http://www.mjk-h0.dk/evp_Gb/beliggenhedsplan-amb.pl.og_omform.st.jpg

 

 

 

"Ambulancetoget holder klar."

 

"Ved den store Jernbaneulykke i 1919 vakte Redningsarbejdet almindelig Beundring, og det er blevet yderligere forbedret siden dengang.

Bliver der slået Alarm "Togkatastrofe", har man alt parat til at rykke ud med det samme, et vældigt Apparat træder straks i Funktion, og det varer forbavsende kort tid før man kan komme de sårede til Hjælp. Lad os et Øjeblik se på, hvad der f. Eks. sker i København, hvis en Ulykkesmelding kommer.

Meldingen indløber til Togkontoret, der straks rekvirerer Hjælpetog paa Godsbanegaarden, hvor til enhver Tid to Hjælpetog med fuld Udrustning holder parat. Og mens Togkontoret tager fat paa at alarmere Samariterne ude i Byen og gøre Togvejen klar til Ulykkesstedet ved at give Ordre til, at alle Tog holdes tilbage paa Stationerne, slaar den vagthavende paa Godsbanegaardens Kommandopost  en Knivafbryder i, hvorved Sirener og Alarmklokker lyder over hele Terrænet.

Falcks Redningskorps alarmeres og rykker straks ud ad Landevejen med Læger og fuldt Katastrofemateriel. Med deres hurtige Biler kommer de som Regel først til Ulykkesstedet, hvis det da ikke ligger alt for langt fra København. Eller Falck møder maaske først fra en anden Redningsstation, der ligger nærmere ved Stedet.

Alarmklokker og Sirener høres af Arbejderne i "den gule By", lige ved Hjælpetogets Spor. De er normalt beskæftigede paa Statsbanernes Værksteder. Men de er specielt uddannede som Hjælpemandskab, og et Udrykningshold er altid hjemme parat til at møde øjeblikkelig.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gb/236.ii.54.dsb%20c717_m.hjaelpevogn.gb.16.3.1964.jpg

I København var stationeret to hjælpevogne, nr. 1 og nr. 2.  Her rangerer C 717 med nr 1, mens nr. 2 står bagved.

 

Rangermesteren paa Godsbaneterrænet sender straks en maskine frem til Disposition, og fra Maskinafdelingen rekvireres to Maskiner, der altid holder parat på Depotet med fuld Damp oppe. Ad et særligt Maskinspor er de fremme paa et Øjeblik. Fra Maskinafdelingen møder ogsaa Hjælpevognsmandskab frem.

Hjælpevognstoget, der holder parat, bestaar af to Hjælpevogne, en Ambulancevogn og en Personvogn til Samariter og Læger og en Batterivogn til Hjælpetogets Belysning.

Hjælpevognene er nærmest Værksteder på Hjul. De indeholder alt Værktøj, der kan blive Brug for ved Ulykker. Og hvis det kun er lettere Uheld, hvor Skaden udelukkende er af materiel Art, rykker Hjælpevognene ud alene.

Ambulancevognen har eet stort rum, hvor der langs Væggene hænger 16 Baarer, der kan tages ned, når de saarede skal hentes paa Ulykkesstedet. Desuden er der alt, hvad Læger og Sygeplejersker kan få Brug for, lige fra Vaskefade og almindelige Forbindspakker til et fuldstændigt Sæt Operationsværktøj. Dette Materiel er sammensat af Redningsfolk og Læger i Forening, alle Eventualiteter er forudsat, man vil ikke komme til at mangle noget.

Selve Operationsstuen ligger dog ikke i Ambulancevognen, men i den ene Ende af Redningsvognen. Den øvrige del af denne vogn er opfyldt med Materiel til Brug ved mere alvorlige Jernbaneulykker, hvor man bogstavelig talt maa save og skære Ofrene fri fra Ruinerne. Der er Økser og Save, Dunkrafte og Autogenskæreapparater, Taljer og Reb, Spader og Hakker. Desuden indeholder Vognen en Mængde Lygter til Belysning og et stort Lægetelt, som man i givet Fald kan rejse paa en Mark ved Ulykkesstedet.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gb/hjaelpevogn.jpg

Driftsmaterieltegning af hjælpevognene 1-12, men i en udgave fra 1975. Pt. ser jeg mig om efter den oprindelige udgave.

(NBNBNB:  Det er dog ikke denne hjælpevogn der omtales i teksten.)

 

Hver af disse vogne har sit eget Belysningsanlæg som reserve for strømmen fra Batterivognen. Sammen med Hjælpemandskabet møder Vognopsynet, der gør Redningsvognene klar, forsyner dem med rent Vand o. s. v, og så mange Samariter og Læger, som kan naa det, møder frem paa Godsbaneterrænet for at komme med dette første Tog ud. Fra det øjeblik, hvor der bliver slået alarm til det bemandede Hjælpetog kan køre ud fra stationen, hengaar højst et Kvarter.

Den anden af de to Maskiner, der blev rekvireret, kører et nyt Ambulancetog ind paa en af Hovedbanegaardens Perroner. Hvis Ulykken ikke er af ganske overvældende Dimensioner, har dette Tog dog ingen af de specielle Vogne, men er et rent Persontog, der fører en ny Stab af Læger og Samariter ud til Ulykkesstedet. Det afgaar saa hurtigt som muligt efter det andet Tog.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gb/234.ii.67.dsb_c_717_med_hjaelpetog.kmp.kbh.gb.februar.1964.jpg

C 717 på vej fra Ambulancepladsen til Kommandoposten med hjælpevogn nr. 2 . . .

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gb/234.iii.71.dsb%20c%20717%20med%20hjaelpetog,kmp.kbh.gb,februar%201964.jpg

. . . og afgår her mod Vigerslev.

 

Februar 1964.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvis Ulykken er sket om Natten, har Falcks Redningskorps straks efter sin Ankomst installeret sit specielt anskaffede Katastrofe-Belysningsmateriel. Paa smaa Master anbringes rundt om Ulykkesstedet Projektør ved Projektør, saa kraftige, at de gør Nat til Dag og derved i det hele taget muliggør et effektivt Redningsarbejde.

Naar det overhovedet kan lade sig gøre ved en eventuel Jernbaneulykke at få hele dette vældige Apparat til at klappe, skyldes det Generalprøver, som afholdes hvert Aar, og som holdes saa nær op til Virkeligheden som muligt. Ingen ved om det er Prøve eller Virkelighed, naar der bliver slaaet Alarm, hele Redningssystemet sættes i Virksomhed, og paa "Ulykkesstedet" er de "saarede" malet og maskeret af kyndige Samariter, saa Hjælpemandskabet vænnes til at se, hvor forfærdeligt alt tager sig ud ved en Jernbaneulykke, og til at træffe den rigtige Afgørelse med Hensyn til den første Behandling af Ofrene.

Intet bliver sparet, alle Kræfter bliver sat ind, for at den hurtigst mulige og den bedst mulige Hjælp kan blive ydet, hvis en Dag det ubegribelige sker, at Sikkerhedsforanstaltningerne har svigtet"

 

Således skriver Jens Fr. Lawaetz i 1935 i sin bog: "Eventyret om Jernbanen" , og næsten nøjagtigt således, ord til andet, fik jeg det samme fortalt, da jeg spurgte en af de gamle kolleger fra stationeringen i Kommandoposten i 1963-64. Derfor blev vi enige om, at det kunne være morsomt (ret forstået) med dette citat, --30 år gammelt og alligevel stort set stadig aktuelt.  Knivafbryderen i Kommandoposten var dog erstattet af en almindelig elektrisk kontakt

 

Heldigvis oplevede jeg aldrig en sådan udrykning, omend telefonen fra Ambulancepladsen ringede noget oftere, end jeg havde tænkt mig, ikke på grund af ulykker, men småafsporinger af vogne på Gb eller Kh.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gb/ambulancepladsen-sporplan.jpg

Sporplan for Ambulancepladsen (Hjælpevognspladsen).  "Mdt" er forkortelsen for Maskindepot Gb og "Kt" for Kommandoposten.

"AV omformerst." er forkortelsen for "Enghave omformerstation", der var nærmeste nabo til Ambulancepladsen.

v

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gb/omformerst.dsb_1947.jpg

Enghave Omformerstation, der leverer strøm til S-togene i den indre del af København.  Ganske vist hører omformerstationen ikke med til Godsbanegården, men den ligger dog på den samme opfyldning, så det er vel rimeligt at nævne den.

Der er sket meget siden dette foto blev taget i ca. 1947, --og det er arealet desværre ikke blevet kønnere af.

Foto: Ca. 1947. DSB.

 

------

Det skal bemærkes, at der flere steder vil kunne observeres et sammenfald mellem billeder og/eller tekst fra andre Gb-sider. Dette skyldes de mange "overlappende" emner eller at områderne griber ind på hinandens områder. Hertil kommer, at alle "undersider" helst skulle kunne læses selvstændigt, uden for mange henvisninger til "dit og dat".

 

Det skal også bemærkes, at en del af disse artikler (sider) -efter aftale med og TAK til forfatteren "Søren"/"OHKS"- mange steder er næsten direkte afskrift af tilsvarende artikler i Københavns Godsbanegård´s personaleblad "GÅRDEN" (det kan næppe gøres bedre, og hvorfor så selv forsøge at opfinde "den dybe tallerken" een gang til ??? ).  Evt. er teksten suppleret med egne eller andre kollegers oplevelser/erindringer/erfaringer.

 

 

 

Litteratur / Kilder.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gb/gaarden.jpg DSB: "GÅRDEN" - København Gb´s personaleblad i 1960´erne.

De danske Statsbaner, 1847 - 1947. DSB´s jubilæumsskrift, 1947.

Jernbanestationer. P. H. Bendtsen.  Akademisk Forlag, 1963.

Københavns banegårde.  København H.  1. december 1911-1986. bane bøger 1986.  ISBN 87 88632 14-8.

 

 

- o 0 o -

 

- o 0 o -


Forrige side: Post L.
Næste side: Togekspeditionen.