EVP

 

 

Udateret plan over Valby Gasværk, men udleveret til deltagerne i en DMJK-tur til værket i ca. 1960.

Smalsporsremisen ses midt i planen, skråt under den venstre gasbeholder. Normalsporsremisen ses også i midten, men helt ude til højre.

 

Damplokomotiver.

 

Nr. Type Byggeår . . . . . . . . . . Fabr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Udr./oph. . . . . . . . . Noter.

Normalspor: 1435 mm.

Nr. l (Bt) 1906 Hannoversche Maschinenbau Actien-Gesellschaft, 4725. 1964

Nr. 2 (Bt) 1906 Hannoversche Maschinenbau Actien-Gesellschaft, 4726. Til Østre Gasvk. 1964 => ØG 3, sen. til DJK.

Nr. 3 (Bt) 1906 Hannoversche Maschinenbau Actien-Gesellschaft, 4727. 1964

Nr. 5 (Bt) 1928 Orenstein & Koppel, Berlin-Drewitz, 10247. 1964

Nr. 6 (Bt) 1894 Neilson, 4751. Oph. 1964 Ex DSB Hs 382, til VG 1932. 1963

 

Sporvidde 600 mm.

U.nr. (Bt) 1907 W&G. Bagnall, Stafford, 1845. Til Teknisk Museum 1964.

U.nr. Benzol-motorlokomotiv (Deutz-motor) ???

 

*)Sporvidde 785 mm.

U.nr.*) (Bt) 1915 Krauss & Cie, München 7036. Til Teknisk Museum 1964.*)

*) Lokomotivet "7036" er ikke et Valby Gasværk-lokomotiv, og kun medtaget her, fordi det endte sine aktive dage her, med en renovering til udstillingsbrug, men også -lidt- fordi de fleste fotos er optaget på VG under dette ophold.

 

Valby Gasværk nr. 1, i remisen, i -desværre- skæv belysning. 9. maj. 1964. Foto. Niels Munch Christensen.

 

 

"Dåbsattesten" og navneskiltet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Valby Gasværk nr 2

foran normalspor-remisen.

 

15. marts 1961. >

v

 

Valby Gasværk nr. 2, senere Østre Gasværk nr. 3, nyligt ankommet til Østre gasværk. Pga. remiseportens højde, blev skorstenen senere afkortet. 9. august 1961. Foto. Niels Munch Christensen.

 

Valby Gasværk

nr. 5.

Foto: P. Adamsen.

Først i 1960´erne.

Valby Gasværk nr. 5, i remisen, i -desværre- skæv belysning. 9. maj. 1964. Foto. Niels Munch Christensen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Valby Gasværk

nr. 6,

15. marts 1961 >

 v

 

 

Under kørsel med et træk vogne til Københavns Grønttorv i 1964, mødte vi pludselig dette tog: DSB Mh med

Valby Gasværk nr. 6 "på krogen". Der har næppe været tid til at indstille fotoapparatet, da nr. 6 pludselig viste sig

bag den ellers tilsyneladende tomme maskine. Her fylder nr. 6 ikke meget.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et hurtigt fotostop muliggjorde dog et foto af "optoget".

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ved tilbagekomst- en til Gb stod nr. 6 dog afventende i ankomstristen, og der blev mulighed for nogle flere fotos . . .

Alle disse fotos: Marts 1964.

 

Valby Gasværk, kulvogn nr 2 --- nyrevideret og -malet.

Foto: Ca. 1961.

 

 

Smalspor.

 

Valby Gasværk havde også en lille smalsporsbane, 600 mm sporvidde, til lokale transporter af slagger.

Til denne bane havde man indkøbt et lille saddeltank-lokomotiv 0B0t, W. & G. Bagnall, 1907. Lokomotivet blev efter udrangeringen skænket og istandsat af Københavns Belysningsvæsen og kom, efter eksplosionen på V.G. i 1964, til Teknisk Museum, Helsingør.

 

Under vor tur til gasværket var der rig lejlighed til at bese det herlige lille lokomotiv. Det var så lille, at der ikke var plads i førerhuset til, at føreren kunne stå derinde når der skulle fyres. Føreren måtte åbne fyrdøren, og stige ud af lokomotivet.

Herude kunne han åbne en dobbelt dør i bagvæggen og fyre herfra, tværs over førerhusgulvet.

Kul var der heller ikke egentlig plads til på loko- motivet. En lille reservebunke på gulvet, kunne der skaffes plads til, men det var alt. Derfor lå der små kulbunker rundt på værket, langs smalsporet.

Et problem var også de små kurveradier på værket. Når lokomotivet havde for stor vægt "på krogen" skete det, efter det fortalte, at det væltede. Imidlertid, blev det også fortalt, så tilkaldte man nogle "mænd´er" og rejste det op igen, og kunne køre videre ! ! !

Fotograf: Paul Johansen.   Årstal: Marts 1953. ( Poul Johansen var en af de sidste lokoførere på VG.)

.

 

 

Bagnall-maskinens venstre cylinder og gangtøj. Næsten så flot, så man skulle tro, at det var en model, der stod beskyttet hjemme i en dagligstue under optimale forhold. Det skulle ikke blive sådant ved ! ! !

21. juli 1964.

 

Og nu til noget helt andet:

Nedenstående har egentlig ikke meget med Valby Gasværk at gøre, udover at efter dets udrangering i Hedehusene, kom det til Valby Gasværk med henblik på restaurering, inden det skulle videre til Teknisk Museum i Helsingør.

Egentlig burde det derfor beskrives under Hedehusene skærvefabrik, men indtil der kommer andet relevant stof om dette emne, vil jeg nok lade "7036" blive stående her, hvor det trods alt fik nogle betydningsfulde år og en eksplosiv dag.

-----------

Lokomotivet, Krauss & Co, München, 1915, fabr. nr. 7036, sporvidde 785 mm, er en typisk dansk entreprenørmaskine, med en omflakkende fortid:

Med en "søstermaskine", Krauss & Co, 7035, kom den til Danmark i 1915, hvor den blev brugt ved anlægget af Køge-Ringsted Banen. I 1922 blev den "forflyttet" til anlæg af Nakskov-Kragenæs Jernbane, og herefter, 1922-38, videresendt til Hedehusene, hvor den blev brugt på Hedehusene Skærvefabrik. I 1938 overførtes den til arbejde på Vandstrandvejen i Skovshoved (nord for København). Overflytningen var dog ikke med kørsel for øje, men for levering af damp til en rambuk. I 1933 atter mod vest til Roskilde Skærvefabrik, 1940-47 medvirkede den ved opførelsen af dæmningen omkring Amager Fælled, og her var den også tilstede, da dæmningen brød sammen i 1943. Fra 1948 er 7036 atter tilbage hos Hedehusene Skærvefabrik, hvor den var i drift til 1956. I 1960 blev 7036 købt af nogle jernbane-entusiaster med henblik på etablering af en veteran-smalsporsbane, men blev --da projektet strandede-- foræret til Teknisk Museum.

Daværende medlem af Dansk Modeljernbane Klub, farvehandler Poul Adamsen, Gentofte og nogle andre entusiaster påtog sig i 1960/61 at restaurere det lille smalsporslokomotiv, som ankom fra Hedehusene Skærvefabrik på en lavfjælet godsvogn d. 15. marts 1961.

 

Krauss 7036 på godsvognen ved ankomsten d. 15. marts 1961. Bemærk i øvrigt den "pragtfulde" store elektriske pære øverst i masten i forgrunden samt "tissoiret" til højre for godsvognen.

Her blev det sat ind i remisen, hvor Københavns Belysningsvæsen venligt havde stillet plads/faciliteter til rådighed og hvor restaureringen skulle foregå. 7036 blev herefter restaureret, stående side om side med den ovennævnte lille Bagnall-maskine.

 

Krauss 7036´s "dåbsattest" . . . . . . og næsten færdigrestaureret i remisen d. 21. juli 1964.

 

Højre side af den 5-sporede normalsporsremise. Som jeg husker det, stod den lille Bagnall-maskine mellen 7036 og den normalsporede maskine, som jeg ikke har nummeret på.

 

Smalsporede, 600 mm-tipvogne, beregnet til lokale transporter på værket.

 

 

Katastrofen.

 

 

Lørdag formiddag, den 26. september 1964, kl.9.40, eksploderede de to gasbeholdere på Valby Gasværk. Den gasfyldte luft, i de to nedlagte gasbeholdere, blev straks forvandlet til en ildstorm, og de voldsomme flammer antændte et tag på en nærliggende beboelsesejendom. Braget fra eksplosionen og det kolossale lufttryk rystede hele byen, og tusinder af ruder knustes helt op til fem kilometer borte. Selv døre forsynet med kraftige låse sprang op fem km. fra eksplosionsstedet. For de mennesker, der boede tæt ved gasværket, må eksplosionen have virket som en atombombe, og mange mennesker pådrog sig alvorlige chok. Tre gasværksarbejdere mistede livet, og en tilfældig forbipasserende døde som følge af hjertelammelse. Ejendommene lige overfor gasværket var helt raseret, og der opstod store revner i murværket, ligesom de fleste tagsten blæste af. Det menes, at de samlede skader løb op omkring 35 millioner kroner (i datidens penge). Falck-Zonen, Civilforsvaret og mange private gik straks i gang med oprydning og overdækning af de omkringliggende huse.

På dette tidspunkt boede min kone og jeg, med vore to mindreårige drenge i det nordlige Rødovre. Jeg havde læseferie før eksamen til den såkaldte 2.del af min uddannelse til trafikassistent ved DSB. Rent faktisk sad jeg og læste på disse emner, da der lød et enormt brag så ruderne i vore tre "rimeligt store" stuevinduer dirrede. Jeg var overbevist om, at det var lige i nærheden. Cyklen var pumpet, så op på den, og afsted i den retning, jeg mente at braget kom fra.

Imidlertid måtte jeg køre en del længere end jeg havde regnet med, og nåede på et tidspunkt ned til Roskildevej. Her så jeg de første tegn på følgerne af den eksplosion, der havde været, og ud fra de forretningsruder, der var knust, kunne jeg sagtens fornemme, i hvilken retning, jeg nu skulle køre, –ind mod København. Det blev tydeligere og tydeligere, at retningen var den rigtige, men først et stykke længere inde, hørte jeg nogen tale om at det var Valby Gasværk, det var gået ud over.

Her må jeg nok erkende, at min første tanke -trods alt, hvad dette kunne have medført af menneskelige tragedier- var de to små lokomotiver, der stod i remisen, kun ganske kort, ca. 150 m, fra de to gasbeholdere.

At komme i nærheden af værket måtte jeg hurtigt opgive. Ødelæggelserne blev større og større. Der var, som man siger, ”sort af mennesker”. Alle var på gaden, trafikken var stort set totalt gået i stå, og der var fodgængere overalt. Efterhånden mødte man de første politiafspærringer, og bortset fra nogle opsnappede formodninger/beretninger om katastrofens omfang, som nogle af de mange mennesker havde hørt, var der ikke meget andet at gøre end at køre hjem igen, og så høre mere om det i radioavisen kl. 12.30 og fjernsynet om aftenen.

Ved den lejlighed blæstes -naturligvis- også alle ruder ud af remisen, og den fik vel/måske også andre bygningsskader. P. Adamsen sagde efterfølgende, at de to flotte nyrestaurerede maskiner, der vist ikke havde lidt egentlige skader ved ulykken, på rekordtid kom til at se ganske forfærdelige ud. Rusten bredte sig på rekordtid. Blandt de, der havde forestået restaureringen, mente man, at det var pga. alle de kemikalier, der var i både luft og jord derude.

Det nøjagtigt videre hændelsesforløb husker jeg ikke, men jeg mener da, at 7036 og Bagnall kom op på Tekn. Museum i Helsingør et stykke tid efter. Jeg husker, at P. Adamsen lå (på alle fire) oppe på et førerhustag, som han var ved at male (form. 7036), da han væltede bøtten med maling. Jeg havde min --dengang-- lille dreng med (født 1962), og han har vel været omkring 6 år, så det kunne være omkring 1968. Drengen morede sig virkelig hjerteligt over Adamsen, der "lå" deroppe og kæmpede med en bøtte grå maling, der for alt i verden ikke måtte nå at løbe ned af førerhusets sider/gavle .

 

Københavns Havn - Valby Gasværk  (i "geografisk" orden - ikke efter årstal).

 

Valby gasværk fik de nødvendige kul leveret pr. skib til Københavns havn, hvor skibene lagde til langs kajen ved Kalvebod Brygge, i den del af Københavns havn, der dengang hed Gasværkshavnen (der hvor Fisketorvet Shopping Center ligger i vore dage).

 

Mod slutningen af 1. verdenskrig steg prisen på kul og koks til tårnhøje beløb, og for den mindre-velstående del af byens befolkning, blev det hårdere og hårdere at skaffe ordentligt brændsel -når man måske gerne ville undgå tørvebrændsel. Skønt det var forbudt, blev det mere og mere almindeligt at se den jævne befolkning som kulsankere i Københavns havn, når det relativt sjældent skete, at der ankom et kulskib, hvis indhold skulle omlæsses til jernbanevogne.

Her, i 1917, holder vogne til et kultog til Valby Gasværk læsset på Kalvebod Brygge og afventer lokomotivet, mens --ja, se selv ( ... fuglen og den fattige, skal også være mæt ! ! !)

 

Via de store kraner -ganske som det ses ved Østre Gasværk- blev kullene læsset på kulvogne af samme type som dér, og kørt af Valby Gasværks egen bane over vore dages Vasbygade ved DSB´s maskindepot (ved drejeskiven), langs sydøstsiden af hegnet rundt om DSB´s Centralværksted, til Godsforbindelsens/Københavns Godsbanegårds overføring for Enghavevej. Hvor DS-sporene her blev ført over Enghavevej på en stålbro, overførtes gasværksbanen i niveau og fortsatte nedenfor på sydøstsiden af jernbanedæmningen, men parallelt med denne til man nåede Valby gasværk.

 

Omkring 1961 indstilledes kørslen med gasværkstogene og sporene fra havnen til værket blev pillet op, men tilsyneladende glemte man banens signaler ved Otto Busses Vej, og de blev stående i flere år derefter, her i august 1965.

- - - - - - - - - - - - - -

Et fremtidskik:

2014 - 19:  Hele dette areal, "så langt øjet rækker bagud" (dvs. helt ned til den gamle godsbanegårds ankomstrist) er nu blevet til servicecenter for den kommende Metrocityring, som åbnes efteråret 2019.

Langs billedets højre overkant ses indkørselssporet til Ankomstristen på København Gb. Lige nedenfor -i disen- aner man Metrocityringens store vendesløjfe i baggrunden.

Øverst til venstre ses de to sammenbyggede rengørings- og vaskehaller. Bag denne vaskehal og de store stabler (af ?) kan man meget svagt ane forbindelsessporet til opstillingssporene, fire spor hver med plads til fire togsæt (øverst til højre).   

20. marts 2019.

 . . . og det var her, ovre til højre, at en masse af DSB´s gamle, udrangerede materiel endte deres dage:  

En dunk petroleum og en tændstik  --  bagefter en skærebrænder:

Resterne af Ms 404 (til venstre) + Ms 403,  Centralværksted Kh.  --  December 1973.   

 

- - - - - - - - - - - - - - - 

 

 

Her krydser VG nr. 2 det ovenfor viste Sydhavns- spor med et træk tomme vogne på vej mod Gas- værkshavnen.

Lokomotivet må befinde sig lige midt mellem de to signaler på foto- grafierne oven- og nedenfor.

 

Man aner H.C. Ørstedsværket over maskinen.

Foto.P. Adamsen.

Først i 1960´erne.

 

Otto Busses Vej, ved Vasbygade, set mod nordøst. Udenfor billedet, til højre, ligger Maskindepot Gb´s store drejeskive og indenfor billedkanten, til højre, ses gavlen af Centralværkstedets administrationsbygning (der endda indeholdt værkstedets lager i samme værksteds første år). Ca. midt i billedet følger noget "parklignende" trævækst, et grønt område sydøst for centralværkstedets hovedbygning. Langs hegnet her "sneg" gasværksbanen sig forbi på sin vej mod Enghavevej og gasværket. (se næste foto)

August 1965.

Næsten samme motiv. Her er VG nr. 5 på vej mod gasværket med et træk vogne langs det samme stykke af Otto Busses Vej.

I baggrunden foran lokomotivet  ses, som den hed, Emballagepladsen dvs. DSB´s ind- leveringssted for returgående em- ballage.

Denne form for emballage blev dengang fragtet retur for en særlig billig fragt, men blev derfor læsset i -fragt- og befor- dringsmæssigt særlige vogne, der -i påkommende tilfælde, f. eks ved driftsforstyrrelser eller isvanskeligheder på Storebælt- kunne tages ud af godstogene til senere befordring, uden at der kunne forlanges erstatning for forsinket levering.

 

 

Trekronergade.

 

Efter passagen af DSB´s Central-værksted og Enghavevej, syd om Vestre Kirkegård passeres lidt længere mod NV Trekronergade.

 

 

 

Ledvogter-boligen/ "posten".

Bemærk det "overasfalte- rede" spor, formentlig en sidste rest af gasværkssporet.

 

Om denne overkørsel skriver Bent Jacobsen i bogen: Kultog til gasværket, "bane bøger", at efter indstillingen af kørslen med kul, forlagdes DSB-sporene / Godsforbindelsesbanen til sydsiden af posten / ledvogterhuset.

 

En af denne side´s læsere har skrevet følgende:  "Jeg kan fortælle, at ledvogteren i Trekronergade, havde køreskole ved siden af arbejdet som ledvogter. Jeg kørte selv i den hvide Opel Olympia, der ses meget tydeligt på et af billederne fra Trekronergade ( og jeg bestod ). "

 

Skønt optaget i september 1962, må det tilsyne- ladende allerede være sket på dette tidspunkt (Se det med asfalt dækkede spor på fotografiet ovenfor).

 

I baggrunden en bus, linie 36.

 

 

 

<

Trekronergade set mod nord . . .

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

og mod syd . . . >

 

 

 

På billederne er Godsforbindelsesbanens spor forlagt syd om ledvogterhuset, hvilket skyldes anlægget af Køgebugtbanen. Der skulle anlægges et hævet banelegeme for både Køgebugtbanen og Godsforbindelsesbanen for at begge baner kunne nå op over Sjælør Boulevard, der udgjorde en ny, længe planlagt vejforbindelse mellem Valby og Sydhavnen. Ved Trekronergade-overkørslen var der derfor fremover kun brug for en stitunnel. For at kunne anlægge stitunnelen i den forholdsvis smalle gade måtte biltrafikken afbrydes og bustrafikken ad Trekronergade i form af linje 36 ”Vigerslev Ringlinje” omlægges. Indtil anlægget af stitunnelen var kommet så langt, at Godsforbindelsesbanen kunne læges op på denne, opretholdtes overskæringen som en bevogtet stiovergang. Til slut blev den sydlige ende af Trekronergade omdøbt til ”Strømmen” – vist nok med reference til Gåsebækrenden. Denne rende fulgte Godsforbindelsesbanens sydside fra Gl Køgevej og drejede mod syd mod Kalveboderne langs vestsiden af ”Strømmen” i en åben grøft. På GIs ”Turistkort over København og omegn” fra 1969 anvendes det nye gadenavn ”Strømmen” og linje 36 i retning mod Toftegårds Plads kører ad Gl. Køge Landevej-Carl Jacobsens Vej-Trekronergade medens linje 36 i retning fra Toftegårds Plads kører ad Trekronegade-Carl Jacobsens Vej-Sjælør Boulevard-Ellebjergvej. Samme år blev linje 36 nedlagt og linje 37, der hidtil havde kørt ad Ellebjergvej-Gl. Køge Landevej omlagt til Sjælør Boulevard-Carl Jacobsensvej-Trekronergade, formentlig for ved åbningen af Køgebugtbanen i 1972 at sikre gode omstigningsmuligheder ved den nye Sjælør station til busforbindelsen til Amager. (Det er da også en bus, linie 36, der ses på billedet ovenfor.)

 

DSB E 999 passerer Trekronergade-overkørslen, syd om ledvogterboligen, på vej mod Gb.

September 1962.

 

Stitunnelen blev udført tilstrækkelig lang til, at der kunne anlægges yderligere to spor syd for Godsforbindelsesbanen. Den yderligere plads skulle give plads til et sporskifteparti, der dels udgjorde vestenden af en ny ankomstrist mellem Enghavevej og Strømmen, dels den østlige tilslutning af særskilte godsspor til Avedøre Holme og Grønttorvet. En gammel projektplan fra 1965 viser, hvordan dette område var tænkt anlagt. Risten og sporet til Grønttorvet blev formentlig anlagt ca. 10 år efter Køgebugtbanen, men risten blev aldrig tilsluttet hovedsporene og kom derfor heller ikke til at virke efter sit formål. Den kom alene til at fungere som opstillingssspor, formentlig fordi tilslutning krævede det nye sikringsanlæg på Godsbanegården, der aldrig kom.

Godssporet til Avedøre Holme - der var en del af en plan for betjening af dette nye udviklingsområde, der også omfattede S-togs-betjening i form af en afgrening fra Ellebjerg st - nåede kun at blive udført i form af plads på broen over Ellebjergvej og noget af banelegemet syd for Ellebjergvej inkl. en spiling af de to S-togsspor (ligger der endnu). Derimod forsvandt Grøntorvsporet med anlægget af forbindelsesbanen til Øresundsbanen og Ringbanen.

 

------------

 

Som det tydelig ses: Dette er ikke "historien" om Valby Gasværk . Der er -stort set- alene tale om de fotos,

som jeg enten selv har taget eller har lånt mig frem til, og dermed kan supplere med. Endvidere tak til Helge Erlandsen for supplerende oplysninger omkring arbejdet med trekronergade-overkørslen.

 

Herudover må jeg henvise til f. eks. bogen/bøgerne:

Kultog til Gasværket - de københavnske gasværker og deres kulbaner. Bent Jacobsen. bane bøger, 1991. 64 s/h fotos. ISBN 87 88632-34-2.

 

 

 

 

 

- o 0 o -

---