13 småfærger på Limfjorden.

Småfærger på (eller ved) Limfjorden:


Hvis overfarterne er omtalt, er der ikke (altid) tale om overfarternes historie.  Omtalerne omfatter hovedsagelig kun de fotos jeg er i besiddelse af (selv har optaget eller kan tillade mig at viderebringe) og hertil måske lidt ledsagende tekst.  

DSB: Oddesund Nord/Syd og Glyngøre-Nykøbing Mors.

Private overfarter fra vest:  Thyborøn-Agger Tange, Næssund-overfarten, Vilsund-overfarten, Feggesund-overfarten, Sallingsund-overfarten, Venø-overfarten, Branden-Stenøre (Fur), Hvalpsund-Sundsøre, Livø-overfarten, Egholm-overfarten og Hals-Egense helt i øst.





M/F NÆSSUND i lejet i Næssund Vest, 5 august 1999.





Tag på én tur, få tre færger.


Beskrivelse af -og måske et forslag til- en herlig tur til øerne Mors og Venø i den vestlige del af Limfjorden foretaget med de almindelige tilrådighed stående tog, rutebiler og færger.


For mit vedkommende begyndte turen allerede ca. 14 dage før afrejsetidspunktet, med daglige studier af fjernsynets vejrudsigter. Skulle jeg rejse helt til Nordjylland, så skulle vejret også være godt, dvs. solskin. Ikke noget med at komme hjem med indtil flere film med grå og triste regnvejrsbilleder, når man lige så godt kunne komme hjem med flotte og farverige solskinsbilleder.


Afrejsedagen blev derfor ikke fastsat til en bestemt dato, men til den dag, hvor det ville være ”stensikkert”, at det ville være solskin.


Den 24. juli 2001 tegnede det godt for de nærmeste dage, og efter vejrudsigten d. 25 juli kl 19.30 var sagen klar. Afrejse samme aften, tirsdag d. 25. juli fra København H med nattoget, IC3, kl. 0.30.


Et par minutter over afgangstid satte toget sig i bevægelse, tre (måske fire) togsæt med stort set alle pladser besat. Togskifte i Fredericia kl. 2.57 og videre med et andet IC3-tog kl. 3.o2, ankomst til Struer kl. 4.58.


Fra Struer fortsatte rejsen med en i jernbanekøreplanen optaget bus (”gummitog”) kl. 5.15 med ankomst til Hurup Thy kl. 5.57. Her var der så en times ophold indtil kl. 6.55, hvor turen fortsatte med en anden bus, linie 31 over Næssund til Nykøbing Mors.


Bussen var fremme ved Næssund-overfarten til afgangen kl. 7.05, og her var færgen ”NÆSSUND” netop på vej ind mod færgelejet. Da det -trods sommervejret- var for tidligt på dagen at fotografere færger, passede det fint, at blive siddende i bussen under overfarten.

 

Næssundoverfarten.




Se på dette billede !!!
Næhhh, -det er ikke kun i København, at de har vandbusser.


(Udsigten fra Hurup - Nykøbing M-bussen på vej over Næssund mod Karby (Næssund Øst).



Ca. 5 minutter efter afsejling fra Thy, kunne bussen fortsætte på Mors med kurs mod Nykøbing M, som blev nået kl. 7.40.


Kl. 7.45 afgang med dagens tredje bus, linie 32 mod Feggesund med ankomst kl. 8.20. Ombord på færgen ”SALLINGSUND” blev det her til flere ture frem og tilbage over Feggesund, fotografering oppe og nede, fra færgen mod land og fra land mod færgen.

.

M/F "SALLINGSUND",

Feggesundoverfarten, (Mors – Thy) v/ Fegge Klit,august 2001.

<


Skibsvæft/Byggested: Nykøbing Mors Skibsværft.

Byggeår: 1958 som ”PLAGEN” til Sallingsund-overfarten.

Ca. 1980 nyt navn ”SALLINGSUND”

Ca. 1998 til Feggesund-overfarten som efterfølger
for ”HANNÆS”.

Byggemateriale: Eg og bøg

Maskine: B & W Alpha, 210 HK


Færgen ses her under afsejling fra Feggesund Nord.



Samtale med det tjenestegørende personale blev det også til, med et væld af interessante oplysninger om nuværende og forhenværende færger på Limfjordens overfarter.


Bussen, der i mellemtiden havde været en tur i Fjerritslev, var tilbage ved færgen på klokkeslæt 10.20 og dermed begyndte ”tilbageturen” mod Nykøbing Mors, ankomst kl. 10.55 og videre mod Hurup Thy med buslinie 31 kl. 11.00. Denne bus var (er) imidlertid ikke gennemkørende til Hurup Thy, men kører ikke længere end til byen Karby, ca. 4 km fra Næssund. Herfra måtte turen så foregå til fods, hvis man ikke lige kunne få én eller anden til at tage sig med.


Dette lykkedes, og færgen ”NÆSSUND” blev nået igen kl. ca. 11.45. Atter fotografering af færgen oppe og nede, ude og inde.

Sol og sommer, -ren dansk hygge.


Næssund øst (Karby, Mors), 3. august 1999.




Er det ikke bare dejligt......


Disse småfærger, der pisker frem og tilbage over det ene eller andet vand, bare man knipser med fingrene, eller drejer skiltet for at vise, at man vil med...


 

M/F "LEGIND BJERGE", nu "NÆSSUND".



 

Færgen "LEGIND BJERGE" ses her på Sallingsund i juni 1976,medens den endnu sejlede på sin "gamle" overfart og under sit oprindelige navn.


I baggrunden ses de første bropiller til den kommende Sallingsundbro.



M/F "NÆSSUND".

Næssund Vest (v/ Hurup Thy), august 1999.


Overfart: Næssund-overfarten (Mors – Thy) v/ Hurup.



Skibsvæft/Byggested: Nykøbing Mors Skibsværft.

Byggeår: 1964 som ”LEGIND – BJERGE” til Sallingsund-overfarten.

1980 med nyt navn ”NÆSSUND” til Næssund-overfarten.

Byggemateriale: Eg og bøg

Maskine: B & W Alpha 403 KKO, 210 HK


Færgen ses her under indsejling til lejet ved Næssund Vest.



Også på den anden side af Næssund skulle turen foregå til fods, men atter lykkedes -gennen en høflig forespørgsel- at komme med en billist, der alligevel skulle til Hurup Thy, og havde en ledig plads.


Hurup Thy blev derfor nået allerede kl. ca. 12.45 med afgang mod Humlum (atter med ”gummitog”) kl. 13.11. Humlum blev nået kl 13.55, og jeg blev sat af lige ud for vejen til Venøsund-overfarten. Herfra til venøfærgen ville der så være en vandretur på ca 3,5 km, idet Venøbussen først kommer forbi en god time senere, og da skulle jeg gerne for længst være nået frem. Kl. ca. 14.40 kunne jeg gå ombord på dagens tredje færge, ”VENØSUND II” på vej mod Venø.

Her havde jeg en aftale med overfartslederen, om, at jeg måtte gå ombord på deres lille afløserfærge ”VENØSUND” for at fotografere. Her var dog ikke tale om ”oppe og nede ……” idet færgen kun har "vogndækket" og ikke er større end, at den kun må medtage to personbiler.

 

M/F "VENØSUND" (I).

Venø, august 1999.

Overfart: Venøsund, Venø – Kleppen v/ Struer.



Skibsvæft/Byggested: Jens Laursen & Sønner, Struer.

Byggeår: 1931 som ”FUURSUND” til Fursund-overfarten.

1956 som ”VENØSUND” til Venøsund-overfarten.

Byggemateriale: Eg og bøg.

Maskine: Opr. Vølund, erstattet 1959 med 6 cyl. Volvo Penta,
4 takt diesel, 140 HK.


M/F "VENØSUND II",

under afsejling fra Venø, august 2001.

Overfart: Venøsund, Venø - Kleppen v/ Struer.


Skibsvæft/Byggested: Nykøbing Mors Skibsværft.

Byggeår: 1956 som ”FUURØ” til Fursund-overfarten.

1975 som ”VENØSUND II” til Venøsund-overfarten.

Byggemateriale: Eg og bøg.

Maskine: Opr. B & W Alpha 150 HK, 1988 erstattet af
2 stk SCANIA, hver på 182 HK.


Ca. tre timer var der her til fotografering af begge færger og samtale med færgepersonalet, før end turen kl. ca. 18.00 gik mod Struer, denne gang for at tiltræde hjemturen med IC3-toget kl 18.54.


(Skulle der være behov for det, og man kan få klaret fotograferingen på én time, kan tilbageturen indledes allerede 2 timer tidligere, kl ca. 16,30, hvorefter man –med Venøbussen eller billejlighed- kan nå toget til København kl. 16.54.)


Næsten præcist kl. 23.18 ankom toget til Københavns Hovedbanegård.


En herlig tur var -desværre- forbi.


--------


Er der nogen, der -når dette læses- husker noget om en bil, der brændte på en sønderjysk motorvej. En bil med flere tusinde indsamlede film, på vej til fremkaldning/kopiering i Tyskland, fra ”det halve” af København´s fotohandlere.


Heri var også mine fire solskins-film, ---UPS !!


Så ugen efter måtte jeg gentage turen, og selvom der blev lovet fint vejr i vejrudsigten, ja så var der vist et eller andet, ”der smuttede”. Et utrolig tykt skylag lå over hele området, -til tider med slagregn-, hvilket desværre også fremgår af mine billeder

 

- o 0 o -