Øresundsvej station som den så ud i maj 1957 ...

 

Det har gennem de senere år -siden det stod klart, at den gamle stationsbygning måtte vige pladsen for det kommende metrobyggeri- været Frilandsmuseet´s ønske, om de kunne erhverve og genopbygge stationen i den nye Andelsby på museet i Lyngby. Pt. er bygningen Østamagerbaneselskabets, men her er man parat til at lade Frilandsmuseet overtage bygningen, hvis de kan skaffe de fornødne økonomiske midler til flytningen.

... og 47 år efter, den 1. april 2004.

Det ligner en tanke, at pengeinstituttet "Nordea" har opstillet en reklame for et ombygningslån netop på dette sted.

Eet er dog sikkert --der venter en større opgave, hvis de fornødne økonomiske midler kan tilvejebringes-- inden den gamle station bliver indflytningsklar på Frilandsmuseet.

Bygningstegning af stationen pr. 1941.
Ved denne lejlighed blev der indlagt et toilet midt i underste etage, til erstatning for familiens gamle toilet i den lille bygning ved siden af stationsbygningen.


Indgangsdøren i gavlen, indvendig.

Når man kommer ind i den gamle stationsbygning, kommer man ind i en -stadig- ganske nydelig lille ventesal.

Efter persontrafikkens nedlæggelse i 1947, blev de dertil knyttede funktioner, billetsalg og bænke, formentlig fjernet kort tid efter. Den dengang beboende ekspeditrice og hendes mand, fik lov til at indrette stationskontoret i midterlokalet -mod banen- til stue, medens kontoret / ekspeditionen, blev flyttet ud i den gamle ventesal.

Formentlig ved samme lejlighed er billetlugen blevet fjernet og hullet i muren muret til.

Det nuværende hul i muren skyldes en senere klub af jernbaneentusiaster, der ville prøve at retablere udseendet af gammel station. Dette lykkedes dog ikke, så nu er der kun hullet tilbage, og det iøvrigt nydeligt restaurerede loft.


Et nydeligt plankeloft åbenbarer sig, ...

Men desværre . . . .

Desværre mangler -som nævnt- ventesalens gamle bænke og den gamle billetluge ???
Hvem ved, hvad der er sket med disse dele ???

Har nogen viden herom, er Frilandsmuseet meget interesseret i at høre nærmere.
.

.

Frilandsmuseet



Frilandsmuseet er imidlertid i fuld gang med at søge penge til overflytningen, men der er lang vej endnu. Skulle det imidlertid lykkes, er pladsen til stationen klar.

Plan over Frilandsmuseet.

Desværre er museets tegning ikke tegnet "retvendt" med nord opad, men mod venstre, som så man ser museet fra Kongevejen eller omfartsvejen i Lyngby.

Indrammet med rødt ses arealet for den kommende Andelsby, og med blåt er markeret de ca. 200-300 meter banestrækning, som skal medvirke til at skabe den rette stemning af rigtig jernbane.

På det lille område der omkranses af både den røde og den blå indramning, er det meningen, at Øresundsvej station skal genopføres. Detailplan over den kommende Andelsby.

Her er tegningen drejet, så nord er opad.

Øverst, langs museets nordgrænse, er det ønsket, at den kommende station skal genopføres.

Som man kan se, vil stationen få en ganske flot placering for enden af den lille Stationsvej(?).
Ønskesedlen omfatter også et passende varehus, og måske -ad åre- en svinefold.

Når man ser hen ad Stationsvej (?)
i den kommende Andelsby, skulle Øresundsvej station gerne komme til at ligge majestætisk her for enden.


I de første år, bliver der måske en flot udsigt mod stationen fra det lille "pigeværelse" i gavlen af Stadager Brugsforening´s allerede opførte forretningsbygning(modsatte gavl). Kommer man tættere på, ses omgivelserne tydeligere.
Omkring hvor træerne til højre nu står, skulle stations-
bygningen gerne genopføres ...

... og når man følger vejen rundt i svinget, kommer man til at gå parallelt med den kommende lille banestrækning på ca. 200-300 meter, som museet har ønske om at anlægge ned til vejen fra Brede-indgangen vest om museet til hovedindgangen, --nærmere betegnet ved den store marskgård (Ejdersted-gården fra Sydvestslesvig).

Til den lille banes andet endepunkt, håber museet
at have fundet og kunne opstille en passende lille trinbræt-bygning.

Frilandsmuseet har i september 2005 fået overdraget og hjemtaget bygningen fra trinbrættet "Kildeport" på Gribskovbanen.

Kildeport trinbræt 2. marts 1969.

Kildeport trinbræt, 2. oktober 2002.
Dette trinbræt har i en årrække været nedlagt efter, at banen blev forlagt 10-15 meter som led i udretningen af en kurve på stedet.


Indtil videre er trinbrætbygningen dog opmagasineret og afventer den fremtidige udvikling i "sagen".

- o O o -

I begyndelsen af oktober måned 2005 ...

... fik Nationalmuseet uventet lejlighed til at "hjemtage" trinbrætbygningen som nu er opmagisineret på museet for senere genopførelse.

Bygningen under nedtagelse
med museets markeringer af de enkelte bygningsdele.

Foto: Niels Erik Jensen, Nationalmuseet.

-------------

Så lykkedes det !

I "min øresnegl" har jeg netop --5. oktober 2005-- hørt, at en endelig aftale om flytningen af Øresundsvej station nu ifølge Ørestadsselskabet er på plads.

Detaljerne omkring aftalen mv. må vi dog afvente til denne bliver offentliggjort.

Det bliver spændende at se og ikke mindst at følge.

--------------

Onsdag d. 26. oktober ...

... blev dagen, hvor Ørestadsselskabet officielt overdrog varetægten af Øresundsvej station til Nationalmuseets Andelsby. Ved en lille højtidelighed i den gamle stationsbygning blev overdragelsesdokumenterne –efter en velkomsttale af Østamagerbaneselskabets adm. direktør Jens Kramer Mikkelsen, underskrevet af Ørestadsselskabets bestyrelsesformand Henning Christophersen og museumschef Per Madsen, Nationalmuseet.

Den lille overdragelsesceremoni

Samtidig med underskrivelserne overrakte Henning Christophersen stationens gamle stationsskilt og stationsklokken fra nabostationen -Syrevej station- til museet samt, på en fin rød pude, stationens gamle nøgle. Effekterne er nu bragt til Frilandsmuseet, hvor man i forvejen har ”resterne" af den gamle signalvinge fra indkørselssignalet på Kastrup station.

Nøglen til stationen og klokken fra Syrevej.

Henning Christophersen udtrykte -som ”gammel Ama´rkaner”- sin glæde over at stationen nu var kommet i gode hænder. Det viste sig samtidig, at han -som den eneste- kunne ”prale” af, at have kørt med Amagerbanen inden persontrafikken blev indstillet i 1947.

--------------

Andelsbyens folk er da også allerede gået i gang med arbejdet, og der bliver ”gået til den” med en grundighed, der nærmest leder tanken hen på ”Rejseholdet”.

Farveprøver fra ventesalen,
-- 9 gange er den blevet malet.


I loftet ses stadig lidt af den ældste el-installation bevaret.


Aller øverst i ventesalens sydvestlige hjørne forsvandt et par
gamle lærredsisolerede kabler (220 v) ud gennem væggen og gennem etageadskillelsen til spærene på 1. sal, og her forsvinder de ud af syne bag vægbeklædningen.

Under nedtagningen i ventesalen -der på vanlig vis skete med yderste omhu- dukkede et lille stykke af en sammenkrøllet avisside op med årstallet 1936 ! ! ! Papiret var stoppet ind i hullet omkring kablerne for at danne bund og efterfølgende spare på den gibs, der var blevet anvendt til at udfylde resten af hullet.

Hvad skete der her i 1936 ? ? ?

Som det ses på fotografiet, går det ene kabel ud gennem væggen på et sted, der kunne svare til stedet, hvor der -i tidens løb- uden på muren har været ophængt forskellige kasser for betjening af advarselslysene på Øresundsvej. Var det strømtilførsel til disse kasser ? Det andet kabel forsvinder ned i gulvet i hjørnet af ventesalen.

Hvorfor går det/de op langs spærene på 1. sal ? Har der -udenfor ventesalen- været en kontakt for (publikums-) betjening af lyset i masten for togenes stop på stationen på tidspunkter, hvor denne var ubetjent ?

Ved det pågældende hjørne af stationsbygningen, over taget på den gamle rejsegodsvogn E2, ses endnu i 1959 dels den gamle rød/hvid-malede indkørselssignalmast, dels lampehuset på trinbrætsignalet, for togenes eventuelle standsning på en ubetjent station. At lampen er anbragt så højt, skyldes at den skulle kunne ses over taget på det yderste af stationsbygningen.

Er der sket noget hér i 1936, eller har man benyttet en 2 år gammel avis ?

Klik og se:
Signaler på Øresundsvej station (m.fl.).


Konservatoren, Søren, i arbejde i køkkenet. Her har maleren været i arbejde 12 gange.

Andre "farveprøver":

fra kakkelovnspladsen i ventesalen, fra trappen til 1. sal . . . . . . . . . . og fra en af væggene på 1. sal.

Her, som flere andre steder, er simpelthen skåret et stykke ud af væggen, til nærmere undersøgelse "hjemme" på museet.

Desværre har ivrige tapetserere, på et tidspunkt, dampet alt tapet af i flere rum. Hermed har museet intet tilbage, der kan give et fingerpeg om tidligere tiders udseende


Opmålingerne er begyndt

 


I og omkring den lille toiletbygning er en anden medarbejder i fuld gang med nøjagtige opmålinger. Retirade- eller lokumsbygning er nok et rigtigere udtryk, for der var aldrig kommet træk og slip i bygningen.

Så "fornemt" udstyret blev selve stationsbygningen først i 1941, hvor man fjernede bygningens store gamle komfur i køkkenet, og benyttede pladsen til indbygning af et lille toilet.

Intet overlades til tilfældighederne.

Nøjagtige opmålinger skal give nøjagtige og bedre 3-dimentionelle tegninger til brug ved genopførelsen i Andelsbyen på Frilandsmuseet.

Opmålingen med totalstation foretages af landinspektør Klaus Støttrup Jensen (tv) og museets arkitekt Morten Kvist Jensen (th, på taget).

(2. november 2005)




"Rimeligt forvirrende" ser det ud, fordi man ser alle bygningens hovedlinier på een gang, men ...

På en computer, hvor tegningerne vises på sort eller hvid baggrund, forsvinder -med et par tryk på tastaturet- alle de farvede streger -lag for lag-, som man ikke har brug for til den enkelte opgave. Hertil kommer, at man tilsvarende kan endevende bygningen(erne), som man vil, set ovenfra, nedefra, fra den ene side eller fra den anden ende.

Tegning: Morten Kvist Jensen, Nationalmuseet.

I de seneste år har Frilandsmuseet opmålt bygninger digitalt med en såkaldt totalstation. Resultaterne kommer ud som en tre-dimensional tegning, der kan behandles i en computer. Nøjagtigheden af en digital opmåling er uhyre præcis.

Opmålingen tjener flere formål. Den er bygningsforskningens dokumentation, og samtidigt et særdeles vigtigt og uundværligt værktøj i forbindelse med genopførelsen af stationen i Andelsbyen på Frilandsmuseet.

. .
"For Damer" . . . . . . . . . . . . . . . . . og "For Herrer", stort . . . . . . . . . og småt.

Under det forberedende arbejde med nedtagelsen af toiletbygningen (sådan betegnes den i papirerne), fremkom denne kasseagtige genstand:


Tv: Lyskasse til oplysning af herretoilet og pissoir. Th: Hullet efter "kassen."

Formentlig har man ved aftenstide stillet en flagermuslygte eller lignende ind i "kassen" mellem de to kyllingenet-beklædte lågerammer. Der har den så kunnet stå og sende sine lysstråler ned på d´ Herrer.

Senere blev kassen -som det kan ses af aftrykket fra kablet- forsynet med elektrisk lys.

.

Det var andre tider dengang.


---


2. november 2005


Nedtagningen af tagplader er begyndt, hvorefter "pandekagerne" bliver hejst ned til forsendelse


til Frilandsmuseet. - . . . . . . Det går stærkt, . . det skal gå stærkt, hvis tidsfristerne skal overholdes.

Når alle tagpladerne er taget ned fra begge tagflader, forestår -også her- nøjagtige opmålinger, inden hele tagkonstruktionen skal skilles ad og sendes til Virum.


8. november 2005


Tagbeklædningen på stationsbygningens vestside er nu også taget ned.

Telegramjournal anno 1911

Under arbejdet med at nedtage tagbeklædningen, kom man frem til et skunkrum, der var totalt aflukket for adgang inde fra bygningen. I dette rum lå den her viste "Journal over Tjenestetelegrammer", og her -lige under skiferpladerne- har den måske ligget i snart 100 år. Det kan ganske vist ses, at den har ligget der længe, --men næsten 100 år ! ! !

Journalen var ikke det eneste, der lå i rummet. Også en utrolig masse små stykker papir, rester / dele af datidens fragtbreve og (måske) følgesedler på vognladningsgods. Måske -med banernes dengang fremherskende spareiver- tænkt som kladdepapir (dengang blev papiret brugt på begge sider), men aldrig benyttet som sådant ?

Alt er nu sendt til Frilandsmuseet til nærmere gennemgang.


Tv: Del af ældre fragtbrev(?) over en vognladning kul(?), 12500 kg. Forsendelsen er afgangsstemplet på "Kjøbenhavn Ø, Godsekspeditionen, 29. Jun. 1909" og modtagelsesstemplet på "Øresundsvej,
AB, 1- Jul. 1909."

Th: "Kupon" (= følgeseddel/kvitteringskupon ?) over kul-forsendelse til "Sundby Gasværk", overleveret til Amagerbro st 23. Sep. 1910 og "Udleveret" xx. Sep. 1910.

Konsol-attrapper fra toiletbygningen.

Nu er der ikke langt igen, ...
førend tagkonstruktionen bliver løftet af den lille bygning og sendt til Frilandsmuseet. Forberedelserne er tilendebragt, og kranen, der skal løfte træværket af, ventes i morgen.


9. november 2005

En virkelig flot november-morgen,
allerede førend "en vis herre fik sko på", holdt en stor transportvogn klar til at løfte taget af toiletbygningens sydlige halvdel ...

...og kl. 8.47 "går det løs" i ordets bogstaveligste forstand, ...

... Kl. 9.30 er også den nordlige tagflade lagt på plads på transportvognen, klar til afgang til Frilandsmuseet.

Tilbage står kun de ruinagtige rester af bygningen.


Murværket flyttes

Tiden er nu kommet, hvor man vil fortsætte med at "lyne" bygningens mure op (d.v.s. at væggene bliver delt op i sektioner ved at tage en enkelt murstensfuge ud). Denne proces efterlader regulære stykker mur, som alligevel er så små, at man kan manøvrere med dem.

Murstykkerne "beklædes" med et kraftigt stykke "skumplast" og krydsfiner, og spændes herefter sammen med nogle specielle beslag, som skal holde sammen på murstykkerne under transporten.

Væggene kan herefter løftes op på en lastbil med en kran, og transporteres til Frilandsmuseet. Denne proces sikrer også, at selv de gamle fuger mellem væggenes mursten bliver bevarede, når huset genrejses på museet.

På museet bliver bygningsdelene muret sammen igen til hele vægge, hvorefter løfte- og transportbeslagene på murene kan fjernes, når murstykkerne er helt stabile på deres plads på det nye fundament.

Økonomien må vise, om denne plan helt "holder vand" i dette tilfælde ? ? ?

Nu skal alle murene "lynes op",
som museet kalder det, dvs. at man deler murværket op i passende store flader, "kradser" nogle fuger ud, og flytter murstykkerne hele -naturligvis behørigt "indpakket" (sammenspændt mellem kraftig "skumplast" (inderst) og tilsvarende kraftige krydsfinérplader).


14. november 2005


"Indpakningen" af murerne er nu begyndt, foreløbig med skillevæggene i toiletbygningen, hvor murerne -som det vist også kan ses- er ved at blive "lynet op". Langs murenes underkant (under de røde sten), er den underste fuge mod betonfundamentet skåret op, således at murerne står "rimelig løst" og derved er nemmere at løfte fri.


Over vinduet mod banen er hele murbuen, og under vinduet murstykket allerede fjernet og kørt væk, som en del af bygningens adskillelse. Denne adskillelse sker i høj grad på steder, der i forvejen egner sig til at være "naturlige" skillesteder.


17. november 2005.


"Hokus pokus". --Som ved et "trylle-løft" er de indvendige skillevægge væk, og er nu kommet på museum.

Det er forøvrigt ikke for ingenting, at museet taler om "at lyne murene op".


Murbuen over indgangen til herretoilettet er nu (næsten) klar til at blive løftet af, så vidt muligt i eet stykke.

Aller helst ville man -når buen snart er væk- have flyttet hele hjørnepartiet i eet stykke, men desværre !!! På grund af cementstenenes porøsitet tør man ikke, og bliver derfor nødt til også at "lyne" murene op i hjørnerne.


21. november 2005.


Indvendig i toiletbygningen er "For Herrer" blevet "lynet op", og udvendig er flyttebeslagene monteret.


Toiletbygningens ydermure mod vest, dvs. "dengang" mod sporet, er nu klar til flytning.

I forgrunden ses en rulle af det kraftige skumplast der lægges inderst mod murene, medens krydsfinérplader til "indpakningen" ses bagved.

Inde i stationsbygningen
er museets medarbejder John Kunze nu gået i gang med det egentlige nedtagningsarbejde.

Samtlige dele der kan / skal genanvendes mærkes med en stedbetegnelse. Her "AA1Ø" gælder det bygningens 1. sals gavlværelse, dvs. sydværelset, der har fået værelsesnummer "1", øst-væggen.

Ikke alt træ, f. eks. beklædningsbrædder, kan genanvendes efter nedtagning. Her saves imidlertid mindre stykker ud som prøver, således at man senere kan bestemme såvel profiler som tage eventuelle farveprøver.


Pudset, der ikke kan genanvendes, fjernes her af Anders L. Madsen, inden også samtlige bagvedliggende brædder/planker mærkes på lignende måde.

Samtidig er Stefan Preusche igang med nedtagningen af karme i kvistværelset.



24. november 2005.


Kran-/lastbilen er kommet og de indpakkede mure skal nu overflyttes til Museet.
Fotos: Morten Kvist Jensen, Nationalmuseet.



28. november 2005.


Nu er der godt med "frisk luft" på herretoilettet. I løbet af en dag eller to, er hele toiletbygningen væk.


Tv: Nordværelset på 1. sal "befriet" for pudset på væggene. Ved nedtagningen af karmen omkring vinduet, var vinduet tætnet med et stykke avispapir fra 1907, så her er næppe tvivl om, hvornår det sidst har været berørt af menneskehånd.

Midten: Kvistværelset.

Th. I den oprindelige nordvæg mellem kvistværelset og det gamle tørreloft, er der på et tidligt tidspunkt lavet en døråbning, hvorefter man har benyttet de fremkomne mursten til at udfylde dørhullet i den oprindelige østvæg.


Tv. Sikringskasse fra de gamle oprindelige jævnstrømsinstallationer (ca. 1915).

Th: En del af de gamle jævnstrømsinstallationer i rummet under tagryggen.


Her har museets folk i øjeblikket "svære problemer" med at finde ud af alle de gamle ledninger, der i tidens løb er trukket ind i og gennem bygningen. Alt er naturligvis Amagerbanens installationer, men en del omfatter de "tjenstlige" installationer (trukket gennem een el-måler), en del omfatterer "boligens" installationer, trukket gennem en anden måler -en såkaldt "bi-måler"- og nogle installationer går tilsyneladende helt uden om målerne.

Dette er ikke ensbetydende med, at man har "fiflet" med målerne, men drejer sig tilsyneladende om tjenstlige installationer, der efter at have været gennem målerne, er trukket gennem bygningen til og fra stationskontoret (ventesalen i de seneste år) til forskellige af tidens formål, udendørs belysning, belysning til toiletbygning og varehuset samt ikke mindst til overkørselsanlægget for Øresundsvej. Senere fotografier viser de "moderne" betjeningskasser for overkørselsanlægget og deres placering, men hvordan og hvorfra blev de første anlæg betjent ved deres etablering.

Såvel ældre tilgængelige fotografier som tilbageværende huller i -især- gavlene viser tilstedeværelsen af et utal af elektriske porcelænsisolatorer. Hvilke har være brugt til hvad, og på hvilke tidspunkter. Tilsyneladende er de repræsenteret i et noget større antal end umiddelbart logisk.

Hertil kommer installationer i forbindelse med stationens "kommunikation med omverden", telefonforbindelsen. Her er der både tale om banens tjenestetelefon / linietelefon fra "stangrækken" langs banen, men også bytelefonen. Denne forbindelse kom oprindelig fra KTAS´s luftledningsnet, der kom ind i bygningen et sted og senere fra et jordkabel, der kom ind et andet sted. Sluttelig er der installationer udført efter at bygningen kom på mere "private hænder".

Alt ses endnu i eller på væggene, hvor de uaktuelle ledninger/kabler i tidens løb blot er kappet, når de ikke længere skulle anvendes.

Og hvad betyder så det ??? kan man spørge.

Alt dette har stor betydning for museet, der snart skal tage en beslutning om det, der i deres sprog hedder "et tidssnit", den dag, den måned, det år, der bliver tidspunktet, til hvilken stationens udseende skal bringes tilbage.

Hertil kunne man måske indvende, at dette har vel lange udsigter. Der er længe til man når så langt med bygningens genopførelse, --men nej. Allerede nu -inden støbningen af grunden- skal der træffes beslutninger om, hvilke installationer der skal være i den færdige bygning.

Hertil kommer, at man -inden man skal støbe- også skal have afklaret både det kommende spors placering, men også højden for skinneoverkant, et forhold der har betydning for den kommende perronhøjde og dermed den kommende bygnings sokkelhøjde.


7. december 2005.

Så er toiletbygningen væk ...


... og udenfor fortsætter Morten Kvist-Jensen 3D-opmålingerne af stationsbygningen.

Et eksempel på resultatet -et par af de 3-dimensionelle tegninger- ses herunder.


Atter må man prøve at forestille sig tegningerne vist på en skærm, hvor alle streger er farvede, alt efter deres betydning, og hvor man kan fjerne de streger, som man ikke aktuelt har brug for.

Tegninger: Morten Kvist Jensen, Nationalmuseet.


Inde i bygningen går det stærkt, men sikkert, fremad med nedtagningen. Alle el-kabler er nu fjernet, men man har stadig "problemer" med funktionen af disse. Alt er dog optegnet, så man til stadighed ved, hvilke installationer, der var, og hvor de var ! ! ! Til gengæld har man nu fået en vis sikkerhed for installationstidspunktet. Dette fremgår lidt usikkert af arkivmaterialet, men var anslået til ca. 1917.

Datidens håndværkere havde imidlertid været så venlige at efterlade et "Søndagsblad" i væggen ved en af installationerne. Bladet er udgivet i oktober 1917 af -formentlig- datidens sognekirke, Filipskirken, på Kastrupvej.

Filipkirkens "Søndagsblad",
20. Søndag efter Trinitatis, 1917 - 21. Oktober - Nr. 42.

Det var imidlertid ikke kun et "Søndagsblad", der kom frem til "overfladen", også et "Rettelsesblad" lå i skunken blandt endnu nogle følgesedler, som de allerede tidligere fundne.


Et rettelsesblad er en intern DSB-formular til rettelse af fragter.

Fragten beregnes normalt af afsendelsesstationen, men i tilfælde, hvor modtagelsesstationen ikke er enig i resultatet, sendes et rettelsesblad (tv.) tilbage til afsendelsesstationen, med en forklaring på det, man mener er den rigtige fragt.

I dette tilfælde drejer det sig om en vognladning kul (vognnummer 6325), afsendt fra Kjøbenhavns Godsbanegaard d. 25. 11. 1909, til Sundby Gasværk. Vognladningens vægt er angivet til 10.000 Kgr.(kg), og fragten er udregnet til kr. 16.70 (seksten kroner og halvfjerds øre, --man fik noget for pengene dengang). Fejlen er i dette tilfælde, at Kjøbenhavns Godsbanegaard opkræver kr. 1,00 i havnebanefragt (Hbf), hvilket man åbenbart ikke skulle have gjort.

Tilsyneladende har Kjøbenhavns Godsbanegaard opdaget fejlen dagen efter, hvorfor man ved hjælp af rettelsesbladet gør Øresundsvej station opmærksom på, at man har begået og opdaget/berigtiget fejlen.

Følgesedlen (th.) derjer sig også om en vognladning kul 10.000 kg. Denne vognladning er afsendt af Kjøbenhavns Belysningsvæsen, Vestre Gasværk til Sundby Gasværk, Øresundsvej Station. Afsendelsen skete fra "KJØBENHAVN H.G, 30. NOV - 1909 - VOGNBESTILLINGSKONTORET" i vogn 6005. Den blev stemplet "OVERTAGET - 30 NOV. 1909 II - Amaberbro St." og stemples modtaget på
"Øresundsvej - 1 DEC. 1909 - A B ", (selvom de har sparet på sværten).

---

Hvis vi et øjeblik ser på de to ovennævnte vognnumre 6325 og 6005 er der tale om et par 2-akslede åbne vogne hhv. litra PB og KK (her må det huskes, at der er tale om de gamle litreringer, der var gældende mellem 1893 og 1941).

Nærmere om vognene kan ses ved et klik på tegningen.

Åben vogn litra PB og litra KK samt AB-lokomotiver nr. 1 - 4 (Tegninger fra Jernbanen.dk)

---



På 1. sal er der nu masser af muligheder for frisk luft til lungerne, hvilket også kan være virkelig tiltrængt efter nedtagningen af alt det 100 år gamle puds fra væggene.

Her ses de sidste rester af taget over bygningens 1.sals værelse i sydgavlen.


Ved optagelsen af gulvbrædderne i dette værelse fremkom flere -måske ubetydelige- men morsomme småting. Tre korkpropper med tilhørende ståltråd til lukning af datidens ølflasker (desværre var flaskerne væk). Propperne var mærket "Carlsberg". Hertil en del af en avis, "Social-Demokraten", maj 1907 og noget sammenkrøllet madpapir indeholdende nogle æggeskaller.

Alt dette er nu samlet og gemt på Frilandsmuseet. Ved bygningens genopførelse vil det atter blive anbragt på samme sted under gulvbrædderne.

Også de to skorstene er væk. Desværre var murstenene ikke meget værd, så man har måttet nøjes med at tage nogle af de bedste fra, for at kunne købe nogle tilsvarende "ude i byen".


I kvistlokalet er al vægbeklædnng nu også væk, og gulvet er taget op. Museets medarbejder, John Kunze, er her ved at bundte og mærke nogle af de sidste brædder, medens den sidste vægbeklædning er under nedtagelse bagved, i nordvestværelset.


---



I stueetagen ligger gulvbrædderne bundtet med mærkesedler på alt. Her som andre steder er der styr på det hele. Intet overlades til tilfældighederne.

.

12. december 2005.


Tv og midten: Kvistværelset og nordvest-værelset: Den indre beklædning af taget er væk og etageadskillelsernes indskudsler er ved at blive fjernet.

Th: Et kik fra trappen gennem bygningen mod syd.

Endnu nogle ølpropper
og en snapseprop(?) er fundet under gulvet.


Mere indskudsler i etageadskillelserne fjernes. Billedet er ikke fotomæssig uskarpt, --det er støv.

Udenfor ligger usorterede sten fra skillevæggene. Disse sten skal nu renses og genbruges i de nye skillevægge, men bliver dog ikke mærkede og genopført nøjagtigt, som de sad i den gamle bygning.

.

20. december 2005.


Så er skillevæggene væk. Tilbage står kun den ”indpakkede” skillevæg mellem nordvestværelset og trapperummet, der er støbt i beton og derfor skal flyttes i eet stykke, når tagspærene er væk.


TV: I stueetagen et John Kunze i gang med at mærke dørkarmene inden de tages ned.
Midten: Stationskontoret i forgrunden og stuen i baggrunden er klargjort til nedtagning.
Th: UPS. En eller anden har trådt ”rimelig tungt” på de blottede loftsbrædder ovenpå.

Julen og nytåret nærmer sig.
Nu må man håbe, at diverse nytårsløjer (hærværk) ikke kommer til at gå ud over bygningen.


Frilandsmuseets hjemmeside om Øresundsvej station: Øresundsvej station på vej til Andelsbyen på Frilandsmuseet.

 

fortsættes ... Øresundsvej station til Frilandsmuseet - 2006.