Skagen   km  39,6/39,7 fra Frederikshavn før / efter 1924.  NJ:  km 39,7 fra Fh.

Nordjyske Jernbaner har tilsyneladende lidt problemer med regneriet. Når de på deres hjemmeside angiver at Skagen station ligger i km 38,8, så er der også tale om en fejl, for 39,0 km mærket står lige efter indgangssporskiftet og noget før overføringen for Kirkevej !   Da Hulsig er uændret 28,0 (kilometermærket ses tydeligt på et af denne "side"s fotos) vil vi holde fast i den gamle kilometerangivelse 39,7 km for Skagen !

Skagen-kort.  Geodætisk Institut, 1933.  

 

 

Skagen-kort.  KRAK, 1964.

 

 


Stationen i smalsporstiden før 1924 (inkl det nedlagte banetracé)

Smalsporsbanens linjeføring gennem Skagen by.

 

 

 

Foto følger.

 

Ulrik Plesner har afsluttet første etape*) af ombygningen af hovedbygningen, men th står stadig et udhus fra den oprindelige station. Tv ses det daværende varehus tydeligt. Det eksisterer stadig, ombygget til beboelse.

*) Tidsplan og etaper for denne ombygning varierer lidt fra kilde til kilde, men hvis han påbegyndte ombygningen i 1914, så er fotoet vel tidligst fra 1916.


”Varehuset” set i retning mod vest fra det lille anlæg langs Sct Laurentiivej.

 

Den oprindelige linjeføring ad Gamle Banesti.  Situationsplan følger.

 

 

Stationen efter 1924

  

  Persontrafikken

Skagen station.  Danmarks Jernbaner,  1933.


Fotokort (kort 5 ud af 8) med motiver fra Skagen, heriblandt Skagen station, gadesiden. 
Udateret. Arkiv: T. Rithmester.


 

Skagen by.  Ca. 1960-65.  Bemærk den ene af Skagenbanens "Røde Orm"-rutebiler og  ?? er det en af fisketransport-vognene, der står til udluftning (bag værkstedet / øverste højre hjørne)???  

Skråt oppe til venstre  -i forhold til stationsbygningen-  ses det nye pakhus og yderst th. ses det gamle pakhus.

 

Stationsbygningen er i vore dage solgt fra. Taget og førstesalen er sat i stand som lejligheder, men hele stueetagen har siden billetsalget lukkede i 2012 stået mere eller mindre tom og set lidt ”hængt ud” på trods af at bygningen har status som bevaringsværdig. I påsken 2017 åbnede en tidligere DSB-medarbejder, Christian Lindahl, imidlertid café i stationens nordfløj. Seneste anvendelse af lokalerne var til turistkontor, men lokalerne var oprindeligt indrettet til kongeligt venteværelse for Kong Christian X.

Også resten af stuetagen er nu under renovering, så der er håb om endnu mere liv i den gamle stationsbygning.

 

Skagen station set fra forpladsen. Stationsbygningens udseende er resultatet af en gennemgribende ombygning og udvidelse af den oprindelige stationsbygning opført i 1890, gennemført af Ulrik Plesner, der var banens arkitekt fra 1913 til sin død i 1933. Stationsbygningen er i dag frasolgt. Førstesalen er omdannet til ejerlejligheder. Stuetagen i sydfløjen tv og den centrale banegårdshal står tom, medens der i stuetagen i nordfløjen th, Christian X’s tidligere kongeventeværelse er indrettet café. Stationsbygningens udvendige murværk er under istandsættelse.

28. april 2017.

 

Skagen station set fra krydset Sct Laurentii Vej/Chr X’s Vej. Mellem krydset og stationen er der i dag P-plads, på grunden hvor det nu nedrevne Hotel Skagen lå.

28. april 2017.

 

Skagen station. Cykeludlejningen, der holder til i den sydlige tilbygning til stationsbygningen.

28. april 2017.

 

Den udvendige renovering af bygningen er nu (juli/august 2017) forbi:  

http://skagenonsdag.dk/

skagenonsdag.dk/danmarks-endestation-er-tilbage-paa-toppen/

 

Skagen station. Den aflukkede banegårdshal med udgangen til forpladsen.

28. april 2017.

 

Skagen station. Den aflukkede banegårdshal med udgangen til perronerne.

28. april 2017.

 

Skagen station set fra perronsiden. Stationsbygningen er i dag frasolgt. Førstesalen er omdannet til ejerlejligheder. Stuetagen i sydfløjen th og den centrale banegårdshal står tom, medens der i stuetagen i nordfløjen tv, Christian X’s tidligere kongeventeværelse er indrettet café.

28. april 2017.


Skagen station.   --   6. august 2017.   Foto:  Thomas Boberg Nielsen.


To stk. Dm i spor 2 på Skagen st.   --   28. juni 2016.   Foto:  Poul Andersen.

 

Skagen station, togankomst i spor 2.

28. april 2017.  



Sporstopper, Skagen.    Bemærk bagstopperen i form af, først en mindre supplements-klods til stopperen,
så en betonklods.


Skagen station, togafgang i spor 3.

28. april 2017.



Standningsmærke for “Fiskemelstoget” når det ankommer i spor 3 på Skagen st.   ( toget deles og når bagerste del er bortrangeret, trækkes frem i spor 3, og linieblokken opløses ).
28. juni  2016.   Foto: Poul Andersen.




 

Skagen og de kongelige.

 

Kongelige passagerer.

Skagensbanen er vist den eneste privatbane, der har haft de kongelige som regelmæssige passager over en længere periode. Baggrunden var at Christian X og den kunstinteresserede dronning Alexandrine efter brylluppet i 1898 som kronprinspar var begyndt at besøge Skagen. Som kronprinspar boede de på Brøndums Hotel og hos venner, men da Christian X ved Frederik VIIIs død i 1912 overtog tronen, ønskede det nye kongepar at få en fast sommerbolig på Skagen. Resultatet blev opførelsen af Klitgården med Ulrik Plesner som arkitekt. Da transporten til og fra Skagen i Christian Xs tid primært foregik med Skagensbanen, blev der indrettet et kongeligt venteværelse på stationen.

Klitgården var kongeparrets personlige ejendom. Ved Christian Xs død i 1947 blev det aftalt at Klitgården, med tiden skulle overgå til arveprins Knud og prinsesse Caroline Mathilde. Frederik IX var ikke interesseret. Han havde nok i Marselisborg, Trend og Corselitze. Enkedronningens brug af Klitgården ophørte i 1952, hvorefter Klitgården helt overgik til prins Knud og hans familie. Ved prinsesse Caroline Mathildes død i 1995 valgte familien at afhænde Klitgården, der i dag er indrettet til refugium.


Skagen station I 1920’erne, Christian X i samtale med borgmester Søren Møller. Søren Møller var borgmester i perioden 1925-1942. Herren med bovlerhatten er justitsråd Holst.

Fotograf ukendt.  Arkiv: Lokalhistorisk arkiv Skagen. Kystmuseet.

 


Skagen station. Kongebesøg efteråret 1933. Ifølge ”Skagensbanen 1890-1965” er damen i den blomstrede 
kjole Helga Ancher. Herren med det mørke hår er forfatteren Harry Solberg og herren med det lyse hår arkitekt 
Ulrik Plesner.

Fotograf ukendt.  Arkiv: Lokalhistorisk arkiv Skagen. Kystmuseet.

 

Skagen station i 1930’erne. Kong Christian X er ankommet med tog til Skagen og er, efter en forfriskning i det kongelige venteværelse, nu på vej ud til sommerboligen ”Klitgården”. Det kongelige venteværelse er i dag rammen om Café Skagen. 

Den kongelige bil bærer en ”Store Krone”-lignende nummerplade, men hvilken bil drejer det sig om?  Med bistand fra Jernbanehistorisk Forum er det lykkedes at fastslå, at typen er en Humber Snipe årgang 1936, men er der tale om en bil tilhørende kongehuset eller er der tale om en privatejet bil, indlånt til lejligheden og midlertidigt forsynet med en kongehus-nummerplader?

(Fotoarkiv: Leni og Bent Ravnild, tidl stationsforstanderpar på Skagen station).

 

 

 

 

Café Skagen

Nyt liv i det kongelige venteværelse på Danmarks nordligste station.

Meget jernbanestof handler om “der var engang”. Den stadigt længere liste over forsvundne stationer er jo et godt eksempel. Det er derfor en glædelig oplevelse, når en gammel station finder en ny anvendelse med respekt for den oprindelige arkitektur og anvendelse.

”Café Skagen” er indrettet med respekt for den historiske bygning. Væggene i caféen er prydet af en samling malerier, af gode men knap så kendte Skagens-malere. Caféens ”slagnummer” er Kurts fiskefrikadeller, idet Christian har fået den gamle fiskehandler Kurt til at flytte med op i caféen og fortsat stege sine berømte fiskefrikadeller. Caféen er ikke alene Danmarks nordligste jernbanecafé men formentlig også den hyggeligste.

 

Den meget fine stationsbygning i Skagen er, som det også gælder næsten alle banens øvrige stationsbygninger, resultatet af en større ombygning af den oprindelige station, foretaget af Ulrik Plesner, der var banens arkitekt fra 1913 til sin død i 1933.

Skagen station den 28. april 2017. Tog fra Frederikshavn er netop ankommet fredag eftermiddag. 
Caféen ligger i nordfløjen tv.


Skagen station.  Banegårdspladsen ud mod hovedgaden, Sct. Laurentii Vej. Caféen ligger i nordfløjen th. Døren til caféen er den samme som ses på foto 1. Facaden bærer tydelige spor af den renovering, der er i gang. Stationsuret er lovet tilbage på sin gamle plads.

28. april 2017.


Skagen station. Det udvendige murværk på stationen har ejeren af stationsbygningen endnu ikke nået 
at renovere, men navneskiltet er på plads i stil tilpasset stationen. Der er indrettet ejerlejligheder i de 
gamle kontorer og driftsbestyrerbolig på 1. sal.

 

Skagen station.  Interiør fra ”Café Skagen”. Døren fører ud til perronen, og er den samme dør, som på fotoet af stationsbygningen, set fra perronsiden, ses under radiomasten.

28. april 2017.

 

Skagen station den 28. april 2017. Interiør fra ”Café Skagen”.

 

Se i øvrigt caféen på www.cafeskagen.dk


 

 

 


Den 6. august overtager Nordjyske Jernbaner regionaltogsdriften helt ned til Skørping.

Friske fotos fra den store dag på Nordjyske Jernbaner. Skagen station søndag formiddag den 6. august 2017.

Direkte tog til Aalborg i spor 2.   ---v

Gennemgaaende tog til Aalborg fra spor 2.   --   6. august 2017.   Foto: Café Skagen.   ^---vv

 

 

 

Gennemgaaende tog til Aalborg fra spor 2.   --   6. august 2017.   Foto: Café Skagen.


Skagen station lige nu.    Når flødeskumskager er gratis . . . . .
Skagen søndag 6. august 2017.  Foto: Thomas Boberg Nielsen.


I øvrigt var der etableret gratis-kørsel i området i dagens anledning.

 

 

 

Remiser og værksteder

 

Nordjyske Jernbaners nuvæ-rende flåde på 8 Siemens Desiro-tog er naturligvis ikke tilstrækkelig til at varetage denne langt mere omfattende driftsopgave.

Nordjyske Jernbaner har derfor anskaffet 13 Alstom Lint-tog, hvoraf de første blev modtaget i decem-ber 2016.

Den voldsomme udvidelse af tog-antallet fra 8 til 21 betyder at værkstedet i Skagen gen-åbnes og at 7 tog stationeres fast i Skagen. Det betyder derfor også, at der nyansættes lokomotiv-førere, togførere og værksteds-personale i Skagen.

Værkstedet blev ellers lukket i 2007 og de resterende værk-steds- og remisearealer sat til salg i 2008, men pga finans-krisen blev salget aldrig gennemført.



 

Skagen st (Sgb), værksteds- og remiseområdet, situationsplan 2017.

1. Bevaringsværdig 1-sporet remise. 2. placeringen af den tidligere 5-sporede ringremise.

3. bevaringsværdig smedje- og kontorbygning med vandtårn.  4. bevaringsværdig værkstedsbygning.
5. værkstedsbygninger, der kommer i brug i forbindelse med genåbningen af værkstedet i 2016 og 
6. placeringen af 3 nye dobbelthuse.


Tegning: Helge Erlandsen.


 

Store   dele  af   værksteds-  og  remisearealerne. var  imidlertid allerede solgt i årene forinden, og bebyggelsen ”Remisen” med en række små dobbelthuse i typisk Skagen-stil, opført 2005-2007. Midt i bebyggelsen står en bevaringsværdig lille 1-sporet remisebygning uden sporforbindelse.

Ulrik Plesner, der var banens arkitekt fra 1913 til sin død i 1933, forestod opførelsen af det centrale værksteds- og remisekompleks. I midten stod en karakteristisk smedje- og kontorbygning kronet af et vandtårn. Mod syd stod en 5-sporet ringremise og mod nord en 3-sporet værkstedsbygning. Ringremisen er tidligere nedrevet, medens værkstedsbygningen er både forlænget og suppleret med to yderligere værkstedshaller mod nord sammenbygget med den oprindelige værkstedshal.

Kommunen har tidligere karakteriseret smedje- og kontorbygningen med vandtårnet samt den oprindelige værkstedshal som bevaringsværdige. Genåbningen af værkstedet betyder at Nordjyske Jernbaner ønsker at bruge de nyeste, nordlige værkstedshaller, medens man ingen brug har for de tidligere nævnte bevaringsværdige bygninger og en del tilhørende udearealer. De overskydende bygninger og arealer er derfor frasolgt med henblik på en udvidelse af bebyggelsen ”Remisen”.

På et møde i Frederikshavn Kommunes plan- og miljøudvalg den 06.12.2016 blev fremlagt et projekt, der indebærer at den bevaringsværdige værkstedshal nedrives, medens den bevaringsværdige smedje- og kontorbygning med vandtårnet istandsættes og indrettes til boliger. De tilkomne udearealer muliggør opførelse af yderligere 3 af de små dobbelthuse i typisk Skagen-stil.

Projektet blev principgodkendt, men der skal naturligvis udarbejdes lokalplanforslag og gennemføres offentlig høring, så endelig beslutning kan nok først foreligge sidst i 2017.

 

Nordjyske Jernbaners overtagelse i august 2017 af hovedparten af trafikken nord for Aalborg og lokaltrafikken ned til Skørping vil ske ved etablering af to lokallinjer, begge i timedrift

Skagen-Frederikshavn-Hjørring-Aalborg-Skørping
Hirtshals-Hjørring-Aalborg-Skørping

hvilket betyder ½-timesdrift Hjørring-Skørping. Fuld indførelse af den nye køreplan vil dog ske i nogle faser, bl a afhængig af udrulningen af signalprogrammet.

 


Bevaringsværdig 1-sporet remise.    --   28. april 2017.

Den bevaringsværdige 1-sporede remise midt i bebyggelsen ”Remisen” omgivet af bebyggelsens små dobbelthuse.

 

Indkørslen til bebyggelsen ”Remisen” fra Markvej. Bag stakittet ses et af bebyggelsens dobbelthuse.

 

Bevaringsværdig smedje- og kontorbygning med vandtårn.

Den bevaringsværdige smedje- og kontorbygning med vandtårn. Den lidt underlige udformning af den gulmalede sydgavl skyldes at gavlen oprindelig var en indvendig væg i skellet til den nedrevne 5-sporede ringremise. Nedrivningen af værkstedshallen bag smedje- og kontorbygningen med vandtårnet betyder at bygningen bliver fritliggende og langt mere synlig. Bygningen forudsættes indrettet til beboelse. Th dobbelthuse i bebyggelsen ”Remisen”.


Østgavlene af de 3 sammenbyggede værkstedshaller. De to nordligste haller (th) er istandsat , medens den sydligste, bevaringsværdige hal (tv) forudsættes nedrevet. Vandtårnet, der kroner smedje- og kontorbygningen, ses over hallen. Nedrivningen af hallen betyder at smedje- og kontorbygningen med vandtårnet bliver fritliggende og langt mere synlig.


Tv.  Istandsatte værkstedshaller med nye sporforbindelser. Th den ældste værkstedshal, der forudsættes nedrevet. Sporforbindelsen er afbrudt. Vandtårnet, der kroner smedje- og kontorbygningen, ses over den ældste hal. Nedrivningen af hallen betyder at smedje- og kontorbygningen med vandtårnet bliver fritliggende og langt mere synlig.

 






Rutebilerne (inkl rutebilstationen på Grenen, også tegnet af Ulrik Plesner)


     

 

 

 

Godstrafikken (inkl gasværkssidesporet)

.


“Fiskemelstoget” ankommer til Skagen st. spor 3.   --   28. juni  2016.   Foto.  Poul Andersen.


Fiskemelstoget deles og når bagerste del er bortrangeret, 
trækkes frem i spor 3, og linieblokken opløses.


Efter bortrangering af alle vogne, rangerer MZ til spor 1 og parkeres.   --   28. juni  2016.
Foto:  Poul Andersen.


 
 

Skagen station. Det murede pakhus set fra sporsiden. pakhuset er opført i forbindelse med den omlægning af strækningen i Skagen, der fandt sted i forbindelse med overgangen til normalspor i 1924. Pakhuset er tegnet af Ulrik Plesner, der var banens arkitekt fra 1913 til sin død i 1933. Pakhuset fremstod oprindeligt i rødstensmurværk, men er senere blevet pudset og malet skagensgul. Senest er pakhuset blevet malet rødt.   ^---v

28. april 2017

Skagen station, samme pakhus set fra vejsiden. Det tidligere godsbaneterræn er i dag udlagt til P-plads.

28. april 2017.

 

 

 

Havnebanen.

Skagen station, havnesporet set mod øst fra det tidligere godsbaneterræn med krydsningen af Chr X’s Vej.

28. april 2017.

 

Skagen station, havnesporet set mod øst med krydsningen af Sct Laurentii Vej i forgrunden.

28. april 2017.

 

Skagen station, Skagensbanens nu nedrevne fiskepakhus på havnen, opført 1916. Pakhuset var tegnet af Ulrik Plesner, der var banens arkitekt fra 1913 til sin død i 1933.

Digitaliseret tegning i Danmarks Kunstbibliotek/Det kongelige Bibliotek.

 

 

 

- o - 

 

 

 

Kilder / litteratur / tak til: 


Lokomotiverne.

William Bay: “ Locomotives of the Private Railways of Denmark”.


Frederikshavn:
Ole Chr. M. Plum og Birger Wilcke: ”Skagensbanen gennem 100 år”, Dansk Jernbaneklub, 1990

 

Strandby:

 

Rimmen:

 

Jerup:
Ole Chr. M. Plum og Birger Wilcke: ”Skagensbanen gennem 100 år”, Dansk Jernbaneklub, 1990.
www.skagensiden.dk .
Helge Finsen: ”Arkitekten Ulrik Plesner”, Arkitektens forlag, 1951.

 

Napstjert
Ole Chr. M. Plum og Birger Wilcke: ”Skagensbanen gennem 100 år”, Dansk Jernbaneklub, 1990.
www.skagensiden.dk .
Helge Finsen: ”Arkitekten Ulrik Plesner”, Arkitektens forlag, 1951.


Ålbæk.
Ole Chr. M. Plum og Birger Wilcke: ”Skagensbanen gennem 100 år”, Dansk Jernbaneklub, 1990.
www.skagensiden.dk .
www.123hjemmeside.dk/hdknudsen/124616831 .
Helge Finsen: ”Arkitekten Ulrik Plesner”, Arkitektens forlag, 1951.

1922-sporplanen er gengivet efter Ole-Chr. M. Plum og Birger Wilkcke: Skagensbanen gennem 100 år, DJK 1990. 


Bunken.
Ole Chr. M. Plum og Birger Wilcke: ”Skagensbanen gennem 100 år”, Dansk Jernbaneklub, 1990.


Hulsig.
Ole Chr. M. Plum og Birger Wilcke: ”Skagensbanen gennem 100 år”, Dansk Jernbaneklub, 1990. 
www.skagenssiden.dk .


Højen
Ole Chr. M. Plum og Birger Wilcke: ”Skagensbanen gennem 100 år”, Dansk Jernbaneklub, 1990.
www.skagensiden.dk .
”Højen på postkort, 109 kapitler af Gl. Skagens historie”, Skagen Lokalhistoriske Forening, 2006.


Sandmilen:


Frederikshavnsvej:
www.baner-omkring-aalborg.dk .

 


Skagen café
Leni og Bent Ravnild, tidl. Stationsforstanderpar på Skagen station.
Helge Finsen: ”Arkitekten Ulrik Plesner”, Arkitektens forlag, 1951.


Værkstederne:

Ole Chr. M. Plum og Birger Wilcke: ”Skagensbanen gennem 100 år”, Dansk Jernbaneklub, 1990.
www.skagensiden.dk . 
Frederikshavn Kommune, dagsorden til møde i plan- og miljøudvalget den 06.12.2016, punkt 10 ”Tilladelse til nedrivning af en del af remisen i Skagen” med tilhørende bilag.
Helge Finsen: ”Arkitekten Ulrik Plesner”, Arkitektens forlag, 1951.



          


Tak til:

"Café Skagen", Ole Gold, Poul Andersen, Thomas Boberg Nielsen, Th. Rithmester ( www.danskestationer.dk/ ).  Tommy Nilsson  ( www.jernbanen.dk )

 

 

--o--0--o--

 

 


Forrige side: (Jerup)-(Skagen).
Næste side: Skagen og de kongelige.