Sundsøre "station".

 

I Sundsøre har man bevaret et lille, gammelt pakhus fra jernbanetiden, omend det dog efterhånden sank hen i et fremskredent forfald. I slutningen af 1900´erne blev en gruppe mennesker enige om, at man ville forsøge at redde og genopbygge pakhuset. Dette er nu sket - med et yderst flot resultat.

Den lille station i Sundsøre var oprindelig tiltænkt en langt større rolle i et jernbanenet på halvøen Salling. DSB var allerede fra 1884 repræsenteret med strækninhen Skive-Glyngøre og færgeoverfarten til Nykøbing Mors.

På den anden side af det smalle Hvalpsund var -i Himmerland- privatbanen Aars-Nibe-Svendstrup Jernbane i 1910 blevet forlænget til Hvalpsund by, nu som Aalborg-Hvalpsund Banen (AHB), og et ønske om en jernbanefærge til Sundsøre opstod. Herfra var der planer om at forbinde færgeoverfarten med ovennævnte DSB-strækning.

Et udvalg skulle allerede i 1914 forhandle sig frem til et grundlag for en privatbane med tilslutning til statsbanen i Lyby eller Jebjerg. Fur sogneråd kunne i 1914 godkende fordelingstallene, mod at banen førtes frem til Branden anlægsbro ved Fursund (overfartsstedet til øen Fur), men i Jebjerg-Lyby ville man i udvalget kun være med, hvis banen førtes til Jebjerg og ikke til Lyby.

Fra Jebjerg skulle banen føres over Breum og Thise til færgestedet ved Sundsøre Odde. Derfra mod nord forbi Børstinggaard, over Brokholm, Junget, Selde til Branden, -ialt en banestrækning på 26 km, som ville komme til at koste kr. 2.250.000. Staten var i 1918 villig til at udrede halvdelen af anlægsomkostningerne. Viborg Amtsråd gav ligeledes tilsagn om et betydeligt beløb, og resten skulle tegnes som en fælleskommunal garantisum af de kommuner, der ville komme til at nyde gavn af banen.

Tiden gik, og d. 25. maj 1927 indsattes så den ønskede jernbanefærge fra Hvalpsund til Sundsøre. Der var i den anledning blevet opført en lille "station" med et lille "hovedspor", et omløbsspor -ialt ca. 270 meter- og et lille baneejet pakhus til aflæsning og opbevaring af gods.

 

Ombordsætning af en vogn i Sundsøre kort efter indvielsen.

 

Imidlertid var tiden -og privatbilismen- løbet fra de små kommunale privatbaner. Staten tabte tålmodigheden, og privatbanen Jebjerg-Sundsøre-Branden blev opgivet, ikke mindst ved udsigten til et beregnet årligt underskud på ca. 45.000 kr.

Nogle år senere, i 1930´erne, blev endnu et (dog privatejet) pakhus opført ved omløbssporet, lidt længere mod vest. Dette pakhus opførtes af en købmand Thomas Andersen, men skiftede ejer nogle gange, inden det blev forlangt nedrevet i 1975, fordi det trafikmæssigt lå i vejen for udsynet på stedet.

 

Set i modsat retning. Det lange "hovedspor" og omløbssporet til højre. I baggrunden "Pakhuset" og i forgrunden det privatopførte pakhus. Til venstre for "hovedsporet" ses wire-holderne for wiretrækket.

 

Hvor overfarten vel må siges at være en succes i begyndelsen (med 320 overførte jernbanevogne i 1927), gik det efterhånden ned ad bakke, under krigen 1940-45 måske af naturlige årsager, men også efter krigen fortsatte nedgangen til kun 70 vogne i 1955, to vogne i 1963 og ingen i 1967. Her må det dog indskydes, at medvirkende til de lave tal var også, at banen -for at slippe for besværet med at overføre godsvogne med færgen- tilbød vognmændene fra Salling-siden, at de kunne få overført deres lastbiler gratis, hvis de ville foretage omlæsningen til jernbanevognen i Hvalpsund i stedet for i Sundsøre.

 

Aalborg-Hvalpsund Banen nedlagdes d. 31. marts 1969, og herved blev både færgefarten, de dermed tilknyttede arealer og bygninger (herunder funktionærboliger) overtaget af Farsø og Sundsøre Kommuner, i form af "Hvalpsund-Sundsøre Færgefart I/S.

Hermed blev jernbaneoverfarten indstillet, men den over 50 år gamle jernbanefærge "Hvalpsund" fortsatte sin sejlads, nu i kommunalt regi, indtil den sejlede sin sidste tur d. 4. september 1980. Herefter afløstes den af den lille automobilfærge M/F "Sallingsund", fra Sallingsundoverfarten "Pinen og Plagen", men nu under navnet "Hvalpsund" ( II ).

 

Oversigtstegning over wiretrækket.  Tegning: J.O. Dancker-Jensen. 

 

 

 

Aalborg-Hvalpsund Jernbaneselskab A/S opførte i 1927 det nævnte pakhus med læsserampe ved omløbssporet. Den vestlige "rå" pakhusdel optog to trediedele, og resten, den østlige del, var indrettet som ventesal. I kortere perioder har ventesalen dog også  været brugt til beboelse. Ved jernbanefærgens indsættelse var der ikke boliger til færgefolkene i Sundsøre, og "den eet-værelses" blev over et par perioder beboet af to ægtepar, ligesom afløsere somme tider også har været indlogeret her. Der var ikke vand eller toilet i pakhuset, men man kunne benytte faciliteterne på færgen (med de ubehageligheder den slags nu kunne medføre).

Festlige begivenheder har pakhuset også været rammen om. Skulle nogen blandt færgepersonalet holde en mindre fest, kunne dette foregå her. F. eks. fortæller en efterkommer, at hendes konfirmation blev holdt i ventasalen. På de nærliggende Rotholme blev der under 2. verdenskrig (1940-45) og i mange år derefter, indsamlet mågeæg til brug i madlavningen. De blev pakket og opbevaret i pakhuset, indtil de blev solgt og sendt ud til forhandlerne.

Da en lokal fisker engang blev fundet død i sin båd på fjorden, blev han lagt ind i pakhuset, hvor der blev afholdt ligsyn. Indtil begravelsen henstod hans kiste dér, da det var småt med pladsen i hans lille hus ved fjorden.

 

Oprindelig havde det været planen, at færgen skulle have hjemsted i Hvalpsund, men i sidste øjeblik ændredes dette til Sundsøre, og man fik travlt med at opføre tjenesteboliger her. Et dobbelthus, til det underordnede personale, opførtes lige ved færgelejet, og et énfamilieshus -Kaptajnens hus- til skibsføreren. Eftersom det var færgefolkene, der skulle stå for udlevering af det ankomne gods fra pakhuset, var det også nødvendigt, at de boede på denne side af vandet. Man opnåede herved også den fordel, at færgen kom til at ligge i læ for vestenvinden.

 

Sundsøre set fra luften ca. 1971.  Planchefoto i "Pakhuset".

 

Som nævnt ejede Aalborg-Hvalpsund Jernbaneselskab området i Sundsøre med pakhuset og de nærliggende tjenesteboliger indtil 1. april 1969, da selskabet trådte i likvidation, og solgte det til Sundsøre Kommune.

I årenes løb forfaldt pakhuset så kraftigt, at man i Sundsøre kommunalbestyrelse overvejede at rive det ned. I august 1998 traf man beslutningen: Pakhuset skulle væk.

 

En gruppe mennesker, den såkaldte "Pakhusgruppe", der så en værdi i at bevare huset, tog initiativ til at hindre nedrivningen, og stiftede i 1999 foreningen "SUNDSØRE PAKHUS".

 

Foreningens formål var (er) at bevare bygningen, der kulturhistorisk er et åbenlyst vidne om stedets jernbanefortid, og gennem renovering at lade den fremstå i det oprindelige ydre, som et naturligt led i et attraktivt havnemiljø.

I marts 1999 meddeler Kulturmiljørådet i Viborg Amt, at man har anmodet en arkitekt om at vurdere bygningens bevaringsværdi, fordi man finder, at det eksisterende miljø omkring færgelejet -herunder pakhuset- rummer nogle kulturhistoriske kvaliteter, ligesom dets karakterfulde fremtræden og fint udførte håndværk (især tagværkets konstruktion med dobbeltspær) måske bør bevares.

Arkitektens indgående beskrivelse af den oprindelige bygning, efterfulgtes af et afsnit om bygningens tilstand, hvoraf det fremgår:

"Allerede en hastig gennemgang gør det klart, at bygningen er i en meget ringe stand. Mange års manglende vedligeholdelse har medført alvorlige skader på bygningen. Værst er tilstanden i pakhusdelen, hvor større partier af taget mangler, og hvor tagtømmer og ydervægstømmer partielt er stærkt ødelagt. Her er også tale om svækket stabilitet i hovedkonstruktionen."

Kun en nærmere gennemgang ville kunne afgøre, hvor omfangsrig istandsættelsen ville blive, og efter endnu nogen gennemgang af bygningen, slutter arkitekten med følgende anbefaling: "Huset har gode proportioner, og er rent håndværksmæssigt interessant på grund af især det fint udførte tagværk. Endelig er der ikke på egnen bevaret mange eksempler på rene træbygninger.

Med baggrund i ovenstående kan jeg støtte bestræbelserne på at bevare og istandsætte bygningen."

Utallige var de støtteerklæringer der forelå fra museer, institutioner og foreninger, der gik ind for projektet, -dog desværre uden økonomisk støtte.

Andragender om overdragelse af pakhuset fremsendtes til Hvalpsund-Sundsøre Færgefart, som svarer med breve med anmodninger om nærmere oplysninger, inden sagen kan afgøres. Skrivelser må jævnligt afsendes med anmodning om, at fristen for nedrivning må blive udskudt, samtidig med, at man fra Pakhusgruppen´s side søger flere fonde om den ca. halve million, som renoveringen forventes at komme til at koste.

Langs hen ad vejen lykkes det efterhånden at opnå et gunstigt resultat, og i løbet af året 1999 kan der indhentes tilbud på forskellige arbejder i forbindelse med renoveringen.

Den 30. juli 2000 kunne man så endelig sætte projektet igang.

Det er noget af en spøgelsesbygning at gå i gang med . . .

. . til alt held kan troen -som bekendt- flytte bjerge . . .

 

"Før og efter-fotos" - Glæderne ganske vist taget lidt på forskud, men billederne skal næsten sættes op mod hinanden.

 

. . .  

 

Der er lang vej endnu . . .

 

. . . og problemerne "står i kø" . . .  

 

I december 2000 overtager pakhusforeningens bestyrelse pakhuset for 1 (én) krone, som man betaler til Sundsøre Kommunes borgmester Flemming Eskildsen i form af kobber-1, 2 og 5 ører fra 1927, da der ikke netop dette år blev fremstillet en-kroner. Restaureringen af huset var allerede langt fremme: Der er lagt nyt tag, yderbeklædningen er fornyet, de renoverede porte er sat på plads, og der er bygget en ny trappe.

Det eneste der mangler, er de renoverede vinduer, som indsættés i februar 2001. Ligeledes er man på udkik efter en gammel godsvogn (af den type som AHB benyttede), der kan holde ved rampen. Den skal også helst være fra tiden omkring 1927, og man har begrundet håb om, at det vil lykkes.

 

 

. . . Til alt held var der gode håndværkere -med indsigt i at løse sådanne bygningsrenoveringsopgaver- til at klare problemerne, --og de var endda efter sigende glade for opgaven, fordi det gav god indsigt i nogle gamle, sjældne bygningskonstruktioner.  . . .

 

. . . Nyt og gammelt mødes . . .

 

. . . også her i den specielle tagkonstruktion, der -billedlig talt- reddede bygningen ved sin specielle konstruktion. . . . 

 

"En hilsen fra fortiden": "Chr. Bro 16/5 1927", - - - - - - - - - - -  medens firmaet Poul Bak stod for renoveringen i 2000-01.

 

Der lægges sidste hånd på værket.

Ovenstående fotos fra byggeperioden er venligst stillet til rådighed af "Foreningen til bevarelse af Pakhuset" v/ Else Klit Kristensen, Sundsøre.

 

I efteråret 2003 besøgte jeg selv pakhuset, og kan bevidne, at der er tale om et meget flot stykke arbejde. Dér, hvor man kunne have sluppet nemt og billigt over genopbygningen ved at købe nyt, og blot kassere det gamle, har man i stedet -på nænsom vis, og med en grundighed som man ellers nærmest ser ved Nationalmuseets restaureringer- bevaret alle dele, der var bevaringsværdige, og f. eks. renoveret dør- og vinduesrammer således, at kun det absolut nødvendige er udskiftet.

 

 

Foto: Ole Gold.

 

Medens pakhusrummet indvendig fremstår "råt" som i gamle dage, dvs. med ubehandlede, uisolerede ydervægge, er den lille ventesal genopbygget med indvendigt pudsede vægge ved brug af de bedste -og de dengang i 1927- benyttede arbejdsmetoder, med f. eks. underliggende tagrørsmåtter.

 

 

Tv:  Pakhuset som det ses fra færgen.  4. september 2003. 

Th:  I forbindelse med Pakhusets restaurering blev udgivet dette postkort, der skulle beskrive, hvorledes det færdige resultat skulle blive.

Den oprindelige (1927) byggetegning til pakhuset.

 

 

Den nyrenoverede, gamle ventesal med borde, stole og fremlagt meteriale omkring bevaringsforeningen og pakhusets restaurering.

 

To af de ophængte plancher.

Model af den første færge, HVALPSUND (I), bygget af Johannes Kvist Nielsen.  

Restaureringens gennemgående princip har været, at så meget som overhovedet muligt skulle bevares/repareres. Kun hvor det var absolut påkrævet, skulle der fornyes. Foruden, at det er gamle håndværksmetoder, der har været i brug, er der også anvendt materialer svarende til de originale. I ventesalen -bag gipspudset- gemmer sig de sidste danskfremstillede rørmåtter. Samme principper gælder også tømmerkonstruktionernes reparationer, hvor gammelt og nyt mødes -samlet med egedyvler- og boltene er forsænkede, således at de ligger plant med træet. Af vinduerne er kun det store i vestgavlen totalt fornyet.

 

 

Pakhusets godsrum med skrivepult og fremlagte brochurer. Th: Gennemrestaureret port, -alt anvendeligt blev bevaret.

 

Loftskonstruktionerne, der var en væsentlig årsag til, at pakhuset blev erklæret bevaringsværdigt. 

 

 

Udstillede genstande:  Redningskrans fra den gamle HVALPSUND (I) og rester af det første færgeleje.


Sb-sundsøre-(5)-02-11-2017

Pakhuset i Sundsøre.   --   2. november 2017.

På sporet nærmest pakhuset, halvt skjult af trappen står SB T105 og på nabosporet står forrest AHB QF2335 og bagest SB G1.

 

SB G1, Sundsøre   --   2. november 2017.    Foto.H.E.

 

SB T105, Sundsøre.   --   2. november 2017.

 

 

 

Sb-sundsøre-(8)-02-11-2017  (følger)

 

Pakhuset i Sundsøre den 2. november 2017. På sporet nærmest pakhuset står SB T105 og på nabosporet står forrest SB G1 og bagest AHB QF2335.


 

For at synliggøre husets oprindelige funktion under Aalborg-Hvalpsund Jernbane er senere anskaffet -ikke een, men-  to gamle godsvogne som skal stå på det kommende sporareal udenfor pakhuset. Disse vogne er hhv. den lukkede vogn LJ Q 162 og den åbne SB T 405. I løbet af efteråret 2003 er Q-vognen bragt  under tag i en nærliggende lade, hvor den skal gennemgå en tiltrængt renovering, medens renoveringen af den åbne SB T 405 er påbegyndt udendørs.  Også størrelsesmæssigt rigtige skinner til sporet er anskaffet.

Lollendske Jernbaner (LJ) Q 162, - 4. september 2003.

Skagensbanen (SB) T 405 - 4. september 2003.   ^---v

 . . .

 

Foto: Ole Gold.

  

Samme vogn, 8. april 2006.  Vognen er i mellemtiden blevet renoveret (revideret på DSB´sk).   ---^

DSB HJ-vogn.   Vognnummer. pt. mig ubekendt.  ^---v

 . . .

 

. . .  

 

Desværre er der ikke mulighed for fuldstændig retablering af det gamle omløbsspor med spilhus og trækwire, bl. a. fordi det areal, hvor spilhuset stod i hine tider, nu er optaget af en grusvej til et sommerhusområde.

---

Pakhuset er åbent dagligt i sommerhalvåret fra kl. 10 til 19, og står samtidig til rådighed for alle de sejlende turister, der i årets løb ankommer til den nærliggende lystbådehavn, såvel som for andre turister i bil, bus eller på cykel.

Går man ind i Pakhusets gamle ventesal, kommer man ind i et nydeligt udstillingslokale med dels en flot model af den gamle M/F HVALPSUND bygget af Johannes Kvist Nielsen, Viborg, i størrelse 1:50. Herudover ses en masse foto-plancher med billeder af færgerne, færgelejet, "stationen" og andre billeder bl. a. fra Aalborg-Hvalpsund Banen m.v.

Midt i lokalet står et par store borde til afbenyttelse for stedets besøgende. Disse besøgende er ofte nogle af kommunens skoleklasser, der ser såvel udstillingen i ventasalen, som den faste og/eller de skiftende udstillinger i det gamle pakhusrum.

I tidens løb har der også været afholdt mange andre arrangementer i huset, f. eks. male- og tegnekurser, kurvefletning og undervisning i harmonikaspil.

Sluttelig skal lige nævnes, at der dukkede en del fordyrende "overraskelser" op under restaureringen, således at de fra begyndelsen fremskaffede midler (495.000 kr.) ikke slog til.  Takket være et stort antal fonde, virksomheder/forretninger og privatpersoner, som har ydet store økonomiske bidrag, er restaureringens gennemførelse dog alligevel lykkedes.

Alt i alt må pakhuset siges at være et besøg værd, når /hvis man er på de kanter, og naturligvis mere og mere efterhånden, som man får udbygget sporarealet. Samtidig kan man f. eks. kaste et blik ned på den nye færge "MARY", en del mere effektiv end den gamle HVALPSUND (II), men nok knap så charmerende.

 

Hvalpsund (II) på vej mod Hvalpsund.    ---^  . . .

Fotos: Rolf Brems.  30. maj 2003.

Bemærk den ca. 800 m lange Hvalp Hage øverst i billedet.

For modeljernbanebyggere:  Bemærk vandets farve på de to fotos. Hvilken farve har egentlig en sø / et større "vand".  De to fotos er optaget med få sekunders mellemrum, og alligevel er der så stor forskel ! ! !

 

De "gode gamle dage" . . .

 

Affoto fra en af pakhus-udstillingens plancher:  Ole Gold.

 

. . . og så kom . . .

Det "officielle" venterum for bustrafikken, --næsten luxus . . .

Sundsøre.  4. september 2003.  - - - - - - -  ^---v

 

 . . . mod dette:

 

Alt har en tid:   Det efterfølgende standsningssted.

Foto: Ole Gold.

 

 

Tak til Rolf Brems og Ole Gold for "lån" af (luft-)fotografier .

 

 

Kilder / Litteratur:

Se:  Indledningssiden, -nederst.

 

---