Om øen Sprogø, og "Sprogø i model".


”Sprogø"

"Ø midt i Store Bælt mellem Nyborg og Korsør. Hører til Korsør Købstadssogn; 38 ha med 20 Indb. (1921). Bestaar af en 24 m høj, stejl Bakke og 4 lave Banker, alle hvilende paa en fælles Sokkel. Stranden til Dels stensat, da Strømmen staar stærkt paa. På Toppen af S. et Fyr, hvor der i Middelalderen var en Befæstning. Ved Bakkens Fod Øens eneste Gaard, ”Hotellet”, som kan modtage Passagerer fra Isbaadene, hvis der skulde blive Istransport over Bæltet. Paa Øen er oprettet et Hjem for forvildede Piger. Telegrafkabel Sjæland – Fyn lander paa S., som har Telefon – og Telegrafstation. Postbaad fra Korsør.”

Hagerup´s illustrerede Konversations Leksikon, MCMXXV (1925).

.
”Hvad vil danskerne med disse 38 hektarer ager, eng, moser, bakker, bygninger og Danmarks-historie ?”
spørger forfatteren Erik Aalbæk Jensen i en af sine bøger i serien ”Livet på øerne”.....

Det ny Sprogø set mod nord.
Bemærk den høje varde i øverste billedes nederste venstre hjørne. Varden er opført -med få cm´s unøjagtighed- i Storebælts midtpunkt.

I tilbygningen bag fyret var der bolig for den ene fyrassistent, og i bygningn lidt nede af skråningen -mod øst- for den anden. Øens fyrmester boede i den lidt større bygning bag fyret mod syd.
Fotos: Rolf Brems, 2005.

.....og Erik Aalbæk Jensen fortsætter:

"Engang et bygningsværk, der blev anset for at være så enestående, at det skulle nævnes i den inskription, bygherren –Valdemar den Store– fik med i sin grav.

Graven er i Skt. Bendts Kirke i Ringsted, og da graven blev åbnet, var der en blyplade med en inskription, der fortæller, at foruden at være den første, der lykkeligt betvang Rygboerne, altså venderne, var Valdemar også den, der brændte murstenene til såvel Dannevirke som til en borg på Sprogø.

Det knudrede stykke kampestensmur
med kalkmørtelen lige under fyret har været så vigtigt, at blypladen skulle stå dér i stenkisten.
6. juli 2002

Næsten samme retning, men set fra luften en efterårsdag i lav sol.

Foto: Rolf Brems, 2005.

I sin bog "Livet på Øerne", "Sund og Bælter", skriver Erik Aalbæk Jensen videre bl. a.

Valdemar´s borg har været et kraftfuldt bygningsværk med et tårn, der kikkede op over ringmuren på bakketoppen 24-25 meter over bæltet og med murværket ud til den bratte nordskrænt.

Sammen med Taarnborg ved Korsør (også fra 1160´erne) har borgen på Sprogø skullet dække de stratetisk vigtige bælt, og det er nok dét, der var meningen med at fremhæve Sprogø-borgen.

I 1160´erne var det sædvanligvis ingen sag at anløbe Sprogø og sætte ud efter mistænkelige fartøjer herfra med datidens lette snekker. Senere –med de større og mere dybtgående fartøjer– blev fik borgen kun værdi som udkigspost.

Det siges, at marsk Stig og hans fredløse havde et af deres tilholdssteder herude efter mordet på Erik Klipping i Finderup Lade ved Viborg i 1286.

I 1571 fik Frederik den Anden´s mand i Nyborg besked om at bygge et herberg på øen således, at rejsende der blev kastet i land på øen, kunne få husly og et måltid mad og øl. Der var allerde da en gård på øen, som i en årrække blev drevet af hollændere, som kom her allerede i Christian den Andens dage, samtidig med, ar han også koloniserede Store Magleby på Amager.Hollænderne på Sprogø sørgede for den ferske og friske del af provianten, men husly kunne det knibe med, når en bådfuld rejsende blæste inde flere dage i træk, eller ikke kunne komme videre for is.

Nu havde de i det mindste husly, men det var stadig en barsk affære at strande på Sprogø.

Chr. d. IV´s forordning om Postvæsenet påbød færgelavene i Korsør og Nyborg, at færgemændene skulle lægge fra land omgående, når Hamburgposten arriverede. Alligevel indløb der ustandselig klager over forsinkelser. Generalpostmester Poul Klingenberg bestilte i midten af 1650´erne en galiot fra Holland, så man ikke skulle afvente færgemændenes smakker og robåde.

I 1755 blev der bygget et (nyt) hus på Sprogø, og toldforvalterne fik besked på at anskaffe og vedligeholde særligt konstruerede isbåde til vinteroverfarterne, og der blev bygget vagthuse på til istransportens folk i Halskov og Knudshoved. Dette hus blev i 1792 erstattet af et nyt hus (gård) med kakkelovne, senge og sengeklæder og bekostet af postvæsenet. Store forbedringer, der dog ikke forbedrede besværet med at få post og rejsende over bæltet.

Krigen i 1807 raserede ikke alene hovedstaden, men englænderne gik også i land på Sprogø, hvor de raserede gården og postvæsenets øvrige bygninger.

I 1814 købte postvæsenet Sprogø, og der blev udarbejdet planer om en hovedbygning med avlslænger, så en mand, der var erfaren i gæstgiveri, kunne drive landbrug og beværte strandede på øen. Det var året efter statsbankerotten, og det hele endte med, at 5 mandskabsbarakker og et kogehus fra kanonbådenes tid, blev pillet ned i Korsør og flyttet til Sprogø. Nu var det i hvert fald to værelser med senge, en spisestue og et konversationsværelse og mulighed for at overnatte mellem to kroge i en hængekøje for tre mark, hvis man ikke ville ofre den rigsdaler, forplejning og sengeplads kostede.

1822 blev året, hvor den grundmurede sydfløj, der står der den dag i dag, blev opført som hotel for rejsende med ufrivilligt ophold på øen og med hensyntagen til mageligere forhold for især fremmede rejsende. Heri var således ”tvende særskilte Værelser i Hovedbygningen, der alene ere bestemte for Rejsende af Udmærkelse og den høiere Classe” formedelst ”en Rigsdaler Sølv pro Persona”.

Isbådstransport på Store Bælt 1870
Illustration: Illustreret Tidende, 1870.

Isbådstransport på "Bæltet", 1881.

I den lange isvinter i 1881 varede perioden for isbådstransporterne omkring 9 uger, fra sidst i januar til sidst i marts. Usædvanligt for denne vinter var, at isen mellem Nyborg og Sprogø lå fast det meste af perioden. Måske derfor blev det en vinter uden den store dramatik. Overfartsforholdene var forholdsvis stabile, og samtidig var der stabile vejrforhold. Til gengæld blev det en travl vinter.

Under normale forhold ville mange opgaver kunne afvente, at man igen kunne sejle, men ikke dette år, på grund af den lange frostperiode.

Til trods for, at isbådsmandskabet tog så mange ture som overhovedet muligt, var det dårlig tilstrækkeligt til at klare hele trafikken af både passagerer, post og pakker. Der var simpelthen ikke isbåde nok til at klare det hele.

Det blev defor en en god vinter også for den private isbådstransport, og der var mange penge at tjene.

En isbådsbillet kostede det år 20,- kr.

Efter postvæsenet, overtog DSB i 1883 ruten Korsør – Nyborg og indsatte i årenes løb stadig større og større færger, først dampdrevne hjuldampere, senere dampdrevne skruefærger og til sidst motordrevne.

Alligevel lukkede Store Bælts is mange gange overfarten. Færgerne frøs inde, isbryderne gav op, og hvem skulle så sørge for de rejsendes og postens befordring ? Det skulle isbådsmandskaberne.

Isbådstransport i 1929, medens færgen "slukøret" ser til i baggrunden.

Efter vinteren 1922 blev der sluttet kontrakt mellem DSB og Fiskeriforeningen i Nyborg om at stille mandskab til rådighed, så derfor var der også mandskab at indkalde, da der blev taget beslutning om at gøre isbådene klar den 3. februar 1929.

Det blev sidste år isbådene var i brug.

 

- o 0 o -

 




Forrige side: Husbåde.
Næste side: Turen til Sprogø, 1989.