Dagens foto(s).

Februar 2016.

Madopskrift-fri zone 


Rundt omkring i negativsamlingen / "arkivet" gemmer sig en masse fotos, som hverken passer ind hér eller dér. Nogle er måske led i en større serie fotos, --men en serie som ikke lige er planlagt til udsend- else i nær fremtid. Andre af disse fotos kunne måske have en slags berettigelse/interesse som "Dagens foto(s)", som en kommentar til det ene eller andet, men ellers uden sammenhæng med andet.

Tiden må vise, om det er noget, der falder i seernes smag, eller om der er fotografier nok ???

Nå, --man kan vel bare gøre, som de gør i fjernsynet: 

"Vende bunken", og køre på genudsendelser ! ! ! 

 Dagens foto(s) må forventes at stamme fra hele landet.

 

 

Brug af fotos/tegninger.

 

Da jeg modtager flere og flere ønsker om brug af mine fotos, bliver jeg måske nødt til at bringe lidt om mulighederne / ”reglerne” for brug af mine fotos her i ”siden”s hoved:

Der kan IKKE gives / vil IKKE blive givet tilladelse til brug af mine fotos på Facebook eller lignende ”sider” ! ! !  Skulle man alligevel "falde over"  evp-fotos på Facebook eller lignende "sider", er det helt sikkert et udslag af "uhøflig selvtægt".

Brug på almindelige ”gammeldags hjemmesider” kan kun tillades på egne/private IKKE-kommercielle sider under den forudsætning, at fotografnavn: ”Foto: Erik V. Pedersen” bringes ved det pågældende foto. Link til min aktuelle side er ønskelig, men ikke en forudsætning.  Tilladelsen gælder naturligvis kun EGNE fotos (normalt de fotos, hvor der ikke er nævnt andet fotografnavn).  Ved andre fotos må tilladelse indhentes hos den/de aktuelle fotografer / negativejere.  Spørg, -hvis der er tvivl.

Ved alle ”tryksager” må aftale indhentes i de enkelte tilfælde.  Der vil sjældent være problemer til ikke-kommercielle formål, men må aftales.

 

Ved  kommercielt brug: Kun efter nærmere aftale.

Jeg er opmærksom på Ophavsretsloven og dens tidsmæssige begrænsninger / hhv. tilladelser, men forventer som almindelig ”høflighed”, at denne ophavsret bliver overholdt / opretholdt i hele min levetid. 

Herefter har jeg ikke planer om at blande mig. 

Ved eventuel overtrædelse kan jeg måske ikke gøre noget ved det- ”det er bare ærgerligt”, men så er det alene op til mig, at standse udlægningen af flere fotos ! ! !

----------------------

Til gengæld må jeg tilføje, at alt indtil nu er forløbet til ”rimelig stor tilfredshed” – De få kendte tilfælde er i reglen løst med et fornuftigt resultat.

 

 -

 

(Skulle et foto eller to en dag have været vist før ! ! !  --  Beklager, så må det være "Et tilbageblik", som de skriver i TV-programmerne ved genudsendelser   ) 

  

( Prøv og se, ...på evp )

 

- o 0 o - - 

 

29. februar 2016.

Kommandoposten, Hillerød.   --   2016.

Flaget var hejst, da dette foto blev optaget.  . . . 

 . . . det er det næppe, da dette skrives - det skulle da være "på halv".

Som jeg har forstået det, er det nu -natten mellem d. 29. februar og d. 1. marts- at det gamle anlæg -fra 1952- bliver sat ud af drift til fordel for mere moderne teknologi.

Bemærk den lille hvileplads i baggrunden.  

Om den også stod dér i 1956, da jeg -som nyantaget trafikelev- besøgte posten med Jernbaneskolen, ved jeg ikke, men -midt for- på væggen bag apparatet hang der er lille skilt i de dengang herskende DSB-farver rød/hvid, og med datidens typografi (på stationsskiltene): "Gå stille, tal sagte - tænk på de sovende" ! ! !

Herligt var det at gense det gamle apparat i TV-aviserne en sidste gang her til aften.  Skuffende -i det mindste for mig- var det at se en af nutidens medarbejdere stå og omtale det gamle apparat lettere nedladende:  Fra 1912 -- Tænk det år, hvor Titanic gik ned.

Man kunne vel med lige så stor ret have sagt: Fra 1912 -- Tænk det er nu over 100 år siden, og alligevel har det fungeret godt lige til nu.   (Jeg er klar over, at posten blev saboteret under 2. verdenskrig, og at et nyt apparat -ovenviste- blev installeret i 1952, men apparat-typen er udviklet i 1912, og videreudviklet i 1946 ---  12/46-apparat).

 

 

 . . . også  POLITIKEN:

 

ØKONOMI 1. NOV. 2014 KL. 21.36

Edb afløser mekanik fra 'Titanic's tid

I dag kører S-tog via udstyr, som går helt tilbage til 1912.

 
http://politiken.dk/oekonomi/virksomheder/ECE2441393/edb-afloeser-mekanik-fra-titanics-tid/

Ak, ja, --de har åbenbart også set TV-avisen.  Indlægget kommer i det mindste "på" kort tid efter.


 -

 

Søndags-ekstra

28. februar  2016.

Højerup ny kirke, Stevns.   --   2015.

Højerup ny kirke.   --   4. august 2015.   ^---vv

 

Højerup ny kirke.   --   4. august 2015.   ^---v

Højerup ny kirke, kapellet.   --   4. august 2015.

 

 

 -

 

28. februar 2016.

Der kom en mail:  Nivågård sprøjtehus   --   2015.

"Hej Erik V.

Inspireret af dine billeder i december af sprøjtehuset i Knardrup, sender jeg nogle foto af Nivaagaards sprøjtehus. Det er beliggende vest for Gl. Strandvej i Nivå lige syd for åen, og er opført i 1879 efter en brand på Nivaagaard, og blev restaureret i 1991. Især vinduespartierne var slemt medtaget, og nu er det måske snart tid til at eftergå bygningen igen, da fundament og nogle tagsten er begyndt at smuldre.

Venlig hilsen

Torben Rasmussen."

Nivågård sprøjtehus.   --   2016.   Foto.  Torben Rasmussen.


Nivågård sprøjtehus.   --   2016.   Foto.  Torben Rasmussen.


Nivaagaard sprøjtehus,  set fra vest.   --   2016.  Foto:  Torben Rasmussen.   

 

NBNBNB: De to gavle er næsten ens: Port-buen ses i begge ender af huset, men er "åben" (med port) i den ene gavl, men udmuret med samme røde murbånd, som resten af sprøjtehuset, i den anden.

Bemærk også: Farverne er kun "vejledende" - Jeg tager ikke stilling til de pågældende nuancer, markerer kun om murstenene er gule eller røde, at de underste skifter tilsyneladende enten er snavsede af opslag af regnvand eller måske en anden type sten (klinker for at kunne tåle frost ?)

Tegnet efter mål og fotos: Opmåling: Torben Rasmussen / tegning: EVP.

 

Tak til Torben Rasmussen.

 -


27. februar 2016.

Der kom en mail:  Nivågård sprøjtehus   --   2015.

"Hej Erik V.

Inspireret af dine billeder i december af sprøjtehuset i Knardrup, sender jeg nogle foto af Nivaagaards sprøjtehus. Det er beliggende vest for Gl. Strandvej i Nivå lige syd for åen, og er opført i 1879 efter en brand på Nivaagaard, og blev restaureret i 1991. Især vinduespartierne var slemt medtaget, og nu er det måske snart tid til at eftergå bygningen igen, da fundament og nogle tagsten er begyndt at smuldre.

Venlig hilsen

Torben Rasmussen."

Nivågård sprøjtehus,  set fra nord.   --   2015.   Foto: Torben Rasmussen.   ^---vv

 . . . set fra øst, . . . 

 . . .  set fra syd,  . . . 

 . . . og set fra vest.   Nivågård sprøjtehus.   --   2015.   Foto: Torben Rasmussen.

 

NBNBNB:  De to gavle er næsten ens: Port-buen ses i begge ender af huset, men er "åben" (med port) i den ene gavl, men udmuret med samme røde murbånd, som resten af sprøjtehuset, i den anden.

Tegnet efter mål og fotos:  Opmåling:  Torben Rasmussen / tegning:  EVP.

 

Tak til Torben Rasmussen.

 

 -

 

 

26. februar 2016.

"Depotet for "fundne" sager"   --   måske bare til skrotbunken ???   --   1955/56 - 2016.

Endnu en henstående "sag" er kommet frem fra kælderens mørke, --en DSB-C-maskine i modelstørrelse "0",  1:45, som blev påbegyndt omkring år 1955/56.

 

Tenderen.

 
 

1:45-model af tender til C-maskine (3-skinnedrift med sideliggende 3-skinne).

En af vennerne i DMJK støbte dengang de meget flotte akselkasser.  Bemærk nederst til højre på kasserne: Tud og dæksel til påfyldning af (i virkeligheden) smøreolien.   Det bliver så op til mig, at forsøge at lave affjedringen lige så flot - og så vidt muligt virkende på den rigtige måde. ---v

 

Sikkerhedsventilerne og fløjten.

 . . . 
Sikkerhedsventiler i tegning og model. 

Som en flaske gammel vin, skal denne model også helst præsenteres med et lille lag af støv.

Fløjten kunne måske godt trænge til lidt behandling med en gang "stråforkortningsmiddel".

 

 -

 

25. februar 2016.

"Depotet for "fundne" sager"   --   måske bare til skrotbunken ???   --   1955/56 - 2016.

Endnu en henstående "sag" er kommet frem fra kælderens mørke, --en DSB-C-maskine i modelstørrelse "0",  1:45, som blev påbegyndt omkring år 1955/56.

 

Når man ser på den gamle model-tegning (1942) af C-maskinen, må man nok både erkende, at det er en ganske nydelig tegning, men nok også, at den ikke rigtig opfylder nutidens krav til en sådan byggetegning.

Der er medtaget/tegnet det man ser på lokomotivet, og som datidens modelbyggere vel -stort set- var tilfredse med.

Kravene til det færdige resultat var ikke så store dengang, og værktøjerne "menigmand" havde til rådighed, var heller ikke så små/fine og gode, som det vi har i vore dage.

120w-loddekolbe, "model 1950" samt 20-krone "model 2001".

Ikke just nem, at komme ind i de små hjørner med, men til gengæld kunne den varme de kraftige, udsavede
2 mm messingrammer op.  Nu bliver der måske god brug for den igen, pga. børnenes tab af lokomotivet.

 

Tilgængeligheden til tegninger og fotos er blevet langt, langt bedre, og muligheden for at stifte "nærkontakt" med materieltyperne er også meget bedre på mange punkter.  Ganske vist kørte meget af det rullende materiel på skinnerne dengang, men kunne -måske lidt afhængig af, hvem man var- alligevel være lidt svært at komme så tæt på, at man kunne se de "indre detailler", som ofte er nødvendig viden.

 

I enkelte tilfælde kan man være så heldig f. eks. at blive/være ejer af DSB-lærebogsværk: "Damplokomotivet og dets betjening" i to bind, et tykkere med meget udførlig tekst og et tyndere med tegninger/planer over mange emner.  

Dette værk var jeg ikke ejer af, dengang, men kan glæde mig over det nu.  Kun enkelte emner om C-maskinen, ganske vist, og tilsvarende ved de andre materieltyper, men det er dog en stor hjælp, om ikke andet i forståelsen af virkemåderne i virkeligheden.

Som modelbygger er ens egen erfaring og evt. kendskab til både det ene og det andet også blevet større end det var som 16-17 årig, der normalt måtte nøjes med sporvogn eller S-tog i særligt festlige tilfælde. 

 

 

DSB-tegning af forløber.  "Damplokomotivet og dets Betjening", 1925.

 

Min forløber til C-maskinen.  Man behøver ikke at have den store iagttagelsesevne for at konstatere, at der er noget helt galt med denne udførelse.   Jeg vidste dog ikke andet og bedre, og det er ikke altid nemt at se "dybden" alene på en sidetegning.    ^---v

EVP-forløber anno ca. 1955-56.  Der forestår vist en del ombygning ! ! !

 

 -

 

24. februar 2016.

"Depotet for "fundne" sager"   --   måske bare til skrotbunken ???   --   1955/56 - 2016.

Endnu en henstående "sag" er kommet frem fra kælderens mørke, --en DSB-C-maskine i modelstørrelse "0",  1:45, som blev påbegyndt omkring år 1955/56.

 


DSB C 704, Svebølle, klar til afgang fra spor 3 mod København med et godstog.

 

DSB C 708+CR+CPE. I baggrunden ses en OHJ-skinnebusbagegevogn, SB / "rumpeged". Høng.  --  22.  maj 1965.

 

DSB C 708, Jerslev.   --   22. maj 1965.

 

Modeltegning   --   1942.

C-maskine, C'' i delvis uombygget udgave,   --   Tegning.  L. Kisby. DMJK. 1942.   ^---vv


Maskinerne, 701-5 fra 1903 og 706-19 fra 1909 blev "født" med flad røgkammerdør og sandkasser under fodpladen. Røgkammerdøren ændredes senere til en spids dør, og i 1940´erne flyttedes/ændredes sandkasserne til en sammenbygning med domen på kedelryggen. Maskinerne fik overhedere i årene 1915-25, og trykluftudstyr i 1940´erne.


  

 

Lige til modeljernbanen.

 

 -

 

 

23. februar 2016.

Endnu et misbrug af evp-sider:

https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10208022822435983&set=gm.10154065407502275&type=3&theater

Det lyder "godtnok" meget uskyldigt, meeeennn mon ikke vedkommende har taget tegningen direkte fra kilden ???

og det -måske- til trods for, at det er anført på "sidens" indledningssider, at der aldrig gives tilladelse til Facebook-brug (hverken af fotos eller tegninger).

Da vedkommende synes at være i tvivl, kan jeg måske hjælpe lidt på tvivlen:  Tegningen bedes fjernet strasks.


 - 


"Depotet for "fundne" sager"   --   måske bare til skrotbunken ???   --   1955/56 - 2016.

Endnu en henstående "sag" er kommet frem fra kælderens mørke, --en DSB-C-maskine i modelstørrelse "0",  1:45, som blev påbegyndt omkring år 1955/56.

 

Som vist allerede nævnt andetsteds på ”siden”, begyndte jeg at komme i Dansk Modeljernbane Klub / DMJK omkring 1952-53, --de første par år ”på tålt ophold” :-) , men herefter, som ca. 16-årig, som medlem på prøve/dispensation (aldersgrænsen var 18 år). Jeg blev nok et par cm. højere i den anledning --men senere kan man (jeg) nok få den lumske tanke, at man nok gerne ville have endnu et betalende medlem, og de -vist- 40 kr, der dengang var kontingentet.

På cirka dette tidspunkt, formentlig kort efter, at den tidligere omtalte, fejlbehæftede sporvogn var opgivet, men inden jeg begyndte som trafikelev ved DSB, er arbejdet påbegyndt.  Med denne ansættelse var det et forlangende, at man ikke boede hjemme, og dermed forsvandt også mulighederne for hjemmebyggeri.

  
Det ses flere steder på C-maskinen, at efter fraflytningen fra barndomshjemmet, hvor maskinen blev henstillet til bedre tider, faldt den en dag -desværre- i de senere tilkomne børns i hænder.  UPS ! ! ! . . . 

 

 . . . nu bliver der så meget mere at rette op.

 

 

Udveksling med kedelen i baggrunden / ved siden af.   ^---v

Jeg husker stadig, hvordan min fader viste mig (og hjalp mig) med, hvordan jeg kunne ”dreje” skorstenen og domen ved hjælp af en gammel håndboremaskine og en fil.  Også sikkerhedsventilerne og den lille fløjte på førerhuset er "drejet" ud på denne måde.


Det skal jo huskes, at man dengang -næsten- intet kunne købe færgigt, og slet ikke i størrelse "0".  Løse hjul eller hjulsæt kunne man være heldig, at finde frem til i et par forretninger eller gennem venner. Motorer var ofte gamle bil-vinduesvisker-motorer, hvilket dog ville være for stort her til C-maskinen. Løsningen blev som vist en anden motor -efter sigende fra en u-båd. Den kunne netop ligge på langs i tenderen.  

Lokomotivet var (er) i ordets egentligste forstand en køkkenbordsmodel fra 3. sal i en lejlighed på Amager.

Man aner den nederste del af det lille "børneskruestik" --->
("Den lille håndværker"), som jeg engang som dreng fik som gave sammen med lidt andet små-håndværktøj. Her skruedes håndboremaskinen fast. Med emnet i borepatro-nen og en fil i højre hånd, kunne boremaskinen betjenes med venstre hånd.

 

 

 

 

Skal denne C-maskine være sommerens opretningsopgave i "udestuen" ???  

Sommeren må vise det, --men køre selv kommer den næppe til. . . . . . . . . . .

 

Lige til modeljernbanen.


 -

  

22. februar 2016. 

   DSB Mz lll på vej til Australien.    

 

Fotos:  Palle Klitgaard.

70: Hvis der var mere restlevetid i hjulene fik de en afdrejning på underfloor hjuldrejebænken.

 

75: Færdige og halvfærdige MZ III bogier i Bogieværksted København, inden det hele blev flyttet til Århus.

 

76: Revideret og grundmalet bogie retur fra Århus.

 

76 a: 1441 kører ud fra det tidligere vognværksted på Centralværkstedet efter vognkassereparation.

 

77 a : Vognkassereparation, tærede plader udskiftes.

 

Tak til  Palle Klitgaard.


 -

 

21. februar  2016.

Højerup ny kirke, Stevns.   --   2015.

Da nedstyrtningsfaren for den gamle Højerup kirke var blevet for stor, byggedes i 1912-13 -et par hundrede meter længere inde i landet- en ny kirke, tegnet af arkitekten Helge Boysen Møller (af jernbaneentusiaster kendt for stationerne på Langelandsbanen).

Kirken er bygget af kridtsten med bæltemuring af flint som en efterligning af klintens struktur.

Hoejerup ny kirke.   --   4. august  2015.   ^---vv

Kirken består af apsis, kor og skib med et sideskib på sydsiden. Dette har i sin østende en lille halv apsis-lignende udbygning, der indvendig rummer opgangen til prædikestolen.  Over et våbenhus ved sydvesthjørnet er bygget et firesidet tårn med -opefter- indsnævrede sider og afsluttet i et kuppelagtigt spir.

 

  

Kirken var lukket, så der er desværre ikke interiør-fotos. 

  

 

 

 -

 

20. februar 2016.

 

   DSB Mz lll på vej til Australien.    

Fotos:  Palle Klitgaard.

66:  Efterhånden blev visse bogiearbejder dog udført på Lokomotivværkstedet. Her monteres akselkasser.
Foto:  Palle Klitgaard.

67: Banemotorskift.   ^---v    Fotos:  Palle Klitgaard.

67a.

 

 - - - 


69.  En komplet bogierevision blev gennemført, når hjulene var slidt ned efter sidste afdrejning. Her er en ladning nye hjul fra USA.

 

Tak til  Palle Klitgaard.


 -

 

19. februar 2016.

 

DSB Mz lll på vej til Australien.    

Fotos:  Palle Klitgaard.

16 af DSB´s gamle MZ'''-lokomotiver blev i 2007 solgt til det australske Lachlan Valley Rail Freight, hvor de 14, i et sølvfarvet design, kører som godslokomotiver i New South Wales.


De 16 maskiner var:

Mz 1427, 1428, 1429,  --  1431, 1432, 1433, 1434, 1435,  -- 1437, 1438, -- 1440, 1441, --  1443, 1444, 1445 og 1446.



65 b:  Bogierne fik også en overhaling. Omfanget blev bestemt af km tal og restlevetid på hjul. På et tidspunkt i forløbet blev bogieværkstedet flyttet til Århus, angiveligt for at reducere udgifterne. De 23 tons tunge bogier blev herefter sendt ad landvejen, - én ad gangen, -  til Århus, adskilt, hvorefter de 6 stk 3 tons tunge banemotorer blev sendt tilbage til København, hvor banemotorværkstedet befinder sig. Efter revision rejste banemotorerne, – igen ad landevejen, – til Århus, hvor de blev monteret i de reviderede bogier, som så blev kørt til København, én ad gangen !

Det lykkedes os aldrig at finde ud af, hvor meget, der blev sparet ved det arrangement.

Her læsses en MZ III bogie på Hjælpevognens blokvogn, for senere på dagen ...

Foto: Palle Klitgaard.


65 c:   ... at blive læsset af på bogieværkstedet i Århus, som dengang lå i Spanien ( gaden, ikke landet ! ).

Foto: Palle Klitgaard.


65d:   Adskillelse i bogieværkstedet.   ^---v

65f   - - -   Fotos: Palle Klitgaard.      ---^^

 

65h   Reviderede banemotorer venter på vognmanden til København,  en lille last på 18 tons. 

Foto: Palle Klitgaard.


Tak til  Palle Klitgaard.

 -

 

18. februar 2016.

Tag på Øresundsvej station.   --   2016.

Stationsbygningen nåede lige netop at få lagt dette midlertidige pladetag på inden jul/jule- og nytårsferien, så man kunne gå denne og den kommende tids regn, sne og storm i møde med sindsro.

 

Øresundsvej station på Frilandsmuseet.   ^---vv    16. februar 2016.   

 

 

 

Indgangen til ventesalen.   Der er sat en plade for, men gik man indenfor, ville der se sådant ud.  ^---v

Billetlugen og indgangen til stationskontoret, i baggrunden stationsforstanderens stue.


"Udsigten mod Kastrup/Dragør" indtil for 10 år siden.

Som tidligere nævnt:  Nu afventer museet forårets komme, så de øverste dele af gavlmurene kan -først tørre - fri for et årti´s fugt- og herefter blive gjort fast. Denne proces må heller ikke blive ramt af frost.

 . . . og så  ??? ! ! !  tiden må vise det.

Der er ikke mange træer i landskabet omkring bygningen, og de få der er, er desværre ikke pengetræer ! ! ! 

 

 

17. februar 2016.

Tag på Øresundsvej station.   --   2016.

Stationsbygningen nåede lige netop at få lagt dette midlertidige pladetag på inden jul/jule- og nytårsferien, så man kunne gå denne og den kommende tids regn, sne og storm i møde med sindsro.

Nyt, midlertidigt, tag på Øresundsvej st.  Frilandsmuseet.   --   16. februar 2016.   ^---vv

Nu er stationen lukket opad, undtaget de to gavltrekanter øverst ved tagryggen, der sakffer masser af træk / frisk luft.
(Frisk luft til ungerne,  --det er godt for ungerne.) 

 - - - 

 . . . så det begynder at ligne noget.   --   ^---v

Øresundsvej st.  Frilandsmuseet.   --   16. februar 2016.

 

 

 

16. februar 2016.

Smedemester A.P. Andersen, Svebølle.

Smedemester A.P. Andersen stammede fra Svinninge, og er her i arbejde på Svinningegaard ca. 1912.    
Foto: Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.


Stenarbejdere i Dejvad grusgrav ca. 1920.    Foto: Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.

 

Smedens værksted på Mindevej.    Foto: Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.

 

  

Tv:  Johannes Andersen arbejder ved ambolten på Mindevej.
Th:  Fremstilling og afprøvning af grussorteringsmaskine på Mindevej i Svebølle.

Foto: Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.


Løgtved grusgrav m. grussorteringsmaskine (rundsorterer).    Foto: Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.

Tak til Peter Malle Andersen og Flemming Paulsen, Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.

Se endvidere / få hele "historien":  http://www.e-pages.dk/nordvest/224/57 og http://www.e-pages.dk/nordvest/242/10

Egentlig er der vel nogle gode muligheder / idéer til Modeljernbanen.  ^---v


 -

 

15. februar 2016.

Tørv i Svebølle.   --   Ca. 1940-45.

Svebølle ca. 1970.  Bemærk vejen nord/syd, vinkelret på jernbanen, lige midt gennem Svebølle by - Mindevej.
Kort: Geodætisk Institut / arkiv: Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.

 

Smedemester A.P. Andersen´s . . . 

 . . . smedeværksted på Mindevej.     Foto: Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.

 

Det kunne være nærmest umuligt at passere vejen, når smedemesteren skulle afprøve en ny maskine ! ! !
Tørvemaskine afprøves på Mindevej i Svebølle.   (Så der er da også lidt spor i "Dagens fotos" i dag.) 

Bemærk i øvrigt: Mellem maskinen og teglstensvillaen/telefonmasten anes træerne langs banelinien modsat stationsbygningen.

Foto: Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.

 

   

Fødeanlæg til tørvepresser  ca.1942. . . . . . . . . . . . .  Smedemester A.P. Andersen i 1940-erne.

Fotos: Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.


Tak til Peter Malle Andersen og Flemming Paulsen, Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.

Se endvidere:  http://www.e-pages.dk/nordvest/224/57  og   http://www.e-pages.dk/nordvest/242/10

 

 -

 

14. februar 2016.

Søndags-ekstra.

Højerup Kirke.   --   2015.

 

Her i den nedlagte kirke står stadig resterne af den gamle altertavle fra 1599 bl. a. med våben for Christian Holck og Karen Krabbe.

Personlig kan jeg -med ca. 100 års bagklogskab- blive utrolig skuffet over, at man ikke udtog altertavlen (læs: tømte Koret), endnu inden Koret styrtede ned.  Med kirken sikkerhedslukket i 1910, og en Østersø, der "gnavede" i klinten næsten dagligt, kunne ingen være i tvivl om, at skredet måtte komme en dag (jfr. klinteskitsen tidligere). 

Nu kunne man så gå og samle rester op i strandkanten 30 meter længere nede, hvor meget var ødelagt, og en del af puslespillets brikker aldrig blev fundet.

(Jeg vidste ikke, at Kystdirektoratet var på tværs allerede dengang      )

 

I slutningen af 1920´erne blev der fundet nogle rester af kalkmalerier, der tidsmæssigt svarer til til tiden omkring en tidligere ombygning omkring år 1357, --bl. a. Barnemordet i Bethlehem, Isaks ofring, Christoforus, skt. Jørgen og apostle.

"Højt under taget, hvor svalerne bor."   (H.C. Andersen)

 

Litteratur:

Nationalmuseet:  "Danmarks Kirker",

G.E.C. Gad´s Forlag:  De danske Kirker, 1968.

 

Lige til modeljernbanen.

(Spørgsmålet er bare:  Hvem laver den i model ???)

 

 -

 

 

14. februar 2016.

Tørv i Svebølle.   --   Ca. 1940-45.

"Peter Malle Andersen, der er barnebarn af byens daværende smed A.P. Andersen, og som stod for tørveproduktionen i Svebølle Mose (også kaldet "Smedens Mose" - dvs. området lige nord for banelinien, øst for Lille Hejrebjergskov (skoven der grænser op til banen)) oplyser, at der under krigen var en omfattende tørveproduktion i dette område. Med hestetrukket vogn blev de færdige tørv transporteret gennem Lille Hejrebjergskov tværs over vejen, der går mod Tissø (den krydsende vej øst for Svebølle station, og som nu er ført over banen).  Ved Øresø drejede man til venstre for at komme til Svebølle Stations læsseområde."


Svebølle Tørvemose / "Smedens mose" ses lige over banelinien, til højre, lidt over billedets midte.
Skråt nedenfor ses Avnsøgaard, også en af stationens store kunder (sten og grus fra eget sidespor).

Kort: Geodætisk Institut.

"Svebølle mose er området Øst for Lille Hejrebjerg Skov. Området blev under krigen kaldt for "Smedens mose".

Området blev i øvrigt brugt som nedkastningsområde for de allierede fly, og den opfindsomme smed A.P. Andersen sørgede for -med en af sine opfindelse-, at det nødvendige lys til brug for nedkastningen var til rådighed."

Svebølle mose / Smedens mose. Tørvemaskine til fremstilling af tørv.  I forgrunden ses tørvestabler.

Der synes kun at være een tipvogn - den ses som silhouet i billedets højre side- og blev formentlig med tov/wire trukket op på tørvemaskinen for at blive aflæsset ned i trætruget (næste foto).

Foto: Bjergsted Lokalhistorisk Forening og Arkiv.

Tipvognen har tømt tørvemassen ned i trætruget, hvorefter den bliver trykket ud gennem "tuden" mellem de to tørvearbejdere, og kørt lidt væk og udlagt til tørring.

Foto: Bjergsted Lokalhistorisk Forening og Arkiv.


"En vigtig arbejdskraft i hele dette foretagende var "Gangsterhans". Han udmærkede sig ved, at han under læsningen kunne have dobbelt så meget på sin greb i forhold til, hvad de andre tørvearbejdere kunne have på deres.

Da transportvejen fra moseområdet til Svebølle Station var temmelig lang og noget af vejen foregik på blød jord, og da der som regel overlæsset, var hestene ikke altid villige til at lægge kræfterne i, eller også kunne de bare ikke trække læsset, men så strøg "Gangsterhans" dem kærligt over manken og klappede dem på siden. Så kom der gang i det hestetrukne køretøj."


Tørv udlagt til tørring i Smedens mose.   --   Foto: Bjergsted Lokalhistorisk Forening og Arkiv.

 

 

"Tørvene, der blev købt af en tørvegrosserer blev læsset på jernbanevogne og kørt til København, hvor de så blev fordelt på sække og sikkert solgt med en god fortjeneste.

Peter Malle Andersen mener, at langt den største del af de tørv, der blev afsendt fra Svebølle Station, kom fra Svebølle Mose."

 - o - 

 

En jæger og jagthunde ved Svebølle mose.   --   Simon Simonsen, 1904.

Tak til Peter Malle Andersen og Flemming Paulsen, Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.

Se endvidere:  http://www.e-pages.dk/nordvest/224/57  og   http://www.e-pages.dk/nordvest/242/10

 

 -

 

 

13. februar 2016.

Trafikelev i Svebølle.   --   1941-42.

af Christian Andersen.

 

"Pensionatet med fru Frederiksen var et herligt sted med ca. 10-15 pensionærer. God mad og et godt sted at lære folk fra byen at kende.  Enlige ældre mænd, arbejdere fra Øresø Savværk og unge elever fra Hjortsøes Planteskole, en stor virksomhed og stor kunde ved DSB

Der var tilknyttet 4 postbude, og postarbejdet var en stor og væsentlig del af arbejdet på stationen, ikke mindst i juletiden. Det gav også en lille ekstraindtægt til trafikelever med udkørsel af XP-telegrammer, altså telegrammer med udkørsel betalt, oftest i forbindelse med mærkedage, konfirmation og bryllupper, så man kom ofte også i omegnen, Gl.Rand, Jordløse, Aunsøgaard, ja helt ned til omegnen ved Tissø."

Svebølle station.  --   1941-42.  Foto: Chr. Andersen.   ^---v


"Vinteren 1941-42 var ret hård. Der var bl. a. kørsel med sneplovtog på strækningen, ikke så meget sne i Svebølle og omegn, men engang et voldsomt isslag med nedfaldne telegraftråde, hvor Svebølle var den eneste, der havde forbindelse med Roskilde station."

Svebølle station.  --   1941-42.  Foto: Chr. Andersen.   ^---v

 - - - 

 

Læsning af tørv fra flere af områdets større moser.

Læsning af tørv på Svebølle station.  --   1941-42.  Foto: Chr. Andersen. 

 

Inden tørvene kunne afsendes fra Svebølle:  Tørveproduktion.


Tørvemaskine m. tipvogn under aflæsning i Smedens Mose, Svebølle.
Foto: Gl. Bjergsted Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.

 

Tak til Chr. Andersen og Bjergsted Lokalhistorisk Forening og Arkiv.

 


 -

 

12. februar 2016.

"Bræjking nøws"

Svebølle – 1941-42.

Så kom "beviset":  

Svebølles indkørselssignal fra København / tog mod Kalundborg stod på den rigtige side af sporet.

Nogen havde engang bibragt mig den opfattelse, at det -på grund af oversigtsforholdene (skovens træer og stor kurve lige inden signalet)- var anbragt på venstre side af sporet og et stykke oppe ad skråningen, for bedre at kunne ses på afstand.

Svebølle.  Indkørselssignal fra København.   --   Vinteren 1941-42.  Foto: Chr. Andersen.   ^---vv

 - - - 

 

Trafikelev i Svebølle.   --   1941-42.

af Christian Andersen.

"Efter afsluttende skolegang 1. April 1941 med udmærkelse til realeksamen, var det vanskeligt at finde et arbejde. Danmark var blevet besat året før, så der var ingen, der antog elever, og der var kun midlertidige job. Heldigvis kom der så et opslag fra DSB og P&T om 60 elever. Ansøgningsskema kan hentes hos stationsforstanderen. Det blev oplyst, at der var over 1000 ansøgninger.

Jeg var yngste søn i en arbejderfamilie i Aarhus. Min far var kurvemager og min mor var syerske. Jeg kom med til en psykoteknisk prøve, sammen med flere hundrede andre i postkontorets lokaler på Aarhus banegård. Der blev stor glæde, da der kom brev fra DSB med et fripas og besked om at møde i København 1. september 1941 på Jernbaneskolen i Sølvgade.

Det var en god skole. 2 klasser med 30 elever i hver. Efter omkring 7 uger kom stationeringen, 7 mdr. på en landstation, Svebølle. Først hjem til Aarhus og så gøres klar til at flytte hjemmefra. Med DSB-færgen over Samsø til Kalundborg og så toget til Svebølle. Nu var man på egen hånd."


Svebølle.   Jernbanevej set mod øst.  Billedet er optaget næsten lige udenfor fru Frederiksens pensionat.
Vinteren  1941-42.   I træerne ses resultatet af det nævnie isslag.  Foto: Chr. Andersen.

 

"Fin modtagelse af stationsforstander Kramhøft. Der var sørget for et værelse hos en mejerist, på 1. sal i en villa. Der kunne spises i fru Frederiksens pensionat ved stationen.

På stationen var der stationsforstanderen, 2 trafikekspeditienter, der så vidt jeg kan huske, begge hed Nielsen, en ung og en gammel, en ældre portør, rund og gemytlig, samt en kvindelig ekstraskriver eller kontorist; Jeg husker en som vist hed Ruth og senere blev trafikelev.

Stationsforstanderen var slemt plaget af gigt, og havde stort behov for hjælp til betjening af sikringsanlægget, et Siemens-anlæg med trådtræk til signaler og sporskifter. Der var en overkørsel i østenden af stationen, med bomanlæg med håndtræk placeret udenfor signalhuset, og det var en meget vigtig del af sikkerhedsarbejdet."


Svebølle station. Stationsforstander Kramhøft ved indgangen til det lille signalhus.   --   Forår 1942.  
Foto: Chr. Andersen.

"Stationsforstander Kramhøft og hans kone var prægtige mennesker, der tog sig af deres medmennesker. De havde en hjemmeboende søn, der var i lære på Bukhs maskinfabrik i Kalundborg. Han blev maskiningeniør og kom til DSB, hvor han blev chef for maskinområde Aarhus.  Jeg har flere gange været i hjemmet til kaffe og kortspil."

 

TAK til Christian Andersen.

(Fortsættes)


 -

 

 

11. februar 2016.

På kanten af "skrænten" ! ! !    --   1964.

Der kom en mail:

"Hej Erik.

De sidste til skrotbunken, så må det også være nok med de sørgelige syn.
(...)
Alle billeder er fra 1964
(...)
Hilsen Kurt."     

D 831 Glostrup.   --   1964.  Foto:  K.G. Otzen.   ^---v

 

F 446 og F xxx, Glostrup.   --   1964.  Foto: K.G. Otzen.

 

Hs 373, Glostrup.   --   1964.  Foto: K.G. Otzen.

 

Kedel 1207 fra N 207.  Reservekedel, Aarhus.   --   1964.  Foto:  K.G. Otzen.

Tak til Kurt G. Otzen.

 

 -

 

10. februar 2016.

På kanten af "skrænten" ! ! !    --   1964.

Der kom en mail:

"Hej Erik.

De sidste til skrotbunken, så må det også være nok med de sørgelige syn.
(...)
Alle billeder er fra 1964
(...)
Hilsen Kurt."          Der er dog også nogle sørgelige syn til i morgen (evp-bem.)

D 805 Mdt.Gb.   --   1964.  Foto: K.G.Otzen.

 

S 725, Glostrup.   --   1964.  Foto:K.G. Otzen.

 

F 470, Glostrup.   --   1964.  Foto: K.G.Otzen.

 

OMB nr. 1,  Odense.   --   1964.  Foto. K.G. Otzen.


(Fortsættes)

Tak til Kurt G. Otzen.

 

 -

 

9. februar 2016.

DSB Mz lll på vej til Australien.    

Fotos:  Palle Klitgaard.

16 af DSB´s gamle MZ'''-lokomotiver blev i 2007 solgt til det australske Lachlan Valley Rail Freight, hvor de 14, i et sølvfarvet design, kører som godslokomotiver i New South Wales.


De 16 maskiner var:

Mz 1427, 1428, 1429,  --  1431, 1432, 1433, 1434, 1435,  -- 1437, 1438, -- 1440, 1441, --  1443, 1444, 1445 og 1446.


 

64. De brændstoftanke MZ III blev født med, var udmærkede og tilstrækkelige for danske forhold, men i Australien skal man have noget mere med !   Vi måtte konstruere nye supplerende tanke til yderligere 4000 l, som kunne passes ind i den i forvejen ret fyldte undervogn.  Foto:  Palle Klitgaard.

 

64 a. Tanken med tilhørende ramme svejses på undervognen, således at tanken kan frigøres fra rammen med et “IKEA” skruesystem !   Foto: Palle Klitgaard.

 

64 b. Den kan lige være der ! Det ser ud til, at John fra ALO Smeden, som har bygget tankene, bærer det hele på hovedet !   --   Foto: Palle Klitgaard.

 

64c.  Den nye tank forbindes med den oprindelige med et flexibelt rørsystem.  

Fotos:  Palle Klitgaard.   ^---v

 

64d.   Foto:  Palle Klitgaard.

 

Tak til Palle Klitgaard.

(Fortsættes snarest.)


 -

 

 

8. februar 2016.

DSB Mz lll på vej til Australien.    

Fotos:  Palle Klitgaard.

16 af DSB´s gamle MZ'''-lokomotiver blev i 2007 solgt til det australske Lachlan Valley Rail Freight, hvor de 14, i et sølvfarvet design, kører som godslokomotiver i New South Wales.


De 16 maskiner var:

Mz 1427, 1428, 1429,  --  1431, 1432, 1433, 1434, 1435,  -- 1437, 1438, -- 1440, 1441, --  1443, 1444, 1445 og 1446.



062b.  Mz lll på vej til Australien.  Foto:  Palle Klitgaard.   ^---vv

62c 

62d.   De store komponenter, der er taget ud, lægger også beslag på meget plads i værkstedet, her varmegenerator med gear, som ikke kommer tilbage igen, lyddæmper, luftfiltre og tagkøler.

 

MZ 1428 og 1432 får ordnet de sidste småting i Hal 2.

 

Tak til Palle Klitgaard.

(Fortsættes)


 -

 

7. februar 2016.

Søndags-ekstra.

Har DR strømafbrydelse ???  -- Her er "vi" til tiden !!!   ---  (Nå, --det havde de  --  teknisk uheld.   :-)  )

Højerup Kirke.   --   2015.

Kom indenfor.

Våbenhuset, der er opført i teglsten . . .   --   Trappen må føre til "huset"s loft - der er særlig indgang til 
klokkerne i tårnet.

  . . . her set fra kirkerummet (Skibet).

 

Skibet, set mod øst, mod det nedstyrtede Kor, og hvor der nu er sat en "port" i hullet, opsat rækværk og etableret udsigt ud over Østersøen.

En del af kirkens inventar er overført til den nye kirke, f. eks. lysekronen, omend stangen fik lov at blive hængende.

Tårnbuen, set mod vest / tårnrummet.

(Man kunne måske få den tanke (fy), om slidet på gulvbelægningen skyldes datidens kirkegængere eller senere tiders turister ??? ! ! !

  

Tårnet er bygget af kridtkvadrer, og er fra begyndelsen af 1500-tallet. Det har krydshvælv i dets underrum, og på dets yderside/nordside er der trappe -i trappehus- til klokkerne.

 

Litteratur:

Nationalmuseet:  "Danmarks Kirker",

G.E.C. Gad´s Forlag:  De danske Kirker, 1968.

 

Lige til modeljernbanen.

(Spørgsmålet er bare:  Hvem laver den i model ???)

 

 -

 

7. februar 2016.

DSB Mz lll på vej til Australien.    

Fotos.  Palle Klitgaard.

16 af DSB´s gamle MZ'''-lokomotiver blev i 2007 solgt til det australske Lachlan Valley Rail Freight, hvor de 14, i et sølvfarvet design, kører som godslokomotiver i New South Wales.


De 16 maskiner var:

Mz 1427, 1428, 1429,  --  1431, 1432, 1433, 1434, 1435,  -- 1437, 1438, -- 1440, 1441, --  1443, 1444, 1445 og 1446.



058a.  De færdigrenoverede MZ´ere begynder at hobe sig op i “bunken” udenfor.  Det er mange gange svært at komme til, så der må gang på gang flyttes rundt med “bunken”s medlemmer for at få plads til den øvrige produktion.

Foto:  Palle Klitgaard.    ^---v

 - - - 

 

060.   Indendørs fylder Australien også godt op.  Lejlighedsvis op til 3 lok i gang i Hal 1.

Foto:  Palle Klitgaard.   ^---v

Mz lll på vej til Australien.   Foto:  Palle Klitgaard.   ^---vv

 

062a.  Mz lll på vej til Australien.   Foto:  Palle Klitgaard.

 

Tak til Palle Klitgaard.

(Fortsættes)


 -

 

 

6. februar 2016.

DSB Mz lll på vej til Australien.    

Fotos.  Palle Klitgaard.

16 af DSB´s gamle MZ'''-lokomotiver blev i 2007 solgt til det australske Lachlan Valley Rail Freight, hvor de 14, i et sølvfarvet design, kører som godslokomotiver i New South Wales.


De 16 maskiner var:

Mz 1427, 1428, 1429,  --  1431, 1432, 1433, 1434, 1435,  -- 1437, 1438, -- 1440, 1441, --  1443, 1444, 1445 og 1446.



  

Tv:  052. Mz lll på vej til Australien.   Foto:  Palle Klitgaard.

Th:  053. Mz lll på vej til Australien.   Foto:  Palle Klitgaard.

 

Michael Monrad i gang med frem – bak kontaktorerne i apparatskabet.Mz lll.   --   Foto.Palle Klitgaard.

 

SCR panelet, som styrer hiovedgeneratorens magnetisering, sættes på plads af Bjarne.
Foto: Palle Klitgaard.

 

057. Mz lll på vej til Australien.   Foto: Palle Klitgaard.

 

058.  Mz lll på vej til Australien.   Foto.  Palle Klitgaard.

Tak til Palle Klitgaard.

(Fortsættes)


 -

 

5. februar 2016.

Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane (HFHJ)   --   1973.

Der kom en mail:

"Hej Erik V.

(...)

Så er her lidt fra den tid, hvor der var variation i togene på privatbanerne, selv om der var begyndt at komme Y-tog, som blev delt med Gribskovbanen.

Sommeren 1973 havde jeg lang ferie, og kunne godt lide at fotografere tog, men desværre var jeg ikke god til at notere detaljerne på papir.

(...)

Venlig hilsen
Torben Rasmussen."

HFHJ  M 8 og T 4,  Frederiksværk.   Foto:Torben Rasmussen.

 

HFHJ  M 8.   --   Sommer 1973.  Foto:  Torben Rasmussen.

 

HFHJ  M 11 med godstog.   --   Sommer 1973.  Foto: Torben Rasmussen.

 

HFHJ  M 8,  Vibehus trb. ???, se EVP-foto nedenfor ---v      --   Sommer 1973.  Foto:  Torben Rasmussen.

HFHJ. Vibehus trb. -- 28. oktober 1966. ^---v

 

Tak til Torben Rasmussen.

 

 -

 

4. februar 2016.

Thureby / Tureby station under nedrivning.   --   2015.

( (Roskilde) - Køge - Næstved)

 

 

 

 

  . . . . Kom indenfor . . . 


 . . . . .Ventesalen.

Tureby station.   --   12. april 2015.  Foto: Jan Lundstrøm.   ^---v

Del af ventesalen.   --   12. april 2015.  Foto: Jan Lundstrøm. 


Stationskontoret.

Stationskontoret.   --   12. april 2015.  Foto: Jan Lundstrøm.   ^---vv

 

Den ophøjede, nu tomme plads for sikringsanlægget.    --   12. april 2015.  Foto: Jan Lundstrøm.

 

Tak til Jan Lundstrøm. 

Men inden det gik så galt -- se mere om stationen på:  Tureby station

 

 -

 

3. februar 2016.

Thureby / Tureby station under nedrivning.   --   2015.

( (Roskilde) - Køge - Næstved)

 

Tureby station og tog mod syd / Næstved . . . ---^   12. april 2015.   Jan Lundstrøm.   ^---vv

 . . . og tog mod nord / Køge.   ^---v

Interiør - karnappen for centralapparatet - set mod syd.  . . .   ^---v   12. april 2015.   Jan Lundstrøm.

 - - - 

 . . . og set udefra.   --   12. april 2015.   Jan Lundstrøm.


Tak til Jan Lundstrøm.

Men inden det gik så galt -- se mere om stationen på:  Tureby station


 -

(Ekstra).

Så har man set det med ! ! !

Set på Skovlunde station.  Ballerup Bladet, 17. november 2015.

Tak til Egon I. H. Sørensen for tilladelse til brug af foto.


   -

 

2. februar 2016.

Thureby / Tureby station under nedrivning.   --   2015.

( (Roskilde) - Køge - Næstved)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tureby station.   --   12. april 2015.  Foto:  Jan Lundstrøm.


Tureby station.   --   8. maj 2015.  Foto:  Jan Lundstrøm.   ^---vv


Tureby station.   --   8. maj 2015.  Foto:  Jan Lundstrøm.


Tureby station.  Tog mod Næstved (mod syd).   --   21. juli 2015.  Foto: Jan Lundstrøm.

Tak til Jan Lundstrøm.

Men inden det gik så galt -- se mere om stationen på:  Tureby station


 -

 

1. februar 2016.

 DSB Mz lll på vej til Australien.    

Fotos.  Palle Klitgaard.

16 af DSB´s gamle MZ'''-lokomotiver blev i 2007 solgt til det australske Lachlan Valley Rail Freight, hvor de 14, i et sølvfarvet design, kører som godslokomotiver i New South Wales.


De 16 maskiner var:

Mz 1427, 1428, 1429,  --  1431, 1432, 1433, 1434, 1435,  -- 1437, 1438, -- 1440, 1441, --  1443, 1444, 1445 og 1446.

 

NBNB: Billederne er nu også optaget på deres "egen side": Mz''' på vej til og i Australien. 

Hertil vil billederne blive overført efterhånden, som de kommer på www.evp.dk

 

Nu er det meste i bagenden på plads, også indsugningsluftfiltrene.    Foto:  Palle Klitgaard.


I den anden ende af motoren ( forenden ) er kølevandspumper, regulator, kompressor og “Sputnik” ( ramme med div. kølevandstank, olieskøler og andre hjælpekomponenter ). Den hule akser er til kompressoren.

Fotos:  Palle Klitgaard.

 

Bjarne ved at montere diodepanelerne i hovedgeneratoren. Her er det et 400.000 km eftersyn.    

Foto:  Palle Klitgaard.

 
 

Tv:  Forenden ved at være på plads igen med revideret indhold.

Th:  Nyrevideret hovedgenerator landet på sin plads. Det var dog ikke den almindelige procedure, kun på 1431 kom hovedgeneratoren ud for revsion.    Fotos:  Palle Klitgaard.

Tak til Palle Klitgaard.

(Fortsættes snarest.)

 

 -

 

Øhavsfærger,

Som blev udgivet i december 2015.

















 . 

Første oplag  -1000 stk-  blev udsolgt (revet væk) på kun 3 uger.   Andet oplag -de næste 1000 stk- er nu kommet fra trykkeren og er klar til salg.

Se den  --  køb den,  før Deres nabo.  

 

"FÆRGEFART og Det Sydfynske Øhav er uløseligt forbundet. Sømil for Sømil.

I "Øhavsfærger" rapporteres fra sejladser med alle 11 færgeruter i og omkring Øhavet. Oplev bl.a. overfarternes arbejdende besætninger på dæk, kommandobroer og i maskinen. Kik også ned i dampernes simple mekanik og kom tæt på de nyeste færgers topdigitialiserede hav af instrumenter. 

Bogen fortæller også om genbrug af øhavsfærger på havbunden, hos skrothandleren eller til nye formål.

"Øhavsfærger" opridser historien om farvandets fire betydeligste færgerederier fra storhed til slutning, og 150 års færgehistorie listes op år for år.

Læs også om "Den Store Sydfynske Øhopper" - en rapport fra en unik dag med 12 ø-visitter og sejlads med fem øfærgeruter.

"Øhavsfærger" lægger fra land med 800 billeder, kort og tegninger fra fortid og nutid. Velkommen om bord !"


Rudkøbing-Strynø,   Spodsbjerg-Tårs,  Marstal-Birkholm,  Svendborg-Hjortø,  Svendborg-Ærøskøbing,  Svendborg-Skarø-Drejø,  Sundfarten i Svendborgsund,  Faaborg-Søby-Fynshav,  Faaborg-Bjørnø,  Faaborg-Lyø-Avernakø, Bøjden-Fynshav.

De fire store, sydfynske rederier -- 150 års øfærgehistorie m. m...


















"Øhavsfærger".  Søren Stidsholt Nielsen.  400 sider (incl. omslag).

A4, liggende med -som ovenfor nævnt- 800 fotos og tegninger.  

Fyns Amts Avis.    

ISBN  978-87-995869-9-8 

 

Se evt. mere om bogen på:  

http://minbaad.dk/nyhed/archive/2015/30/november/article/oplagt-julegave-faergebog-fra-det-sydfynske-oehav/

eller andre lignende sider.

 

 -

 



D 831 Glostrup.   --   1964.  Foto:  K.G. Otzen.   ^---v


F 446 og F xxx, Glostrup.   --   1964.  Foto: K.G. Otzen.


Hs 373, Glostrup.   --   1964.  Foto: K.G. Otzen.


Kedel 1207 fra N 207.  Reservekedel Aarhus.   --   1964.  Foto:  K.G. Otzen.




  
 . . . mens evp får sin nattesøvn, hhv. indtager pladsen i hængekøjen i den jævnligt lovede sol. 

12308-Sikkerhedsventil.jpg

Forrige side: Marts 2016.
Næste side: Januar 2016.