Syrevej

4,5 km – 7,5 km.

 

Allerede nogle hundrede meter før man når Syrevej station, begynder de(t) første sidespor ind til de gamle arealer for bl.a. Dansk Svovlsyre & Superfosfat Fabrik, der i tidens løb har været har været mere eller mindre forbundet med spornettet for Syrevej st.

De sidste rester af det nordlige sidespor ind til det store areal for Dansk Svovlsyre- & Superfosfat Fabrik ved nuværende Hedegårdsvej. Billedet er set nod nord (Amagerbro)
13. april 2004.



Som nævnt i indledningen, blev der ikke fra begyndelsen bygget en station ved Syrefabriksvej i Kastrup. De første opstillings- og sidespor var anlagt allerede fra banens åbning, men man regnede med, at den papirmæssige ekspedition kunne foretages fra Kastrup station. Her havde man tilsyneladende forregnet sig, og allerede et år efter åbningen af banen, måtte man også åbne en station her med navnet ”Syrevej”. Stationsbygningen er dog ikke -som de øvrige- tegnet af DSB´s arkitekt Heinr. Wenck.

 


De store godsmængder til stationen gjorde det nødvendigt at anlægge en betjent station også her, og som allerede tidligere nævnt opstod her et ganske stort sidesporsnet i årenes løb.

 




Syrevej stationsskilt, maj 1957 …………………………………...…...og sporplan omkring 1950´erne.


Stationsbygningn, maj 1957.



AB 6 krydser Syrefabriksvej ....
.... en januardag i 1960.



St.bygningen, som den så ud ...

.... en junidag i året 1960.

Vejfacaden ... ca. 1960.
Foto: Helge Erlandsen.
Stationsbygningen og AB 1, ...
.... d. 4. september 1966.
set hen over Syrefabriksvej
mod stationen og Amagerbro.

 

I min drengetid kørte jeg af og til på cykel enten til Kastrup Lufthavn, for at stå som ”klistret” op ad hegnet og se på datidens store flyvemaskiner, DC 3, og 4, ”Skymaster” og ”Cloudmaster”, og hvad de nu hed alle sammen, eller måske helt til Store Magleby og Dragør.


På disse ture kom jeg (vi) bl. a. forbi de store kemiindustrier på Amager Strandvej, Dansk Svovlsyre- & Superfosfatfabrik, Aktiesekskabet for Kemisk Industri m. fl. Jeg kan huske, at vi kørte over deres spor fra virksomhederne på landsiden af vejen til diverse oplags- og afskibningsanlæg på vejens søside. Samtidig kan jeg -her i skrivende stund- genkalde mig den gennemtrængende, stærke ”syrelugt”, der altid hang over området.


Desværre var det længe før ”fotograferingens tidsalder” for mit vedkommende, men -som anført i litteraturfortegnelsen- kan jeg henvise til bogen ”Damptog til Dragør, Amagerbanens historie”. Her er flere gode fotografier fra disse virksomheder.

13. april 2004.
Der er ikke meget tilbage af Syrevej station ...
... helt nøjagtigt: Intet.




Sidespor på Syrevej st.

 

En nøjagtig gennemgang af alle stationens sidespor, anlægs- og optagelstidspunkter og nøjagtige planer for disse, må vist siges, at falde uden for denne ”side”s rammer.


Tillad mig at henvise til det udmærkede hæfte: ”AB sporplaner” skrevet og tegnet af Morten Flindt Larsen i 1987. Her er et utal af sporplaner fra samtlige stationer med angivelser af langt de fleste af disse oplysninger. Se nærmere herom i den afsluttende litteraturfortegnelse.




A/S Dansk Svovlsyre- og Superphosphat-Fabrik begyndte sin virksomhed med fabrikation af svovlsyre og superfosfat i 1892. Grundlaget for virksomheden var den tidligere ”Albertis Svovlsyrefabrik og Amager Baker-Guano-Superfosfat-Fabrik” i Kastrup. Denne virksomhed var anlagt allerede i 1875.



DS&SF, Kastrup ca. 1948.

Motorlokomotiv til intern transport
på såvel Syrefabrikkens område, som ned til udskibningsbroen. ”Muggebikken”, som den hed i daglig tale køres her -i 1929- af en af fabrikkens medarbejdere, Cornelius Madsen.

Mange af færdigprodukterne
viderebefordres pr skib fra egen udskibningsbro i Øresund.

 

På det store fabriksareal var der -foruden normalsporsnettet, der havde forbindelse til Amagerbanen- et større 1000 mm smalsporsnet, som krydsede Amager Strandvej, og endte ved virksomhedens egen udskibningsbro i Øresund.


. . . . . .
Tv: Læsning/losning af syreballoner fra udskibningsbroen omkring 1930. Lægter med gods -fra større opankrede skibe ude i sundet- blev slæbt ind til udskibningsbroen af en slæbebåd. Med håndkraft hejste man godset op af lasten og tømte det over i smalsporsvognene.

Th: Efterhånden overflyttedes flere og flere produktioner til virksomhedens mange andre fabriksanlæg rundt omkring i landet, og den lille udskibningsbro blev overflødig. Midt i 1970´erne blev de sidst rester fjernet i forbindelse med anlægget af den daværende strandpark.

 

Aktieselskabet for Kemisk Industri blev startet med det hovedformål at nyttiggøre gasværkernes biprodukter, bl. a. ved at aftage gasrensemassen, der kan anvendes til fremstilling af svovlsyre. Virksomhedens arbejde med tjære førte først til fabrikation af tagpap, dvs. tjære- og asfaltpap, og senere også til fabrikation af vejtjære. Senere kom andre byggematerialer til, f. eks. glasuld.


Aktieselskabet for Kemisk Industri.
I billedets højre side ses i baggrunden det inderste af udskibningsbroen.
Ca. 1948.
Illustrationer DS&SF-skrifter.



Østysk/DR-krukkevogn til syretransporter beregnet for DS&SF, her dog fotograferet på Amagerbro station ca. 1955.
Foto: P.E. Clausen, DMJK.


http://www.mjk-h0.dk/evp_AB/dssf-aki-1.jpg

Tegningsskitse visende de forskellige smalspor omkring 1921.

(Morten Flindt Larsen, ”AB sporplaner”, 1987, bane bøger )

 

"Skitsen af sporforløb over DS&SF (fra Morten Flindt Larsen, ”AB sporplaner”), viser rent faktisk "Aktieselskabet for Kemisk Industri".  Nederst i højre hjørne er der et sporskifte mod det de kalder "A/S for Kemisk ...) som i virkeligheden er mod DS&SF. En forveksling fra tegneren (i 1921?). AKI lå nord for Syrevej/Vægtergangen og DSSF lå syd for", således skriver en af sidens læsere, og sender nogle interessante betragtninger. Se nedenfor:

http://www.mjk-h0.dk/evp_AB/dssf-aki-2.jpg http://www.mjk-h0.dk/evp_AB/dssf-aki-3.jpg

Udsnit af ovenstående:  Det nordøstlige hjørne af området som tegnet på ovenstående skitse(tv), og som jeg fandt det den 16. juni 2004 (th). Umiddelbart synes der at være en vis lighed mellem sporforløbene, til trods for, at der er  over 80 år mellem iagttagelsestidspunkterne.

Min egen skitse fra 2004 gør på ingen måde "krav på" at være korrekt, idet den er tegnet en eftermiddag, på et område, hvor der vist nok stod "Adgang forbudt", men hvor lågen stod gabende åben, og inviterede til nærmere studier.  Måske så jeg nok så meget efter de folk, der kørte med en gummiged noget længere nede mod Amagerbanen, men samtidig er det umuligt at total-opmåle et så stort område, uden at have mere tid til rådighed, end jeg havde.  Ved næste besøg kort tid efter, var porten forsvarligt låst ! ! !

Man synes at kunne genkende sporresterne af et par af de 1030mm-spor, som Morten Flindt Larsens skitse angiver.

En af denne side´s læsere har vist mig nogle meget interessante "samkøringer" / sammenkopieringer af MFL´s ovenstående skitse og fotos fra "google earth", hvoraf der fremgår en forbavsende flot overensstemmelse mellem skitse og nutidens virkelighed set fra satelit.  Desværre forbyder diverse ophavsrettigheder, at jeg kan vise disse fotos her på siden, men prøv det evt. selv.

Det må vist siges at være spor-arkæologi på et højt plan, men MEGET interessant.

Er der noger blandt sidens læsere, der ved, hvornår produktionen derude rent faktisk stoppede og stedet blev forladt?



Tv: 1000 mm-sporrest i det nordøstlige hjørne af grunden.
Th: stump af en ”dobbeltskinne”, formentlig en del af en ”overkørsel”, hvor den ene skinne har tjent til at holde sporet rent for diverse uvedkommende materialer.
16.juni 2004.



Tv: Den nordvestligste af de to små vogndrejeskiver (?)

Th: Det krumme spor til den anden vogndrejeskive (?) den, hvor der står et mindre træ midt i hullet efter ”skiven”. Bagved anes det tilsvarende rette spor mod ”skiven”.
16. juni 2004.



Omkring 1983 var det slut.

Området gik i forfald, og bygningerne blev efterhånden revet ned. I dag ligger næsten hele området ”øde” hen.

 


Nogle af stationens mange sidespor, efter passage af Syrefabriksvej, set... ...fra Syrefabriksvej mod Kastrup.
Det er sidesporet til DS&SF
der ses til venstre, i midten af billedet, Nedenfor ses ...
... samme areal
fotograferet 13. april 2004. Frodigt ser det ud, men efter sigende er der også "saft og kraft" i jorden derinde.

Her er det sidesporet til AKI, der ses til venstre i billedet.


Et ”tilbageblik” fra toget ...
... mod Syrevej st, hvor det ene sidespor ind til AKI ses midt i billedet, til højre, medens det andet ”løber ud” i bunden af billedet.



DSB-cirkulære fra 1975 med skematiske sporplaner for området Italiensvej – Saltværksvej.



Amagerbanen set mod nord fra Søvænget, april 2002.
Foto: Allan Meyer, Kastrup.


Saltværksvej



Mellem Syrevej og Kastrup stationer, ca. 400 meter før Kastrup, lå i nogle få år efter banens åbning et trinbræt ”Saltværksvej”.


Formentlig både på grund af manglende bebyggelse, men også på grund af den korte afstand til Kastrup station, blev trinbrættet ingen succes, og det blev hurtigt nedlagt.

Amagerbanen set hhv. mod nord ... ... og mod syd fra Saltværksvej, april 2002.
Fotos: Allan Meyer, Kastrup.

 


Kastrup

6,1 km - 5,9 km

 


Stationsskiltet, maj 1957 ……................................................................... og sporplanen.

Kastrup; by på Amagers østkyst. Egen havn med fiskeri. Siden 1918 selvstændig kommune (med 2950 indb. i 1921). I vore dage er Kastrup en del af Tårnby kommune, men rådhuset ligger dog i Kastrup.

De første industrier blev anlagt her allerede i 1700 tallet, først et kalkbrænderi på basis af kalksten fra Saltholm. Derefter et teglværk og en fajancefabrik. Ved havnen ligger Bryggergården, hvor Christian V boede under jagterne på Amager, og gården blev senere hovedhus på fajancefabrikken.

Yderligere en del industri med flere store fabrikker, (Glasværk, Syrefabrik o. a.) kom siden til Kastrup-området. I 1847 etableredes f. eks. Kastrup Glasværk, der senere kom ind under Holmegaards Glasværk, men dog nu for længst både er lukket og nedrevet, ligesom flere af områdets andre store virksomheder.

Kastrups gamle industrihavn
med Kalkværket i det gamle Kastrup Værk omkring år 1900. Kalken blev brændt i de to runde ovne.
I 1906 byggedes et nyt kalkværk syd for den nuværende vej, Ved Havnen.

Også på det gamle Kastrup Glasværk var der
smalspor til intern transport. Her ses et par arbejdsmænd udenfor en af de bygninger, der på Glasværks-sprog kaldes for en ”Hytte” (Hytte 2, ca, år 1900).

Gamle funktionærboliger for Kastrup Glasværk.

Helt specielt var det, når man -på sine cykelture-, kom forbi det nu nedrevne Kastrup Glasværk. Her kunne man stå på fortovet og betragte en af de store flaskemaskiner, medens den ”pustede” flasker (øl- eller lignende flasker). Af en eller anden grund var der et stort ”hul” i muren mellem maskinen og fortovet. Om det var af udluftningsmæssige årsager, eller det var fordi, at vi andre så kunne se fremstillingen af flaskerne, ved jeg ikke.

Det var imidlertid meget interessant at se maskinen ”fange” en klump rødglødende, næsten flydende glasmasse, puste luft i den i en flaske form, og ”spytte” en færdig, næsten glødende flaske, ud på et transportbånd bagefter.

I 1887 anlagdes Kastrupfortet som forsvar for farvandet mellem Kastrup og Saltholm, et led i Københavns gamle søbefæstning. Fortet er nu -gennem efterhånden mange år- et særegent parkområde.

Syd for byen ligger den store Københavns Lufthavn i Kastrup, der oprettedes i 1920´erne, og til stadighed er udbygget, som det allerede er nævnt.

I den sydlige udkant af bykernen lille den gamle ”Kastrupgaard”, en herregårdslignende bygning med en statelig portfløj. Den blev opført i 1700-tallet af kgl. bygmester Jacob Fortling, som hans beboelsesejendom. Han havde fået privilegier på at bryde kalk på Saltholm, og var den, der anlagde, det ovenfor omtalte kalkbræderi. Gården er nu indrettet som kunstmuseum.

 

Et udflugtstog ankommer til
Kastrup d 4. september 1966, ...

... og et andet udflugtstog, dec. 1972.
Foto: Allan Meyer, Kastrup.

... Men egentlig begynder det hele jo meget tidligere....

Persontog mod Dragør og ...
... godstog med latrinvogn bagest
mod Amagerbro, begge postkort fra ca. 1910-15.

Kastrup station, gadafacaden, formentlig også omkring 1910-15.

Udkørselen mod Dragør, 1938.
Foto: Taarnby Lokalhistoriske Samling.

.

Stationsbygningen, maj 1957.
Disse og de følgende fotografier af bygninger vil blive vist som ”en tur rundt om stationen”, ”med uret”.

Her ses stationen i juni 1960. . . . .

”Stationen ubetjent”
viser indkørseslsignalet, og sådan stod det i mindst 25 år efter persontogstrafikkens ophør.
Alle andre signaler var for længst afmonterede og fjernede, --hvorfor så ikke dette ???

Bemærk her, og på flere af de følgende fotos, det hvidmalede felt -der er malet på stationens nordgavl- som ”baggrundsplade” for at gøre det mørke indkørselssignal -for indkørsel fra Amagerbro- bedre synligt på den hvidmalede baggrund.

Farvebilledet: Nu er masten faldet, og kun "roden" står tilbage.
5.maj 2004.

Signalets højde var 6,75 meter hvilket i størrelse 1:87 -H0- giver en højde på 78 mm.
Tegning af signalet: Niels Peter Fenger.

Perron og indkørselssignal, ca. 1964.
Stationsskiltet er blevet malet op i de oprindelige farver. 4. september 1966.

Rundt om stationsbygningen……,
... og lidt af en Amagerbane-bus...

.

Herefter en rundgang på st.arealet,...

"Rester" af kreaturfold i Kastrup.
Folden lå i vinkelen mellem havnesporet og stationens øvrige spor. Af papirer i AB´s arkiv fremgår, at folden nedbrændte den 13.07.1969.

Foto ca. 1966. Arkiv: Helge Erlandsen.Egentlig skulle man måske ikke tro, at der ville være behov for kreaturfolde på Amagerbanen. Opdræt af kreaturer på Amager er vist ikke det, der står mest om "i bøgerne".

Af papirerne i forsikringssagen i anledning branden, fremgår imidlertid, at der er tale om en kreaturfold til opstaldning af dyr, der ankommer med tog på vej til græsning på Saltholm.

Senest blev bygningen anvendt af Baneafdelingen til oplag.

Oprindelige tegninger af Tømmerup og Store Magleby stationer viser imidlertid, at også disse havde kreatur- eller svinefolde ved banens anlæg.

Stationsarealet set mod ”Dragør”, ...
...ca. fra Skøjtevej mod stationen
og fra et sted tæt på banens endepunkt, stadig mod stationen.
Sidst et foto af banens endepunkt,
”End of the line”, lidt syd for Skøjtevej. Alle fotos: 4. september 1966.


AB nr 8 ankommer med et godstog
... en septemberdag i 1967…..
... og kan stadig tiltrække et par
små drenges interesse.

Foto.... Der kan være meget vand i vandkasserne på en F-maskine, når der skal fyldes efter med en haveslange.

DSB-cirkulære med Kastrup´s
skematiske sporplan i 1975.

Til slut en tur rundt om stationsbygningen en dag i juli 1979.


Der er ikke mange spor tilbage ...

Gadefacaden mod "Ved stationen",
hvor der stadig er postekspedition ... ... og varehus.
Bemærk, at indkørselssignalet stadig ikke er nedtaget.

Banemærke stemplet på Kastrup station d. 18. juni 1966.

Medens ”vor rejse” fortsætter mod Dragør, kører AB 1 efterfulgt af rejsegodsvognen E 2 mod Amagerbro, juni 1959.

.




Kastrup Havn


Dansk Porcelænsfabrik under opførelse i 1917. Til venstre ses begyndelsen af Kastrups havnebane.
Bygningen blev senere overtaget af cykelfabrikken "Hamlet", og ejes siden 1984 af SAS.
Foto: Taarnby Kommunes Lokalhistoriske Samling.

Rangering med MH til Kastrup Havn,
15. juni 1979.

Egentlig er de to fotos taget i -stort set- samme synsretning, blot er farvebilledet taget noget tættere på og ca. 50 år senere. Bemærk de samme små vinduer i den lille sidebygning.

Kastrup havn, her set langs sporet ´Ved Havnen´, juli 1979.

På grund af en kamerafejl blev fotografiet desværre MEGET overbelyst, men medtages dog alligevel i en efterbearbejdet version. Det er vel nok bedre end intet foto.

. . . . . . . . . . . . . . . . .
Tv: Atter sporet langs ´Ved Havnen´, -til dels samme motiv som ovenfor- blot fotograferet fra en rangerende DSB MH.
Th: Igen samme spor, men set i modsat retning, mod Kastrup station.
15. juni 1979.

Indkørel fra Havnen til Kastrup st,
15. juni 1979.

.


.

Lufthavnen trb.

6,9 km -- 5,1 km

Trinbrættet ved Kastrup Lufthavn, der først blev oprettet i 1927, fik ikke nogen lang levetid, idet det atter blev nedlagt med persontrafikkens indstilling i 1938.

På grund af den tyske besættelse i årene 1940 – 45, blev trinbrættet ikke genåbnet sammen med genindførelsen af persontrafikken under krigen.


Tv: Kastrup Lufthavn som den så ud i 1938 og….
th ....i 1948.

Allerede på de ti år er der sket en stor og synlig udvikling. Det skulle blive ”værre” endnu, set med Amagerbanens øjne.

 

- o 0 o -