsnit. Tv ses stitunnelen, der har afløst jernbaneoverskæringen for Trekronergade (den sydligste, afskårne del af Trekronergade mellem jernbanen og Ellebjergvej er omdøbt til ”Strømmen” med reference til Gåsebæksrenden. Th ses det broanlæg, der fører den nye Køge Bugtbane henover Godsforbindelsesbanens dobbeltspor og det enkeltsporede forbindelsesspor til Grønttorvet.

Mellem stitunnelen og overføringen for Køge Bugtbanen er der projekteret en virkelig kompliceret sporskiftezone, der udover Godsforbindelsesbanen og sporforbindelsen til Grønttorvet også forbinder et projekteret godsforbindelsesspor til Avedøre Holme med ankomstristen.

Planudsnit visende Køge Bugtbanen mellem Godsforbindelsesbanen og Ellebjergvej og den senere nedlagte Ellebjerg station.

Udover den anlagte dobbeltsporede Køge Bugtbane og ø-perronen på Ellebjerg station ses det foran nævnte godsforbindelsesspor til Avedøre Holme, der på underføringen for Ellebjergvej løber sammen med et tredje S-togsspor med sideperron på Ellebjerg station. Udover godstrafik til Avedøre Holme var det planlagt at give Avedøre Holme S-togsbetjening i form af en såkaldt ”stikbane” fra Køge Bugtbanen.

Sideperronen var planlagt benyttet af S-tog fra Avedøre Holme, medens S-tog mod Avedøre Holme var forudsat at have fælles perron med S-togene mod Vallensbæk og først grene fra i et afgreningssporskifte syd for perronen. Forberedelserne til denne afgrening kan stadigt ses i form af en spiling af Køge Bugtbanens spor syd for ø-perronen ligesom forberedelserne til det nordgående spor fra Avedøre Holme kan ses i form af en ekstra sporplads på underføringen for Ellebjergvej.

DSB My1126. "Ny Ellebjerg"   --   1965.   Foto.  Torben Liebst.
Foto-illustration af Ny Ellebjerg-området ”før Ny Ellebjerg”.

DSB Mx 1021 under Køge Bugtbane-broen.   --   1965.   Foto: Torben Liebst.

 

Tak til Helge Erlandsen og Torben Liebst.

 

 

 -  -

 

 

2. november 2019. 

Metro-Cityringen åbnet.   --   2019

M3 - Metro-Cityringen, Aksel Møllers Have. 

(Fortsat)

M3 - Metro-Cityringen.  Aksel Møllers Have.  "Stationens farve".   --   25. oktober 2019. 

 

Perronen.

M3 - Metro-Cityringen.  Aksel Møllers Have.   --   25. oktober 2019.   ^---vv

 

       

 

M3 - Metro-Cityringen.  Aksel Møllers Have.   --   25. oktober 2019.
 
 -

 

 

1. november 2019. 

Metro-Cityringen åbnet.   --   2019

M3 - Metro-Cityringen, Aksel Møllers Have. 

Gadeplan, nedgangen og "mellemdæk".

Aksel Møllers Have på Godthåbsvej (Frederiksberg) . . .    ^---v    25. oltober 2019.

 

 

 . . . mens Frederiksberg Svømmehal ses svagt i baggrunden.

 

M 3 - Aksel Møllers Have på Godthåbsvej (Frederiksberg) . . .    ^---v    25. oktober 2019."Mellemdækket"

 

M 3 - Aksel Møllers Have, cykelparkeringen.    25. oktober 2019.   ^---v

 

 

(Fortsættes)  

 

 -

 

 

 

31. oktober 2019. 

Metro-Cityringen åbnet.   --   2019

M3 - Metro-Cityringen, Nuuks Plads. 

Nedgangen og perronen.

M3 - Metro-Cityringen, Nuuks Plads.   "Stationens farve."   --   25. oktober 2019.

 

. . . Trapperne.

 

. . . og "stationsskiltet"  (et af dem).

 

   

 

 

 

 

(Fortsættes)  

 

 -

 

 

 

30. oktober 2019. 

Metro-Cityringen åbnet.   --   2019

M3 - Metro-Cityringen, Nuuks Plads. 

"Mellemdækket".

M3 - Metro-Cityringen.   Oversigtskort.   --   25. oktober 2019.   ---^

 

M3 - Metro-Cityringen.   "Mellemdækket"   --   25. oktober 2019.   ^---vv

 

 

M3 - Metro-Cityringen.   Cykelparkering.   --   25. oktober 2019.   ^---v

Heller ikke her, er der tale om et "tilløbsstykke".   --   25. oktober 2019.

 

 

(Fortsættes)  

 

 -

 

 

 

29. oktober 2019. 

Metro-Cityringen åbnet.   --   2019

M3 - Metro-Cityringen, Nuuks Plads. 

Gadeplan og nedgangen.

 

M3 Metro-Cityringen.  Nuuks Plads ( ^---Rantzausgade / Jagtvej-krydset).   --   25. oktober 2019.   ^---vv

Den store røde bygning, der delvis ses til højre i billedet var Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm (eller blot: Landsarkivet for Sjælland), og var en del af Statens Arkiver.  I 2012 blev Landsarkivet lagt sammen med Rigsarkivet. 

 

M 3 Metro-Cityringen.  Nuuks Plads.   Elevator --^ og nedgang  ---v      25. oktober 2019.

 

 

(Fortsættes)  

 

 -

 

 

 

28. oktober 2019. 

Metro-Cityringen åbnet.   --   2019

M3 - Metro-Cityringen, Nørrebros Runddel. 

Perronen.

M3 Metro-Cityringen.  Stationsskilt.   --   25. oktober 2019.

(Egentlig er det spejlbilledet af skiltet på den modsatte side af perronen (altså skiltet bag mig), der er fotograferet og derefter spejlvendt i gengivelsen her.  Årsagen:  De kraftigt lysende stationsskilte misfarver ofte optagelserne.  Her gik det helt galt, men det lille "snyderi" / fotomanipolationen klarede sagen.)

 

Ned i "dybet".  M3 Metro-Cityringen.   --   25. oktober 2019.

 

   

Perronen.   M3 Metro-Cityringen.   --   25. oktober 2019.   ^---v

 

Toget via Frederiksberg ("mod uret") afgår.     M3 Metro-Cityringen.   --   25. oktober 2019.

 

(Fortsættes)  

 

 -

 

 

 

27. oktober 2019. 

Metro-Cityringen åbnet.   --   2019

M3 - Metro-Cityringen, Nørrebros Runddel.  "Mellemdækket".

M3 - Metro-Cityringen, Nørrebros Runddel.  "Mellemdækket".   --   25. oktober 2019.   ^---vv

 

 

"Billetsalget".   --   25. oktober 2019. 

 

"Informationer".   --   25. oktober 2019.     ^---v

 

 

"Stationens farve" !   --   25. oktober 2019. 

Cykelparkeringen--  er endnu ikke overfyldt.   --   25. oktober 2019. 

 

(Fortsættes)  

 

 -

 

 

 

 

26. oktober 2019. 

Metro-Cityringen åbnet.   --   2019

M3 - Metro-Cityringen, Nørrebros Runddel / Gadeplan og nedgang.

 

Nørrebros Runddel   --   Der er ikke meget "runddel" tilbage. ^ ---v 25. oktober 2019.

 

 

 

Elevatorhus og nedgang.   --   25. oktober 2019.   ^---v

 

 

(Fortsættes)  

 

 -

 

 

 

 

25. oktober 2019.

 

Lidt af hvert.

 

Lys-slukker fra Nordenbro station, Langelandsbanen.   ^---v   Foto.  T. Rityhmester.

Fotograferet på Bandholm station i 2019.

Forklaring kan (måske) læses her - ellers må der skrives en udskrift i morgen, fredag   --   eller se   LB - Stationer.   under Kædeby  (lidt mere end midtvejs nede på siden).

 

 

Frederikssund´s første station efter flytningen til den anden st.   Ukendt fotograf og årstal for optagelse af foto.

 

 

Tak til T. Rithmester.

 

 -

 

 

23. oktober 2019.

Arbejder ved Lyngby St. i forbindelse med L3 - Letbanens anlæggelse.   --    Oktober  2019.

"Status" på omlægningen af vandledningen på grund af letbanesporene.

Hidtidigt og kommende forløb vandledningen, hvor letbanesporene skal anlægges.

30. september 2019.   ^---v

 

Lyngby station.    --   30. september 2019.   ^---vv

 

 

 . . . og  de retablerede spor 1 og 2.   --   30. september 2019.   ^---v

 

Arbejdskranen (og Lyngby Rådhus).   --   30. september 2019.   Foto: Jens J.J Pedersen.

 

Tak til Jens J.J. Pedersen.

 

 

 -

 

 

22. oktober 2019.

 

Så er det lige før ! ! !

Rubjerg Knude fyr holder flyttedag.

Rubjerg Knude Fyr, mens "alt endnu var godt",  ---meeeen faren lurer ! ! !   ^---v

 

Tirsdag d. 22. oktober 2019 rykker Rubjerg Knude "et hanefjed" ind i Jylland   . . .

  

 . . . nærmere betegnet 70 meter mod øst.

Spændende om det går, som det skal.  Vi må håbe det.

Det skal blive interessant at se TV i morgen aften, --ja måske også i dagens løb.

 

 

 -

 

 

Metro-Cityringen åbner.   --   2019

M3 - Metro-Cityringen, Marmorkirken.  --  Perron 1 og 2.

 

Perron 1.

I modsætning til de fleste andre stationer på Metro-Cityringen, ligger perronerne og sporene på tværs i forhold til trapperne til perronerne.  

Hertil kommer, at på grund af den tæt på beliggende Marmorkirke, var der ikke plads til at bygge stationen på normal vis, dvs. med to sideliggende perroner.  Her han man måtte bygge de to perroner oven over hinanden med perron 1 (perronen "mod uret") som den øverste.

Perron 1  -  køreretning mod uret   <---   . . . 

 

Information.  

 

 

Perron 2.

M3 - Metro-Cityringen, Perron 2 (køreretning "med uret").   --   14. oktober 2019.

 

 . . . og perron 2, køreretning "med uret".  --->      --   14. oktober 2019.

Information.

 

 -

 

 

 

21. oktober 2019. 

Metro-Cityringen åbner.   --   2019

M3 - Metro-Cityringen, Marmorkirken.    --   "Mellemdæk" og nedgang.

M3 - Marmorkirken.  "Billetkontoret . . .    --   14. oktober 2019.

. . . og "Oplysningen".  

 

M3 - Marmorkirken.  Cykelkælderen.   --   14. oktober 2019.

 

Rulletrapperne . . . 

 

. . . af fabrikatet . . . 

. . . KONE.   

M3  - Metro-cityringen.  Marmorkirken.   --   14. oktober 2019.   ---^

Stationen er "Ringen"s dybestliggende station ! ! !     Når man står på stationens nederste perron, befinder man sig 30 meter under jordens overflade.

 

 

M3 - Marmorkirken.  Vægbeklædning.   --   14. oktober 2019.

Væggene på Marmorkirkens metrostation er beklædt med sandfarvede kalkstenspaneler i en varm og gylden farve, som er inspireret af de palæer, der ligger over jorden. Sandstenen er kendetegnet ved at indeholde små fossiler, der er millioner af år gamle – og det kan både være forstenede søpindsvin eller blæksprutter. Særligt for metrostationen under Marmorkirken er stationens dybde.

 

(Fortsættes).

 

 -

 

 

20 oktober 2019. 

Metro-Cityringen åbner.   --   2019

M3 - Metro-Cityringen, Marmorkirken.    --    Gadeplan og nedgang.

 

 

         

Cityringens nedgange (en på hver side af den lille "plads") . . . 

. . . med to trins forhøjet trappe (!)   ^---v

          

                                                                                       . . . og set nedefra

 

(Fortsættes).

 

 -

 

 

 

 

19. oktober 2019. 

Metro-Cityringen åbner.   --   2019

M3 - Metro-Cityringen, København H.    --    Nedgang og perron-plan.

M3 - Cityringen.  Københabn H.   --   14. oktober 2019.   ^---vv

 

 . . . og her er vi nede i ca. 21 m under gadeplan (perrongulv).   ---^

 

M3 - Cityringen.  København H.   --   14. oktober 2019.    ^---vv

 

(Fortsættes).

 

 -

 

 

18. oktober 2019. 

Metro-Cityringen åbner.   --   2019

M3 - Metro-Cityringen, København H.    --    Gadeplan og nedgang.

M3-Cityringen.  Koebenhabn H.   --   14. oktober 2019.  ^---vv

Den lysegrå vægflade i "Vandrehallen" / "Mellemdlkket.  København H.   --   14. oktober 2019.

 

 

 

M3  --  Metrocityringen.  Ned i dybet / op fra dybet.  København H.   ^---v   14. oktober 2019.

 

Den røde vægflade i trappeskakterne,  København H.   --   14. oktober 2019.

 

(Fortsættes).

 

 -

 

 

 

 

16. oktober 2019. 

Metro-Cityringen åbner.   --   2019

M3 - Metro-Cityringen, København H.    --    Gadeplan og nedgang.

 

Næsten "på meter" lå den gamle Københavns første banegård dér, hvor de to store boligejendomme ligger i vore dage (på hver side af Stampesgade), og med sporet mod Roeskilde ud ad vore dages Sønder Boulevard.  Her løb/løber sporet sammen med vore dages Vestbane og S-togene ved gl. Enghave station / nuvær. Carlsberg st. og videre gennem gennemskæringen af Valby Bakke.

Se evt. på et nutidigt kort over Vesterbro - se hvor fint de to linier, den første og den tredie (nuværende) linie begynder og slutter de samme steder, ved Frihedsstøtten (næsten) og gennemskæringen af Valby Bakke, blot vinkelret på hinanden ved hovedbanegården.

 

Heller ikke dengang syntes det altid at være en nydelse at rejse i tog med mange, fremmede mennesker.

Maleri: Julius Exner, 1825-1910.

 

M3  Cityringen.  København H, Stampesgade, med Hovedbanegården i baggrunden.   ^---v   14. oktober 2019.   

 

Nedgangen fra Reventlowsgade.

 

 

Noget af det første man støder på, er "næsten" samme skilt, som man ser DSB-stationen København H, skilt om den manglende gennemgang mellem de to transportsystemer.

31 km metrotunnel er planlagt og boret gennem de sidste næsten 10 år.  Nui kører det hele -tilsyneladende upåklageligt, set fra de fleste passagerers side- og så mangler de sidste ca. 30 meter gangtunnel ! ! !

 

 

 -

 

 

14. oktober 2019. 

Metro-Cityringen åbner.   --   2019

Frederiksberg station.    --    Perronen.

M3 - Cityringen.  Frederiksberg station.   --   3. oktober 2019.   ^---vv

 

 

Op i lyset !   ^---v

M3 - Cityringen.  Frederiksberg station.   --   3. oktober 2019.

 

M3 - Cityringen.  Frederiksberg station.   Togviserskiltet for tog mod København H. --   3. oktober 2019.

 

(Fortsættes i de kommende dage.)

 

 

 -

 

 

 

13. oktober 2019. 

Metro-Cityringen åbner.   --   2019

Frederiksberg   --   Gadeplan og "mellemdækket".

 

På Frederiksberg metro-station kommer man ind fra dette billede´s højre side og går "bagud" mod trapperne.    --   29. september 2019.

 

Rulle-trappen fra M3-perronen.   ^---v

 

Trappen til perronen.   --   29. september 2019.   ^---v

 

 

Trappen fra perronen mod "mellemdækket"

 

 . . . og ned fra samme.

 

(Fortsættes i de kommende dage.)

 

 

 -

 

 

 

12. oktober 2019. 

Metro-Cityringen åbner.   --   2019

Frederiksberg Allé   --   "Mellemdækket".

Den rullende trappe fra "mellemdækket"  ^---v  til Frederiksberg Allé    --   3. oktober 2019.  

 

På vej op fra perronen . . . 

 

3. oktober 2019.

 

 

3. oktober 2019.

 

 

Frederiksberg Allé   --   Perronen.

 

  

 

 

 

 

 

 

 

(Fortsættes i de kommende dage.)

 

 

 -

 

 

 

 

11. oktober 2019. 

Metro-Cityringen åbner.   --   2019

Frederiksberg Allé   --   Over jorden.

 

M3-stationen "Frederiksberg Allé" på hjørnet af Frederiksberg Allé / Platanvej.   
3. oktober 2019.   ^---vv

 

Nedgangen til M3-stationen "Frederiksberg Allé".   --   3. oktober 2019.   ---^

. . . og de tilstødende "forretninger".   ---^

 

Gadekrydset Frederiksberg Allé -- Platanvej / Madvigs Allé.

Genbo-huset "Sans Souci" på hjørnet af Frederiksberg Allé / Madvigs Allé.  

3. oktober 2019.

 

(Fortsættes i de kommende dage.)

 

 -

 

 

9. oktober 2019. 

Metro-Cityringen åbner.   --   2019

Enghave Plads   --   Over jorden.

(Stationsskiltet er dog fotograferet under jorden !   --   3. oktober 2019.)

 

Enghave Plads.  Adgangen til / fra perronen.   --   3. oktober 2019.   ^---vv

Kommende afgange til . . . . 

 

Elevatorerne til perronen.   ^---v

 

Ovenlysvinduerne.

 Et hjørne af Enghave Plads.   --   3. oktober 2019. 

 

 

(Fortsættes i de kommende dage.)

 

 -

 

8. oktober 2019. 

Metro-Cityringen åbner.   --   2019

Enghave Plads.

M3  --  Cityringen.  Enghave Plads.  Mellemdækket / Servicedækket (jeg husker ikke at have set det betegnet) med billetautomater, informationer og billet-stempelautomater.   

3. oktober 2019.   ^---vv

 

 
 

 

 

Trappen til/fra Enghave Plads set fra "mellemdækket".   3. oktober 2019.   ^---v 

 

M3  --  Cityringen.  Enghave Plads.  Mellemdækket / Servicedækket

 

 

(Fortsættes i de kommende dage.)

 

 -

 

 

 

7. oktober 2019. 

Metro-Cityringen åbner.   --   2019

Enghave Plads.

Stationsskilt over glasdørene til togene.   --   3. oktober 2019.

 

Enghave Plads,  perronen.   --   3. oktober 2019.   ^---vv

 

 

 

Elevatorerne til gaden . . . 

. . . eller man kan tage trapperne !   --   3. oktober 2019.

 

I gulvet foran alle glasdøre til togene er spornummeret markeret.

 

Alle stationer er udført efter -stort set- samme koncept, så man kunne næsten nøjes med at gennemfotografere een station, og så bringe den enkelte stations farvede vægbeklædning ! ! !   

 

(Fortsættes i de kommende dage.)

 

 -

 

 

6. oktober 2019. 

Metro-Cityringen åbner.

Ned i dybet.   --   M3  Cityringen,  Folmer Bendtsens Plads.   --   29. september 2019.  ^---vv

 

 

Mellemdækket / Servicedækket (jeg husker ikke at have set det betegnet) med billetautomater, informationer og billet-stempelautomater.   ^---vv

Baggrunden for at de nedadgående rulletrapper i standardudgaven ligger bagerst, er at de afrejsende -i modsætning til de ankommende- kan have brug for at benytte  billetsalgsmaskinerne. Efterhånden er der imidlertid på en række stationer valgt en afvigende fordeling af de nedadgående og opadgående rulletrapper med forskellige lokale begrundelser.

 

 

Metro-systemet i stiliseret udgave.    --   29. september 2019.

Et nemt overskueligt, forenklet kort over Metroens stationer, selvom dette "kort" ikke er geografisk korrekt.

 

 

 

Den ene af de to (stort set ens) cykelkældre.   --   29. september 2019.

Om en måned er her formentlig fyldt op med mere eller mindre "stjålne" cykler ???

 

 

Stationsnavnet på perronernes glasafspærronger mod sporene.

 

Videre ned i dybet . . .      --    29. september 2019.   ^---vv

 

Travlhed på perronerne på den nyåbnede Metro-Cityring.   --   29. september 2019.   ^---vv

Toget kommer, afspærringerne går til side / dørene går op . . .  

. . . og 15-20 sekunder efter er der TOMT.

 

(Fortsættes i de kommende dage.)

 

 -

 

 

5. oktober 2019. 

Metro-Cityringen åbner.

("Bagsiden af medaljen")

(Fortsættes i de kommende dage.)

Nørrebro S-togsstation, vestsiden/"bagsiden".  Set mod Nørrebrogade.   --   29. september 2019.  

 

Nørrebro S-togsstation, vestsiden/"bagsiden".  Set fra Nørrebrogade.   --   29. september 2019.   ^---v

 

- - - 

 

        

Nørrebro S-togsstation, vestsiden/"bagsiden".  Set fra perronen mod Nørrebrogade. 
29. september 2019.   ^---v 

Det er ved at være aftem på indvielsesdagen for Metro-Cityringen.  Det er ved at være aften og mørkt -udenfor.   

Det er tid at gå ned i "Metro-dybet", dér er det alligevel kunstlys hele døgnet - hvis man skal se noget.    --   29. september 2019.

 

 -

 

 

4. oktober 2019. 

Metro-Cityringen åbner.

(Fortsættes i de kommende dage.)

De rullende trapper nåede ikke at blive klar til drift . . .       29. september 2019.   ^---vv

. . . men cykelstativerne er taget i brug.

Flere cykelstativer under et af buefagene.

 

Den rullende trappe til Metro-perronerne var fuldt virksom.

men som nævnt skulle man benytte de gamle trapper i stationsbygningen for at komme op . . . 

. . . til S-togene på højbanen.       --     29. september 2019.

 

(Fortsættes i de kommende dage.)

 

 -

 

 

 

 

 

3. oktober 2019. 

Metro-Cityringen åbner.

 

Og her følger så 3. generation af Nørrebro station


Nørrebro station 
med den kommende Metro-cityring-station i "kælderetagen".
Tegning: Udredning om Cityringen, Teknisk dokumentationsrapport, maj 2005.

Med tilladelse fra Metroselskabet.

 

Nørrebro DSB-station.   29. september 2019. 

Her var desværre ikke den store feststemning.  Et par flagstænger med et par Dannevrogsflag ville have pyntet og måske påkaldt sig lidt opmærksomhed på festdagen.

 

Udførte vejarbejder på Folmer Bendtsens Plads.   --   29. september 2019.

(Nu skulle der lige komme en sporvogn, linie 7 til Kongens Nytorv, i "inderbanen" (til venstre).

 

Nedgangen til M3 - Cityringen.   --   29. september 2019.

 

Afgangstider  --  S-tog og busser.

 

Elevatortårnet og . . ..

. . . den rullende trappe.   

Begge de rullende trapper var desværre ikke nået at blive klar til indvielsen  --  her henvistes passagererne til at benytte de normale trapper i stationsbygningen.

 

Folmer Bendtsens Plads set mod Nørrebrogade / mod nord.

 

 

 

2. oktober 2019. 

Metro-Cityringen åbner.

(Fortsættes i de kommende dage.)

 

Egentlig skulle min lille indvielsestur være begyndt med en gåtur til M3´s nye vedligeholdelsescenter i Vasbygade (vis-a-vis H.C. Ørstedsværket og DSB´s gamle Centralværksted, men "oppefra" ville man det anderledes.  På vejend til Byen, begyndte et let, men tæt regnvejr (modsat den lokale vejrmelding), så programmet blev i hast ændret til noget "overdækket".

 

M3  --  Københavns Hovedbanegård.

 

Det var blevet fortalt mig, at den underjordiske gangtunnel mellem den gamle København H (perronundergangen) og metrostationen, skulle være så flot, --så hvorfor ikke begynde dér !

Perronundergangen under Hovedbanegårdens 12 DSB-spor.  Her ses afslutningen ved perron 6, spor 11 og 12, for S-tog mod vest.

Trappe-opgang til perronen til venstre <--- og elevator til højre --->

 

Derfor  --  afsted på "gå-ben" til gadenedgangen i Stampesgade.  

 

Stampesgade.  Flot ser det ud.  De store ejendomme har måske fået en let gang aftørring af støv ?  --  i det mindste er dørene til opgangene atter kommet frem i lyset.  En beboer erklærede i TV, at for kun 8 dage siden, var det hele en stor arbejdsplads !

Et par steder var der Dannebrogsflag i vinduerne !   Nok ikke for at ønske tillykke med åbningen  --  mon ikke snarere fordi rodet nu var overstået.

29. september 2019.    ^---v

4693-DSC03815.M3,Kh,Stampesgade.29-9-2019.jpg (800×533)

Så er der kø !    Tilstrømningen var stor.  Halv til -næsten- en hel times venterid var betingelsen flere steder for en gratis omgang på dagen.  Her var ventetiden ca. 20 minutter kl. 17, --en time efter åbningen for indvielsesdagens drift.

Flotte nye cykelstativer  --  gad vide, hvorda der ser ud her om en måned.

 

Interiør.    --    FLOT

Nedgang til perronerne  --  rullende trapper.      --   29. september 2019.   ^---vv

 . . .  andre kom op efter den første "M3-tur"  --  rullende trapper.

 

 - - - 

 

Desværre blev det ikke til de mange fotos på denne dag.  Man måtte -i nogen grad- følge med strømmen, men vel også tage lidt hensyn til, at ikke alle synes om at blive fotograferet, uanset, at det er livets risiko på en sådan dag, hvor man selv har kastet sig ud i "problemet".

 

Ned i dybet    --    ca 24 m under gadeniveau. 

 

. . .  men lidt problemer syntes der også at være ?

 

Min tid var ikke til problemer, så det blev den modsatte vej,

. . . hvor der (også) var masser af passagerer.

Tilstrømningen var så stor, at man jævnligt -i togenes højttalere- både blev budt velkommen, men også -høfligt- anmodet om, kun at køre højst een omgang, så der kunne blive plads til de mange, der stod i kø ved nedgangene på gaderne.

Stor glæde . . . 

 . . .  stor tilfredshed hørte man gang på gang.  Hertil var kørselen gratis til midnat den første dag.

Også stor tilfredshed hos børnene forrest i togene  --  måske ikke mindst med de udleverede reklame-balloner.   --   29. september 2019.   ^---v

Udsigten fra "førerpladsen" i M3´s  A 17.   --   29. september 2019.

  

 

 -

 

 

1. oktober 2019. 

Metro-Cityringen åbner.

(Fortsættes i de kommende dage.)

 

Strækningen fra Vedligeholdelsescenteret til Københavns Hovedbanegård.

Den grå "sløjfe" i bunden af kortet indrammer opstillingssporene i og ved vedligeholdelsescenteret.  Herover ses forbindelsen til "ringen" og hovedbanegården.

 

Vedligeholdelsescenterets østre ende.   29. september 2019.   ^---vv

Nedkørselsrampen for kørsel mod "ringen" / hovedbanegården.   29. september 2019.   ^---vv

 

. . . med centralværkstedets administrationsbygning til højre. 

Stort set repræsenterer betonvæggen stedet for, hvor gasværksbanen til Valby  Gasværk i sin tid kørte mod værket.

Vender man sig 180 grader omkring, mødes man af dette syn:

En moderne transformatorstation (?) eller ?  samt nyt moderne byggeri på de gamle læssespor (til venstre).

Under jorden forsvinder metro-sporene ind under det gamle areal for godsbanegårdens læssespor, under Dybbølsbro og Kødbyen til stationen (Københavns Hovedbanegård) i Stampesgade.

 

 

Metrostation  København H.   (Et tilbageblik)

Oversigtskort over byggepladsen ved Københavns Hovedbanegård (Stampesgade).

Kortet er tegnet "på hovedet", stort set med nord skråt nedad mod venstre.

Stampesgade, set mod København H.   --   23. april 2015.

Store flotte ejendomme, men gaden ligger her -næsten- øde hen. Rent faktisk var alle de flotte, gamle døre til opgangene afspærret med plader i hele byggeperioden, og der var på bygningernes bagsider bygget nogle "erstatningstrapper" til brug i byggeperioden.

  

Her kommer togene så frem på Hovedbanegården:       

Til venstre:  "røret" for "ringen" fra Frederiksberg og depotet  ---  til højre "røret" mod de samme to steder.

Begge fotos set mod vest.       --   23. april 2015.

 

 

 

 

Trekronergade.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gas/171.i.15.dsb-trekronergade-overkoerslen.sept.1962.jpg

Trekronergade-oversklringen.  Ledvogter-boligen / "posten".   --   September 1962

Bemærk det "over-asfalterede" spor, --formentlig en sidste rest af gasværkssporet.

 

Om denne overkørsel skriver Bent Jacobsen i bogen: Kultog til gasværket, "bane bøger", at efter indstillingen af kørslen med kul, forlagdes DSB-sporene / Godsforbindelsesbanen til sydsiden af posten / ledvogterhuset.

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gas/171.i.14.dsb-trekronergade-overkoerslen.sept.1962.jpgSkønt optaget i september 1962, må det tilsyneladende allerede være sket på dette tidspunkt (Se det med asfalt dækkede spor på fotografiet ovenfor).

I baggrunden en bus, linie 36, ”Vigerslev Ringlinje” .

 

 

 

 

  

 -

 

 

                                                

 

                      


  
             

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

   ---