Sydfynske Dampskibsselskab.

 

( Midlertidigt:

A/S Dampskibsselskabet "Ærø",  Ærøskøbing og

A/S Rudkøbing-Vemmenæs færgerute,  Rudkøbing.   Nedenfor )

 

  . 

SFDS-færger og ruter.   --   1958.

 

 

 

 

"ÆRØBOEN",  

Svendborg-Skarø-Drejø-overfarten   --   1999.

Læ. 29,5 m, br. 7 m og dybg. 1,7 m.   Færgen kunne medtage 110 passagerer og 12 personbiler og havde 3 mands besætning. 

M/F Ærøboen. Københavns Sydhavn.   --   Januar 1999.

 

 

 


D. 2. september 1993 kæntrede færgen i færgelejet i Skarø havn, da en traktor med påhængsvogn skred sidelæns på det glatte dæk.  Det viste sig efterfølgende, at færgen havde haft overlæs. Færgen blev kort efter bjærget af Dansk Bjergning og Bugser, Hobro, men kom aldrig i fart igen.

 

Der kom endnu en mail:

"Hej Erik V.

Måske noget for dig: "Vagn i København 4" ca. 16:30: Skarø-Drejø færgen under ombygning til husbåd.
https://www.dr.dk/tv/se/vagn-i-koebenhavn/vagn-i-koebenhavn-4-6#!/

Erik, My 1 2 87."

Tak til Erik for dette link -- en interessant "gammel" udsendelse fra 1994, --så der er sket meget siden dengang.

 

 

 

"ÆRØBOEN" (A.L.B.),  

Svendborg-Skarø-Drejø-overfarten   --   1999.

"ÆRØBOEN" er bygget til SFDS på Svendborg Skibsværft i 1932 under navnet A.L.B. hvilket henviste til SFDS´s daværende bestyrelsesformand, greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille.


(Der kom en mail: 

"Hej Erik.
Ja.  Det hænder jo at færger ændrer navn, men folkets kælenavn til A.L.B. var ifølge en af ”legekammeraterne”, der holdt ferie i det sydfynske i 1950-erne, det ganske pragtfulde: "Alle Langelands Bønder"!

Mvh.

Allan Jensen" )

 

Her er jeg så måske ikke rigtig med: 


Navnet Ahlefeldt-Laurvig synes knyttet til Tranekær på Langeland.

Ahlefeldt-Laurvig-Bille synes knyttet til Egeskov på Fyn (og kunne vel have noget med søsterskibet "EGESKOV" at gøre ?????).

 

 

SFDS  M/F "A.L.B." Svendborg.    5. juni  1960.

 

1938: Ombygget hvorved den fik monteret rampe til biler agter.

1950: Ombygget. Monteret bovport.

1967: Forlænget.

Færgen blev i 1968 solgt til et folkeaktieselskab ved Kalundborg, hvor den -under navnet "ÆRØ"- skulle indsættes sammen med et søsterskib, "EGESKOV", på ruten Røsnæs-Ballen(Samsø). Projektet strandede imidlertid, og færgen købtes af interesserede tilbage til sydfyns-området på vegne af D/S Ærø.  Her blev den indsat på sommerruten Søby-Mommark indtil 1973, hvor den overførtes til Svendborg-Skarø-Drejø-overfarten.

ÆRØ (5. maj, 1968 - 7. december, 1979)

Ærøboen (7. december, 1979 - 4. oktober, 1993)

D. 2. september 1993 kæntrede færgen i færgelejet i Skarø havn, da en traktor med påhængsvogn skred sidelæns på det glatte dæk.  Det viste sig efterfølgende, at færgen havde haft overlæs. Færgen blev kort efter bjærget af Dansk Bjergning og Bugser, Hobro, men kom aldrig i fart igen.

A. L. B. (4. oktober, 1993 - )

M/F Ærøboen / A.L.B.   Københavns Sydhavn.   --   Januar 1999.


 - o - 

 

M/F "EGESKOV"    ---   2001.

 

Færgen blev bygget i 1937 til SFDS og blev indsat på Svendborg-Rudkøbing-Marstal samme år, hvor den sejlede her til 1962.  Indtil december 1966 sejlede både den i går nævnte "A.L.B." og "EGESKOV" på ruten Rudkøbing-Strynø-Marstal.

 

I 1982 blev færgen solgt til Færgeselskabet Søby-Mommark Aps og omdøbt til ”ØEN”, og kom i fart året efter på sommerruten Søby-Mommark. Dette varede til 1993.

 

1993: Omdøbt til ”ØEN II”.

 

I 1994 blev den chartret af D/S Ærø, og blev
-efter "ÆRØBOEN"s kæntring- indsat som erstatningsfærge på ruten Svendborg-Skarø-Drejø. Omdøbt til "ÆRØ"

 

Udrangeret i 1997 og afløst af den nye færge ”HØJSTENE”.

 

I 1997 blev den solgt til en lokal ærøboer, som ville bruge færgen til kontor og tegnestue i København. Atter omdøbt til "EGESKOV".

 

 

 . . . 

 

M/F "EGESKOV".  Københavns havn.   vv---> 22. august 2001.

 

 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Opslag, tape´et på skibssiden.



  . .  


M/F "EGESKOV".  Københavns havn.   --   22. august 2001.


 

Forbindelsen fra Svendborg til Rudkøbing.

Mit første besøg på Langeland var et ugelangt ferieophold med mine forældre i et sommerhus ved Hov nordøst for Lohals omkring 1950. Denne tur var der ikke meget jernbane i, men det blev da til et postkort af færgen fra Korsør-Lohals-overfarten, ´Tranekjær´ (I), som vi også selv sejlede til og fra øen med.

S/S ´Tranekjær´ på vej ind i Lohals havn, 

postkort, ca. 1950, .....



 .....

( S/S "Tranekjær" sluttede i øvrigt sin karriere som spritbåd på Øresund på bl.a. Havnegade - Landskrona ruten indtil december 1967, hvor den blev lagt op hjemme i Svendborg. Der blev den liggende til juli 1969, da den blev solgt til ophugning i Odense og slæbt fra Svendborg 30. juli 1969 af Svitzers bugserbåd "Bjarke", der samme dag kl. 16:00 ankom til Odense. )


..... og liggende i havnen ca. ??? 

Udateret postkort.

 

 Billetten fra overfarten er dog fra 1. september 1962.

 

 

D/F  LANGELAND.

I 1960 foretog jeg min første tur til Langelandsbanen. Denne tur foregik på knallert (NSU) fra København over Korsør-Nyborg til Svendborg.


Herfra fortsattes turen med den gamle dampfærge D/F ”Langeland” til Rudkøbing .....

D/F ”Langeland” under anløb af ...

 ... Svendborg havn, 5. maj 1960.


Den 25. marts 1961 sejlede den sin sidste tur med afgang fra Svendborg kl. 19.05 og fra Rudkøbing kl. 20.30, hvorefter M/F ”Lolland” indgik på overfarten. D/F ”Langeland” blev herefter udbudt til salg og solgt til et italiensk rederi. Den 13. august 1961 afsejlede den fra Svendborg til Neapel, hvortil den ankom d. 10. september.

 

 

 

 . . . . . . . . . . . . . 

Tv: Cykelbillet -14. 6. 1960- for 1 stk cykel fra Rudkøbing (til Svendborg ?) 

Th: D/F "Langeland", august 1961. Arkiv. Jan Larsen.

-------

Den lidt utydelige billedtekst lyder således:

"Det er ikke alene i eventyrene, de sælsomste ting sker. Efter i 35 år at have sejlet hyggeligt mellem Svendborg og Rudkøbing, blev S/S ”Langeland” i sidste uge overtaget af det italienske rederi Nicola Monti, og for fremtiden skal dampfærgen –der nu er omdøbt til ”Citta de Iscia”– sejle i fast rutefart mellem Neapel og Iscia. Italienerne ønsker færgen i gang hurtigst muligt, og man besluttede at lade den gå på langfart fra Svendborg til Neapel. Men da den ikke er bygget til et sådant togt, var det nødvendigt at medføre to jernbanetankvogne, hver indeholdende 14 tons brændselsolie ! Sejlturen varer 14 dage, hvorefter Caltex-vognene pr. skinnevejen vender tilbage til Danmark."

 

 

Lidt SFDS-småfærger i det sydfynske.

 

SFDS  M-F "FRITZ  JUEL"  Svendborg.   --   5. juni 1960.

 

 

SFDS  "SVENDBORGSUND", Svendborg,   --   5. juni 1960.   ^---v

 

- - -

 

 

SFDS  M-F "TAASINGE", Svendborg.   --   5. juni 1960.

 

 

SFDS  M-F "A.L.B." Svendborg.    5. juni  1960.

 

 

 

 - 

 

 

 

 

 

 A/S Dampskibsselskabet "Ærø",   Ærøskøbing.

 Foreløbig placering.

Ruten til Ærø   -   1958.

 

 

 - 

 

 

A/S Rudkøbing-Vemmenæs færgerute,  Rudkøbing.

 

M-F  "VEMMENÆS".  Rudkøbing.   --   5. juni  1960.   ^--v

 

 - - -

  . . . en billet skal man da have.

 

 

 . . . og skal vi lige tage kongeskibet "DANNEBROG" med.  Det lå i Rudkøbing havn netop de dage.

 

Kongeskibet  "DANNEBROG".  Rudkøbing.   --    5. juni 1960.

Jeg var indkaldt dengang og havde (stadig) pligt til at bære unifprm.  Et øjeblik efter dette fotos optagelse kom Kong  Frederik IX  ud for at trække lidt frisk luft.  Jeg hilste med honnør -skulle gøre det-, og Kongen gjorde det, --jeg blev dog ikke budt indenfor   ! ! !

 

 

 - 


Forrige side: Husbåde.