Dagens foto(s).

Marts 2016.

Madopskrift-fri zone 


Rundt omkring i negativsamlingen / "arkivet" gemmer sig en masse fotos, som hverken passer ind hér eller dér. Nogle er måske led i en større serie fotos, --men en serie som ikke lige er planlagt til udsend- else i nær fremtid. Andre af disse fotos kunne måske have en slags berettigelse/interesse som "Dagens foto(s)", som en kommentar til det ene eller andet, men ellers uden sammenhæng med andet.

Tiden må vise, om det er noget, der falder i seernes smag, eller om der er fotografier nok ???

Nå, --man kan vel bare gøre, som de gør i fjernsynet: 

"Vende bunken", og køre på genudsendelser ! ! ! 

 Dagens foto(s) må forventes at stamme fra hele landet.

 

 

Brug af fotos/tegninger.

 

Da jeg modtager flere og flere ønsker om brug af mine fotos, bliver jeg måske nødt til at bringe lidt om mulighederne / ”reglerne” for brug af mine fotos her i ”siden”s hoved:

Der kan IKKE gives / vil IKKE blive givet tilladelse til brug af mine fotos på Facebook eller lignende ”sider” ! ! !  Skulle man alligevel "falde over"  evp-fotos på Facebook eller lignende "sider", er det helt sikkert et udslag af "uhøflig selvtægt".

Brug på almindelige ”gammeldags hjemmesider” kan kun tillades på egne/private IKKE-kommercielle sider under den forudsætning, at fotografnavn: ”Foto: Erik V. Pedersen” bringes ved det pågældende foto. Link til min aktuelle side er ønskelig, men ikke en forudsætning.  Tilladelsen gælder naturligvis kun EGNE fotos (normalt de fotos, hvor der ikke er nævnt andet fotografnavn).  Ved andre fotos må tilladelse indhentes hos den/de aktuelle fotografer / negativejere.  Spørg, -hvis der er tvivl.

Ved alle ”tryksager” må aftale indhentes i de enkelte tilfælde.  Der vil sjældent være problemer til ikke-kommercielle formål, men må aftales.

 

Ved  kommercielt brug: Kun efter nærmere aftale.

Jeg er opmærksom på Ophavsretsloven og dens tidsmæssige begrænsninger / hhv. tilladelser, men forventer som almindelig ”høflighed”, at denne ophavsret bliver overholdt / opretholdt i hele min levetid. 

Herefter har jeg ikke planer om at blande mig. 

Ved eventuel overtrædelse kan jeg måske ikke gøre noget ved det- ”det er bare ærgerligt”, men så er det alene op til mig, at standse udlægningen af flere fotos ! ! !

----------------------

Til gengæld må jeg tilføje, at alt indtil nu er forløbet til ”rimelig stor tilfredshed” – De få kendte tilfælde er i reglen løst med et fornuftigt resultat.

 

 -

 

(Skulle et foto eller to en dag have været vist før ! ! !  --  Beklager, så må det være "Et tilbageblik", som de skriver i TV-programmerne ved genudsendelser   ) 

  

( Prøv og se, ...på evp )

 

- o 0 o - - 


31. marts 2016.

. . . og nu til noget helt andet:

DMJK   --   1957.

I februar 1957 tog jeg nogle fotos i Dansk Model-Jernbane Klub (DMJK) på Nørrebro station.

Jeg kom ind i DMJK allerede i 1952, som ca. 14-årig - "på tålt ophold" de første par år, og herefter som betalende medlem fra ca. 1954, måske fordi jeg opførte mig pænt, måske bare fordi man så muligheden i endnu et klubkontingent ! ! ! 

Nå, --det var nu en god ting, som jeg har haft megen glæde af i årenes løb

Der var byggeaften hver onsdag med bygning på anlægget og senere på aftenen pølser -med det hele- ved arbejdsbordet.  Her gik snakken om alle mulige og umulige jernbane- og modeljernbane-relaterede emner.   Kl. ca. 21.30 blev al samtale midlertidig afbrudt, når et af nattens store godstog, 2091, kom fra Lersøen. Jeg husker stadig lyden i lokalet, når dette godstog, et af de største, slæbte sig op ad stigningen fra Lersøen og forbi perronen på Nørrebro, der også var stigningens endepunkt.

Hver byggeaften talte vi aksler (jeg husker dog ikke antallet), men husker ganske godt, at nogle aftener kørtes der vist ikke hurtigere, end man kunne gå ved siden af (vi sad jo og byggede modeljernbane (spiste pølser) næsten lige nedenunder sporet - vi sad under perronen for tog mod Vanløse, med sporet lige på den anden side af betonvæggen.

Det var damplokomotiver, og trækkraften var vel afhængig af såvel maskinen, som også føreren.  Når så først maskinen var kommet op og forbi os, kunne man høre, at det begyndte at gå hurtigere og hurtigere, efterhånden som den "nedadhængende hale" blev mindre og mindre.


Lige på den anden side af betonvæggen --->, måske en meters penge højere, lå sporet mod Vanløse/Vigerslev.

Her ses fra det egentlige klublokale mod stationen TERMINUS  (A) og indgangen bagest i den gang, der mødte een, når man kom op ad trappen fra gadeplanet.
 
Bemærk iøvrigt, hvordan man allerede her (dengang) har hævet signalerne for den mest rette / lige togvej gennem stationerne.   Det ses vist egentlig sjældent på modeljernbaner.
 
BORUP station (B) med stationsbygningen, der synes at have DSB Svebølle ?  eller en spejlvendt Mørkøv st. som forbillede.

Maskinen -et begynderprojekt- aldrig færdigbygget og efterladt af et tidligere medlem.  Den blev på et tidspunkt, inden denne optagelse, malet matsort og henstillet skiftende steder som udrangeret og hensat.

Jeg mener dog, at det daværende medlem, farvehandler P. Adamsen, Gentofte (min store og absolut bedste læremester*) ), påtog sig at få den til at køre. Færdigbygget ??? men køre.  
 

Videre til:

CHRISTIANSHEDE  (C) - banens tredie station i rækken A-B-C-D.   ^---v
 
Ikke nogen tvivl om, at der er skelet til DSB-overarkitekten Heinr. Wenck, men om det er en model med bestemt forlæg, husker jeg ikke.
 
Der fandtes endnu en lille stationen, Dalby (D), under trappen op til perronen.  Den var -dengang- kun spor og blev ikke fotograferet.


Tilbage i TERMINUS (A).

Perronsporene her havde også et lidt midlertidigt præg, og blev ikke fotograferet.

For enden af stationen lå remiseområdet med P. Adamsens remise -"MO-LY", med henblik på hjemsted for de dengang kørende to Mo-ere.          ^---v

 
 
 
Mo-ly ved nat.  Man aner lige midten af et lystårn - et fint stykke loddearbejde af Ulf Holtrup, -- tidsskriftet SIGNALPOSTEN" s senere redaktør.   Der var et tilsvarende tårn i stationens anden ende, men desværre fik Holtrup vist aldrig monteret lys i dem.  Om det er sket senere ved jeg ikke - i det hele taget, er stationen bygget totalt om.

*)  Hvad farvehandler Poul Adamsen, Gentofte ikke kunne få ud af gamle flitsprøjter, gamle søm, opbrugte kuglepennepatroner, kobber- og ståltråd m. v,  det er ikke værd at nævne - og her skal tidspunktet tages med i betragtning.  Størrelse "0" og færdigkøbte dele, det var nærmest "en by i Rusland".  Nogle uafdrejede lokomotivhjul, puffer og tinstøbte personvognsbogie-sider var noget nær højden.  
 
En tegning, en automobil-vinduesviskermotor, nogle af ovennævnte gamle brugsting --- og "Adam" byggede et lokomotiv.
 
Besøgte man "Adam" i hans første lille farvehandel, Gentoftegade 37, stod der altid et byggeprojekt på hans lille arbejdsbord, til venstre, under trappen, i hans lille bag- og lagerlokale.
 
---------------

"Er der ikke noget du har glemt ???"    ---  "Jo, --en masse."  (Det må følge en anden gang.)

 

Se meget mere på klubbens egen hjemmeside:  http://www.dmjk.dk/


 -

 

30. marts 2016.

Varde-Nr. Nebel   --   2016.

Oksbøl. 12. marts 2016.  Foto: Poul Andersen.    ^---v

Mens det er lykkedes at sælge de øvrige stationsbygninger på Vestbanen, var der ingen købere til Oksbøl.

Derfor er bygningen nu renoveret indvendig og huser direktøren for Vestbanen A/S, samt infrastrukturafdelingen under ARRIVA.

I samme forbindelse er stationsskiltet (må være det orginale fra banens åbning) endnu engang renoveret og opmalet.

 


Den tidligere rutebilgarage er nu hjemsted for infrastrukturafdelingens materiel og har fået sportilslutning med et enkelt spor fra stationens spor 3. 

12. marts 2016.  Foto: Poul Andersen.


Nr. Nebel, set i retning fra Varde.   --   30. januar 2016.   MT 2 + G 1 i sidesporet og (VNJ) AR 2052 i spor 1 klar til afgang mod Varde – Esbjerg.

Foto:  Poul Andersen.


Tak til Poul Andersen for fotos og tekst.


 

 -


29. marts 2016.

Varde-Nr. Nebel   --   2015.

 
Varde vest.  Indkørsel til Varde vest fra Varde H (køreretning mod Nr. Nebel).   --   4. oktober 2015.  
Foto: Poul Andersen.


 

Varde vest. Stationsbygningen set fra remisen / køreretning mod Varde H.  --  4. oktober 2015.
Foto: Poul Andersen.

 

Varde vest, sporet mod remisen.   --   4. oktober  2015.  Foto: Poul Andersen.


Varde vest. 4. oktober  2015. Foto: Poul Andersen.


Tak til Poul Andersen.

(Fortsættes)

Se evt.  VNJ - Stationer. i 1972 via dette link.

 -

 

28. marts 2016.

Helligdags-ekstra.

Løvel, Torning og Bjerringbro  transformatorstationer   --   1988 og 1992.


EGO-transformatorstation Møldrup Savværk.

(EGO = ???)


  

ELRO  21.  Oust Mølle v. Randers.   --   22. oktober 1988.  Foto:  Jens Bruun-Petersen.

(ELRO = Elforsyningen for Randers Opland) 


Transformatorstation med egen "jernbanestation".  

Ebeltoft-Trustrup Jernbane - ETJ.   NY BALLE-trb.  . . .   --   11. august 1967.   ^---vv

 . . . med transformatorstationen i baggrunden.

Lige til modeljernbanen.

De jydske Kalkværker.  Balle. -- 11. august 1967.

Trsf. Ny Balle.   Tegnet efter foto: EVP.

 

Model-transformatortårne (størrelse 1:87) af nogle af ovenstående.

Udsnit af mine transformatortårne bygget i forbindelse med en artikel i bladet "SIGNALPOSTEN".


Tak til Jens Bruun-Petersen.


Alt i alt burde det have været fotos af påskens "radio-kirke", Roskilde Domkirke, der blev bragt i påskens løb. Billederne er taget i rigt mål før 2008, men "forsvandt" ved nedbrud af den eksterne hartdisk, de alle -sammen med meget andet- var overført til. Desværre har jeg endnu ikke været der siden - man kan ikke nå det hele.


 

 -

 

28. marts 2016.

Varde-Nr. Nebel   --   2015.

 

Der kom en mail:


"Hej Erik.

På din hjemmeside, under VNJ-stationer, findes et flot billede af stationsskiltet i OXBØL.
Midt i 70 ´erne blev stavemåden ændret til Oksbøl og banens maler ændrede i.f.m. renovering af skiltet, navnet til OKSBØL.

Mens det er lykkedes at sælge de øvrige stationsbygninger på Vestbanen, var der ingen købere til Oksbøl.
Derfor er bygningen nu renoveret indvendig og huser direktøren for Vestbanen A/S, samt infrastrukturafdelingen under ARRIVA.

I samme forbindelse er stationsskiltet (må være det orginale fra banens åbning) endnu engang renoveret og opmalet.

Den tidligere rutebilgarage har nu hjemsted for infrastrukturafdelingens materiel og har fået sportilslutning med et enkelt spor fra stationens spor 3.

(...)

Varde Vest stationsbygning samt pakhuset er solgt til en privatperson, som har foretaget en større indvendig ombygning i bygningen.


Med venlig hilsen

Poul."

Varde Vest efter afspærring og påbegyndt ombygning.  --   14. januar  2015.  Foto:  Poul Andersen.

"Desværre er det gået ud over den flotte ventesal, hvor en del af etageadskillelsen (loftet) er fjernet for at give plads til en større trappe til 1´sal.

Foruden privatbeboelse, er planen, at der skal indrettes nogle kontorer til iværksættere, som er ejerens kompetenceområde.

Komplekset Varde Vest, er den sidste fuldt intakte privatbanestation, hvor stationsbygning (banens hovedsæde), pakhus, remise m/drejeskive og enderampe er bevaret. Derfor er det vigtigt, at det trods flere ejere, bevares som en samlet enhed."


Den nye ventesal.

Varde vest.  --   4. oktober 2015.  Foto:  Poul Andersen.   ^---vv

 

Indtil videre er (var) den da -i det mindste- uden grafitti.


Remisen m/ omgivelser.

Remisen, Varde Vest.   --   4. oktober  2015.  Foto: Poul Andersen.

"Når banetjenesten engang får flyttet alle deres ting til Oksbøl og remisebygningen er tom, er det planen, at den skal indrettes til kulturformål."


(Fortsættes)

Tak til Poul Andersen.

Se evt.  VNJ - Stationer. i 1972 via dette link.

 -

 

27. marts 2016.   GOD  PÅSKE

Helligdags-ekstra.

Løvel, Torning og Bjerringbro  transformatorstationer   --   1988 og 1992.

 

Løvel.

Den næsten lodret gennemskærende jernbane er DSB / Viborg-Aalestrup. Løvel ses ---^ i nederste højre hjørne. 

Kort:  Geodætisk Institut, 1965.  . . . . . . . . . . .  . . . . . . . . . . . .

 . . . .  .. 

MEF 126  v. Løvel.   --   26. januar 1988.  Foto: Jens Bruun-Petersen.

(MEF = Midtjysk Elforsyning)

MEF 126  v. Løvel.     Tegnet efter fotos: EVP.
(Målene er formentlig stort set de samme som på efterfølgende tegning: 8000 mm fra overside af fundament til underside af "tagplade" og 2250 mm bredde og dybde.  Alt i alt bliver det næppe mange mm forkert i model.)


Torning.

Torning ses næsten midt mellem Karup (til venstre) og Kjellerup (til højre).   Kort:  Geodætisk Institut, 1965.


  . . . .  

Torning v. Kjellerup.   --   19. november 1992.  
Foto: Jens Bruun-Petersen.

 
 
EGO - Bjerringbro.
(EGO = ???)

Tak til Jens Bruun-Petersen.

Lige til modeljernbanen.

 
 

 -

 
 

27. marts 2016.

   DSB Mz lll på vej til Australien.    

 Fotos:  Palle Klitgaard.

101 c: Når de første sorte røgskyer kommer efter store mængder hvide skyer af uforbrændt diesel går maskinen igang med et brøl og...........            Foto:  Palle Klitgaard.

 

102: ....Sorte rust- og sodflager regner ned fra himlen. Et minut senere spinder motoren som en kat og røgskyerne ophører, de ses kun ude i horisonten, drivende ind over byen !          Foto:  Palle Klitgaard.

 

103:  Starten foregår uden tag på, så kan indikatorskruerne åbnes i den ene side for at lette starten. Det giver en del os i maskinrummet !   Indikatorskruerne åbner direkte adgang til forbrændingsrummet over stemplet. Måske nogle husker “snøfteren” på den gamle knallert ?

Foto:  Palle Klitgaard.

 

104:  Når startforløbet kulminerer indhylles alt i sort røg ! Lejlighedvis klager kontorfolkene på 1. sal, mens vi andre jubler over endnu en vellykket start !      Foto:  Palle Klitgaard.

 

104 a: Ingen startrøgskyer er ens !      Foto: Palle Klitgaard.


Det var det, - foreløbig, - mere senere !

 

Tak til Palle Klitgaard.

 

 -

 

26. marts 2016.

   DSB Mz lll på vej til Australien.    

 Fotos:  Palle Klitgaard.

100 og 100 a:  Efter større eller mindre istandsættelsesarbejder er tiden kommet til den første start. Det kunne være en krævende proces for de maskiner, der ikke havde gennemgået det store 800.000 km eftersyn. Af hensyn til det ofte langvarige startforløb blev en ekstra maskine tilkoblet som starthjælp.  Fotos:  Palle Klitgaard.   ^---v

100a.   Foto:  Palle Klitgaard.

 

101 og 101 b: At opretholde en meget stor strømstyrke, ca 2500 A, i adskillige sekunder er meget belastende for de involverede komponenter. Hvis forbindelserne til batteriet har den mindste overgangsmodstand eksploderer de
ganske enkelt !     Fotos: Palle Klitgaard.   ^---v

101b.  Foto:  Palle Klitgaard.

 

105a.  Jesper klar med ildslukkeren ved apparatskabet. Startrelæerne bliver meget, meget varme !!!
Foto: Palle Klitgaard.

Tak til Palle Klitgaard.

 

 -

 

25. marts 2016.

Helligdags-ekstra.


Agerbæk og Grindsted transformatorstationer   --   1988 og 1992.

 

Agerbæk.

SAEF 16 Ø - 2456. Agerbæk Skole.   --   10. september 1988.  Foto: Jens Bruun-Petersen.   ^---v

(SAEF = Sydvestjyllands-Andels-Elforsyning)

 

 

Grindsted.

EL VÆRKET  ST.  12.
Grindsted Vandværk.  v---^   Juni 1992.   Foto: Jens Bruun-Petersen. 

 

 

SAEF.  3 x 100 Kva-station.  

5180 x 1960 x 3150 mm =  60 x 23 x 36 mm i H0, 1:87.   Den er da:

Lige til modeljernbanen.

Tak til Jens Bruun-Petersen.

 -

 

25. marts 2016.

   DSB Mz lll på vej til Australien.    

 Fotos:  Palle Klitgaard.

 91. Mz lll paa vej til Australien. Foto: Palle Klitgaard.

91 og 94 : Når undervognen er renset og malet er den klar til at forenes med de nyrenoverede bogier. En del af sjakket poserer på bogien, fra venstre Henrik, Frank, Bjarne, Michael og Carl.   ^---v

094.   --   Foto:  Palle Klitgaard.

 

94 a: Carl og Josva forbinder bogierne med vognkassen.

 

  95.  Mz lll paa vej til Australien.   --   Foto: Palle Klitgaard.

95:  1444 kigger ud fra Hal 2 med friske bogier.  Bemærk, DSB logo malet over, dekret helt fra toppen, der må ikke stå DSB på rustbunker, hvis noget går galt !    Og det gjorde der jo med bl. a. 1444 !   Men det er en anden historie til senere !

 

Tak til Palle Klitgaard.

 -

 

24. marts 2016.

   DSB Mz lll på vej til Australien.    

Fotos:  Palle Klitgaard.


Først lige et enkelt "tilbageblik" til "Dagens fotos" d. 12. marts 2016:

 

80:   Mz 1437 i vaskehallen.      Foto: Palle Klitgaard.

 

 . . . og så "Dagens fotos":

082.  Sådan ser en spulemand ud efter endt rengøring af undervogn !   --    Foto: Palle Klitgaard.


 . . . til gengæld er undervognen ren ! ! !

082e.  Mz lll paa vej til Australien.   Foto: Palle Klitgaard.


086.  Montering af nye tyfon-horn.   Mz lll paa vej til Australien.   Foto: Palle Klitgaard.


89 og 90: Når undervognen er renset og malet er den klar til at forenes med de nyrenoverede bogier.
En del af sjakket poserer på bogien, fra venstre Henrik, Frank, Bjarne, Michael og Carl.  

Fotos:  Palle Klitgaard.       ^---v  

090.    --   Foto: Palle Klitgaard.


Tak til Palle Klitgaard.

 -

 

24. marts 2016.

Helligdags-ekstra.

SAEF-transformatorstation  8014,  Lindknud.   --   1988.

Lindknud m. omgivelser.  --  Geodætisk Institut 1963.   v---^  (TKVJ = Troldhede-Kolding / Vejen Jernbane - TKVJ 

  

SAEF 8014.  Lindknud.   --   10. september 1988.  Foto: Jens Bruun-Petersen.   v---v^

(SAEF = Sydvestjyllands-Andels-Elforsyning)

  

 - - - 

Tak til Jens Bruun-Petersen.

Lige til modeljernbanen.

 -

 

23. marts 2016.

DSB.  Hareskov station.   --   2004.

DSB Hareskov st.   --   6. februar 2004.     

 <--- Tog mod Farum.   ^---v


Tog mod Frederikssund.  --->


 . . . og så til noget helt andet:

Det var vist længe siden, der havde været en urglas-vinduespudser forbi.   ^---v

 . . . og når glasset var tørt, var støvet endnu mere uigennemsigtigt ! ! !


 -


22. marts 2016.

DSB  Mm 7699 / Fs 7293.   --   2004.

S-togsmotor-/styrevognen Fs 7293 fik en lidt "intetkøn-agtig" afslutning på sin tilværelse på den københavnske S-bane:

Af www.jernbanen.dk:    DSB S-tog - 2. generation   fremgår:

"DSB MM 7699
S-tog motorvogn. 4 English Electric banemotorer. Bogietapafstand 13,5 m. Bogieakselafstand 2,5 m.

Bygget af A/S Frichs Maskinfabrik og Kedelsmedie, Århus, Danmark i 1969. Byggenr. 1080.
Beskadiget 25/5-78 ved uheld ved Langgade. Til reparation hos Scandia og ombygget til DSB FS 7293. I drift 3/3-80."

 

"FS 7293
S-tog styrevogn. Omlitreret 1/10-72 fra DSB AS 7001-7007. Sæder ombetrukket 1974. Bogietapafstand 13,5 m. Bogieakselafstand 2,5 m.

Bygget af A/S Frichs Maskinfabrik og Kedelsmedie, Århus, Danmark i 1969. Byggenr. 1080.
Omb. 1980 af Cvk Ar fra DSB MM 7699. I drift 3/3-80. Udr. 2007. Til Holbæk 21/3-07. Oph. 2007 af Jans Produkthandel, Holbæk."


Som jeg i sin tid fik det oplyst, var vognen ude for nævnte uheld og blev sendt til Vognfabrikken Scandia, Randers, for genopbygning.   Da man (DSB) kort før havde haft et par pyromanafbrændinger af S-togsvogne, stod man og manglede en styrevogn, hvorfor det besluttedes at genopbygge vognen Mm 7699 som styrevogn, nu Fs 7293.

Genopbygget blev vognen, men sænkningen i taget -for strømaftageren- blev der ikke gjort noget ved, og således kørte vognen til sine dages ende i 2007.

DSB Fs 7293, Ballerup.   --   3. marts 2004.


DSB Fs 7293, Malmparken.   --   3. marts 2004.   ^---vv


Den nedgående sol´s sidste stråler  --  lidt lys - megen kontrast.

Når man sidder i toget, og har travlt -måske er toget forsinket- føles det ofte, som om det går "rimelig langsomt", men når man står på perronen og skal tage et par fotos at toget, er der et gevaldigt optræk i det ! ! !


Tak til Tommy Nilsson,  www.jernbanen.dk.


 -

 

21. marts 2016.

Lidt "blandede bolcher".

Lyntogsbogie ca. 1946-47.   Foto: DSB.  (Som "optakt" til billederne nedenfor)

 

Lyntogsløftehallen set mod øst.   --   1963.  Foto: Kurt Otzen.

Bemærk arealet og bygningen til højre.  Begge disse går igen her nedenfor: ---v

Lyntogs-motorbogie, MB 414, fotograferet på arealet udenfor lyntogsløftehallen sammen med traktor 24.
Cvk. Kbh.  --  Marts 1960.


Mo-motorbogie, MB 414, fotograferet på arealet udenfor lyntogsløftehallen, Cvk. Kbh.  --  Marts 1960.

 

 -

 

20. marts 2016.

Søndags-ekstra.

SAEF-transformatorstation  4061, Outrup.   --   1988.

   

Sydvestjyllands Andels El-forsyning, . . . . . . . . SAEF 4061. Outrup.   --    20. februar 1988.   

SAEF,   Varde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .v---^v   Fotos. Jens Bruun-Petersen.

(SAEF = Sydvestjyllands-Andels-Elforsyning)


 .. . . 

 

SAEF 4061.   Tegning efter fotos,  EVP.

 

Tak til Jens Bruun-Petersen.

 

- o -

Herefter,


 . . . indtager evp pladsen i hængekøjen. 

 

 -

 

20. marts 2016.

Maskindepot København Gb.   --   1966. 

DSB Q 341 og 344.  Mdt. Gb.   --   6. juli 1966.
 
DSB Q 341.  Mdt. Gb.   --   6. juli 1966.
 
DSB Q 344.  Mdt. Gb.   --   6. juli 1966.
 
DSB F xxx og G 633.  Mdt. Gb.   --   6. juli 1966.
 
DSB G 624.  Mdt. Gb.   --   6. juli 1966.

 

 -

 

19. marts 2016.

M/F "PRINSESSE  ANNE  MARIE",  Kalundborg-Aarhus-overfarten   --   1966.

 . . .  

Kb-Ar-overf. M/F PRINSESSE  ANNE MARIE.   --   19. november 1966.   ^---vv

 

 

 . . . "om ca, 40 minutter er vi i havn."  . . .

 . . . og her har "vor far" selv overtaget kommandoen kort før ankomst.


 

 -

 

18. marts 2016.

M/F "PRINSESSE  ANNE MARIE",  Kalundborg-Aarhus-overfarten   --   1966.

M/F  PRINSESSE  ELISABETH  forsvinder på vej mod Kalundborg, -set fra M/F  PRINSESSE  ANNE  MARIE.
19. november 1966.   

Bemærk på dagens fotos, et "tilfælde" jeg ikke mindes at have set hverken før eller siden:  Alle de striber, der ses i især i de lyse partier af billederne.   

I samme øjeblik man (jeg) kom ud på bådedækket og kom hen i nærheden af skorstenen, var der (naturligt) en utrolig larm, motorlarm, men samtidig en fornemmelse af at luften nærmest "dirrede" og alt rystrede.

Har dette påvirket også filmen, lukkeren, spejlet i kameraet eller hvad.  

Væk fra stedet igen, stort set ingen problemer, og helt væk fra også "broen" ingen problemer siden.

??????????????!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

M/F  PRINSESSE  ANNE  MARIE.   --   19. november 1966.   ^---vv

 
 
 
 

  

 . . . og det var dengang, man stadig sejlede vest om Samsø  -  det blev jo senere til øst om Danmark.

 

 -

 

17. marts 2016.

M/F "PRINSESSE  ANNE MARIE",  Kalundborg-Aarhus-overfarten   --   1966.

Her kommer så det, der blev holdt udkik med ! ! !

M/F PRINSESSE  ELISABETH set fra M/F  PRINSESSE  ANNE MARIE.   --   19. november 1966.   ^---vv

 
 
 
 
 
 

M/F  PRINSESSE  ELISABETH set fra M/F  PRINSESSE  ANNE MARIE.   --   19. november 1966. 

 

 -

 

16. marts 2016.

M/F "PRINSESSE  ANNE MARIE",  Kalundborg-Aarhus-overfarten   --   1966.

På forum´et  www.jernbanen.dk, påbegyndtes mandag/tirsdag en tråd om DSB-kikkerter, - i kommandoposter ganske vist ( http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=29272 ), men som også benyttes andre steder:

Kalundborg-Aarhus-overfarten.  Styrmand Petersen (?).   --   19. november 1966.   ^---vv

 

 

("Kaptajnen er i dag ! ! !"  . . . .   )

 

Kalundborg-Aarhus-overfarten.   --   19. november 1966.

 

 -

 

 

15. marts 2016.

Endnu nogle blandede bolcher.   --   1900´erne.

Skive Nord.   --   ca. 1906.  Arkiv: Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.

 

Jernbanebroen  v.  Herlufsholm (DSB, Slagelse-Næstved)  -- Arkiv:  Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.

 

Der kom en mail:


"Kære Erik V Pedersen.

Jeg har ryddet op i diverse skuffer og skabe og mange ting er dukket op.Heriblandt det vedhæftede billede af 2 E maskiner.Nr 996 og 999,såvidt jeg har kunnet tyde det.Årstallet kendes ikke,men jeg vil formode at,det er fra E maskinernes sidste år på Sjælland,altså ca 1968."

Med venlig hilsen

Jens Lærke Madsen."







Mdt. København Gb.   --   Foto. Jens Lærke Madsen.

 

 

Der kom en mail:

"Hej Erik

(...)

Tænker, at hvis du ønsker at gøre brug af billedet på din hjemmeside, kan du jo ligeså godt få billedet i korrekt størrelse klar til brug.

Mvh

Th. Rithmester"


Hadsund Syd, østre perron, set mod Hadsund Nord   -  1969 >< 2016.
30. januar 2016.  Foto: T. Rithmester.


ØSJS Sm 13 på Køge Station.    --   September 1973.   Foto: Torben Rasmussen.

 

Tak til :

Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv, Jens Lærke Madsen,  T. Rithmester og Torben Rasmussen.

 -

 

14. marts 2016.

Blandede bolcher.   --   1970´erne ???

SNNB 3. Tølløse station.   --    Sommer 1973.  Foto: Torben Rasmussen.

 

SNNB 3 + HTJ sneplov No 1.  Tølløse station.   --    Sommer 1973.  Foto: Torben Rasmussen.

 

S/F MJØLNER. Sidste tur på Korsør–Lohals i maj 1970 (ikke foto derfra). Herefter oplagt i Svendborg og solgt til Italien juli 1970.
Foto: Kurt Otzen.

 

M/F MORSØ, Glyngøre.  Sejlede sin sidste tur: 1977 (ikke foto derfra). Solgt/ophugget ca. 1978.  
Foto:  Kurt Otzen.

 

Marstal havn.  Datering mangler, form. 1970´erne.  Foto:  Kurt Otzen.

I baggrunden Marstal havnekontor.  "nrpl.dk , forum" oplyser:  "OR 75.400-serien: Busser, og de har formentlig delt serien med 50 numre til hhv. gule og sorte plader, ligesom Langeland. Ærø Rutebiler havde flg. numre: Volvo OR 75.400, Volvo OR 75.402, Mercedes OR 75.403, Mercedes OR 75.404."

"Billedet af Mercedes-rutebilen i Marstal, tilhørende De Ærøske Kommuners Rutebiler, viser en bus bygget på Bogense Karosserifabrik, hvorfra mange af NFJs rutebiler også kom." (nm)

Tak til Kurt Otzen, Niels Munch og Torben Rasmussen. 

 

 -

 

13. marts 2016.

Søndags-ekstra.

 

 

 


"Fuursund" på vej fra Branden (nederst til højre) mod Stenøre, Fur.   Postkort.  Stemplet julen 1950.

 

 

 

 

"VENØSUND". 

Færgens "hovedmål" i model (1:87 - H0 ):  152 mm over dækket / 162 mm over konsollerne for klappen.  Største bredde over fender-listerne:  61 mm.

 

To/tre biler af gangen kan den lille færge bringe til eller fra Venø (ved Struer).


Se meget mere på:   http://www.venoesund.dk/


Lige til modeljernbanen.

 

 -

 

13. marts 2016.

Søndags-ekstra.

SAEF-transformatorstationer 6417  Ølluf Mølle og 6429  Korskro.   --   1988.

SAEF 6417. Ølluf Mølle v. Øllufvad Kro.   --   20. januar 1988.   Foto: Jens Bruun-Petersen.
(Oprindelig turbineanlæg ved nærliggende gård -- Øllufvad vandmølle.)

(SAEF = Sydvestjyllands-Andels-Elforsyning)


  
SAEF 6429 v. Korskro.   --   20. januar 1988. Foto:  Jens Bruun-Petersen.

 

Mål: Fra overflade af fundament til overgang mur/tag: 6890 mm  ---^ (se lige herover). Udv. bredde: 2200 mm.
Fundament-højde over jordoverfl.  160 mm.

SAEF-"standard-tegning".

 

Tak til Jens Bruun-Petersen.

Lige til modeljernbanen.

 

 -

13. marts 2016. 

   DSB Mz lll på vej til Australien.    

Fotos:  Palle Klitgaard.

82a: Ved så hårdhændede rensemetoder er det svært at undgå skader, træforingen i batterikasserne kunne ikke klare det hårde tryk.                     Foto:  Palle Klitgaard.

 

82b: Så der måtte nyt træ til.                     Foto:  Palle Klitgaard.

 

82ca: Værre var det med banemotorkablerne, grimme skader, hvis ikke højtryksspulingen foregik meget kontrolleret.
Foto:  Palle Klitgaard.


82cb: Så må der jo repareres, Frank og Jesper i gang med ny isolering.      Foto:  Palle Klitgaard.

 

82 d:  Inden spuling måtte brændolie - og tryklufttanke samt kabler monteret på undervognen nedtages og renses separat. Her genmonteres rensede kabler på den rensede undervogn.            Foto:  Palle Klitgaard.

 

Tak til Palle Klitgaard.

 

(Fortsættes en anden dag)

 

 -

 

 

12. marts 2016. 

   DSB Mz lll på vej til Australien.    

Fotos:  Palle Klitgaard.

  

78-79: En aktivitet, som var helt speciel for Australiensprojektet var rengøring, indvendig som udvendig, til standard, som kunne godkendes af de australske karantænemyndigheder. Det er sådan, at efter nogle miljøkatastrofer forårsaget af indslæbte dyrearter, nærer man i Australien en næsten paranoid skræk for mikrober i organisk materiale, som lander i det australske miljø med importerede varer. Den møgbeskidte undervogn skulle således befries for tykke lag af bremsestøv og olie for at fremstå med en overflade, der var et hospital værdig ! Her er 1437 i bad i vaskehallen på Otto Bussesvej. 1437 var det eneste af de 16 lokomotiver til Australien, som blev malet silvermetallic i Danmark. Det skete i Århus.

 

80-81:   Mz 1437 i vaskehallen.   ^---v

 

 

81a: Så ren har undervognen ikke været siden den blev bygget ! Selv hårdt sammenrustede kager af bremsestøv skulle fjernes.


Tak til Palle Klitgaard.

 

(Fortsættes)

 

 -

 

Sorø / Sorø Bystation.   --   1967.

 

"Men hvad så med Sorø ?"   

Således sluttede indlægget i går:

 

"En af de årligt tilbagevendende traditioner var "overskæringsaftenen" den 30. april.

I Soranerbladet, 26. årgang, nummer 8, fra august 1941, findes en artikel på side 56, der begynder således:"

 

 . . . "Artiklen er selv-følgelig betydelig længere, handler om forårsritualer og andre skumle ting.


Men dermed (1936) var det altså slut med at tosse rundt på Statsbanernes hovedlinjer midt om natten, bare for at få uniformsknapper kørt flade." . . . 

 

 

Lyd & Video | Overskæringen | Soranerarkivet

http://www.soranerarkivet.dk/stream/overskaering/


 . . . "Navnet har at gøre med bålpladsen ude i Sønderskoven, der ligger bekvemt tæt på banen mod København. Tidligere gik eleverne feststemte og røgduftende ud til skærverne og lagde uniformsknapper på skinnerne. Nogle rigtig nydelige knapper af hvælvet messing med føniksfuglen, som, efter den sydgående ekspres havde passeret, var cirka en halv millimeter i tykkelse. 
Mange år før min tid, i takt med togenes stigende fart, begyndte skolens ledelse at blive bekymret, og der blev udstedt forbud mod denne underholdende leg, men navnet på aftenen blev hængende." . . . 


http://www.mjk-h0.dk/evp_Soroe/17.i.09a.sporarbejde%20i%20vestenden.soroe.ca.1.4.1957.jpg
Sporarbejde i det vestgående hovedspor, i østenden af stationen, lige ved vejoverskæringen for den lille (skov-)vej, hvor "Overskæringsaftenen" blev afholdt.


 . . . "Senere om aftenen, efter et par dukker af udvalgte lærere var brændt af, gik fakkeltoget hjemad via sporet til Koksbangs trinbræt, og videre til Akademiet, hvor vi samledes på en mikroskopisk, indhegnet plet under gamle bøgetræer og istemte et par forårssange.

Alt sammen vældig stemningsfuldt, så jeg vendte tilbage på dato de to følgende år, hvilket kunne undskyldes med, at jeg stadig havde gamle kammerater på skolen, som endnu ikke havde fået deres studentereksamen.

Tidlig aften, den 30. april 1969, skiltes vore veje oppe ved skovbrynet.

Jeg stod et stykke tid og fulgte faklerne, mens vennerne vandrede mod nordvest ad banen. 
Så drejede jeg mig mod skovens tusmørke, og begav mig for sidste gang ud langs den velkendt svingende banekurve, for at komme til stationen.

Næste år den 30. april var jeg på kursus i USA, og gennem de følgende år blev Sorø gradvis degraderet til noget historisk, og uvist hvorfor, noget jeg veg udenom.

Imens var der nok at se til i Roskilde: Uddannelse, job, kone, barn og skilsmisse.

Men en weekend i det tidlige efterår 1980 fik jeg en indskydelse, og forklarede min søn på fem, at vi skulle ud og køre med DSB.

Ankommet til Sorø tidlig eftermiddag begav vi os mod byen, for at møde nogle af vores overlevende slægtninge, og vi kunne, som jeg forklarede, ligeså godt gå vejen gennem skoven, da den var kønnere." . . . 


Skoven  ved Sorø.   --   Marts 1957.

 . . . "Jeg blev oprigtig skuffet over at finde en cykelsti.

Bjørn var ligeglad, men som de fleste på hans alder, opførte han sig eksemplarisk udenfor de hjemlige omgivelser. 
Turen hjem gik via Banevejen, vi fandt en brugbar forbindelse til Roskilde og var seng inden ti. Han sov godt den aften." . . . 

Sorø sø, set fra Skælskørvej / Banevej.  April 1957.   ^---v


"De næste mange år tænkte jeg ikke videre over hændelsen, men en tilsvarende diset efterårsdag i 2009 tog jeg fat på en roman, som fire år senere udkom i bogform, og nu, i skrivende stund, ved jeg hvad den sidste tur gennem skoven handlede om. Jeg var i virkeligheden i færd med at genopføre fortiden, med Bjørn på samme alder som mig, da jeg gik strækningen første gang.

Dengang i 1980 var det blot et tema jeg gik og nynnede. Da bøgerne var skrevet færdig, var musikken den samme, men nu spillet med fuld orkesterbesætning.

Således er min beretning om en otteårig og en to kilometer lang bane uden tekniske dikkedarer. Ingen elektriske sporskifter og ingen signaler, men masser af magi og fotografisk potentiale

Historien er subjektiv, og minder egentlig om billederne, der blev taget for snart halvtreds år siden.
Knægten på otte kastede sig senere ud i radarstyrede missiler, computere, store søgeradarer og programmering i højniveausprog, men han gjorde det mest fordi det var skægt, fordi det mindede om elektrisk tog på et ligeså højt niveau.


Tilbage står mindet om det allerførste, det som kun kørte når han lukkede øjnene."

 

Tak til Jan Krohn.

 

 -

 

10. marts 2016.

Sorø / Sorø Bystation.   --   1967.

(Fortsættelse af Jan Krohn´s "småvandringer" i 1957-58, som 7-årig.)

 

"Næste stop var Landstationen, og her gik jeg mere behersket til værks, for det var en rigtig station, med lange tog der kørte seriøst hurtigt og larmede helt ufatteligt." . . . 

Sorø-Vedde-delen af Sorø station, set fra den østlige indkørsel.    Foto: Jan Krohn.

 . . . "Der var klokker som et eller andet sted ringede, der vrimlede med voksne i sorte uniformer, og så var der den dobbeltsporede hovedlinje som noget uoverstigeligt. Hvor skærverne begyndte, stoppede festen.

Min side, hvor sporene var lagt på grus, havde imidlertid en masse at byde på. Mest påfaldende, en lang række af udrangerede maskiner.

Spørg mig ikke om litra *) , men størrelsen husker jeg, plus et stik af sorg over det miserable syn. Himmelhøjt oppe på de enorme kedler sad rækker af flade domer med sandrør og diverse kabler flået halvvejs ud. Kobbelstænger og gangtøj var væk for evigt, til gengæld henstod sætvis af drivhjul for enden af rækken. De stod praktisk parkeret i sporet, som for det tilfælde, at nogen en dag manglede et par.  . . . 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Soroe/11.i.04a.dsb.p%20907_m.fl.soroe.febr.1957.jpg

P-maskinerne 907, 920, 902 + 914.   --   Foråret 1957.  Foto: EVP.

*)  Lokomotiverne har været de 9 P-maskiner, der i 1957 var hansat på Sorø station, Vedde-delen.  Gangtøjet var i mange / de fleste tilfælde lagt op i tenderne til de enkelte maskiner.  At der syntes at være flået rør og dele af maskinerne, skyldtes datidens "kabeltyve" / klunsere, der gjorde deres til at fjerne alt af værdi, -der ikke allerede var taget af maskinerne inden hensættelsen.  

Disse klunsere var et stort problem, som personalet var anmodet om at holde godt øje med, især i nattetimerne.



 . . . "Set nede fra gruset var der højt op. Alene det at nå nederste trin til førerhuset oversteg min formåen. Jeg burde have hentet en ølkasse at stå på, men så fræk var jeg alligevel ikke.

Så jeg kom aldrig derop, der hvor det hele engang havde foregået, men jeg var sikkert også bare blevet skuffet. Bedømt efter mængden af glasskår, var førerhusene sikkert for længst blevet ribbet, enten af rødderne eller Statsbanerne."  . . . 

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Soroe/20.i.25.dsb.p%20920.soroe.april_1957.jpg http://www.mjk-h0.dk/evp_Soroe/20.i.24.dsb.p%20932.soroe.april_1957.jpg

EVP klarede det lige uden ølkasse.   P 920 (+907) og -------->   P 932   ----^   Fotos: EVP.


Sorø Landstation.   --   Marts 1967.   Foto:  Jan Krohn.   ^---v

Stationsarealet ses her mod øst, med den lille Sorø-Vedde-remise til venstre og til højre stationens gamle østlige vandtårn (på Vestbanen).

 - - - 

 - - -     Foto: Jan Krohn.


Stationsarealet set mod vest.   Midt i billedet ses Vestbanens vestlige 8-kantede vandtårn og lidt til hæjre herfor ses det gamle Sorø Hotel - nu NETTO-forretning.   --   Marts 1967.  Foto: Jan Krohn.

 

 . . .  "I stedet fortsatte jeg mod den fjerne ende, ned til drejeskiven.

Det stod nogenlunde klart for mig, hvad den kunne bruges til. Et slags supersporskifte der fra en central plads gav adgang til flere spor, men ikke hvorfor.

Fra bøger og blade havde jeg set de små huse, et slags krumt garageanlæg, hvor lokomotiverne sov om natten.

Eller hvad de nu gjorde når vi andre sov.

Tilsyneladende var der ikke andet end drejeskiven. Hinsides den var alt ved at vokse sammen til en blanding af brændenælder, hyld, hunderoser og brombær, så der var grænser for hvor langt jeg vovede mig frem.

Drejeskiven kunne faktisk drejes, i hvert fald et lille stykke. Der sad nemlig et håndsving, der via nogle rustne tandhjul havde fat i en tandkrans, og hvis jeg kun magtede at flytte den nogle få grader, var jeg lovlig undskyldt.

Drejeskivegraven må have haft et regnvandsafløb, der engang virkede. Nu var bunden, efter et halvt århundrede med visne blade, dækket af kompost, græs, ukrudt og små træer.

Sidste gang installationen fik et lag maling, må have været omkring det tidspunkt min mor blev født, og den må oprindelig have været hvid eller lysegrå.

Jeg gik selvfølgelig over broen og fik krabbet mig rundt langs kanten af graven, men selve det at hoppe ned, turde jeg ikke. Trods al kompost og kæmpevækst var der for langt, til at jeg kunne komme op ved egen kraft.

Desuden, at stå dernede, som et tåbeligt barn og råbe på hjælp, var jeg ikke meget for.

Men det mærkeligste var drejeskiven, der forsvandt efter nogle år, uden at erindringen gjorde den følge.

Børn husker bedre end voksne tror, men i mange år antog jeg det var fantasi eller noget jeg havde drømt, indtil jeg en dag for nylig så tegningen af stationens sporlægning.

Som konklusion på dette afsnit vil jeg sige, at intet overgår virkeligheden. Når jeg senere har gloet på modelbaner med en vis skepsis, bunder det i disse oplevelser.

Meget lidt på den gamle bane flyttede sig. Faktisk vil jeg gå så vidt at sige, jeg var det eneste levende på banen.

Alligevel flyttede tingene sig oppe i mit hoved, hvilket modelbyggere fastholder også sker for dem, men først når strømmen tilsluttes.

Set gennem mine øjne, otte år gammel og godt snavset, var hele stedet allerede elektrisk.

---------

Så vidt min historie om banen fra halvtredsernes sidste halvdel til tressernes første.

Jeg gik på Sorø Akademi fra 1964 til 1967, hvor jeg forlod stedet med en middelmådig realeksamen. Ikke skandaløs dårlig, bare halvsløj.

Samme år døde mormor, og ulogisk nok forsvandt noget af banens magi ved den lejlighed. Hun var det ældste menneske jeg nogensinde har kendt, og måske er den logiske forklaring, at jeg underbevidst havde skabt kobling mellem hende, hendes jævnaldrende medrejsende og en bane der også var død.

I sommeren 1966 fik jeg et gammelt bælgkamera af min far. Han havde sin Voigtländer og planlagde at købe et japansk spejlreflekskamera, så den sommer begyndte jeg at tage billeder.

I foråret 1967 overtog jeg hans vesttyske kamera og gik ombord i fotograferingens kunst.

Min far, altid klarsynet og svoren modstander af alt soransk, gjorde status den sommer.

Min videre uddannelse burde handle om et eller andet teknisk. Elektronik for eksempel, idet han hævdede, at det var, hvor fremtiden lå og ventede. En påstand han i øvrigt fik ret i.

Som nævnt var jeg mere stemt for at blive fotograf, men det er jo noget med kunst, så det kan man ikke leve af.

Til gengæld vidste han, at jeg kunne begå mig med mine jævnaldrende døgnet rundt, og at jeg gennem tre år havde kunnet gå i uniform. Det sidste var nemlig ikke en given ting i de år.

Med det in mente startede jeg på et af Flyvevåbnets elektronikhold, underskrev en seks år uddannelseskontrakt, og blev så glad for valget, at jeg kun modvilligt slap det efter 36 år.

Men hvad så med Sorø?"


(Fortsættes.)

Tak til Jan Krohn.

 -

 

Endnu et tilfælde af misbrug af EVP´s fotos:

http://clausib.blogspot.dk/2010/05/sporvogne-i-valby.html     

En Claus Olsen, der hygger sig med at leve højt på andres fotos ( her KS 555, linie 16 på Toftegårds Plads).

 

 -

 

9. marts 2016.

Sorø Bystation.   --   1967.

Der kom en mail:

"Kære Erik!

Jeg har med fornøjelse fulgt Din hjemmeside gennem et par år.

Som gammel soraner har jeg nogle få sort/hvide billeder fra Sorø Bystation og banen mellem Bystationen og Landstationen, dateret marts 1967.

(...)

De bedste hilsner

Jan Krohn."

 

Jan Krohn har efterfølgende uddybet:

(Fortsat.)


 . . . "At der overhovedet kørte tog her opdagede jeg en tilfældig dag, hvor jeg som sædvanlig holdt mine pauser og så mig godt for. Langt væk, omkring overskæringen og trinbrættet, dukkede det op. Jeg stod ude ved skovbrynet, i den anden ende af den snorlige strækning, og gloede stumt på det grønne monstrum, der nærmede sig med femten i timen.

Der var oceaner af tid, faktisk så meget at jeg af og til var i tvivl, om toget bevægede sig.

Da det var et halvt hundrede meter væk, trådte jeg fornuftigvis et stykke væk fra sporet og afventede. Den grønne rangertraktor, et af DSB’s klædeskabe, blev fulgt af en lukket godsvogn – og det var det. 

Det vil sige, det var det nu ikke." . . .

Koksbangs trinbraet. *) Sorø By.   --   April 1967.  Foto:  Jan Krohn.   ^---v

 

 . . . "Længe efter, flere år faktisk, havde jeg denne intense oplevelse, at utysket på en eller anden måde var efter mig. Aldrig foran mig, altid bagved, og dermed fik turen gennem skoven en ekstra dimension af sollys uhygge.

Synet af skoven og min nysgerrighed overvandt mageligt frygten. Desuden, de fleste børn har en naturlig flair for det uhyggelige, især det der foregår oppe i deres hoveder." . . . 

Koksbangs trinbræt. *) Sorø By.   --   April 1967.  Foto:  Jan Krohn.


 . . . "Hvis nogen kan påstå, at afstanden mellem to sveller svarer præcis til deres skridtlængde, hører jeg gerne om det. Jeg fik aldrig regnestykket til at gå op, så af og til gik jeg korte stræk på skinnerne, ellers nede på ballasten.

Det var således ikke udflugter i højt tempo, der var tid til at granske sporlægningen.

Alt var anlagt på groft grus og underligt nok uden ret meget græs eller ukrudt. Jeg mindes ikke nogensinde at have set en sprøjtevogn, men det kan jo være, de engang sprøjtede med noget usædvanlig giftigt.

Træsvellerne var så forskellige som mennesker man mødte. Der var ikke to ens, for de lå alle i varierende grader af forfald. Enkelte så ringe, at selv jeg kunne flå store lunser fri. 

Nogle havde fået nummererede søm banket i, med to cifre som muligvis angav svellens fabrikationsår.
Skinnerne var spinkle, i hvert fald sammenlignet med dem der lå på hovedlinjen. Altså, den rigtige jernbane. 
I dag ville jeg gætte på 26 kg/m, hvilket egentlig passede glimrende til banens formål.

De lå på underlægsplader, spigret fast med gammeldags svellenagler og var egentlig forbløffende lidt rustne. 
Oversiden havde et fint smalt sølvspor, der røbede en minimal trafik, og hvorvidt de var slidte kunne en knægt som jeg ikke afgøre. Ifølge mormor havde banen ligger der siden hun blev forlovet med Alfred, og han lå nu død på syttende år.

Så det måtte nødvendigvis være længe siden.

Dengang undrede fraværet af signaler mig ikke. Først langt senere blev jeg klar over, der aldrig havde kørt mere end ét tog af gangen. På denne minimale, enkeltsporede bane var signaler og vigespor overflødige. 

Jeg tvivler på, om jernbanedrift kan blive enklere." . . . 

 

"Tilbage på sporet er skovbrynet nået, og jeg har for længst sluppet byen af syne. 

Fra det øjeblik ændrer det mentale landskab sig. Fra købstadens menneskeskabte miljø, hvor jernbanen ikke er så fremmed, over engområdet med frit sigte i begge retninger, til stedet, grænsen hvor civilisation og natur mødes, og det første skærer gennem det sidste. Hvor banen forsvinder ind i skoven gennem en langstrakt kurve, og man ikke længere kan se mere end halvtreds meter af sporet." 

Strækningen Sorø-Sorø By-station i sne.   --   November 1957.   Foto: EVP.

"Koksbangs trinbræt *) blev dengang ikke længere benyttet af udflugtstog, -den tid var forbi med én glorværdig undtagelse.

Som elev på skolen deltog jeg i en ekskursion, hvilket mere almindelige mennesker kalder en udflugt, til Møns klint – af alle steder. **)

Den første bid af udflugten afgik fra trinbrættet i en af DSB’s rødbrune personvogne, der dengang var standard. Altså, en af de lange gennemgangsvogne, her trukket af en større rangertraktor, ikke et af klædeskabene.

Hele foretagendet vejede så meget, at alle ombord havde en distinkt følelse af ubalance, vognen var så lang, at midten ragede pænt langt ud gennem kurven i skoven. På den anden side, jeg ved ikke om det teknisk set var et problem, eller om man tidligere brugte så lange bogievogne mellem Landstationen og trinbrættet.

Vi var femten år og veloplagte, alligevel begyndte denne udflugt med 10 km/t at bekymre flere af os, hvilket lærerne ombord fint fornemmede. Flere af dem beroligede os med udtalelser som, ”I kan godt regne med, at det bliver sidste gang vi gør det her … på den her måde.”

Så nu mangler jeg blot at finde ud af, hvornår denne ekskursion løb af stablen. Heldigvis har jeg 4 udgaver af Årsskrift fra Sorø Akademis Skole, nemlig årgangene 1964 – 1967. Når jeg får tid, vil jeg blade dem igennem, derefter har vi datoen for den definitivt sidste kørsel med passagerer på Sorø – Vedde." **)

 

') Koksbangs trinbræt.  

Nogle har måske kikket forgæves efter dette trinbræt i diverset stationsfortegnelser, --og måske ikke uden grund. Navnet har det efter dets "opfinder", stationsforstander O.K.Koksbang, Sorø 1951 - 1961.  Han gik en del op i stationen og forholdene omkring den, og han oplevede jævnligt de forskellige problemer omkring udflugtstogene til Sorø By og omskiftningerne tog-udflugtsbåd-tog ved Filosofgangen.

På stedet sagde man, at han var ophavsmanden til trinbrættet, og derfor navnet.



**)  "At det var en skovtur, ikke en ekskursion, passer fint med de øvrige oplysninger i disse hæfter. Realklasserne deltog aldrig i ekskursioner, idet disse, rimeligt nok, var forbeholdt gymnasieklasserne.

Det betyder imidlertid, at en (1) personvogn ville have forslået som en skrædder i helvede, der må mindst have været tre, idet antallet af elever + lærere ville nærme sig 350.

Jeg har ingen idé om, hvor mange passagerer der kan være i DSB’s gamle, røde gennemgangsvogne, ej heller nogen erindring om hvordan toget blev omrangeret på Sorø Landsstation, så det kunne komme videre.

Videre kom vi, enten Sorø – Ringsted – Næstved – Vordingborg eller Sorø – Slagelse – Næstved – Vordingborg. Det husker jeg simpelthen ikke, men når nu skolen havde sat sig i en udgift og besværet med at skaffe tre vogne, ville det være åndssvagt kun at køre knap to kilometer og så stå af.

Til gengæld husker jeg med al ønskelig tydelighed turen over de slidte skinner og møre sveller.

Jeg husker også Hotel Store Klint med den fine udsigt, de hvidmalede træpaneler og alle de veloplagte elever, der skulle have eftermiddagste. Og det er her Skoleskovtur til Møns Klint m.v. bliver mindeværdigt, idet med videre endte i det rene Anders And.

Hvem der begyndte bliver nok aldrig opklaret, men en eller anden tog en sukkerknald for at smide den i nakken på en anden. Det gik som kædereaktionen i et kernevåben, og nogenlunde lige så hurtigt; inden lærerne i nabolokalet kunne gribe ind, var der sukker i luften, sukker på gulvet, sukker overalt. Det var fuldkommen ligegyldigt, hvor højt der blev råbt, ingen standsede før skålene var tomme.

Ungdomsoprøret startede ikke i 1968 i Paris. Sorø var startet 2½ år før."


  

***)  Ved gennemgang af "Årsskrift fra Sorø Akademis Skole", 1966 har jeg på side 45 under sektion XI, "Af Skolens Dagbog" fundet følgende:

”1965. 7. septbr. Skoleskovtur til Møns Klint m.v.”
Naboudgivelserne er gennemgået, der var ikke noget, så jeg må konkludere, at sidste afgang fra Koksbang´s Trinbræt fandt sted den 7. september 1965 ved nitiden om morgenen.

 

Tak til Jan Krohn.

(Fortsættes)

Se evt. mere på:  Sorø - Vedde Banen

 -

 

8. marts 2016.

Hirtshals station, Nordjyske Jernbaner.   --   2014.

Der kom en mail -- med fotos fra Hirtshals:

Hirtshals station, perronfacaden . . .   --   21. august  2014.  Foto: Dorit Derksen.   ^---vv

 - - - 

 . . . og vejfacaden.

 

 

Toget fra Hjørring ankommer !

 . . . . . .  

Den nye perron på sporets modsatte side.


 . . . . . . . . . . . . . 

Hirtshals "ny station".   --   21. august  2014.  Foto: Dorit Derksen.

 

Tak til Dorit Derksen.


Se evt flere fotos på:  Hjørring-Hirtshals  m. fl.

 -

 

 

7. marts 2016.

Sorø Bystation.   --   1967.

Der kom en mail:

"Kære Erik!

Jeg har med fornøjelse fulgt Din hjemmeside gennem et par år.

Som gammel soraner har jeg nogle få sort/hvide billeder fra Sorø Bystation og banen mellem Bystationen og Landstationen, dateret marts 1967.

(...)

De bedste hilsner

Jan Krohn."

 

Jan Krohn har efterfølgende uddybet:

(Fortsat.)

 

"Jeg må have tilbragt timer på det rangerterræn, kom hjem med rustfarvede hænder og knæ, for banen var død, men ingen havde opdaget det. Eller mere sandsynligt, det var billigere at lade sporanlæggene ligge.

Kun Andels-Svineslagteriet brugte banen, med én sølle transport om ugen og den kunne være i en af de hvide kølevogne. Jeg vil ikke udelukke en sjælden transport af forsendelser via DSB og at pakhuset også fungerede. Som jeg fandt ud af, var det bemandet.

En ældre kolerisk fyr i brun kittel satte en dag efter mig, hvilket jeg husker fordi det var så enestående at møde nogen.
Eftersom der ikke foregik ret meget, begyndte jeg at afprøve teknikken på stedet.

De manuelle sporskifter kunne betjenes af en energisk otteårig, og jeg fik således opklaret, flere år inden mit første møde med Märklin, hvordan den slags virker i praksis.

Der henstod nogle vogne, betydelig flere end der var brug for, og de var også interessante." . . . 

 


 . . . "Nogle vogne stod for sig selv. De så gamle ud, var byggede af træ og havde hjul med eger. Andre af nyere dato var koblet sammen til vognstammer, hvilket selvfølgelig måtte udforskes. Jeg var inde mellem to vogne, hvilket var nemt med min højde, og med lidt besvær fik jeg koblingens spindel drejet indtil pufferne begyndte at skilles. Med lidt mere besvær fik jeg løftet det langstrakte øje fri af modpartens krog, og der gik det op for mig hvor smart, simpelthen idiotsikkert, designet var. Man kunne, takket været systemets overskudsagtige duplikering, altid koble to vogne sammen. De kunne aldrig vende forkert.
Nu var mine hænder ikke bare rustne, de var imprægneret i et tyndt lag af et eller andet sort, så da jeg alligevel var i gang, kunne jeg ligeså godt undersøge lejernes smøring." . . . 

 

 

 . . . "Jeg kiggede nærmere på hjulene, der jo også befandt sig i bekvem børnehøjde. 
Der var to forskellige konstruktioner, men uanset hvilken havde bremseklodserne ikke fat i hjulene, hvilket gav mig en idé. Hvad nu, hvis jeg prøvede at skubbe til en vogn?
Til at begynde med skete der absolut intet, og jeg havde faktisk opgivet, da vognen umærkeligt begyndte at flytte sig. Sikkert ikke mere end ti centimeter per sekund, men nok til at jeg blev lidt bleg.
Visse børn er fødte skeptikere, og jeg havde hermed bevist, at det rullende materiel rent faktisk rullede." . . . 

 

 . . . "Det næste jeg begav mig ud på, var vandringer ad banen, der på vej ud af byen gik i en kort kurve gennem et villakvarter, passerede husenes baghaver og krydsede den stille Holbergvej. 
Derefter kun spredt bebyggelse og store haver inden Filosofgangen. 
Her ved overskæringen lå fuldkommen umotiveret et trinbræt opført i noget absurd kraftigt tømmer, der ved nærmere eftersyn lignede svellerne jeg gik på." . . . 

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_So-Ve/20.i.27.koksbangs_trb.so-so-by.april1957.jpg

"Koksbangs trinbræt" var det lokale "kælenavn" for denne lille plankeperron.   Stedet var meget benyttet som hhv. af- og påstigningssted ved udflugtstog og gæster lokalt til restauranter i Sorø by eller til restauranten "Parnas" på den modsatte side af Sorø sø.  Ved udflugter hertil steg man af toget ved trinbrættet og gik ned til søen. Her ventede en turistbåd/udflugtsbåd, der bragte gæsterne over til restauranten (se nedenfor).

Om aftenen gik turen den modsatte vej, men ofte i en noget mere løftet stemning.  Nu kunne det nok kræve sin mand, at få alle med "ombord" i udflugtstoget. Der var -inden trinbrættets anlæg- højt op fra den omkringliggende banelinie / jord til personvognens første / laveste trin. Samtidig kunne det være et problem, at mens nogle gæster steg ind i den ene side af vognen/toget, steg andre ud på den anden side, for lige at klare "et ærinde".  Der fortaltes mange historier om disse udflugtstog.


JK-fotos af "Koksbangs trinbræt" følger snarest.


"Indtil nu var samtlige overskæringer afmærket med skilte af hensyn til de vejfarende. Giv Agt stod der, med sorte reliefbogstaver på hvid bund.

Det var i de år, jeg så småt begyndte at læse, men skiltene var sådan set overflødige. Jeg var altid agtpågivende, for vægten af vognene havde overbevist mig om deres potentielle farlighed.

Måske det jeg erindrer bedst, var denne kombination af øjeblikkets tryghed og den mulige fare. Så længe alt stod bomstille ude i solskinnet var det ufarligt.

Banen gik nu ligeud på sin dæmning over Flommen. Et græsningsområde, gennemtrukket af grøfter, med buske og små trægrupper. Jeg befandt mig ude i åbent land."


http://www.mjk-h0.dk/evp_So-Ve/20.i.26.so-so-by.april1957.jpg

Sorø-Sorø Bystation.   --   Sommeren 1957.   Foto: EVP.


Sorø (Sorø-Sorø By-station) i sne.   --   November 1957.  Foto: EVP.

 

Tak til Jan Krohn.

 

(Fortsættes.)

 

 -

 

6. marts 2016.

Søndags-ekstra.

SAEF-transformatorstationer  8066 Tobøl  og  6416  Ny Lifstrup   --   1988.

 

SAEF  8066 Tobøl.

  

SAEF 8066.  Tobøl.  ---   1. september 1988. . . . .  ^---^   Fotos. Jens Bruun-Petersen.  

(SAEF = Sydvestjyllands-Andels-Elforsyning)


 

SAEF  6416   Ny Lifstrup.

SAEF 6416 - Ny Lifstrup.   ---   20. januar 1988.  ^v--v   Fotos: Jens Bruun-Petersen.

  

 - - - 

Tak til Jens Bruun-Petersen.

"Lige til Modeljernbanen".

 

 -

 

6. marts 2016.

Sorø Bystation.   --   1967.

Der kom en mail:

"Kære Erik!

Jeg har med fornøjelse fulgt Din hjemmeside gennem et par år.

Som gammel soraner har jeg nogle få sort/hvide billeder fra Sorø Bystation og banen mellem Bystationen og Landstationen, dateret marts 1967.

(...)

De bedste hilsner

Jan Krohn."

 

Jan Krohn har efterfølgende uddybet:

"Jeg er født i september 1950 og mine første oplevelser med banen stammer fra midten af det årti. Jeg tilbragte en del af barndommen i Sorø, af og til flere måneder, hvor jeg boede hos min mormor. Hun var en varm tilhænger af motion, og på trods af sine 75 år gik vi ofte forholdsvis lange ture.

For eksempel fra krydset Østergade/Storgade, hvor hun residerede, gennem små gader og videre forbi villaer, til vi skar banen. Derefter forbi trinbrættet ved Filosofgangen og ad banedæmningen mod skoven, videre gennem skoven til Skælskørvejen, der aldrig blev kaldt andet end Banevejen, som også lå på en dæmning. Videre ad Priorgade, forbi Lunges Jærnstøberi, og via Storgade hjem. Jeg plejede at sove vældig godt hos hende." . . . 

Sorø Bystation set fra (næsten) Absalonsgade mod nord.   --   Marts 1967.  Foto. Jan Krohn.
(Se samme motiv fra 1957 nedenfor.)


 - - - - - - - - - - - - - - - -

Et tilbageblik .

Sporplan over Sorø bystation 1957.

http://www.mjk-h0.dk/evp_So-Ve/20.i.28.so-by.april1957.jpg

Ankomst Sorø By, --der er allerede "stillet" til den bevægelige kvægrampe helt ovre ved træerne til højre.

Set fra Absalonsgade mod nord.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_So-Ve/soroe_by-sporplan_m.tekst.jpg
Sporplan over Sorø bystation 1957.


Se mere på Sorø - Vedde Banen


 - - - - - - - - - - - - - - - 

 

Fortsættelse:

Set mod nord med sporet langs slagteriet og dyrskuepladsen yderst til højre ved trærækken.    ^---v


Sorø Bystation.   --   Marts 1967. 

 . . .  "Nogle år senere skønnede mormor, at jeg sagtens kunne finde rundt selv.  Det var selvfølgelig mest i sommertiden jeg vandrede langt, og det var sådan set meget logisk, at jeg startede med Bystationen. Sorø Ny Kirkegård med min morfars gravsted besøgte vi trofast hver fjortende dag, og stationen med rangerterræn lå på venstre hånd, hvor vejen mod kirkegården skærer sporet."

 

Tak til Jan Krohn.

(Fortsættes.)


Se evt. mere på  Sorø - Vedde Banen


 -

 

 

Kommandoposten, Hillerød.   --   2015.

Signalhåndtag . . .   . . . . . . . . . . .     Centralapparatet, Kommandoposten, Hillerød.   --   2015.   ^---v

Egentlig kan det vist -meget enkelt- sammenlignes med en ældre BASTA-cykellås. Kun een kombination af alle de små låsestifter, ude, uberørt, inde (svarende til anlæggets mange håndtag) gav mulighed for at trykke den lille "stang" ind (svarende til linialerne), som man trykkede på for at udløse låsen (svarende til mulighed for at stille signalet) ! ! !

 

 . . . og markering af dem. 

Ovennævnte indstilling på BASTA-låsen gav så een mulighed, at få låst cyklen op.  På centralapparatet skal der derimod være mange muligheder, men ingen af dem må kunne forekomme samtidig.  

Linialerne til de røde sporskiftehåndtag og linialerne til de gule signalhåndtag (og evt. grønne kontrolhåndtag) skal alle stå på hver sin måde, førend man kan bevæge og "klinke ind" netop det signalhåndtag, til det signal man ønsker.  

I sin oprindelse en fantastisk sikker konstruktion / et fantastisk sikkert apparat.  Når man alligevel ofte (desværre) hører det/dem negativt omtalt og utidssvarende, skyldes det ofte alle de "nymodens" funktioner eftertiden har været årsag til,  --de mange forskellige små "kasser" / sportavler og lignende der ofte er "klistret" fast oven på apparaterne.

Her, i overgangen mellem det gamle sikre anlæg og alt det nye, er det , at der af og til kan opstå problemer,  IKKE at der sker uheld,  men at hverdagen måske bliver mere besværlig.

De -for sikkerheden- så væsentlige skinner:  15-16 stykker -lidt svært at se på foto (hvad er linial, hvad er kasse).
Alle har deres funktion og skal stå helt præcist.


De forskellige sporskifte- og signalhåndtag er forbundet med hver sin skinne, der forskydes vandret, når det tilhørende håndtag drejes, ---men der kan ikke drejes før alle forudsætninger for opgaven er opfyldt.

 

Hermed ikke flere 12/46-fotos i denne omgang, og dermed snart "farvel" til disse herlige gamle anlæg på Sjælland.

 

 

Om de gamle 12/46-anlæg skriver Banedanmark:

"Elektromekaniske anlæg.

Type 1912 er konstrueret i 1912, hvor de to, der stadig findes er fra ca. 1930. Type 1946 er konstrueret under krigen og etableret i 1946-1952.

Der er fortsat syv elektromekaniske anlæg i drift. På nær Hillerød er samtlige 12/46-anlæg i brug på fjernbanen i Skørping, Randers, Horsens, Struer, Hjørring og Langå.

De elektromekaniske anlæg vil, frem til de udfases, have en væsentlig risiko for nedbrud. For eksempel vil et nedbrud i Hillerød få alvorlige konsekvenser for afviklingen af trafikken på den nordlige del af S-banen og på de tre privatbaner, der har endestation i Hillerød."

Her kan vi andre så "trøste os" med, at det nu skulle være taget ud af drift (i det mindste tæt på), men -som jeg ved det- var/er i brug til sidste dag.

 

 -

 

4. marts 2016.

Kommandoposten, Hillerød.   --   2015.

Telegramjorunalen.

Egentlig er det ikke skiltene, jeg her ville illustrere, men "ringbindet" nedenunder.  "Tjenestetelegrammer", hvori anføres forskellige meddelelser, der har eller vil kunne få betydning for driften, f. eks. ved overlevering fra den ene "fungerende" til den næste, tiltrådt/fratrådt m.v.


Sporskifteomstilling.

De røde sporskiftehåndtag.

 

Markering af de pågældende sporskifter / -numre.

Bemærk de små lyseblå "pinde" i tableauerne, de såkaldte "skildvagter", der overvåger om sporskifterne er ubesatte inden man forsøger omstilling.  Når sporskiftehåndtaget "udklinkes" (som det hedder  på DSB´sk), dvs. håndtaget trækkes ca. 1-2 cm ud af anlægget, påvirkes en en el-kontakt i anlægget, hvis sporet er ubesat, og den blå "skildvagt" falder om !


I praksis er strømløbet som det fremgår af denne lille DSB-skitse (let ændret for forståeligheden) .

Et batteri er -over en kontakt i central-apparatet/sporskiftehåndtaget- forbun-det til hver sin af de to køreskinner. Til den anden ende af køreskinnerne -i den pågældende sporisolation- er en spole i centralapparatet forbundet. Når sporskiftehåndtaget nu "udklinkes", sluttes kontakten i apparatet, og der sendes strøm ud i køreskinnerne. Hvis sporet IKKE er besat, trækker spolen og bevirker, at "skildvagten" falder. Herved kan det ses i kommandopost-en, at sporet er ubesat. Håndtaget kan nu drejes og sporskiftet omlægges.

Hvis sporet derimod er besat, bliver spolen "kortsluttet" af mindst et hjulsæt, og spolen kan ikke trække. Dette forhindrer samtidig, at sporskiftet kan omlægges.

 

Tegning: Efter DSB "Sikringsanlæg-gene og deres betjening", SODB, 1949.


 

 -

 

3. marts 2016.

Kommandoposten, Hillerød.   --   2015.

Indendørs igen:

Sportavlen over centralapparatet. --  I "festblus" med reflekser ---^v (Man skulle tro, at "fungerende" har fødselsdag.)

Bemærk "Manden i midten", den fungerende, der står foran sit sikringsanlæg (lige under uret).  Dette er det normale symbol på sportavler og sporplaner for anlæggets/apparatets placering.

Herudover ses Frederiksværk/Hundested-banens perron (HFHJ/Lokaltog *) øverst til venstre, S-togenes spor lidt under midten af billedet og hhv. Kagerup-Gilleleje/Tisvildeleje perronen (GDS/Lokaltog *) øverst til højre og Fredensborg-Helsingør / "Lille Nord"-perronen (DSB/Lokaltog *) i midten til højre.

Der er udkørsel for "Lille Nord"-Lokaltog-toget (spor 14) afg. kl. 16.30 mod Helsingør, mens der endnu ikke er "stillet" for HFHJ/Lokaltog mod Hundested -spor 11-  og GDS/Lokaltog til Gilleleje/Helsingør -spor 4 ?-, begge med afgang kl. 16.30. Endvidere holder der et S-tog ved den ene S-togs-perron (spor 1).


*)  "HFHJ/Lokaltog", "GDS/Lokaltog", og "DSB/Lokaltog" = benævnelserne for hhv. tidligere og nuværende ejere.


Klokken er nu 16.39 og det ses, at HFHJ/Lokaltog (spor 11), GDS/Lokaltog (spor 4 (spor 4 ?) og DSB/Lokaltog (spor 14) er afgået. S-toget i spor 1 er også væk til gengæld holder der nu et i spor 3.

 

Undertavle for DSB-sporene i sydenden af stationen.

 

Strøm skal der til, og dermed også en masse sikringer. Hertil "Dag/nat-omstillere" for lyset i daglyssignalerne -nederst.

En tilsvarende tavle hænger i den anden ende af rummet.

 

 -

2. marts 2016.

Kommandoposten, Hillerød.   --   2015.

 

Den -dengang, ca. 1950- nye kommendopost i Hillerød, her fotograferet i 2015.

Ak, ja, -det var tider dengang. Døren var åben (læs: i det mindste ikke låst), man kunne banke på og gå lige ind, men man gjorde det ikke.  I vore dage er det nødvendigt med afspærring som et andet fængsel, og bagved en låset dør !

 

Set i retning mod syd / København.


Hvor hurtigt går / løber strømmen hos DSB ???

Jeg smiler altid lidt indvendig, når jeg ser denne meddelelse: "Information om næste tog i dette spor er på vej"

Der er trykket på "knappen", og nu "gnaver" informationen sig vej gennem ledningerne for at nå frem til "skiltet".

 

 

 -

 

1. marts 2016.

Så lykkedes det vist:   Nivaagaard sprøjtehus   --   2016.

NBNBNB: De to gavle er næsten ens: Port-buen ses i begge ender af huset, men er "åben" med port i den ene gavl, men udmuret med samme røde murbånd, som resten af sprøjtehuset, i den anden.  Også rondellen over "portbuen" er forskellig: I portgavlen synes den åben (uden glas - af hensyn til luftcirkulation ?), mens den er udmuret i den anden ende / baggavlen.

Bemærk også: Farverne er kun "vejledende" - Jeg tager ikke stilling til de pågældende nuancer, markerer kun om murstenene er gule eller røde, og at de underste skifter tilsyneladende enten er snavsede af opslag af regnvand eller måske en anden type sten (klinker for at kunne tåle frost ?).  Vinduesrammerne i de tre små vinduer synes at være sortmalede, men er her markeret hvide for ikke at virke som en bred sort streg.

Tegnet efter mål og fotos: Opmåling: Torben Rasmussen / tegning: EVP.

 

 -

 

1. marts 2016.

Kommandoposten, Hillerød.   --   1944 / 1952 / 2015.

"Fra 1912 -- Tænk det år, hvor Titanic gik ned."    

Åhhh ja.  Typen af centralapparat var fra 1912, men et og andet var dog forbedret på dem, da man efter 2. verdenskrig måtte genopbygge / erstatte 23 kommandoposter / centralapparater, der var saboteret under krigen.

Resterne af kommandoposten på Hillerød station.   Ca. 1944.   --   Foto: DSB.

Netop denne sabotage bliver ofte trukket frem, når talen falder på mislykkede sabotager. Aktionen, der blev udført af en lokal modstandsgruppe d. 2. juli 1944, var -for så vidt- effektiv nok --  kommandoposten blev totalt raseret, --men derudover havde den stort set ingen betydning, bortset fra at genere den almindelige daglige trafik.

Billedlig talt: Når "støvet har lagt sig" finder man nogle sporskiftelåse frem fra gemmerne (måske ruinerne), sætter dem på de mest aktuelle sporskifter "i marken", og så kører man igen med den trafik, man egentlig ønskede at standse.  Til gengæld bliver den daglige trafik kraftigt generet, idet man i lang tid derefter skal have "en mand" ud og låse de mest anvendte sporskifter op og af,  f. eks. ved skifte af spor, "hver gang, der kommer tog". 

  
Kommandopostens nordgavl, --set mod København.   En sidste rest af den gamle post - centralapparatet ???
Foto: DSB.   Både foto og "kunstværket" er ophængt i kommandoposten.


Installation af det nye centralapparat den genopførte (læs: nybyggede) kommandopost i Hillerød.  --   1952.
Foto: DSB´s årsskrift 1952.

Så lang tid 1944-1952 måtte man "klare sig" pga. en sabotageaktion, der -dybest set- var overflødig.


















 


Der var næsten ingen sabotager på Sjælland.   Hvorfor så lige Hillerød kommandopost ???

 

Kort: Statsministeriet. 

 

 

 -








































 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  
Desværre --- . . . mens evp får sin nattesøvn  . . .   

--måske i morgen.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 -


Forrige side: April 2016.
Næste side: Februar 2016.