Hvalpsund-Sundsøre i model.

 

HVALPSUND  ( 1 )

 

Kølen til jernbanefærgen Hvalpsund (I) blev lagt på Aalborg Værft i august 1926, og i september samme år kunne færgen søsættes og navngives ”HVALPSUND”.  Allerede d. 27. januar 1927 kunne færgen afleveres til Aalborg – Hvalpsund Banen, -den eneste danske privatbane med egen jernbanefærge.    Færgen er tilmed den mindste, danske normalsporede jernbanefærge.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

           

 

 

Modellen:

"Kølen" er lagt.  . . .  

 . . .  

Dækket med det nedfældede jernbanespor.   . . .  

 

Plantegning. 

En sådan må man selv udarbejde efter grundigt studie af tilgængelige fotos af den rigtige færge, da en sådan tegning og dermed placering af alt på dækket, sjældent ses på de tegninger der er tilgængelige for "den almindelige" modelbygger. 

 

Alt pladearbejde er lavet af dåsemaetriale, her en dåse fra træbeskyttelsesmiddel.  Af fotohensyn ved bygge- beskrivelsen er malingen ikke afrenset, men blot vendt indad på de sider, der alligevel ikke ses bagefter.

 

 

Broen og styrehuset under udførelse. her er bemalingen fjernet efter byggearbejdets afslutning, for ikke "at være i vejen" ved den endelige bemaling af færgemodellen.

 

Det begynder så småt at ligne noget ! ! !  ^---v 

 

Her er også malearbejdet påbegyndt.   ^---v

 

 . . .

 

Redningsbåden er på plads  --  for en sikkerheds skyld ! ! !

 

Den færdige færge.   ^---v

 

 

 Hvalpsund remise.

Når man betragter disse fotos, må man erkende, at der er rigelig mulighed for frisk luft til lokomotiverne, under portene. 

Årsagen til dette skyldes, at modellen oprindelig "blot" er bygget efter den tilgængelige tegning som illustration af byggeriet.  Efterfølgende er modellen opstillet på anlægget i "Modeljernbaneklubben H0", Albertslund, hvor de gamle portåbninger er for lave til senere tiders lidt højere lokomotiver, --diesellokomotiver med tagkølerarrangementer.

Bygningen er fremstillet af appalsinkasse-krydsfinér påklæbet hjemmefremstillet murstenspapir.  Et ark af -må man vist sige, datidens- letraset-ark med murstenstryk, er fotokopieret over på et rødt ark A4-papir og klæbet på bygningen. Portene er fremstillet af karton med "planker" af udskårne kartonstrimler.  Bygningen ses her med den oprindelige vindueshøjde inden vinduesåbningerne blev udmuret til kun ca. halv højde.

"Luftfoto".   Tagstensbelægningen er illuderet med hindbær-roulade-karton, gennemskåret i 4 mm høje strimler med en "halvsløv" hobbykniv.  Dette sidste for deformere bølgerne en smule og derved -synes jeg- bedre at illudere de overlappende tagsten.

 

 

 

Færgelejerne.

Færgelejerne ! ! !   Lad det være sagt med det samme:  Der er ikke tale om en model af det ene eller det andet af de to lejer, Hvalpsund eller Sundsøre, men en mellemting:  "Hvalpøre" :-)  .

 

Udgangspunktet her er en tegning fra DSB-lærebogen: "Banernes Bygning og Udstyrelse", der indeholder nogle flotte tegninger af mange jernbaneemner, --herunder: Færgelejerne.   Overordnet ---^  /  detaljer ---v

 

Målskitse for udskæring af en 10 mm spånplade, hvorpå lejets omgivelser kan placeres.

 

Udskæringen er klaret.  Nogle linier er udskærings- og hjælpelinier, men der er dog også et par, der ikke har noget med "sagen" at gøre.

 

Næppe nogen kan være i tvivl om, at der er tale om et leje fremstillet af appelsinkasser. 

 

 

Lejets anslagspæle, --vel nærmest svarende til jernbanens stoppebom/sporstopper.

 

Ledeværker.

Inden færgen når bunden af lejet og "stoppebommen" møder den på hver side af stævnen: Ledeværkerne, et par rækker kaj-/mole- og tømmerkonstruktioner, der skal hjælpe med til at lede færgen ind på plads i bunden af lejet.

 

 

"Affjedring" mellem færge og kajmur.

 

Illustrationer fra DSB-lærebogen: ----> 

"Jernbanernes bygning og udstyrelse".

(En guldgrube af elementær viden.)

 

Ovenfor ses et par eksempler på sådanne ledeværker, der vel nok fandtes (findes) i næsten lige så mange udformninger, som der er færgelejer.  Med udgangspunkt i fotos fra Hvalpsund og Sundsøre er jeg kommet frem til nedenstående skitser.

 

 

 

Alle ledeværkernes "planker" er "løv-savet" ud af appelsinkassetræ, som jo er mit foretrukne materiale.  Bunden af appelsinkasserne består af et "tremmeværk" af ca 1,5-2 mm enkeltlagsfiner.  Dette finer er udsavet i 2, 3 eller 4 mm brede strimler, alt efter anvendelsen og limet sammen "på kryds og tværs" med hvid trælim.  I nogle tilfælde er træet indfarvet / bejtset inden sammenlimningen, i andre tilfælde ikke.

Inderste del af lejets ledeværk

 

 

Lejets yderste del af ledeværket.  Af hensyn til det senere udseende er dette limet sammen inden indfarvningen/bejtsningen.  Forklaring følger nedenfor, --her skal kun advares mod brug af for meget lim. Der må ikke komme lim på de flader, der senere skal farves.

Der kunne her sagtens anvendes færdigskårne/-høvlede lister, men efter min mening bliver det for pænt ! ! !

 

Her er ledeværket indfarvet efter sammenlimningen: For at opnå en lidt ujævn, flammet overgang mellem det øverste grå-grønne, og det nederste brune træværk, er ledeværket forsigtigt indfarvet med lidt tynd brun oliefarve (kunstnerfarver i tube) nedefra, medens der er farvet med tilsvarende tynd, grå-grøn farve oppefra.  Meningen med dette er, at de to farver skal mødes et passende stykke oppe på ledeværket, og dér illudere skellet mellem det træ, der jævnligt bliver vådt af vandet i lejet, og det øvre træ, der kun bliver vådt i regnvejr.

 

Et lille stykke illustrationsledeværk. De lodrette planker er lagt ind mellem to sæt vandrette planker med lidt lim på. Samtidig med at jeg stiller noget tungt oven på ledeværket, anbringes en gammel skydelære som en slags skruetvinge udenom "plankerne" og trykkes/spændes sammen om plankerne. Herved bliver de både holdt sammen, men samtidig rettet op, således at de limes sammen helt parallelt og vinkelret på tværplankerne og overkanten. Underkanten rettes evt. af med en fil bagefter.

 

 

 

Den viste galge for færgeklappen var en midlertidig galge, der opsattes for -lige så midlertidigt- at holde klappen indtil en "rigtig" model-galge -der var under fremstilling hos Freja-Modeller (Peter Brøndum)- var klar til brug. ^--v

 

 

 

 

 

 

 

 

 

fortsættes. 

 

- o 0 o -