Sporplanen, som den så ud
i trediverne, dvs. før stationens lukning i 1938.

Ved persontrafikkens genoptagelse i 1940, var det gamle AB-spor forlængst fjernet, og der var bygget en større beboelsesejendom på stedet. Man måtte derfor i begyndelsen lade persontogene udgå fra en perron på ”godsstationen”. Da man imidlertid fra 1942 atter lod banen udgå fra Amagerbrogade-stationen, måtte man benytte det med rødt markerede DSB-spor som omløbsspor.


Den oprindelige Amagerbro station var beliggende umiddelbart øst for banens (sporets) skæring med Amagerbrogade. Her lå den på sydsiden af sporet indtil den blev lukket 1. april 1938, hvorefter den blev revet ned kort tid efter.



Amagerbro station set fra Amagerbrogade. Postkort ca. 1910. Stationsbygningen var -ligesom banens øvrige stationer- tegnet af DSB´s overarkitekt, porfessor Heinr. Wenck.

Til højre ser man ned langs det,
der i dag svarer til Uplandsgade.

Her skal det måske lige bemærkes, at den store bygning "Penalhuset" -der i vore dage er beliggende mellem Store Mølle Vej og Uplandsgade- er bygget ovenpå Amagerbanens gamle stationsareal. Ser man på kortskitsen ovenfor, er Store Møllevej således anlagt helt op ad det med rødt markerede DSB-spor -gående lige hen over stationsbygningen og drejeskiven- med "Penalhuset" liggende "ovenpå" perronen, langs nordsiden af Uplandsgade.

Da bygningen var færdigbygget i efteråret 1939, var den på det tidspunkt Københavns længste bygning.




Tv: ses stationen fra perronsiden. Lokomotivet er et af banens første små 2-koblede maskiner.
Ca. 1910.
Th: Enkeltbillet Amagerbro - Dragør på 3. klasse. (Sundby Lokalhistoriske Arkiv.)


Tv. Rabatbillet til 12 rejser med tog mellem Amagerbro - Dragør. (Sundby Lokalhistoriske Arkiv.)

Th. Familieudflugt til Dragør (?) Amagerbro station, ca. 1930.
I baggrunden ses den til post- og personvogn ombyggede AB Da 1.
Foto: Peter Petersen. Arkiv: Hans-Henrik Landsvig.

 

Amagerbro st. set fra luften, 1937.

Et led i følgerne af den reducerede drift, der indførtes i 1938, var også nedrivningen af Amagerbro station.


Stationen under nedrivning, april 1938. . . .
Foto. Sundby Lokalarkiv.


.....................................................................
. . . . og nedrevet. Maj 1938.
3 ovenstående fotos: Foto: Erik Johansen. Arkiv: Dines Bogø, Dragør.



Efter krigsudbruddet i 1940 og genoptagelsen af persontogstrafikken blev der etableret en ny Amagerbro station i form af en grusperron langs sporet yderst mod Uplandsgade og et tilhørende omløbsspor.

Her måtte man nødtvunget opføre en lille venterumsbygning og billetsalg, men den lange afstand til sporvognene på Amagerbrogade gjorde, at man i 1942 måtte anlægge en tilsvarende perron med omløbsmulighed ved Amagerbrogade, ligesom billetsalgsbygningen fra Uplandsgade-perronen senere blev overflyttet hertil.



I dagene op til den 1. august 1942 klargjorde man den lille intermistiske perron ved Amagerbrogade ...



... og den 1. august blev den nye perron taget ibrug.
Samtidige avisfotos.



 

Postbefordring


Postmotorcykel årgang 1907.
Foto: P&T.


Postvæsenet havde allerede i mange år haft post- og passagerkørsel i form af hestevognsruter, både egne og entreprenørdrevne dagvognsruter. Som noget nyt -og som den første- opnåede en løjtnant Fuglsang i 1904 en aftale med postvæsenet om at transportere post med sin rutebil. Postvæsenet havde på dette tidspunkt længe været i gang med at afvikle sine hestevognsruter i takt med baneindvielserne, og postvæsenets sidste passagerbefordrende hestevognsrute i hovedstadsområdet, ruten Roskilde-Skibby blev nedlagt i 1912.


I 1904 begyndte postvæsenet således -på landsplan- nogle forsøgskørsler med motoriseret post- og passagerkørsel på landevejene, men først i 1907 begyndte man at overveje noget tilsvarende i byerne. Der blev derfor i 1907 optaget et beløb, kr. 1100, på finansloven for 1908/09 til etablering af en motorcykelforbindelse mellem Amagerbro station og Københavns Hovedbanegård. På denne måde kunne man opnå en forbindelse mellem Amagerbanens postførende tog og de tilsvarende postførende tog fra Hovedbanegården.

Forsøgene påbegyndtes i august 1907, men blev opgivet allerede i 1908, da resultaterne ikke svarede til forventningerne.

.


Efter den endelige indstilling af persontogstrafikken i 1947, blev denne midlertidige station atter nedlagt.

 

Københavns Grundejeres Renholdningsselskab  --  KGR.

Indkørselspartiet (Hejredalsgade) med DSB-sporet fra Københavns Godsbanegård.


Natrenovationsvognene ankommer med "varer" til "møllen" . . . 

 . . . hvor vognene til videretransporten på Amagerbanen holder (mere eller mindre oprangeret).

 

 -

 



”Godsstationen”

0,5 km – 11,5 km



Sporplanen som den så ud i 1950-erne



Øst for banens skæring med Vermlandsgade, på langs ad Uplandsgade, anlagdes den resterende del af de for banens drift nødvendige spor og bygninger i form af en lille godsekspeditionsbygning, lokomotiv- og senere motor-remise samt andre nødvendige småbygninger. Her var der også mulighed for kul- og vandtagning til damplokomotiverne og læssevej med diverse læsse- og lossefaciliteter.

Som andetsteds nævnt fandtes her også et større sidespor ind til virksomheden Københavnske Grundejeres Renholdningsselskab af 1998 (KGR, senere ”R 98”). Sidesporet benyttedes til læsning af natrenovation(latrin) fra en del af de københavnske ”lokummer i gården”. Dette ”produkt” blev --vist efter en ”let forarbejdning”- fyldt på dertil beregnede specialvogne, dvs. undervogne med tre store fastspændte trætønder (se foto under Tømmerup st.).


Fra ”Lortemøllen” -som virksomheden i daglig tale kaldtes blandt den lokale befolkning- kørtes indholdet til hhv. Tømmerup og Store Magleby stationer, hvor det spredtes ud over bøndernes marker (og således var ”ringen sluttet”).


Ved persontrafikkens genoptagelse i 1940 var AB-sporet på personstationen -som nævnt- fjernet, hvorfor man i begyndelsen måtte tage til takke med at lade togene udgå fra en midlertidig perron ved sporet yderst mod Uplandsgade, lige ved Vermlandsgade. Denne ordning ophørte dog i 1942, idet man fra dette tidspunkt atter kunne lade togene udgå fra Amagerbrogade (og sporvognene).

"Godsstationen" set mod syd.
Forrest -midt i billedet- ligger Københavnske Grundejeres Renholdningsselskab af 1898 (KGR – senere R 98). Man kan lige ane deres private sidespor i begge sider af anlægget.

Nederst til højre -udenfor billedkanten- ligger personstationen, medens banen forsvinder skråt ud af billedet i venstre side, for atter at komme ind lidt længere oppe. Her kan man svagt ane den som en landskabslinie, indtil den ved (efter) Kastrup, slår et slag skråt ind gennem billedet følgende ”bebyggelsen” over mod Amager Landevej og Tømmerup. Fra Tømmerup følges banen parallelt med Amager Landevej til Store Magleby, hvor den drejer 90 grader til Dragør. Foto ca. 1935.

 

Som en lille "indskudt sætning":

Københavnske Grundejeres Renholdningsselskab.

Hejredalsgade ved Amagerbro st.

En af de karakteristiske "Lortevogne", DSB litra ZD, under påfyldning på "Lortemøllen".


Indkørselspartiet (Hejredalsgade) med DSB-sporet fra Københavns Godsbanegård.


Natrenovationsvognene ankommer med "varer" til "møllen" . . . 

 . . . hvor vognene til videretransporten på Amagerbanen holder (mere eller mindre oprangeret).

 


Amagerbro godsstation (maj 1957)


Godsekspeditionen med den
"indemurede" AB E 1 og portalkranen i baggrunden. Juni 1963.


AB E 1
"indemuret" som en del af godsindleveringen. Juni 1963.

 

Som dreng kom jeg her ofte (på budcykel) med banepakker eller mindre stykker fragtgods til forsendelse. Man gik først op ad den lille trætrappe med sit gods for at få det vejet (biler kørte naturligvis lige til indleveringsrampen, men den var ikke for skoledrenge). Herefter skulle man ind i den lille ekspeditionsbygning for at ordne papirer og evt. betale.

Den lille godsekspeditionsbygning må imidlertid have været ret ”sejlivet”, idet den kunne ses i baggrunden i et tidsaktuelt fjernsynsindslag omkring nogle nyopførte husvildeboliger for kun et eller to år siden. Om den stadig eksisterer (2004), ved jeg ikke pt.


Den lille ´sejlivede´ godsekspedition ...
... her dog fotograferet d. 15. juni 1979.

I døråbningen, med front udad, ses ekspeditionens daværende bestyrer, Henning Sv. Åge Hansen, der var bestyrer og vognanviser i tiden efter DSB´s overtagelse.



Den 1. april 2004.

Den lille sejlivede ekspeditionsbygning eksisterer minsandten endnu.

Nedenfor en række illustrationer i form af gengivelser af den gamle byggetegning og –stort set– de tilsvarende vinkler i fotografi.



Facaden ud mod det store skæve
kryds Vermlandsgade/Uplandsgade.

Sporløst er tiden ikke just gået hen over bygningen. Her som så mange andre steder har graffitimalerne sat deres hæslige præg på bygningen.

Skorstenen, der ses over tagryggen, tilhører ikke ekspeditionsbygningen, men det bagvedliggende renovationsselskab ”R 98”.


Facaden mod Vermlandsgade. . . .



Facaden ind mod det gamle stationsareal.


Lige til modeljernbanen ! ! !


2015.

Desværre er bygningen efterhånden ved at gå totalt i opløsning, idet der nu er et stort hul i taget, og rengvane m.v har fri adgang til bygningens indre  --  med de konsekvenser den slags nu har.



Udenfor stationsarealet, i Vermlandsgade ...

. . . .

…. måske ikke underligt, at det går som det gør, når man ser vore dages vej-transportkøretøjer. Og så endda en Johs. Rasmussen, Svebølle-vogn, fra den lille stationsby ved Kalundborg, hvor jeg begyndte som trafikelev ved DSB i 1956. Dengang lå vognmandsfirmaet Johs. Rasmussen der også, men var da et langt mindre firma. På fotografiet til højre: De sidste rester af Amagerbanen ……


Motorremisen ...
og lokomotivremisen, juni 1963.
Her AB nr 7 ....
(ex DSB F 466) i remisen, d. 25. maj 1965. I baggrunden til højre ses den "detroniserede" AB nr 6.

"I morgen", d. 26 maj 1965 bliver den kørt til ophugning.


Mindre bygning for personalet
ofte kaldet / omtalt som "frokoststuen". Der havde mandskabet deres skabe til tøj o.lign. Der var opstillet nogle borde, og der var gamle læder-bussæder til at sidde på. En linjetelefon var der også, så de kunne ringe til de andre stationer.


Kulforsyningsanlægget ...
(kulbænken), juni 1963.


Vandkranen, maj 1957.


Amagerbro, mod Vermlandsgade,

…… stort set samme motiv. På arealet omkring den lille ekspeditionsbygning, er i vore dage opstillet et antal småhuse indrettet som boliger for hjemløse.

...og hvis man lige vender sig om:

Stationsarealet, set mod nordøst, ”Dragør”. . . . . Begge fotos: 1. april 2004.

set mod den lille personalebygning.
og mod øst, Dragør/Kastrup.
Alle fotos juni 1963.


AB 6 ankommer til Amagerbro
en vintereftermiddag i 1956.
Senere på dagen bliver der rangeret og udvekslet vogne i samarbejde med en ”ukendt” F-maskine fra Københavns Godsbanegård.



Det nye AB 1, Amagerbro 22. maj 1956, lokomotivets første dag på AB,

medens det gamle damplokomotiv
AB 6 stadig holdes under damp, på Amagerbro st, --"man kan jo aldrig vide ?" 22. maj 1956.

AB 1 + tog, Uplandsgade, juni 1959.

Sporskiftet mod henholdsvis
Prøvestenen og Dragør ”står på halv”. 1. april 2004.


Der rangeres med fyldte tankvogne indeholdende benzin-/olieprodukter fra Benzinøen til videreforsendelse med Amagerbanen og derefter DSB.Foto: DSB, 1951.

.

UPS !




DSB Mh 404 afsporet ved Sporskiftet mod Prøvestenen. Desværre er der ingen datering på avisudklippet, men tidspunktet er formentlig sidst i 1970-erne.
Arkiv: Henrik Kristoffersen.

.


AB 6 passerer Prags Boulevard
på vej mod Amagerbro.

AB 1, Pr. Bvd, 4. september 1966.

AB 1 + godstog v. Holmbladsgade,
2 dage efter leveringen, d.v.s. d. 24. maj 1956.


”GIV AGT” Det ser mest af alt ud som om,
at man skal være opmærksom på, om banen overhovedet fortsætter henne ved træerne.
Det er dog det gamle ”GIV AGT”-skilt gældende for den lille overkørsel ved Holmbladsgade.
1. april 2004.


Sidespor til virksomheden Philips,
maj 1957.

..... og samme motiv,
1. april 2004.


AB 1 med udflugtstog, ...
v/ Lindgrens Allé, 4. sept. 1966.



DSB-cirkulære fra 1975 med skematiske sporplaner for området Vermlandsgade – Prags Boulevard, og visende det lidt ”specielle” sidespor til Benzinøen / Prøvestenen.


Særligt beskyttelsesrækværk af
gamle jernbaneskinner for enden af Lergravsvej. Skulle bilisterne køre specielt dårligt lige netop her ???
Det var på arealet lige til venstre for vejen vi legede røvere og soldater / cowboys og indianere som børn.

Lergravsvej´s fortsættelse som sti over Amagerbanen.
Begge fotos: 1. april 2004.


Selvom der ikke skal være Metro langs den første del af Amagerbanen, Amagerbro – Øresundsvej, har Metro-anlægget dog alligevel sat sit præg på strækningen.


Mange år efter banens nedlæggelse har Amagerbanen fået sin første ”vejoverføring”
ved Lergravsvej. 1. september 2004.


For at bortskaffe grundvandet fra den nu lange åbne banegrav Lergravsparken (Strandlodsvej) – Krimsvej) har man opført et midlertidigt grundvandssænkningsanlæg ved Strandlodsvej. Herfra sendes vandet gennem det viste plastrør, hvor det tilsyneladende er forbundet med den overdækkede regnvandskanal ved Prags Boulevard.



Foto: Jørgen Grandt, september 2004.

 

 

Se også:   http://www.plyssen.dk/tommerup-station.html om en fast udstilling om bl. a. Amagerbanen.



- o 0 o -

 


Forrige side: AB - Rullende materiel.
Næste side: Øresundsvej.