(fortsættelse af strækningen Svendborg - Oure)

 

Gudme - 15,1 km fra Svendborg


Stationsskiltet i Gudme.


Gudme station set mod nord, 4. maj 1958
Foto: Finn Johannessen.


Midt i november 2008 så jeg DR TV´s udsendelse "Hammerslag" om Gudme st. Denne udsendelse bragte mig helt op i "det røde felt". Der var intet i vejen med udsendelsen --fin-fin,-- men tænk, at man kan få sig selv til at pudse/vandskure, eller hvad det hedder, en sådan flot bygning i gule sten med røde bånd. HÆRVÆRK.

Jeg "strøg" ind til mine gamle fotografier for at vise mine nærmeste et par billeder af stationen, som den så ud inden "hærværket" ! ! !

UPS.

Mine gamle fotografier viste, at stationen allerede var under "hærværksfolkenes" behandling endnu medens den var station og togene endnu kørte. Det kan den/de nye ejer(e) altså ikke lastes for (men skammeligt er det nu).

Da jeg nu alligevel havde mine fotos fremme, hvorfor så ikke samtidig lægge disse SNB-fotos "på nettet" ? ? ?

Således blev det i et hvert fald.


 

Siden da er jeg blevet gjort opmærksom på, at:

 

Gudme fik behandlet facaderne mod syd og vest med asfalt og cement i 1903 på grund af fugtindtrængen.  Trappetårnet var ikke pudset, da det -formentlig- først blev tilføjet omkring 1920 - 30.

Ingen øvrige stationer havde ved nedlæggelsen i 1964 pudsede eller malede facader, men flere af dem - deriblandt Hesselager - fik det i årene derefter.


http://www.mjk-h0.dk/evp_SNB/sfj.gudme.stfst.vinkelhorn.1933.fotoandreas_andersen..jpg

http://www.mjk-h0.dk/evp_SNB/stfst.winkelhorn.gudme.danm.jernb..jpg

...........Gudme station med stationsforstander                                 Personalia:

...........Winkelhorn i forgrunden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  . . . . . . .Fra "Danmarks Jernbaner", 1933.


...........Man ser allerede på dette tidspunkt, ca. 1930-31,

...........den pudsede vestfacade i baggrunden.


...........Foto:  Andreas Andersen / Arkiv: Arnold Andersen.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_SNB/sfj.gudme_m.m1_eller_og_lundeborg-rutebil,ca.%201931-33,.jpg

 

 

 

 

 

SFJ M 1 eller 2 *)

og Lundeborg-rute-bilen, ca. 1931-33 --dvs. inden rutebil-ruten blev over-taget af SFJ.      >


Foto:  Andreas Andersen / Arkiv: Arnold Andersen.


*) SNB MB 1 / SFB MB 2, Scandia, 1926.

.

.

.

Gudme station og vandtårn set mod NV ...


Strækningens eneste vandtårn stod på Gudme station, og blev flittigt benyttet til godstogs-lokomotiverne.   Under den megen rangering undervejs var der i regelen brug for at fylde vand på i Gudme.

.

Godstogene med deres rangering, blev fulgt med største interesse af flere af drengene fra Gudme (men det var de nu næppe ene om, --webmaster kender det selv far Øresundsvej station på Amagerbanen).

.

... og mod SSV.

Næsten samme motiv, stationsbygningen
set mod SV.

Stationsarealet med varehus, set mod syd.

Statinsbygningen set i retning mod NØ ...
... og mod SØ.

Her ses det -i det mindste jeg- vil betegne som "hærværk".   Utroligt at det kunne finde sted.

 

 


Hesselager - 18,1 km fra Svendborg


Stationsskiltet i Hesselager.


Stationen set mod NV ...

... og i retning mod SV ...


Vejfacaden set mod syd. Opmarch af de lokale ...

...rutebiler på forpladsen (set mod VSV).


Hvad det gamle forældre-fotoalbum indeholdt:

Dammestenen ved Hesselager og ...
... herregården Hesselagergaard, fotograferet af min far ca. 1935-37.


Dammestenen, Damestenen eller Hesselagerstenen er de navne, som Danmarks største sten kendes under. Den ligger på Østfyn tæt ved landsbyen Hesselager. Dammestenen er en såkaldt vandreblok, hvilket betyder, at den ikke oprindeligt er fra Danmark, men er blevet ført hertil af isen under sidste istid. Stenen er næsten 10 meter høj, har en omkreds på 45,8 meter og vejer 1000 tons. Til trods for sin imponerende størrelse er Dammestenen ikke den største af sin slags i verden. I Canada findes verdens største vandreblok, der måler 9x41x18 meter og vejer 16.500 tons.

Hesselagergaard nævnes allerede i 1200-tallet i Kong Valdemar II s jordebog som krongods. Den nuværende hovedbygning, er opført dér hvor det tidligere hus nedbrændte under Grevens fejde. En smuk stentavle over indgangsdøren angiver årstallet 1538. Om dette er begyndelses- eller slutåret for byggeriet vides ikke. Huset var fra begyndelsen planlagt som et smalt langhus i ét plan, med et østlige tårn som den eneste udbygning. Mod syd opførtes det store trappetårn, hvor indgangsdøren nu sidder, med sin murede firløbstrappe som noget ganske nyt på det tidspunkt her i landet. Samtidig tilføjedes det vestre tårn. Langsiden af huset med de udragende vægtergange og de pragtfulde rundbuegavle bygges på. Disse har formodentlig deres forbillede i Venedig, og sås flere steder i Nordeuropa i den tidlige renæssance. De betegnedes også som "pyntegavle", idet de skulle give indtryk af et større hus end tilfældet egentlig er. Ser man godt efter, aner man inskriptionerne i de rundede sten mellem skoldehullerne, der tyder på et datidigt genbrug af sten fra kirkegårdene!




Præcist hvorfor, husker jeg ikke, men Hesselager Is var en af barndommens kendte og elskede spiser.
Selvom jeg er født og opvokset i København, må det vel alligevel være dér, jeg har stiftet bekendtskabet. En enkelt is ved en tilfældig iskagebod kan ikke være hele årsagen.


Hesselager Fællesmejeri åbnede den 17. maj 1881 med mejerist Julius Larsen (1859-1939) som bestyrer. Efter et ophold i Øster Jølby på Mors vendte han i 1890 tilbage som bestyrer og indtrådte som medejer, da mejeriet i 1894 omdannedes til et interessentskab og samtidig startede Margarinefabrikken ”Fyen”. I 1926 blev margarinefabrikken skilt fra, og et nyt mejeri blev bygget på den modsatte side af vejen.

Da Hesselager Mejeri blev bygget, tænkte ingen på fremstilling af flødeis, men allerede efter få år begyndte produktionen af is så småt i Hesselager. Imidlertid havde man de egentlige forbrugere i Nyborg og Svendborg og afstanden dertil besværliggjorde forsendelsen, indtil der i 1928 anskaffedes en lille isoleret varevogn.

I 1956 sælger Hesselager Flødeis is på hele Fyn og omliggende øer. Derudover er der et organiseret salg i Sønderjylland og på Lolland og Falster. Salget foregår fra mere end 750 udsalg, hvoraf ca. halvdelen er de kendte små ishuse.

Foruden 8 slags ispinde – med eller uden chokoladeovertræk, producerer mejeriet i 1958 isbåde og portions-is. Fremstillingen foregår mekanisk, så selve isen ikke kommer i berøring med menneskehænder. I højsæsonen er der beskæftigelse til 60-70 mennesker, som kan producere op imod 80.000 ispinde i døgnet. Det skyldes vidundermaskinen – en såkaldt Rollomaskine, som kan klare 6.000 ispinde i timen.

Også andre steder i landet havde man fået den gode idé at lave flødeis. Konkurrencen var hård, og flere mejerier måtte lukke eller fusionere. I 1969 blev Hesselager Is slået sammen med Pyramide Is og Hellerup Is under navnet Sol Is, og produktionen i Hesselager indstilledes.
Sol Is eksisterede kun frem til 1971, da det blev opkøbt af Frisko Is.

I øvrigt omtales Hesselager by i 1944 således i 

POLITIKENs bog "Danmark rundt".

Og således fik vi også listet lidt kultur ind i den måske ellers lidt ensformige jernbane-beretning.


 

Rygaard - 20,6 km fra Svendborg


St.skiltet og pil til ang. af nærmeste udgang.

Rygaard station set mod NV.


Rygaard (Langaa) station omkring 1935.
Foto: Ørbæk Lokalhistoriske Arkiv.

Stationen set i retning mod ca. SSV.

Vejfacaden set mod cirka øst.

Nogle af de ansatte -med familie- poserer for fotografen.
Bemærk de to skinnecykler. Årstal formentlig omkring 1935.
Foto: Ørbæk Lokalhistoriske Arkiv.


”Vor læser” -tidligere nævnt- skriver: ”I 1979 kom jeg på "tvangsarbejde" rundt på Fyn, hvor vi bl.a. tilplantede "ubrugelige randområder". Et af dem var banestrækningen mellem Glorup (Rygaard - Langå) og Øksendrup, et andet var roebanen langt vestpå (nær Salbrovad). Jeg følte det forkert, nærmest helligbrøde, men sådan er der så meget.”

.

Øksendrup - 23,9 km fra Svendborg


St.skiltet og pil til ang. af nærmeste udgang.


Oxendrup / Øksendrup station kort efter banens åbning, nøjagtigt årstal dog ukendt.
Foto: Postkort. Ørbæk Lokalhistoriske Arkiv.

Øksendrup st. mod NNØ


... mod SØ og ...

... vejfacaden set mod SV.

.



Frørup - 26,1 km fra Svendborg


Stationsskiltet.


"Luftfoto" af Frørup station ca. 1930.
Foto: Ørbæk Lokalhistoriske Arkiv.

Frørup station mod NNV

... mod SV, og ...

... vejfacaden set mod ØSØ.

.



Slude - 28,2 km fra Svendborg


Stationsskiltet og udgangsangivelsen.


Toget ventes ...
Foto: Ørbæk Lokalhistoriske Arkiv.

Slude station mod NØ

... mod SØ, og ...

vejfacaden set mod NNØ.

.



Kogsbølle trb. - 30,7 km fra Svendborg


"Stationsskiltet".


Kogsbølle trinbræt --oprettet, til banens åbning, efter de lokale beboeres protest over at "deres" station blev bygget i Bønkel (som det dengang blev skrevet). Trinbrætbygningen er her set mod NV ...

... og sluttelig set mod SV.

.



Bynkel - 32,4 km fra Svendborg


Stationsskiltet og udgangsangivelsen.

Bynkel holdeplads
set mod NNV ...

... mod NV ...

... og i retning mod SV.

MP xxx passerer Bynkel.

Vejfacaden set nod NØ.

.



Sidespor til Avernakke, Nyborg oliehavn.

I årene 1917-19 anlagde DDPA, senere ESSO, en oliehavn ved Avernakke uden for den indre havn. Havnen blev taget i brug den 6. november 1919.


Et stort arbejdshold i gang med sporlægningsarbejdet ved Avernakke-oliehavnen.
Foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.

Sidesporet udgik på fri bane fra et sporskifte lidt syd for stedet Vænget.

I 1977 blev anlægget overtaget af Tjærekompagniet TARCO, som samme år videresolgte kajanlæggene til Nyborg Havn.

Avernakke-sporet benyttes stadig et par gange om ugen med tankvogne til firmaet Koppers, og af og til køres der veterantog på strækningen.

Nøjagtige årstal for sidesporets eksistens undersøges.



Nyborg Lokal / Nyborg Syd - 36,9 km fra Svendborg


. . . . . . . Detail-kort:

Svendborg-Nyborg Banen kommer ind fra venstre med Nyborg Lokalstation / Nyborg Syd stort set midt i kortudsnittet og banerne fra hhv. Faaborg-Ringe-Nyborg og DSB-hovedbanen Middelfart-Odense-Nyborg fra øverste venstre hjørne, for at mødes på Nyborg H, i højre side af detail-kortudsnittet.
Kortskitse over Nyborg Lokal station.



...
... Nyborg gl. lokalstation ca. 1915.
Den gamle lokalstation opført til banens åbning i 1897. Bygningen begyndte at synke i den ene ende inden den var færdig, og den blev i begyndelsen af 1930'erne afløst af en ny station se nedenfor. Billedet er fra omkr. 1915.
Foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.


Lokalstation set fra den store mole, dvs. mod vest.
Foto: Nyborg Loklahistoriske Arkiv.



Nyborg lokalstation fik i 1934 denne nye,
moderne stationsbygning med stationslokaler i stueetagen og restaurant på øverste etage.

Luftfoto af lokalstationen.
Foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.



Stationsarealet set mod Svendborg ...

... og mod den lille to-sporede "rundremise", som ses i baggrunden.

Perronsporene set mod Nyborg H.

"PAS PÅ -- STOP" her kommer Svendborg-toget...

... og nej, --rangisten taler ikke i mobiltelefon,
den var vist end ikke opfundet dengang -- i det mindste ikke i den form og størrelse vi kender og bruger dem i dag.
Det er DSB MT 167, der er "trækdyr" for toget fra Svendborg.



Nyborg H. - 37,7 km


Foreløbig sporplan over SNB-sporene,
indtil bedre forlæg findes.


-------------------
PS.

For mig begyndte ovenstående lille "fotosafari" ved at jeg om natten d. 29-30. maj indleverede min cykel som rejsegods ved rejsegodsekspeditionen på Københavns Hovedbanegård i god tid før tog E 95´s -nattogets- afgang kl. 0.15, idet jeg håbede på / regnede med, at cyklen så også kom med toget og ville være klar til udlevering i Nyborg H. kort tid efter togets ankomst dertil kl. 3.42.

Cyklen var med, og kl. ca. 4 om morgenen begyndte jeg på min cykeltur mod Svendborg, hvortil jeg blot gerne ville være omkring ved otte-tiden (før den tid ville det sikkert alligevel ikke være formålstjenstligt at begynde at tage billeder -- for stærke kontraster).

Vejret var heldigvis godt, sandsynligt passende koldt efter årstiden og tidspunktet på dagen, men fint til cykelturen.

Efter nogle kilometers kørsel ud ad Nyborg-Svendborgvejen, med Storebælt på min venstre hånd, så jeg pludselig et landskab, der virkede bekendt -til trods for, at jeg aldrig havde været der før.

Nogle år tidligere, i 1959, udsendte DSB en brochure "Danske Rundture - 1959", som jeg havde fået et ekspl. af på det dengang lokale "Rejsebureau Amager" i Elbagade, København S. På omslaget af denne brochure var et landskabsfotografi, som altid havde betaget mig meget. Kønnere kunne det vist næsten ikke være, efter min mening. Jo tættere jeg kom på stedet, des mere tydeligt blev det: Dette måtte være stedet for fotografiets optagelse:



Stort set eneste forskel skulle vise sig ved hjemkomsten, da filmen var fremkaldt og billederne kopieret: DSB-fotografen havde spejlvendt fotografiet.
Nu kan jeg dårligt være bekendt at "tilbagevende" hans fotografi, men jeg kan spejlvende mit eget foto, og det har jeg så gjort.


Som man til gengæld kan se, så er baggrunden meget diset, og det var sådant set dagens anden oplevelse. Ganske pludseligt -så pludseligt som sådan noget nu kan ske- rullede en tågebanke fra Storebælt ind over hele landskabet, og kun få minutter efter var alt indhyllet i tåge.

Et held, at jeg ikke kom bare disse få minutter senere, --så havde jeg nok aldrig "genset mit landskab".

Resten af turen forløb i øvrigt glat. Nogle kilometer derefter fortog tågen sig igen, og jeg var i Svendborg allerede før kl. 6.

 

 

Tak til Arnold Andreasen og Lars Viinholt-Nielsen for fotos/oplysninger.

 

--------

 

Kilde- og litteraturhenvisning:

 

Lars Viinholt-Nielsen m. fl: "Privatbanerne gennem 150 år". bane bøger, 1997. ISBN 87 88632 66-0

Lars Viinholt-Nielsen. "Odense-Svendborg Banen" 1876-1976. Odense Universitetsforlag 1976. ISBN 87-7492-179-7

Morten Flindt Larsen. "Til vejrs over banerne. Luftfotos 1919-1939". bane bøger 2006. ISBN 87-91434-09-2

Lars Viinholt-Nielsen: "Strejftog IX".
bane bøger 2008. ISBN 978-87-91434-167.

Arnold Andersen: "På sporet af Svendborg Nyborgbanen".
(1987)

Lars Viinholt-Nielsen: "Jernbanestationerne i Nyborg".
(1997)


http://www.mjk-h0.dk/evp_SFB/sfb-lvn-bog..jpg Svendborg-Fåborg Banen. Lars Viinholt-Nielsen. SFJ-bøger 1995. ISBN 87-984810-1-0.

17 x 25 cm, 96 sider.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_SFB/onfj-lvn-bog..jpg Odense-Nr.Broby-Fåborg Banen. Lars Viinholt-Nielsen. SFJ-bøger 1993. ISBN 87-984810-0-2.

17 x 25 cm, 128 sider.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_SFB/od-svg-banen.lvn-bog..jpgOdense-Svendborg Banen. Lars Viinholt-Nielsen.

Odense Universitetsforlag. 1976. ISBN 87-7492-179-7. 24x17 cm, 278 sider.

 

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_SFB/ng-ringe-faa_banen.lvn-bog.jpgNyborg-Ringe-Fåborg Banen. Lars Viinholt-Nielsen. Odense Universitetsforlag. 1981. ISBN 87 7492 355 2.

24x17 cm, 231 sider.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_SFB/assensbanen.lvn-bog.jpgAssensbanen 1884-1984. Lars Viinholt-Nielsen. Odense Universitetsforlag. 1984. ISBN 87-7492-479-6. 24x17 cm, 161 sider.

 

 

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_SFB/svendborgbanen_i_125_aar.lvn.jpg Svendborgbanen i 125 år. Lars Viinholt-Nielsen. Risskov SFJ-Bøger. 2001. ISBN87-984810-4-5

-- x -- cm,   204 sider.

 

 

 

 

------------

 

 

Vil Du læse mere om Svendborg-Nyborg-Banen m.m."på nettet", så se:


Søren Kvindebjerg, ”SNB Svendborg-Nyborg Banen” (Jernbanenostalgi)

Tommy Nilsson, “Jernbanen.dk”

Finn Johannessen, "Krøniken" / Svendborg på tværs.

Hans Nørgaard, “Fynhistorie”

De lokalhistoriske Arkiver i Svendborg Kommune, Svendborg Bibliotek, Svendborg Museum.


Tak til:


Søren Kvindebjerg for gensidigt samarbejde med vore hjemmesider.

Finn Johansen, Svendborg.
Flemming Søeborg, Odense.
Hans Nørgaard, "Fynhistorie".
Kjeld E. Jørgensen (KEJ), Hvidovre.

NBNBNBNB:

Her, som i andre tilfælde, gælder det, at jeg på "sidens" vegne, meget gerne modtager scanninger af fotografier af stationer eller rullende materiel, der har relation til denne eller de andre baner, der er behandlet på "siden".

Også eventuelle rettelser og især tilføjelser modtages naturligvis gerne.

Eventuelle bidrag kan sendes til e-adressen, der står anført nederst i teksten i det grønne navigationspanel til venstre.

... og husk så:

Denne hjemmeside er ikke tænkt som "stedfortræder" for diverse bøger m.v. om emnet, men som et supplement.