Man kan ikke nå alt det man gerne vil i denne verden, -således også her. Jeg nåede først DSB-strækningen Skive - Glyngøre (Nykøbing Mors) 5 år efter, at persontogstrafikken på banen var nedlagt. Det er derfor tydeligt på billederne, at stationerne tilsyneladende enten er under ombygning eller i "forfald" --hver for sig.

Det er ikke meningen hermed at skrive banens historie --det er allerede gjort mange andre steder, se nedenfor-- men mere at vise de fotos jeg optog på den tur, jeg havde med tidsskriftet "Signalposten"s redaktion i weekenden 12.-13. juni 1976. Fotografierne er vel næppe nogen "guldgrube", men --på den anden side-- nu er de taget, og er vel trods alt en del af historien.

Endelig skal billederne måske sættes "på nettet" nu --hvem ved hvor længe jeg er i stand til det-- inden de evt. ender i et af vore museers store "sorte huller", hvorfra intet kommer tilbage.

 

------

 

Sallingbanen og Sallingsundoverfarten til Nykøbing Mors.

 

Historie, kort.


Efter at der var kommet dampskibsforbindelse over Sallingsund, var Morsingboernes næste ønske bygningen af en jernbane gennem Salling til Glyngøre. Derved ville man i Skive opnå forbindelse med landets øvrige jernbanenet, hvilket naturligvis ville være af stor betydning for ikke alene beboerne på Mors, men også for hele Salling. Som ved næsten alle andre af datidens jernbaneprojekter var der megen uenighed om det betimelige i et sådant projekts gennemførelse, og ikke mindst i Skive var der stor modstand herimod.

Enden på de mange forhandlinger, der fulgte efter det første møde om jernbaneplanerne i 1874, blev vedtagelsen af loven af 18. februar 1881, hvorefter den projekterede jernbane skulle anlægges som statsbane, udgå fra Skive og ende i Glyngøre.

Anlægget af Sallingbanen, der fik en samlet længde på 28,6 km, påbegyndtes i efteråret 1882, og den 14. maj 1884 kunne banen indvies. Ved en festmiddag, der i den anledning afholdtes i Nykøbing Mors, udtalte statsbanernes daværende direktør Niels Holst ønsket om, at der så snart som muligt blev tilvejebragt en jernbanefærgeforbindelse mellem Glyngøre og Nykøbing Mors, således at jernbanevogne kunne befordres helt til denne by.

Sallingbanen´s spor blev anlagt som en meget let bane med skinner på kun 17,5 kg/m. Dette spor blev dog senere udvekslet med 22,5 kg/m-skinner, der igen i trediverne blev udvekslet med 37,5 kg/m-skinner. Banens maksimalhastighed var oprindelig 45 km/t, men blev ved omlægningen til de sværere skinner sat op til 75 km/t.

Statsbanerne udarbejdede herefter et fuldstændigt projekt til en jernbanefærgeoverfart over Sallingsund. I Glyngøre arbejdedes med færgehavn øst for den eksisterende havn, medens færgehavnen i Nykøbing Mors tænktes placeret lige syd for den dér eksisterende havn.

Efter lovens vedtagelse gik man i gang med anlægsarbejderne, der i Glyngøre væsentligst omfattede bygningen af det nye færgeleje, samt forskellige ændringer af stationen, herunder sporudvidelser, flytning af lokomotivdrejeskiven og brovægten, samt anlæg af en kulgård for Søfartsafdelingen.

I Nykøbing M var anlægsarbejderne mere omfattende, --se herom under Nykøbing Mors.

Alle de nye anlæg til overfarten var færdige i begyndelsen af 1889, og d. 2. september s.å. ankom dampfærgen LILLE-Belt til Nykøbing Mors medførende et lokomotiv og fire godsvogne. Dampfærgeoverfarten blev herefter påbegyndt fra d. 1. oktober 1889.

Sejladsen på Sallingsundoverfarten var nøje forbundet med driften på Sallingbanen, hvis driftsresultater gradvist op gennem 1920´erne blev forringet i en sådan grad, at banen blev behandlet af det såkaldte stykgodsudvalg, der lagde driftsåret 1930/31 til grund for sine vurderinger. Som følge af udvalgets konklusioner blev der i de følgende år gennemført en række moderniseringsforanstaltninger, ikke alene vedrørende jernbanestrækningen, men også af overfarten til Nykøbing Mors.

For så vidt angik banestrækningen Skive-Glyngøre, og herunder Nykøbing Mors station, skete der det, at driften i stor udstrækning blev motoriseret. Herved blev bl. a. damprangermaskinen i Nykøbing Mors erstattet af en rangertraktor, således at det ene spor i remisen kunne undværes, hvorved der blev plads til en rutebil.

Disse moderniseringsforanstaltninger for såvel jernbane som færgeoverfart fik den virkning, at driftsudgifterne blev reduceret ganske væsentligt, hvorimod driftsindtægterne forblev uændrede. Driftsresultaterne var derfor stadig ikke tilfredsstillende, hvorfor banen og færgeoverfarten påny blev underkastet en kritisk vurdering, denne gang af den i 1936 nedsatte trafikkommission. Kommissionen havde dog vanskeligt ved at tage stilling til sagen, idet de første planer om en fast forbindelse til Mors, med eller uden jernbaneforbindelse, nu var kommet frem.


"Krigskøreplan", foråret 1944.

Udbruddet af den anden verdenskrig bevirkede imidlertid, at alle broplaner indtil videre måtte henlægges, og at der ikke foreløbig kunne ske afgørende ændringer, hverken på jernbanestrækningen eller på færgeoverfarten.


Sommerkøreplanen 1951.

Her som andre steder gik trafikken ned efter afslutningen af 2. verdenskrig, og persontrafikken på Sallingbanen og Sallingsundoverfarten indstilledes med overgangen til statsbanernes sommerkøreplan d. 23. maj 1971. Derefter opretholdtes godstrafikken med et dagligt godstog fra Skive til Glyngøre fremført af MT-lokomotiv eller af en disponibel MH-rangermaskine.

Færgesejladsen med færgen MORSØ fortsatte dog efter behov på samme ugedage som godstogskørselen (mandag - fredag) med 3 a 4 dobbeltture daglig, således at godsekspeditionen i Nykøbing kunne fortsætte, men naturligvis under indskrænkede former.

Godssejladsen på Sallingsund ophørte den 1. oktober 1977, selvom Sallingsundbroen først blev indviet den 30. maj 1978.


Efter Ib V. Andersen, "Signalposten", 24. årg, 1988, nr. 2 og 3.

------------------

 

Kilder / literatur.

 

Signalposten, 7. årg. 1971 nr. 1. H/F(D/F)"LILLE-BELT" og "FREDERICIA".

Signalposten, 7. årg. 1971 nr. 2. H/F(D/F) "HJALMAR" og KRONPRINS FREDERIK".

Signalposten, 7. årg. 1971 nr. 5. D/F "VALDEMAR" og "MARIE" + D/F "HÂLSINGBORG"/"GLYNGØRE" samt

Signalposten, 15. årg. 1979 nr. 4. D/F "VALDEMAR"

Signalposten, 7. årg. 1971 nr. 6. D/F "OREHOVED", D/F-M/F "FYN", "SVEA" og "DAN"

Signalposten, 8. årg. 1972 nr. 5. M/F "MORSØ".

Signalposten, 8. årg. 1972 nr. 2. Sporplaner: Glyngøre og Nykøbing M.

Signalposten, 24. årg. 1988 nr. 2 + 3. Sallingsundoverfarten.

Sallingbanen - 125 år. Mogens Duus. bane bøger. September 2009. ISBN 87-91434-21-1

 

 

På "nettet".


Danske jernbaners rullende materiel gennem tiderne: www.jernbanen.dk/dsb1958_specmain.php?Bog=F. Omtale af bl.a. færgevognene.

Jyske sidebaner:
Skive-Nykøbing M: En bane, en færge og en stump: www.signalpost.dk/sidebaner-glyng.htm

Nedlagte strækninger: Danmark - DSB:
Skive - Glyngøre - Nykøbing Mors: www.tog-billeder.dk/dk_dsb-nedlagte_skive-glyngore.htm

 


Forrige side: Langå-Struer.
Næste side: Stationerne: Skive - Glyngøre.