Rømøbanen / Rømødæmningen.

 

  

. . Rømø.  POLITIKEN - "Danmark rundt",  1943.

 

 


Rømø-kort.  Geodætisk Institut 1923.

 


Rømø.  Skinnevejen.
Geodætisk Institut 1923.

 

Kort gennemgang af Rømø's jernbanehistorie:

 

Rømø (eller Röm, som øen hedder på tysk), var indtil 1920 i tysk besiddelse som en del af Nordschleswig, hvorfor banen i sin oprindelse er tysk.

Et "Badekonsortie" anlagde i 1897-98 en skinnevej, som udgik Kongsmark Færgebro, nedenfor Nordseebad Lakolks første bastion mod øst, Hotel Römerhof. Herfra udgik den lille bane, for at føre de rejsende den sidste lille mil tværs over Rømø, ud til de store klitarealer, man havde opkøbt på øens vestkyst. Skinnevejen endte i Lakolks klitrække, hvor Jacobsens Badekonsortie havde opført en jernbanestation af træ.

Der foresvævede initiativtageren, en pastor Jacobsen, planer om "dampheste, som med kulrøg ud af skorstenene trak afsted med waggonerne".  Sandet kunne imidlertid ikke bære lokomotiverne og man måtte nøjes med en enlig hest -eller to- som måtte trække udflugtsvognen/-ene.

Rømøbanen var den første kendte sejlførende bane i Danmark.  Forhistorien var, at badehotellet i Lakolk åbnedes d. 15. juli 1898.  Da vejen tværs over Rømø var vanskeligt farbar, blev der anlagt en ca. 4 km lang "turistbane" mellem landingsstedet/færgebroen Kongsmark og badehotellet ved Lakolk. Banen anlagdes med et meget let spor. Banen var smalsporet med kun 750 mm sporvidde, og den åbnedes 1899.

Den ret store trafik i sommertiden foretoges med heste som trækkraft. To vogne kunne klares af een hest, men ofte kørtes med tre eller flere vogne, men så gik den ikke med kun een hest. Banen blev i øvrigt også befaret med motorkraft i form af en motoriseret skinnecykel, som benyttedes af en bager, når han bragte morgenbrød til badehotellet.  Udenfor badesæsonen kunne banen benyttes til andre formål, og det var her vinden kom ind som drivmiddel. Kørsel med sejl var blevet legalt, og fandt sted i et vist omfang. På grund af den fremherskende vestenvind måtte man stage sig frem den ene vej, men kunne så slappe af den anden vej.

Den officielle hastighed for banen var sat til 15 km/t, og det passede fint til hestetrafik, men denne hastighed blev ofte overskredet ganske kraftigt, når der kørtes for sejl.


Se iøvrigt hjemmesiden:    

 

LOKALHISTORIE FRA SKÆRBÆK OG OMEGN

- POSTKORT, FOTOS, BROCHURER OG ANDRE EFFEKTER

 

http://www.detlef.dk/skaerbaek/skaerbaek/Forside.html  med et utal af gamle fotos.

 

Lakolk station med remisen i baggrunden, 1936.  --   Postkort. Arkiv: Lars Krucov Detlef.

 

Lakolk station med hestetrukket tog ved perron.   --   Postkort dateret 2.8.1934.  Arkiv: Lars Krucov Detlef.

 

Lakolk station.  --  Postkort dateret 2.6.1905.  Arkiv: Lars Krucov Detlef.


Banens sidste driftsår var 1940, og herefter blev sporene taget op i 1941. De -sporene- blev efterfølgende solgt til et brunkulsleje på Brande-egnen.

Hestebanen Kongsmark-Lakolk blev således lukket under 2. verdenskrig og materiellet blev solgt til Kierulff-Hansen til brug ved brændselsproduktionen. Anløbsbroen på 230 m ved Kongsmark tilhørte imidlertid Post- og telegrafvæsenet og var forsynet med spor, som næppe er pillet op samtidig. I 1946 nævnes det, at P&T har beslaglagt sporet på broen. Det oplyses også at det da var 32 kg/m, så det er nok blevet udskiftet til brug for tyske transporter.

Den eneste forbindelse til øen under krigen var pr. skib fra Højer sluse. De tyske militæranlæg var ret omfattende, og en omtale kan ses på:

http://www.avlg.dk/Gl/Romo/Romo%20kronologi/RomoKronologi.htm

Efter befrielsen blev alt materiel sendt retur med skib til Højer sluse, og en opgørelse viser ca. 200 tons skinner, 62 tip- og fladvogne samt 4 motorlokomotiver (tallene svinger lidt i opgørelserne).  Hertil kommer så det, som evt. tilhørte danske entreprenører, der arbejdede på øen. Sådant materiel blev normalt returneret til ejerne.

Tidligere var der også en bro ved Havneby på sydspidsen af Rømø, men denne er forsvundet i Havnelodsen for 1940.


I øvrigt kan nævnes, at Tønder Amts Vejvæsen i 1930'erne fik leveret et par 750 mm tipvogne til Rømø, formentlig beregnet til kørsel på hestebanen.

 

Rømøbanen 1949 ???

Rømø-postbud med 750 mm. smalspor.   --   1949.

"RØMØ, den sydligste af de større danske øer i Vesterhavet udfor Jyllands vestkyst, er nu ved dæmning gjort landfast med fastlandet. Denne dæmning skal også medvirke til landvinding af marskjord. Ebbe og flod spiller en stor rolle på disse egne. -- Postbudet på Rømø kommer på sin pony. Hestene på øen er ikke skoede som andre steder, da de altid traver i det bløde sand og lyng. Det er også heste, der trækker øens >>Sporvogn<< ud til badestedet Lalolk."

"DANMARKBOGEN"  --  1949.

Som nævnt ovenfor blev banen nedlagt i 1940 og sporet pillet op.  Spørgsmålet her er så: Fik de det hele med, eller har "Danmarkbogen" anvendt er antikveret foto i 1949 ?

 


Den gamle skinnevej.

"Livet på øerne" / Erik Aalbæk Jensen, 1987.

 

 

I vore dage er der vist på det nærmeste intet tilbage, udover måske nogle "spor" i naturen.


2015.

(Alle nye fotos:  Christian Møller, 20. februar 2015.)

Tracéen mod vest -og med ryggen mod Raabjergvej.   --   (Man aner, at "ulven" er tilbage i Danmark  )

Den gamle tracé, nu "Gamle skinnevej", set mod Vest.  Grøften på sydsiden af tracéen.  ---^

 . . . og her med grøften på nordsiden af tracéen.

 

Vore dages "post" --en verden til forskel fra 1949.  Ellers samme motiv som ovenfor.

 

Bilen holdende kurs vest/Lakolk  --  foto retning "bagud", -mod øst / mod Kongsmark.

Det er "tilsigtet" fra fotografens side, at bilen kom med i et forsøg på evt. at "seeren"/"brugeren", kan få et indtryk af dimensioner osv. i vurderingen af, "hvad der er tilbage"... (sic ... ).

 

Vejskilt:  "Gl. Skinnevej"  -  T-krydset ved Raabjergvej.


Forgrunden Raabjergvej - set i retning mod øst (Kongsmark Færge).


 

Fortsættes.

 

 

 

 

Litteratur / kilder:  Se nedenfor.

 

----------------------------

 

Rømødæmningen, Danmarks længste vejdæmning.

Indtil Rømødæmningen stod færdig, var den eneste forbindelse mellem Rømø og fastlandet (som omtalt ovenfor) en færge-forbindelse mellem Ballum Sluse på fastlandet og Kongsmark på østkysten af Rømø. Herfra blev datidens badeturister fragtet tværs over øen i en hestetrukket jernbane.

Dæmningen er en 9,2 km lang vejdæmning, der forbinder Rømø med fastlandet ved Skærbæk i Sønderjylland. Man begyndte at bygge den allerede i 1938 som et beskæftigelsesprojekt, men grundet forsinkelser omkring 2. Verdenskrig, blev arbejdet først færdiggjort i 1948.

Der blev brugt 2 mio. m³ jord til arbejdet, og i årene 1940-41 var 400 mand ansat til byggearbejdet. Prisen var cirka 20 mio. kr i datidens penge. Den blev indviet d. 18. december 1948, og den var oprindeligt 6-8 meter bred på toppen, men i 1963-65 blev den udvidet til 11-12 meter grundet øget biltrafik.

 

Rømø-kort, 1963.  Geodætisk Institut.
Tv: Rømø med dæmningens "landgang" på øen og den nye vej over den. Den nedl. "skinnevej" ses ca. 1 cm under. Th: Den næsten 10 km lange dæmning.


(Jeg ved ikke hvordan andre oplever det, men hver gang jeg skal se noget på et "opdelt" kort, skiller det altid lige, hvor jeg skal se noget ! ! !)


Byggeriet af Rømødæmningen blev vedtaget i Rigsdagen i 1939, hvor trafikminister Niels Peter Fisker i februar fremlagde et forslag om  en fast forbindelse til Rømø. Arbejdet blev påbegyndt  samme sommer 1939 / 1940(?), hvorefter dæmningen blev anlagt under 2. verdenskrig bl. a. som et beskæftigelsesarbejde, men også som et landvindingsprojekt. Samtidig ville man dog også erstatte Ballum-Kongsmark-færgen med dæmningen.

Projektet blev påbegyndt den 8. april 1940, dagen før besættelsen, men blev i de første år i stedet præget af stor materialemangel.

Arbejdet blev udbudt og vundet af entreprenørfirmaet Monberg og Thorsen (M&T) i fællesskab med det tilsvarende firma Kampmann, Kierulf og Saxild, og påbegyndtes i april 1940.  Dæmningen  var Danmarks hidtil største beskæftigelsesprojekt, men aldrig blev M&T's, endsige medarbejdernes kop te. Tværtimod blev Rømødæmningen, som blev bygget for Vandbygningsvæsenet, det rene tilsæt.

Konsortiet, bestående af de to firmaer, begyndte arbejdet med to små damplokomotiver og bestilte straks yderligere otte. Hertil bestilte man 250 tipvogne med bæreevne 1,5 - 1,8 m3, alle med jernlad og undervogn af egetræ.

Fyldmaterialet til dæmningen blev hentet på Astrup Banke, 2-2,5 km nord-nordøst for dæmningen, på Jyllands-siden (se højre kort  ovenfor). Til disse transporter blev anlagt en dobbeltsporet bane langs med en bestående markvej. Skinnerne var 24 kg/m skinner fra de nedlagte Haderslev Amtsbaner.

Ved udgravningen i Astrup Banke var der etableret tre læssesteder, hver med eget spor, eet beregnet for maskinlæsning, to for håndlæsning.  Sporene lå på "hylder", der sænkedes efterhånden som fyldet blev kørt væk. Sporene endte i nord i et omløb, så lokomotiverne kunne "bytte tog".

På dæmningen kørtes altid med lokomotivet i nordenden af toget (østenden ? evp-bem), så man kunne undgå maskinernes større akseltryk på den yderste, svage del af dæmningen. Denne yderste ende af dæmningen lå på en pælebro, som blev taget op og flyttet længere og længere ud, efterhånden som den allerede etablerede dæmning var tilstrækkelig stabil.

 

 

Rømødæmningen under anlæggelse.  Fotos:  Vejdirektoratet.

Togene bestod af 24 vogne, hvoraf de to sydligste (?) altid havde håndbremser, med bremserne vendende mod hinanden, således at een mand kunne klare begge bremser.

Rømødæmningen blev -som nævnt- bygget i perioden fra 1939 til 1948. Arbejdet var oprindeligt planlagt til at tage fire år, men besættelsen forsinkede projektet, som ubetinget var/er Danmarks længste vejdæmning.

 - - - 

Byggekonsortiet havde også bane udgående fra Rømø. Det første damplokomotiv kom til Rømø i 1946, efter at en pælebro var slået ned mellem dæmningerne, og man havde lejlighedsvis post- og passagertrafik ad sporet (i åbne tipvogne), når isen hæmmede trafikken med skib.

Allerede 1944 havde man haft persontrafik ad sporet og sejlet med motorbåd mellem dæmningsenderne, men det blev forbudt af den tilsynsførende. 

Kort efter befrielsen (1945) var man klar til at lukke "hullet" mellem de to dæmningsender. 14 dage skulle man have kæmpet dag og nat med at lukke det sidste hul med sandsække ral og sten. Først 18. december 1948 kunne man dog sende en bilkortege med den nu regerende trafikminister Carl Petersen og amtmand Otto Didrik Schack fra Tønder i spidsen. Her sprængte de silkesnoren i skæringen mellem Ballumdiget (Jylland) og dæmningen.

 

Rømødæmningen,  1948.  POLITIKEN.  "Hvem-Hvad-Hvor" 1949.


Stormfloder har truet Rømødæmningen.

Rømødæmningen har bogstavelig talt levet en stormfuld tilværelse. Adskillige stormfloder langs den jyske vestkyst har flere gang truet med at tage livet af dæmningen. 

Ved stormfloden i 1976 forsvandt over halvdelen af vejbanen flere steder, og under de kraftige stormfloder i 1976 og i 1981 var vandet var ved at gennembryde Rømødæmningen.  Dæmningen var senest udsat for voldsomme ødelæggelser under den landsdækkende orkan den 3. december 1999, men siden da har den været forskånet for nævneværdige ødelæggelser.

Da dæmningen blev planlagt, valgte man at lade den følge vandskellet mellem Juvredybs og Listerdybs tidevandsområder, bortset fra stykket nærmest Rømø, hvor dæmningen fik et noget sydligere forløb. Derved afskar man et havområde på omkring 5 km², hvor tidevandet blev tvunget nord om øen. Dette har medført, at bl.a. Juvre-diget er blevet gennembrudt flere gange.

Normalt er dæmningsbyggerier problematiske, da dæmninger forhindrer den naturlige vandgennemstrømning i det lokale nærmiljø, men i Vadehavet har Rømødæmningen bidraget til yderlige landvinding langs med dæmningen, og dermed har dæmningen bl.a. givet de lokale landmænd større græsarealer til deres får.

Langs dæmningen er der foretaget betydelige landvindingsarbejder bl.a. ved anlæg af såkaldte "slikgårde" (lange dobbeltrækker af pæle udfyldt med ris-flet, hvorimellem partikler i tidevandet kan aflejre sig under højvandet. På disse arealer græsser nu mange får, og der er et rigt fugleliv.  Vedligeholdelsen af slikgårdene ophørte dog i 1992.

Særligt om sommeren bliver dæmningsvejen benyttet, idet omkring 10.000 biler hver dag passerer over dæmningen.

 

 - o - 


Hvis andre blandt "siden"s læsere har været forbi Rømødæmningen / Rømø, og har taget et par fotos af "banen" eller dæmningen (også nyere), kunne de være velkomne på "siden". 

 

Tak til:  Christian Møller  og  Lars Krucov Detlef.

 

 

Litteratur / kilder:


 

Rømøbanen.

Kloster Banen - Rømø Banen,  

Peer Thomassen.  pt BØGER, 1982.


Endvidere:


"Danmarks Industribaner".  S.A. Guldvang. bane bøger,
ISBN 87 88632 76-8

"Livet på øerne" / Erik Aalbæk Jensen, 1987.

Hertil:  Tak til Peter Andersen, Lars Krucov Detlef og Th. Rithmester

(Selv husker jeg, at jeg som dreng (vel omkring 1948), i Statsradiofonien (sådan hed det dengang) hørte en reportage fra / om dæmningsarbejderne med en af de "gamle" radioreportere, Sv. Carstensen.

Der foresvæver mig også et foto eller to, med kørsel for sejl på Rømødæmningen, men hvor ???)

 

- - - 


Rømødæmningen.

Mellem linierne.   Sven Stigø.  Monberg & Thorsen Holding A/S.  ISBN 87-985311-0-7

 

 

 

Endvidere oplysninger fra:

Vejdirektoratet.


 

 

På nettet:  

http://www.masterpiece.dk/UploadetFiles/10852/25/r_m__d_mning_trykkeri.pdf

eller hent evt. brochuren:   Bænk dig på Rømø - Naturstyrelsen

 

 


- o -