De mindre stationer - generelt.


Tegning af de 7 mellemstationer - husk, at Lindelse skal spejlvendes.

Alle de fem nedenstående "gamle" tegninger:  Arkitekt Helge Boysen-Møller.


Perronfacaden . . .

Tegningerne gengives her så store som muligt - til gengæld ikke i noget eksakt målestoksforhold.  Jeg skal vende tilbage med nogle model-hovedmål.

 

vejfacaden . . .

 

Gavl mod gårdsplads . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Gavl perron mellem stationsbygning og varehus.

 

Tværsnit gennem bygningen . . .

 

Retiradebygningen -- Snit . . . . . . . . . . . . . og facade mod stationsbygning.

Alle fem ovenstående "gamle" tegninger:  Arkitekt Helge Boysen-Møller.

 

Varehus,     <--- mod sporet  - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - mod vejen --->

Tegning: EVP.

Varehus,    plan.  --  Nedad mod vejen.

Tegning: EVP.

 

 

Rudkøbing - Spodsbjerg.

 


Linieføring.

 

Som allerede nævnt blev banens hoved-strækning anlagt mellem Rudkøbing og Bagenkop med sidebane fra Skrøbelev til Spodsbjerg. Spodsbjerg var et yndet badested med badehotel og forskellige mindre virksomheder. Herfra var der også færgeoverfart til Nakskov på Lolland.

På strækningen mod Bagenkop var der kun een større mellemstation, Humble, med forskellige mindre industri- og handels-virksomheder, mejeri m.v.

Endestationen Bagenkop fik som nævnt en lille havnebane, der endte på den midter-mole, der delte havnen i to, en bådehavn og en trafikhavn med færgeforbindelsen til Tyskland (Kiel).

 

 

 Oversigtskort over strækningenRudkøbing - Spodsbjerg. 

 

 

 

Rudkøbing havn

 

 Sporplan over Rudkøbing havn.  

 

D/F "Langeland" i lejet ca ? Udat. postkort.

 

Skinnebussen afsætter eller optager passagerer ved perronen på Rudkøbing havn. Det er stadig D/F "Langeland", der trafikerer overfarten Svendborg - Rudkøbing.   --   Udateret postkort.


Rangering med LB M 4 på færgen,

26. august 1962.

Foto: Thorkild Ring Hansen.


Det forhenværende S.F.D.S-pakhus ved færgelejerne.

Eet af de gamle spor på Rudkøbing havn og lidt af den gamle S.F.D.S-bygning fotograferet i marts 2000.



For nogle år siden -omkring år 2002 og 40 år efter Langelandsbanens nedlæggelse- skulle man så lige pludselig se disse spor omtalt i mange af landets aviser. En cyklist var kommet galt af sted ved at få hjulet i klemme mellem køre- og tvangsskinnen.

40 år efter banens nedlæggelse !!!

 


RUDKØBING.



Matrikelkortbog ...


Meningen med disse bøger var, at man skulle kunne se, hvem de "overskårne" jordlodder tilhørte med henblik på at kunne udbetale de aktuelle erstatningsbeløb (evt. i form af aktier i banen) til de berørte lodsejere, men også for, at man evt. senere -i tilfælde af nedlæggelse- kunne give jorden tilbage til de oprindelige ejere (de oprindelige gårde m.v.), hvorfra jorden i sin tid var eksproprieret.



... og opslag i denne.
Arkiv: Johnny Barth.

På øverste del af opslaget ses (markeret med rødt) den fuldstændig vandrette linie for sporarealet på Rudkøbing station samt diverse tværgående, gennemskårne "landskabslinier", der her viser, at man har måttet fylde en god del jord på området, for at komme op i det ønskede niveau.
På nederste del af opslaget ses den dengang påtænkte sporplan.

 

.



.

  

Rudkøbing station set fra  ---^   og  mod  ---v  havnebanesporet.   --   5. juni 1960.

 - - -

. . . Samme fotovinkel -- senere samme dag.

 

 

H. Boysen-Møller-tegning af Rudkøbing st.

 

 

Nedenfor fra den omtalte artikel i tidsskriftet "Architekten", fra 1912.

. . . næsten samme motiv (affotografering af et ældre fotografi) ...

 . . . og knap 50 år efter, 5. juni 1960.

 - - -

 

Detailfotos af stationsbygningens gadefacade.   --   5. juni 1960.


Ventesalen fotograferet i 1912 . . .

 . . .  

 . . . og i juni 1960.

 

Enkeltbillet: Rudkøbing - Holbæk over Lohals / Korsør / Gørlev.
Tilsyneladende skal man helt tilbage til de tidlige 1950´er, for at kunne rejse over denne strækning for prisen kr. 14,40 for en enkeltbillet.

 

 

 

 

 

Rudkøbing´s berømte 24-timers stationsur.    --    5. juni 1960.

 

"Drømmer jeg, eller er jeg vågen ?" Det er vist netop, hvad mange rejsende har tænkt, når de kl. 16.19 har set viserne stå således på banegårdsuret på Rudkøbing station.

Uret -der stammer helt fra banens åbning- er forsynet med et 24-timers værk med tilsvarende urskive. Det betyder, at den lille viser kun går én gang rundt i løbet af et døgn i modsætning til ”normale” ures to gange. Den store viser bevæger sig som normalt.

Viserne står således kun ”rigtigt” én gang i døgnet, dvs. kl 12.00 middag, medens de tolv timer senere -ved midnat- står som når alle ”normale” ure viser tidspunktet 18.00.

I øvrigt kan man den dag i dag lade sig forvirre, idet uret -som et af de sidste levn fra banen- stadig er bevaret og i drift.

 

Et kik fra varehuset mod loko.remisen . . .

 

... remisen i "nærbillede",

...og stationen set fra vandtårnet.

Alle fotograferet 5. juni 1960.

 


Udsigten fra stationsterrænet mod den nye bro, 26. august 1962. Foto: Thorkild Ring Hansen.

 

 


Strækningen.



Langelands og banens eneste vejoverføring, Rudkøbing, 2. sept. 1962.

 


Rifbjergvejen trb.


 

"Ubevogtet jernbaneoverskæring". . .


.
Venterumsbygningen. Alle: 2. sept. 1962.

 

 

 

Møllemose trb.


 

Venterumsbygningen 5. juni 1960...


 ... og "i streg" til evt. modelbyggere.


Perronen for tog mod Rudkøbing, . . .


... og togviserskiltene for de to kørselsretninger. Lige til modeljernbanen. De tre sidste fotos: 2. september 1962.

 

 

 


SKRØBELEV   –   4,1 km fra Rudkøbing.


Opslag i matrikelkortbogen.
Arkiv: Johnny Barth.

 

Skrøbelev st, set mod sydøst, 5. juni 1960...

 


. . . og mod sydvest, 2. september 1962.   ^---v

Her med LB M 3 og C 22,   --    2. sept. 1962.

 
 
Helge Boysen-Møller-tegning, 1912.


Næsten samme motiv, gadefacaden, . . . .


. . . begge: 5. juni 1960.

 

Efter Skrøbelev station deles banen i to.

 


Til venstre går banen mod Spodsbjerg, og til højre mod Bagenkop. I baggrunden ses de to indkørselssignaler for kørsel mod Rudkøbing. Man aner jordperronen --for omstigning mellem de to strækninger-- i baggrunden.

 

 

 

KROGSBJERG st./trb. 6,6 km fra Rudkøbing.


Sporplan over Krogsbjerg st.

 

Krogsbjerg st. set mod nordvest ca. 1911
Foto: Helge Boysen-Møller (?)


 

Stationen set mod NØ. Udat. postkort . . .  

 

. . .

 

gadefacaden, begge 5. juni 1960.

 

 


.

SPODSBJERG – 8,7 km fra Rudkøbing.



Endnu et opslag i Matrikelbogen
med den oprindeligt påtænkte sporplan.
Arkiv: Johnny Barth.


.

 

Spodsbjerg.   Udateret postkort.

 

Stationen set mod øst . . .    --   5. juni 1960.

 

 . . . og mod syd / køreretning mod Rudkøbing.

 

Drejeskiven, 2. september 1962.

I "gamle dage"-- var dette også fortsættelsen til banens grusgrav, senere til sporet ved stranden, hvor de hensatte (efterladte) personvogne, i dagens løb, tjente som "badehuse" og tilflugtsrum i tilfælde af pludselig opstået regn.

 

Gadefacaden, set mod vest, 5. juni 1960...

Spodsbjerg station -vejfacaden- set mod vest.    --   5. juni 1960.

 

... og i februar 2008.
Foto: Lars Bøgeholm Hansen.


 

Set mod nord, Helge Boysen-Møller, 1912.


Samme motiv,  . . . 

. . . men fotograferet 5. juni 1960.


... 2. september 1962 ...


... og i februar måned 2008.
Foto: Lars Bøgeholm Hansen.

Bygningen er nu hjemsted for færgeoverfarten til Taars (Lolland).


Færgeruten drives i vore dage af Scandlines, der opkøbte ruten fra Det Sydfynske Dampskibs Selskab - SFDS - i 1996 sammen ruten Bøjden-Fynshav. Færgerne Frigg Sydfyen og Odin Sydfyen sejler i fast timedrift på ruten i dagtimerne, og sejltiden er 45 minutter. Turen mellem Spodsbjerg til Tårs er en del af hovedvej 9 fra Fyn til Falster.

Færgeoverfarten mellem Spodsbjerg på Langeland og Tårs på Lolland kan være et alternativ til turen over Storebæltsbroen, hvis man skal fra den ene del af det sydlige Danmark til den anden.

 

 

 

 

 

Stationer, Longelse - Kædeby.



Oversigtskort over delstrækningen Longelse - Kædeby.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



 

LONGELSE – 7,1 km fra Rudkøbing.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Strækningen set mod Skrøbelev (Rudkøbing).  

 

 

 

Stationsbygningen set mod nordøst.

 

Allerede dengang synes det som om, at den unge ekspedient (?) er blevet "jaget" ud på perronen for at ryge en cigaret eller pibe tobak.

"Kontrolbillet". H ... T = "Hen og Tilbage".


Mange stationer -måske de fleste- havde oplagt kontrolbilletter til brug ved selskabsrejser, herunder sports- og skolerejser. Kontrolbilletterne benyttedes her sammen med en håndskreven (fælles) gruppebillet, hvorpå man anførte antal kontrolbilletter ( fra - til ).

 

Sporskiftelygte, vist af en lidt "ældre type".

 

 



 

Snaremose trb. – 8,9 km fra Rudkøbing.

 

 

Snaremose trb set mod syd.

 Trinbrætbygningen, uden og ...

... med tog (M 3+ C 22) sept. 1962.

 

 

 

ILLEBØLLE – 10,4 km fra Rudkøbing.


Sept. 1962. 
Set mod nordøst (ovenfor) - mod øst (1960)

 

 


Vejfacaden, sept. 1962
(Bemærk "den evindelige postbil").


Arealet syd for stationsbygningen (1962).



Vindeby trb. – 11,9 km fra Rudkøbing.

 

 

 

Trinbrætbygningen set mod øst (Juni 1960).

 

 

 

 

Trinbrættet "i streg", for eventuelle modeljernbanebyggere.   Tegning: EVP.


I 1972 blev jeg orienteret om, at trinbrætbygningen stadig eksisterede -i originale farver- som havehus i en have i Lindelse.  Nu gjaldt det bare om at finde det . . . 

. . . og det lykkedes:

at finde Vindeby trinbrætbygning.

Foto: Frede Nielsen, Rudkøbing, marts 2005.

 

Ved Langelandsbanens ophør, blev bygningen solgt til en vognmand i Lindelse, der stillede den op i et havehjørne. Han brugte den antagelig som hønsehus. Ved en ny ejers overtagelse af ejendommen, blev bygningen flyttet ned i havens nederste hjørne, hvor den idag fungerer som redskabs- og havehus. En lille ændring er, at hvor "vingehjulet" sad oppe i spidsen, er der nu et lille vindue. Desuden er de to røde bænke, som stod inde i bygningen, desværre borte.

Måske yder farverne på dette foto, eller betingelserne hvorunder det blev optaget, ikke bemalingen fuld retfærdighed. Faktisk har den nye ejer, med hjælp fra en farvehandler, ladet fremstille en farve, der skulle ret tæt op ad den oprindelige kulør.

 

Farveprøve fra trinbrætskuret
April 2005.



I week-enden 27-29 juni 2005 afsluttedes en demontering af den gamle trinbrætbygning fra Vindeby trb. på Langelandsbanens, som efter banens nedlæggelse var endt i en have i Lindelse.



Demonteringen er i fuld gang, og det første læs materialer

er kørt til Nordenbro Vesteregn, hvor bygningen vil blive genopført, og skal have sin fremtidige plads hos en jernbaneentusiast Kenneth Stæhr.




Så er genetableringen af Vindeby Trinbræt påbegyndt.

Den 13. august, kl. 09.20 blev der begyndt, og samme dag, kl. 17.25 blev der holdt rejsegilde ved en lille ceremoni på husets nye plads hos Kenneth Stæhr.

 


(Ovenstående opgives med tilladelse og efter aftale.)




 

LINDELSE – 13,3 km fra Rudkøbing.


 

Ældre fotografi af stationsbygningen, formentlig optaget omkring banens åbning.

 

 

Stationsbygningen i juni 1960.

 

 

Stationsbygningens vejfacade (1962), . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . og dobbeltbillet (returbillet) til Rudkøbing.

Standardiseringen har nu også holdt sit indtog på Langeland. Man har afskaffet retur- eller dobbeltbilletter som et to-farvet papstykke med midterstribe. Dobbeltbillet angives nu med stort D øverst på billetten, E for Enkeltbillet, W for Weekendbillet og M for Militærbillet.

 

Lindelse st. ved et salg i  juni  2011.

 

 


Hennetvedvejen trb.

Juni 1960

 


Trinbrættet set mod Rudkøbing ... .
... og mod Bagenkop (sept. 1962).

 

 

 

Hennetvedvejen / Røjlevejen trinbrætter.

 

Bygningerne var opført i træ og træbeskyttet med datidens materialer (tjære, mørk brun maling eller lign.)

 

(SIGNALPOSTEN  8. årgang 1972  nr. 2 )   Tegning: EVP.


 

 

 

 

KÆDEBY    –   16,1 km fra Rudkøbing.

 

 

 

 

 

Helge Boysen-Møller´s tegning af Kædeby station i den omtalte "Architekten"-artikel fra 1912
efterfulgt af samme motiv,  . . .

 . . . men  fotograferet 5. juni 1960. 

(Mon flagsnoren var knækket ???   Der var flag oppe på de fleste andre stationer - Grundlovsdag) ! ! !

 

 

 


Måske af hensyn til modelbyggerne, ...
... tager vi "en tur" rundt om bygningen ... .
... som ville tage sig godt ud ...
... på en modeljernbane. (Alle juni 1960.)

 

 

 

 

 

 

 

 

.

 

En af banens berømte "lyseslukkere",  her fotograferet på Kædeby station, 2. september 1962..

 

 

Nej, --det er ikke Storm-P, der har opfundet denne lys-slukker, men det kunne godt se ud som om, at den har været inspiration til nogle af hans ”opfindelser”.

 

I vore dage går man bare hen i det nærmeste supermarked og køber et tænd-og-sluk-ur. Straks er sagen klar, -lys eller mørke når man ønsker det, også når man ikke selv er tilstede til at tænde og slukke. Så let har det ikke altid været.

Da man på Langelandsbanen så sig nødsaget til at indføre begrebet ubetjente stationer, fik man et nyt problem. Hvem skulle slukke lyset, efter at toget var kørt, og passagererne havde forladt stationen ?? I 1920 bad banens direktion daværende værkmester A. Mogensen om at kontstruere et apparat, som kunne overtage denne kedelige pligt. Resultatet blev det her viste.

Ved den daglige tjenestes afslutning sørgede stationens ekspeditrice for, at der var fyldt op med vand i den nederste af de to beholdere, der ses på fotografiet. Herefter var lys-slukkeren klar til brug.

Når et tog så ankom til stationen -efter mørkets frembrud- gik en fra togets personale ind i ventesalen, og tændte lyset på stationen ved at nedtrykke knebelen på el-kontakten. Samtidig aftog han den nederste beholder (den med vandet), og hældte det op i den øverste beholder. Så anbragtes beholderen på sin plads igen, hvorefter hans medvirken var slut, og han kunne vende tilbage til sit tog, og fortsætte til næste station.

Vandet løb eller dryppede nu ud gennem en lille vandhane i bunden af den øverste beholder og ned i den nederste. Denne var ophængt i den ene ende af en lille vægtstang, som i den anden ende trykkede op på el-kontaktens lille knebel. Når der igen var kommet tilpas meget vand i den nederste beholder, blev vægten af denne tilstrækkelig til at vippe knebelen tilbage til stilling ”slukket”.

Tændingstiden reguleredes med vandhanen ved hjælp af den lille ”tråd-arm”, der ses lige under den øverste beholder. Denne kunne bringes i indgreb i et af de forskellige huller, der ses på den lille
halvrunde ”skala”. Jo mere åbent for hanen, jo hurtigere slukkedes lyset.

Herefter kunne nattemørket atter sænke sig over den lille station.

Se også omtalen af lys(e)slukkeren på denne banes indledningsside.

 

 

LB-lyseslukker.   Arkiv:  Privateje.

 

 


Medens vi er ved stationsinventaret bringes også et fotografi at et ventesalsur fra Langelandsbanen. Det vides dog ikke fra hvilken station uret stammer, da det formentlig -ligesom de tidligere omtalte møbler- blot er taget på "lageret", og er fremsendt af banen efter nedlæggelsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



 

Stationer: Helsnedvejen  --   Bagenkop.



Oversigtskort over delstrækningen 

Helsnedvejen trb - Bagenkop.

 

 

 

 

Helsnedvejen trb.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Helsnedvejen trb.

 

 

 

  

HUMBLE – 18,2 km fra Rudkøbing.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Banemærke, annuleret på Humble st.

 

 

Humble station.   Stationsbygningen set mod nordvest.   --   5.  juni 1960.

 

 

Humble station set fra vejen mod NØ   --   5.  juni  1960.


 


http://www.mjk-h0.dk/evp_LB/img_3739.evp-smalfilm.lb-overskaeringen,%20humble,.jpg

Humble station set fra vejen mod NØ.

Ved togenes ankomst til stationen, på vej mod Bagenkop, krydsedes byens hovedgade vinkelret i en overskæring,  der kun var markeret med blinklys.

Banen skar vejen lige mellem to én-familiehuse i husrækken, og var nærmest ”usynlig”. Jeg husker stadig, hvordan jeg undrede mig over dette, og  fik næsten kuldegysninger ved tanken om de uheld, der måtte kunne opstå her. Lokale beboere har sikkert kunnet fortælle rædselsberetninger derom.

Desværre -må jeg sige i dag- fik jeg ikke taget et fotografi deraf, men på tilbagevejen fra Bagenkop "fangede" jeg overkørselen på et stykke smalfilm.  At det var en på alle måder "rystende" oplevelse fremgår vist med al tydelighed af billedet.

2. september 1 962.

 

 

 

 

Nørreballevejen trb.


 

 

I baggrunden tv. ses Tryggelev kirke.

 

 

 


TRYGGELEV  –  20,8 km fra Rudkøbing.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Banemærker solgt og sendt fra stationen.

 

 

 

   

 

 

 

Østerskovvejen trb.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


  

 

 

 

 

NORDENBRO   –   22,7 km fra Rudkøbing.


 . . . . .

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Broløkke trb. – 24,3 km fra Rudkøbing.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

LB.   Broløkke trb.    --   5. juni  1960.

 

En af denne ”side”s læsere, har spurgt mig, om jeg har et foto -fra Broløkke trinbræt på Langelandsbanen-, af et træ-venteskur, der skulle have stået dér indtil ca. 1950.

Det må jeg desværre sige, at jeg ikke har. Mit første besøg på Langelandsbanen fandt sted i sommeren 1960, og da var den her viste beton/glas-bygning for længst taget i brug.

Er der evt. blandt ”siden”s læsere nogen der kan hjælpe ??? I givet fald send da venligst en mail til
erikvpedersen(a)mail.dk og jeg vil give beskeden videre.

 

Endnu et LB-trinbræt ser nu ud til at blive renoveret til fortidens udseende:

Broløkke trinbrætbygning,som den ser ud i oktober 2005.

Foto: Lis Christensen, Nordenbro.


De nye ejere af gården i baggrunden, på hvis private grund trinbrættet i vore dage ligger, har planer om at sætte bygningen i stand og genetablere en del af perronforkanten.

Selve bygningen står udvendig og indvendig i rå beton som dengang. Rester af maling viser, at indvendige vinduesrammer og øvrige jern samt i hvert tilfælde træet på bænken har været i farven grøn. Farven på den udvendige vinduesramme er lidt mere usikker, men beslagene til bænkene på ydersiden har været malet sort. Der er ingen spor efter dørene.

Skulle nogen af denne sides læsere derfor ligge inde med farvefotos fra dengang eller oplysninger om evt. farve på bygning, døre, vinduer samt bænkene, vil denne sides ”ejer”, meget gerne låne en scanning her til ”siden”. Scanning af foto og eventuelle oplysninger om trinbrættet i øvrigt, kan i givet fald sendes til den ovenanførte e-mail-adresse, hvorefter de naturligvis også vil blive givet videre til bygningens ejer.

Det er planlagt at tage nogle detaljebilleder fra trinbrættet i forbindelse med opmålingen og restaureringen, så det skal blive spændende at følge arbejdets fremadskriden.

 

 

 

 

Røjlevejen trb.  

 

 

 

.

Trinbrætterne Røjlevejen og Hennetvedvejen "i streg" for eventuelle modelbyggere...

 

 

 

 

 

 


 

  ...og som fotografi. 2. september 1962.


Hennetvedvejen / Røjlevejen trinbrætter.

Bygningerne var opført i træ og træbeskyttet med datidens materialer (tjære, mørk brun maling eller lign.)

(SIGNALPOSTEN  8. årgang 1972  nr. 2 )   Tegning: EVP.


 

 

 

 

SØNDENBRO   –    26,2 km fra Rudkøbing.


.


 

To ældre fotos af Søndenbro station ...

.

 

... og et fra 5. juni 1960.

 

Enkeltbillet, billet for een enkelt rejse på 2 klasse, Søndenbro - Longelse.

 

 




BAGENKOP – 28,4 km fra Rudkøbing.


Matrikelkort for Bagenkop station m. m.
og omkringliggende jorder.

På opslagets øverste halvdel ses yderst til venstre den sydvestligste del af Bagenkop stationsareal, herefter det faldende spor mod havnen og endelig til højre ses det vandrette spor på Bagenkop havn.

På underste halvdel ses samme strækningsforløb, blot som almindeligt "kort".

 

 


.

 

Tidligt postkort af stationen:

 

set mod nordvest, ...     Arkiv Johnny Barth.


... samme motiv 5. juni 1960,   to år før banens nedlæggelse ...    ^---v

 - - -


 

... og i "nærbillede".    --   5. juni 1960.

 

Vejfacaden.   --   5. juni 1960.


Bagenkop´s lille remise med vandtårn.   --   5. juni 1960   ...


... og drejeskiven.   --   28. maj 1961.

 

.
Drejeskiven -i farver-,    --   2. september 1962.



Langelandsbane-banemærker stemplet (annulleret) på Bagenkop station.
Arkiv: Johnny Barth.

 


"The end of the line".   --   2. september 1962.

 

 


--------


Litteratur- og/eller kildefortegnelse:


Bøger / tidsskrifter:

 

Langelandsbanens Jubilæumsskrift fra 1936.

Jernbanebladet (”Det røde jernbaneblad”)

Signalposten

Lokomotivet

Langelandsbanen 1911 – 1962. Ib V. Andersen, forlaget ”Ynico”, København 1964. (Bogen kan næppe købes, men må evt. lånes på biblioteket).

DJK´s og Niels Jensen´s bøger

Hvis nogle blandt ”sidens” læsere skulle være i besiddelse af fotografier eller lign. der kunne være relevante på siden, ville det glæde mig, om man evt. ville stille disse til rådighed.

Send mig evt. en e-mail, og lad os tale om det. Formentlig kan ”sagen” klares blot ved en scanning.

 

- o 0 o -