Tjenesteboliger / ledvogterhuse m.v.   --   (Eksempler)

(Eksempler på tjenesteboliger / ledvogterhuse.)  

 

 

Trekronergade, København SV.

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gas/171.i.15.dsb-trekronergade-overkoerslen.sept.1962.jpg

Trekronergade,  ledvogter-boligen/ "-posten".    --   September 1962,

Efter passagen af DSB´s Central-værksted og Enghavevej, syd om Vestre Kirkegård passeres lidt længere mod NV  ovenviste Trekronergade.  

 

Om denne overkørsel skriver Bent Jacobsen i bogen: Kultog til gasværket"bane bøger", at efter indstillingen af kørslen med kul, forlagdes DSB-sporene / Godsforbindelsesbanen til sydsiden af posten / ledvogterhuset.

En af denne side´s læsere har skrevet følgende:  "Jeg kan fortælle, at ledvogteren i Trekronergade, havde køreskole ved siden af arbejdet som ledvogter. Jeg kørte selv i den hvide Opel Olympia, der ses meget tydeligt på et af billederne fra Trekronergade ( og jeg bestod ). "

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gas/171.i.14.dsb-trekronergade-overkoerslen.sept.1962.jpg

Trekronergade set mod nord . . .       I baggrunden en bus, linie 36.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gas/171.i.16.dsb-trekronergade-overkoerslen.sept.1962.jpg

og mod syd.

 

På billederne er Godsforbindelsesbanens spor forlagt syd om ledvogterhuset, hvilket skyldes anlægget af Køgebugtbanen. Der skulle anlægges et hævet banelegeme for både Køgebugtbanen og Godsforbindelsesbanen for at begge baner kunne nå op over Sjælør Boulevard, der udgjorde en ny, længe planlagt vejforbindelse mellem Valby og Sydhavnen. Ved Trekronergade-overkørslen var der derfor fremover kun brug for en stitunnel. For at kunne anlægge stitunnelen i den forholdsvis smalle gade måtte biltrafikken afbrydes og bustrafikken ad Trekronergade i form af linje 36 ”Vigerslev Ringlinje” omlægges. Indtil anlægget af stitunnelen var kommet så langt, at Godsforbindelsesbanen kunne læges op på denne, opretholdtes overskæringen som en bevogtet stiovergang. Til slut blev den sydlige ende af Trekronergade omdøbt til ”Strømmen” – vist nok med reference til Gåsebækrenden. Denne rende fulgte Godsforbindelsesbanens sydside fra Gl Køgevej og drejede mod syd mod Kalveboderne langs vestsiden af ”Strømmen” i en åben grøft. På GIs ”Turistkort over København og omegn” fra 1969 anvendes det nye gadenavn ”Strømmen” og linje 36 i retning mod Toftegårds Plads kører ad Gl. Køge Landevej-Carl Jacobsens Vej-Trekronergade medens linje 36 i retning fra Toftegårds Plads kører ad Trekronegade-Carl Jacobsens Vej-Sjælør Boulevard-Ellebjergvej. Samme år blev linje 36 nedlagt og linje 37, der hidtil havde kørt ad Ellebjergvej-Gl. Køge Landevej omlagt til Sjælør Boulevard-Carl Jacobsensvej-Trekronergade, formentlig for ved åbningen af Køgebugtbanen i 1972 at sikre gode omstigningsmuligheder ved den nye Sjælør station til busforbindelsen til Amager. (Det er da også en bus, linie 36, der ses på billedet ovenfor.)

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gas/171.i.13.dsb_e_999_v.trekronergade-overkoerslen.sept.1962.jpg
DSB E 999 passerer Trekronergade-overkørslen, syd om ledvogterboligen, på vej mod Gb.
September 1962.

 

Stitunnelen blev udført tilstrækkelig lang til, at der kunne anlægges yderligere to spor syd for Godsforbindelsesbanen. Den yderligere plads skulle give plads til et sporskifteparti, der dels udgjorde vestenden af en ny ankomstrist mellem Enghavevej og Strømmen, dels den østlige tilslutning af særskilte godsspor til Avedøre Holme og Grønttorvet. En gammel projektplan fra 1965 viser, hvordan dette område var tænkt anlagt. Risten og sporet til Grønttorvet blev formentlig anlagt ca. 10 år efter Køgebugtbanen, men risten blev aldrig tilsluttet hovedsporene og kom derfor heller ikke til at virke efter sit formål. Den kom alene til at fungere som opstillingssspor, formentlig fordi tilslutning krævede det nye sikringsanlæg på Godsbanegården, der aldrig kom.

Godssporet til Avedøre Holme - der var en del af en plan for betjening af dette nye udviklingsområde, der også omfattede S-togs-betjening i form af en afgrening fra Ellebjerg st - nåede kun at blive udført i form af plads på broen over Ellebjergvej og noget af banelegemet syd for Ellebjergvej inkl. en spiling af de to S-togsspor (ligger der endnu). Derimod forsvandt Grøntorvsporet med anlægget af forbindelsesbanen til Øresundsbanen og Ringbanen.


DSB C 712 på Godsforbindelsesbanen, med taget af Trekronergade-ledvogterboligen i baggrunden over
hjælpetoget.   --   1963. 

Foto: Sven Fut / Arkiv: Tommy Nilsson.

 

 

 - - - 

 

Rolighedsvej, Frederiksberg.

På Rolighedsvej på Frederiksberg lå indtil ca. 1990 dette lille ledvogterhus -efterhånden helt indeklemt mellem stedets store nybygninger.

I hine tider var der her en skæring mellem Rolighedsvej og den lille "godsforbindelsesbane", der forbandt Frederiksberg station med den gamle / første Nørrebro station - udenom København H (Københavns 2. hovedbanegård).

Denne lille forbindelsesbane blev nedlagt ved Nørrebro stations nedlæggelse og "flytning" til den nuværende "højbane" omkring 1930. 

Den 15. maj 1930 påbegyndtes driften på højbanen hvorved næsten samtlige Københavns niveau-overskæringer kunne nedlægges.


Billedet er desværre meget mørkt, men giver vel et lille indtryk af boligens størrelse. (Fotograf ukendt)

 

Skønt overkørselens nedlæggelse i 1930, stod huset altså helt til ca. 1990.

 

 - - - 

 

Et banearbejderhus ved Snekkersten station.

For en lille måneds tid siden, påbegyndtes en en længere diskussion på:
http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?mode=thread&id=22349#p22362   omkring et gammelt foto (nedenviste) af et banearbejderhus, hvilket og dets beliggenhed.  

Banearbejderhus.

På et tidligt tidspunkt kom dette hus -Hus 24 E, Snekkersten- ind i diskussionen:

Hus 24E, Snekkersten.   Foto: Street view.  Juni 2012.

 

Tidsskriftet "ARCHITEKTEN  --  Meddelelser fra akademisk Architektforening" skriver d. 4. januar 1913 (i en artikel om tjenesteboliger på Kystbanen) bl.a:

 Huset, som det blev vist i "SIGNALPOSTEN"  1990 nr. 2.

 

(...)

"I Snekkersten opførtes det første fritliggende Enkelthus (i denne serie huse - evp-bem.).  Man havde hidtil i Enkelthusene i Reglen kun haft 2 Værelser og Køkken, stundom dog tillige et mindre Loftsværelse, endvidere et lille fritliggende Udhus med Brændselsrum og Retirade. Vi ønskede at kunne samle alle Rum under et Tag, og det viste sig, at dette kunde gøres lige så billigt som at bygge med fritliggende Udhus. Hvor pladsen er begrænset, er det en stor Fordel at have alle Rum i Forbindelse under et Tag.  Den disponible Plads bliver herved i Virkeligheden større, selv med samme Kvadratindhold, idet man faar større Albuerum, større daglig Nytte af og bedre Mulighed for til det yderste at udnytte det hele under et.  Enkelthusene kom nu til at indeholde Entre med Trappe og fast Skab under denne, 2 Værelser, Køkken, Spisekammer med Lem i gulvet til et lille forsænket Rum, hvor man om Sommeren kan opbevare Øl, Mælk o. lign., endvidere paa Loftet et rummeligt Værelse og Tørreloft; endelig i den lave del af huset et lille Vaskerum, der danner Køkkenentre, samt et Brændselsrum og en Retirade. Efter denne Plan er der efterhaanden med nogle mindre Modifikationer bygget ca. 30 Stk.  Enkelthuse ved forskellige Stationer paa Sjælland og Fyn samt i Jylland."

(...)

 

Det blev herefter vist, hvordan det måske så ud i dag.  Det kan man så se herunder:

Hus 24E. Snekkersten, set fra gaden ---^ og fra banen ---v.   --   30. marts 2015.  

 

- - - 

 

Lille Skensved,  Sjællandske sydbane.

 

Lille Skensved. Et tilsvarende hus set fra Pektinfabrikken i Lille Skensved. Man er ikke i tvivl om, det er et "banehus".

 

 

 

 

Se huset i model - 1:87 - nederste på siden.  ---v

 

Tak til Thomas Boberg Nielsen og Højelse Sognearkiv v. John Andersen.

 

På siderne:  (Klampenborg) - Rungsted. og  (Rungsted) - Helsingør.  er der flere eksempler på ledvogterboliger, ikke denne type, men de for kystbanen specielle og aktuelle.

 

- - - 

 

Snekkersten  --  2015.

Dobbelthus som banearbejderbolig eller "bare" bolig for noget af stationens personale ????   
Vejside-fotos.   ^---vv

 

 

 

 

 

 . . . og et enkelt foto set fra banen / perronen på Snekkersten station, 30. marts 2015.

 

 

  - - - 

 

 

Birkerød / Høvelte trb.

Forældredag på Høvelte Telegrafkaserne.  Toget er ankommet og afventer forældre og kæresters tilbagekomst . . .

. . . S 738.   --   Maj-juni 1960.  Der er lagt overgangsbroer ud ("landgangsbroer" ---  vogn - jordperron) ved det primitive Høvelte trb.

 

 

Maaløv - Veksø (Frederikssundsbanen).

Frederikssundsbanen mellem Maaløv ---> og kort inden Veksø station <--- ligger (lå) der et lille baneformands- eller ledvogterhus ("lå" = huset ligger der endnu, men det er ikke længere tjenestebolig).

(Kort: Kort- & Matrikelstyrelsen)

 

Selvom jeg aldrig har boet i nærheden, har jeg lige siden jeg var 10-12 år haft "et godt øje" til det lille hus. Engang omkring 1950 tog min onkel mig med på en motorcykeltur fra Brønshøj til Frederiksværk ad Frederikssundsvej til Frederikssund og derfra videre til Frederiksværk.  Jeg skulle sidde i sidevognen på hans Nimbus. Det er dog ikke meget, jeg husker fra denne sidevognstur.  Det jeg bedst mindes er, at vi holdt stille i vejkanten her eller et sted lige i nærheden. 

Her så jeg i det mindste huset, og blev meget betaget af det (beliggenheden ?). Med min senere tilværelse i tankerne, kunne jeg forestille mig, at det har været den nære beliggenhed - lige op til jernbanen. Lige noget for en toginteresseret dreng.

Jeg var dog åbenbart ikke den eneste, der faldt for det lille hus:

Ledvogterhus / baneformandshus v. Veksø. Tegning: Mads Stage. "Det danske Land", Nyt Nordisk Forlag. 1960.

 

( Bemærk -------^------ afstandsmærket og den lille "hytte" herover.  Måske mere en baneformandsbolig, --der var tilsyneladende kun led.  Se afstandsmærket i moderne udformning på foto nedenfor fra 30. juni 2015 ---v )

Stor var min glæde, da jeg en dag -som voksen- i en bog fandt en Mads Stage-tegning af huset.  Jeg var straks klar over, at det var "huset" (teksten til billedet forklarer det også, men så langt var jeg slet ikke kommet).  Da vi senere "fik" vores lille Mascot kørte vi da forbi nogle gange, men . . . . . (enten var der ikke tid, eller man havde ikke lige kameraet med).

På en sen eftermiddagstur med S-toget til Frederikssund i 2003 fik jeg da taget et billede ! ! !  Desværre har den automatiske afstandsindstilling (formentlig) desværre stillet skarpt på glasruden, snarere end på huset. Hertil var toget i fart, der ikke har gjort forholdene bedre.

Fotograferet fra S-toget i fart - gennem glas.   --   30. december 2003. 

 

2015.

Huset set fra S-toget i 2015. Nu står det ikke længere alene.   --   30. juni 2015.   ^---vv

(Sådan er det bare -med et mindre, digitalt, kamera. Man trykker på knappen, og inden apparatet får stillet skarpt, kommer der lige noget i vejen.) På den anden side -når det nu skulle være- så viser det, at afstandsmærket, der anes på Mads Stage-tegningen øverst- stadig står på samme sted (omend i fornyet / moderniseret udgave).

 - - - 

 

 -

 

Knudstrup v. Sorø  --  Sjællandske vestbane.

DSB. Den fhv. dobbelte ledvogterbolig, Knudstrup  --  her dog rockerborg.  Sorø.   --   15. maj 1992.

 

 - - -

 

Kalvehavebanen --  Vordingborg-Kalvehave -- KB.

Bag remisen i Kalvehave, på begge sider af hovedsporet, lå ialt 9 funktionærboliger. Disse var opført i "banens ungdom", for at have tiltrækkende boligforhold til det nødvendige personale.




Fotos: April 1962. Jens Bruun-Petersen. 

Overfor stationsbygningen (mod vest) lå en 10´ende funktionærbolig.

 

Øverst, nord for stationsbygningen og remisen, ses de 9 tjenesteboliger for -formentlig- mere underordnet perso-nale og nedenfor, skråt til venstre, for stationsbygningen ses del 10´ende funktionærbolig, formentlig for en overordnet funktionær (remise eller bane).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 - - - 

 

Nakskov-Kragenæs Jernbane (NKJ)

Branderslev trb. / Branderslev Ladegårdsvej - ca. km 3,5 


Skitse over sporkrydsningen mellem roebanen og trinbrættet ved Branderslev Ladegårdsvej.

Uofficielt trinbræt, men dog ikke mere uofficielt, end at det er udstyret med trinbrætsignal ! ! !

Perron og bane mod Nakskov. 
Trinbræt med hovedsignal ! ! ! - - - Nu har man set det med.

Årsagen til dette er niveauskæringen med roebanesporet til Nakskov Ladegård. - - Også her skal sikkerheden være i orden.



Hovedsignal, perron med trinbrætsignal . . .
. . . . .   
. . . og signalpasser-huset i baggrunden. Nydeligt -- Lige til modeljernbanen.  

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Til højre ses overskæringens betjenings-apparatur.

 

Atter skal sikkerheden være i orden, og inden der har kunnet køre roetog over normalsporet har man skullet stille signalvingen på stop ved hjælp af håndtaget og trækstangen, der ses på signalmasten. Derefter har man formentlig kunnet udtage en stor nøgle, som man så har kunne benytte til at låse trækbukken i forgrunden op med.

Huset var formentlig samtidig bolig for den lokale baneformand.

 . . . . . .
Gennem overdækkede kanaler, har man ved hjælp af trækstænger, haft mulighed for at bringe de to små "sporskiftetunger", der ses på billederne herover, i kontakt med roebanesporets brudte skinnestrenge, og der har være mulighed for at passere normalsporet.

Billederne viser også ganske tydeligt, hvordan de små "sporskiftetunger" udenfor "roebane-togtid" er stillet og fastlåst, således at et evt. roebanetog vil blive afsporet og gå i stå, inden det nåede frem til normalsporet.

Beskrivelser af anlægget omtaler, at der skulle lægges nogle løse, transportable skinnestykker over normalsporet, medens roe-kørselen stod på ! ! ! - Jeg har lidt svært ved at forestille mig denne anordning, og kunne egentlig bedre forestille mig en ganske almindelig sporkrydsning, måske i forbindelse med lidt nedsat hastighed på normalsporet ??? 

På optagelsestidspunktet for disse fotos (1967), kan man desværre ikke længere se, hvordan det kunne have været udformet, medens roebane-overkørselen var i brug. Det kunne se ud som om, NKJ´s baneafdeling har været ude og fjerne et og andet, medens de samtidig rettede normalsporet op ???

I øvrigt skulle denne niveauskæring trafikbane / roebane have været den sidste i brug værende af sin slags i Danmark. I roebanernes "bedste år" havde Nakskov-Rødby Jernbane (NRJ) 7-8 stykker, Maribo-Torrig Jernbane (MTJ) 2 stk, og NKJ 2, hvoraf den ene nu er nedlagt, og denne således blev den sidste.

 

 - - -

 

Vodskov-Østervrå Jernbane (VØ).

Bemærk --^-- den lille bygning herover, i fotografiets venstre side. ---v

Den ovennævnte "lille bygning", --et forhenværende ledvogterhus, idet banens forløb -mod Østervraa- var over vejen her, og langs ad og på venstre side af den nuværende indkørsel.   --   24. august  1965.

De to bygninger, stationsbygningen og ledvogterhuset, eksisterer stadig i vore dage, men området er ombygget til ukendelighed, bl. a. fordi bane og stationsareal er ombygget til en forsænket omkørselsvej.  Et "klik" på f. eks. nutidens Google-luftfotos kan anbefales.

 

 - - - 

 

Thisted-Fjerritslev Jernbane (TFJ).




Landlyst trinbræt. Perronen for tog mod Thisted.    Set mod Fjerritslev.    --   1. april 1969.
I baggrunden, bag "Sjørring-vejen", ses perronen for tog mod Fjerritslev.   Det hvide hus til højre, er ledvogterhuset.



Perronen for tog mod Fjerritslev.     Set mod Fjerritslev.   --   1. april 1969.
Tjenestebolig for TFJ ???

 

 

  Gøttrup trb. 

 


Selvom banens 50-års jubilæumsskrift oplyser, at der kun er opført een ledvogterbolig langs banen, lå der alligevel endnu een i Gøttrup. I det mindste er stilen givetvis Heinr. Wenck, omend den måske synes at være opført senere, jfr. det anderledes valg af byggematerialer.

 

 - - - 

 

Viborg-Aalestrup.

Overkørsel og fhv. ledvogterhus for Kirkebækvej nord for Viborg . . .

 

. . . set mod syd, mod Viborg.   --  Maj 1975 . . .

 

 . . . og mod sydøst / Viborg  --   1. maj 2011.   ^---v

Foto: Th. Rithmester.

 

 -  -

 

. . . og i model:

HUS 24 E, Snekkersten.   --   Juni 2012.

 

Samme hus i størrelse 1:87 / H0.   ^---vv

 

Huset i model - 1:87, som det blev bygget efter ovenstående tegning.

 

Lige til modeljernbanen

 

. . . og så til noget helt andet:

Emnet er det samme, men . . . . ! ! ! ! ! 

 

- o -