Navigation

Mar 14, 2018

Marts 2018.

NBNBNB.

Der er noget helt galt med tælleren herover. Det er (måske) sløjt med seere på siderne i disse tider, men hvor sløjt er det egentlig ???

Tælleren viser et dagligt gennemsnitstal (i denne tid - november/december 2018) på 160-170/dag over en syv-dages periode, men når man regner det ud via antallet af daglige besøg, er resultatet ofte en del højere ! ! !

Ved andre lejligheder kan jeg se, at tælleren viser et lavere antal besøgende ved det tidligere besøg ! ! ! ! ! !

Det går rigtig godt i disse tider ! ! !

Fotomisbrug.

Som mange sikkert allerede har observeret, har jeg valgt at lukke langt det meste af www.evp.dk pga. de gentagne fotomisbrug, som "siden" har været --og sikkert stadig er-- udsat for.

Når jeg bliver klar over et nyt misbrug, kan jeg samtidig konstatere, at det sandelig ikke er mig alene, det sker for. Samtidig hører jeg sjældent, at andre gør noget ved det ! ! ! ???

Skal vi bare overgive os til disse misbrug ???

Erik V.

Københavnske S-tog.

80 år med S-tog i København ---- 1934 - 2014.

Ikke S-togenes historie (den er der allerede skrevet tykke bøger om), --blot min markering af 80-års-dagen.

S-banen i København begyndte sine kørsler d. 3. april 1934 med stræk-ningen Klampenborg-Hellerup-Van-løse-Frederiksberg, og senere på året strækningerne København H-Hellerup og København H-Valby.

Strækningen Hellerup-Holte åbnedes i 1936 og Valby-Vanløse i 1941, og hermed var "bunden lagt".

Alligevel fortsatte man i 1949 med strækningen Vanløse-Ballerup og i 1953 med Valby-Glostrup, som i 1963 forlængedes til Taastrup.

Hermed var -ligesom- alle "1. gene- ration" S-togsstrækninger på plads.

S-togsnettet. -- 1941. -->

DSB S-tog. Strækninger og køretider. Politiken 1943.

Storkøbenhavns Nærtrafik (køreplansomslag). -- 1944.

Tidligt foto optaget af James Steffensen, senere DSB. -- Her er der sat en signalskive i en særlig holder på fronten.

Bemærk også det hvid/sorte destinationsskilt: København H-Vanløse.

Efter sigende var det på J.Steffensens foranledning, at man skiftede design til sort bund og hvid tekst, da teksten var næsten umulig at læse i den mørke del af døgnet, hvor hele feltet var lyst/"lyste hvidt", når lyset bag destinationsrullen var tændt.

Der var god brug for togene under krigen.

Den høje perron i Vanløse, set mod København. Bemærk Frederikssundstoget (alm. personvg.materiel) til højre.

Ca. 1947. Foto: DSB.

København H-Ballerup, 15. april 1949.

Første S-tog til Ballerup, her på Husum st. -- 15. maj 1949. Foto: DSB.

For mig er dette foto en lille smule morsomt / interessant: Det er nøjagtigt som at se min farmor i den sorte silhouet foran lysmasten. Denne del af familien boede 500 m fra stationen og benyttede dagligt (indtil den dag) "de gamle Frederikssundstog" fra Vanløse (G-maskiner med et antal personvogne eller Mo + Cr-vogne).

Hun blev spurgt i en sen alder, men huskede det ikke ! ! !

København H-Glostrup d. 17. juni 1953.

     Inden næste strækning blev taget i brug,
     skulle der igen anskaffes flere vogne
     (tog), såkaldte 4. levering:

Projekt-tegning af S-togene af såkaldte "3. levering". -- 1949. Foto: DSB.

Køreplan-oversigt: Sommer 1953.

. . . som man kan vælge at gengive som et mindre eksempel, eller så stor, at den kan aflæses.

Jeg valgte det sidste.

Skal De nå toget ?

Det var dengang, der var S-tog og bomærker til ! ! !

Første S-tog til Glostrup.
17. juni 1953.

Foto: evp.

Foto optaget med mit da-værende box-kamera, 8 optagelser pr. film, 6x9 cm på træspoler, og otte dage til man tidligst så resultatet.

Begrebet lukkerhastighed, var et spørgsmål om hurtigt eller langsomt tryk på kameraets udløser. :-)

.
Dybbølsbro, perron mod Valby. -- Januar 1968. . . . . Michael og Thomas ved udk. fra P. Bangsv. mod Langgade.
Sept. 1970.

Hvilken dreng med bare en smule interesse for tog, og fra den tid, har ikke siddet her eller i de gamle "togformands-/togførerrum med næsen trykket flad mod forruden ? Ovenfor til højre er det evp´s egne drenge.

Udsigt fra Dybbølsbroen mod S-togsremisen, Enghave Maskindepot. ^---v 12. februar 1967.

Midt i billede: S-togenes hjemsted i de først år: Enghave Maskindepot. Til højre en af Hovedbanegårdens mange detacherede poster ("underposter" for Kommandoposten), og lige bag den en pumpestation for den -på tværs af og under hele sporarealet liggende Belvedere kloak.

Gamle S-togsvogne, forsøgsvis malet røde. Set på afstand, fra perronen på Dybbølsbro. -- 14. marts 1972.

Jeg blev fortalt, at de var på vej til Scandia til en grundig renovering med henblik på endnu et par års kørsel på F-linien. Desværre blev projektet opgivet "midt i vadestedet". Københavnerne betragtede vognene som "gamle og udrangeringsmodne", renoverede og rødmalede eller ej.

Pludselig en dag var de bare væk, lidt hurtigere end vist egentlig beregnet.

Trængsel, -- under og efter krigen 1940-45.

"Raad og Rejsevink" -- 1943. Tegninger: Engholm.

Nok råd og rejsevink, men samtidig illustration på S-togenes dobbeltdøre (tv) og de små billetkontrol-bure fra de første år (th).

Skiløbere på vej til skoven. Klampenborg. -- Ca. 1947. Foto: DSB.

"Cykeltrængsel" i Herlev (set mod København). Foto: DSB 1954.

I regn og sol.

S-tog i regn (Østerport) Foto: Elektrof. Mandrup Hansen. Jernbanebl. nr. 1. 1959 -- og sol (v. Nordhavn). DSB 1950.

Bemærk de gamle kulkraner (Østre Gasværk - "Vestkajen" ved Nordbassinet.), der anes i baggrunden. Østre Gasværk.

. . . og spørger man mig, er 1. generationstogene nogle af de flotteste tog DSB har haft (i konkurrence med seneste typer af 500-Mo, "Marcipanbrød" og Scandia-skinnebusser ved privatbanerne samt Lunding-vognene og Scrap-vognene ved Københavns Sporveje).