SB - Skagensbanen.

(Frederikshavn - Skagen)

(I samarbejde: Helge Erlandsen og Erik V. Pedersen.   Siden er stadig under udarbejdelse.)


Historie

Skagensbanen (SB) mellem Frederikshavn og Skagen er åbnet i 1890 som privatbane.

Ved åbningen var banen en metersporet smalsporbane, men blev i 1924 omstillet til normalspor.

I 2001 blev Skagensbanen sammenlagt med den anden nordjyske privatbane, Hjørring Privatbaner (HP) til Nordjyske Jernbaner (NJ).

Fra 6. august 2017 udvides Nordjyske Jernbaners operationsområde dramatisk, når Nordjyske Jernbaner overtager driften på den
tidligere statsbanestrækning Frederikshavn-Hjørring-Aalborg og lokaltrafikken syd for Aalborg ned til Skørping.

 

 

 

 

 

 

 

Hulsig station i smalsporsbanetiden.  Postkort.


 

Kort over Skagensbanen 1892.


Ved overgangen til normalspor blev der, udover en bane- forlægning lokalt i Skagen by, anlagt en helt ny østligere beliggende strækning fra Frederikshavn til Jerup. De viste stationer i Elling og Rimmen blev afløst af to nye stationer på den nye strækning i hhv. Strandby og Rimmen.


Digitaliseret i kort i Det kon-gelige Bibliotek.


.

Skagen station, indvielsestoget ved overgangen til normalspor.   --   6. juni 1924.

 

 

Den nye normalsporsbane havde -udover en lokal forlægning i Skagen by- fået et helt nyt forløb mellem Frederikshavn og Jerup med nye stationer i Strandby og Rimmen i stedet for de hidtidige i Elling og Rimmen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Køreplaneksempler:

 

 

Køreplan for Skagensbanen 1900.
Bemærk rejsetiderne Frederikshavn-Skagen på 1:50-2:00 mod 0:36-0:37 i den nyeste viste køreplan.

 

432-Koereplan.Skagen-Frederikshavn.800.jpg (800×433)

Særtogskøreplan 1904.


 

Skagensbanen.  Køreplan.  Juli 1943.

 

Skagensbanen. Køreplan. Maj1944.


 

Skagensbanen.  Køreplan.  7. oktober 1951/17. maj 1952.  Ark. HE.



 

Skagensbanen. Køreplan.  Vinter 1970-71.

 

Skagensbanen. Køreplan.  Forår 1998.

 

Nordjyske Jernbaner (Skagensbanen). 2015-16.

 

Banemærker.

 

SB-banemærke nr. 4.  . . . . . SB-banemærke nr. 40. . .SB-banemærke nr. 59.  SB-banemærker nr. 62-61, ca. 1965.


Skagensbanen har aldrig haft den store kreativitet over deres valg af motiver til banens banemærker.  

 

1890: Indledningsvis to mærker (motivmæssigt - men i forskellige
værdier og dermed farver) og som jeg ikke har i samlingen. Hertil et mærke med 10-punds-angivelse og værdien "20" (øre).

Herefter følger (1903) det store, grønne mærke og andre mærker i andre værdier og farver. Forskellige taknings-antal af disse mærker øger antallet af numre af udgivelser, men ikke mærkernes udseende i øvrigt.

I 1933-36 indføres den lille type mærker, der bliver banens standard-mærke i resten af mærkernes "levetid".   En undtagelse herfra er det "store" mærke med en idrætspige, balancerende på toppen af Vend-syssel (Skagen/Grenen) fra 1947-49.  Tre forskellige værdier indenfor disse år, og senere diverse overtryksværdier.  

 SB-"banemærke" for rutebilpakker R 6.  SB-gebyrmærke G 1.


I 1950 indførtes "Rutebilmærker" (samme udseende, men med "Rutebilpk" i sort påtryk) i forskellige værdier og farver.  Disse mærker afskaffedes dog igen allerede i 1954, og mærkernes angivelse "Rutebilpk" blev overtrykt. Herefter blev mærkerne benyttet som almindelige banemærker.

I 1957 indførtes et "Gebyrmærke" (1,- kr) til brug ved opkrævning af diverse gebyrer, der på denne måde kunne tilsvares på en nem måde.

 

 

Rutebiltransport

 

Parallelkørsel med rutebiler

I 1933 anskaffede Skagensbanen sine første rutebiler og påbegyndte parallelkørsel med banen mellem Frederikshavn og Skagen, således at togafgange med få passagerer blev erstattet af rutebilture. Denne praksis fortsatte helt frem til køreplanskiftet i januar 2005, hvor Desiro-togene blev indsat.

På grund af krigsforholdene var parallelkørslen med rutebiler dog indstillet 1942-1947 bortset fra et par måneder i 1946.

I 1949 blev rutebilledelsen flyttet fra Skagen til Ålbæk.

 

 

Fisk/Fisketransporter

Af Skagensbanens tidligere omfattende godstransport er i dag kun et ugentligt godstog tilbage, den såkaldte ”Fiskemelsekspres”

"I november 1948 påbegyndte DSB -i samarbejde med Skagensbanen- transport af fisk fra Skagen til København, læsset i særlige automobiler, der ved befordring via Grenå-Hundested kunne nå rettidigt på Fisketorvet. 
På hjemrejsen benyttedes bilerne til de tomme fiskekasser og andet gods".

Foto:  DSB, 1948.

 

 

 

 

Rullende materiel

I Sundsøre (Aalborg-Hvalpsund Banen - AHB) har man lånt og opstillet to ældre SB-vogne:

For at synliggøre stedets pakhus´ oprindelige funktion under Aalborg-Hvalpsund Banen er senere anskaffet -ikke een, men-  to gamle godsvogne som skal stå på det kommende sporareal udenfor pakhuset. Disse vogne er hhv. den lukkede vogn LJ Q 162 og den åbne SB T 405. I løbet af efteråret 2003 er Q-vognen bragt  under tag i en nærliggende lade, hvor den skal gennemgå en tiltrængt renovering, medens renoveringen af den åbne SB T 405 er påbegyndt udendørs.  Også størrelsesmæssigt rigtige skinner til sporet er anskaffet.

 

 

Lokomotiv nr 2 og 3, leveret til smalsporsbanen 1890 fra Krauss i München.

 

Lokomotiv nr 4, leveret til smalsporsbanen 1899 fra Krauss i München.

 

Lavfjælet åben godsvogn T405, leveret til Skagensbanen fra Scandia i Randers som en del af det nye rullende materiel, der blev anskaffet i 1924 ved overgangen til normalspor.

Sundsøre,  4. september 2003.   ^---v

 . . .

 

Foto: Ole Gold.

  

Samme vogn, 8. april 2006.  Vognen er i mellemtiden blevet renoveret (revideret på DSB´sk).   ---^

 

Fotos: Ole Gold.

 

 

 

 

Nye tog på Skagen station

Nordjyske Jernbaners overtagelse i august 2017 af hovedparten af trafikken nord for Aalborg og lokaltrafikken ned til Skørping vil ske ved etablering af to lokallinjer, begge i timedrift

Skagen-Frederikshavn-Hjørring-Aalborg-Skørping
Hirtshals-Hjørring-Aalborg-Skørping

hvilket betyder ½-timesdrift Hjørring-Skørping. Fuld indførelse af den nye køreplan vil dog ske i nogle faser, bl a afhængig af udrulningen af signalprogrammet.

 

426-sb-skagen oe-(30)-28-04-2017.Foto.Helge Erlandsen.jpg (800×600)

Ét af de 13 nye tog på Skagen station den 28. april 2017. Togene har ca 125 siddepladser og en max hastighed på 140 km/t.

Nordjyske Jernbaners nuværende flåde på 8 Siemens Desiro-tog fra 2004-2005 er naturligvis ikke tilstrækkelig til at varetage denne langt mere omfattende driftsopgave. Nordjyske Jernbaner har derfor anskaffet 13 Alstom Lint-tog, hvoraf de første blev modtaget i december 2016. Begge tog har ca 125 siddepladser, men Lint-toget kan køre 140 km/t i modsætning til Desiro-toget, der kun kan køre 120 km/t. Af hensyn til kørslen på Banedanmarks strækninger leveres Lint-togene med ERTMS-udstyr monteret. Desværre er Signalprogrammet ikke udstrakt til også at gælde de to gamle privatbanestrækninger, så her må man tilsyneladende leve videre med de utroligt tidrøvende krydsninger, der skyldes, at samtidig indkørsel ikke er tilladt.

Den voldsomme udvidelse af togantallet fra 8 til 21 betyder at værkstedet i Skagen genåbnes og at 7 tog stationeres fast i Skagen. Det betyder derfor også, at der nyansættes lokomotivførere, togførere og værkstedspersonale i Skagen.

Værkstedet blev ellers lukket i 2007 og sat til salg i 2008, men pga finanskrisen blev salget aldrig gennemført. Mere herom under overskriften ”Skagen værkstederne”.

Fotos ^-v : 28. april 2017.


Nummeret på det nye tog vist på ovenstående foto.




 

Til sammenligning ét af Nordjyske Jernbaners 8 ”gamle” Desiro-tog på Skagen station den 28. april 2017. Togene har som Lint-togene ca 125 siddepladser, men kun en max hastighed på 120 km/t. Togene blev indsat 2004-2005.

 

 

 

Tekniske data - Skagensbanen

Strækning:  Skagen - Frederikshavn

Længde   38,8 km


Max. hastighed

Skagen - Hulsig   120 km/t
Hulsig - Frederikshavn  100 km/t


Standsningssteder

Frederikshavn (overgangsstation til DSB)  km 0,0
Strandby  km 6,3
Rimmen  km 9,5
Jerup  km 13,0
Napstjert  km 15,6
Ålbæk km 19,8
Bunken km  24,5
Hulsig km  28,0
Frederikshavnsvej  km 38,0
Skagen km  38,8

 

 

 

Stationer  

 

Frederikshavn   km 0,0

 

Frederikshavns-kort. Geodætisk Institut, 1933.  . . . . . . . . . . . . . . Frederikshavn-kort. KRAK,  1964.

 

 

Skagensbanen (SB) mellem Frederikshavn og Skagen er åbnet i 1890 som privatbane. Ved åbningen var banen en metersporet smalsporbane men blev i 1924 omstillet til normalspor. I 2001 blev Skagensbanen sammenlagt med den anden nordjyske privatbane, Hjørring Privatbaner (HP) til Nordjyske Jernbaner (NJ). Fra 6. august 2017 udvides Nordjyske Jernbaners operationsområde dramatisk, når Nordjyske Jernbaner overtager driften på den tidligere statsbanestrækning Frederikshavn-Hjørring-Aalborg og lokaltrafikken syd for Aalborg ned til Skørping.

 

Frederikshavn station

Fra åbningen af Skagensbanen har banen haft endestation på statsbanestationen. I 1969 blev den gamle station afløst af en ny station på havnen i Frederikshavn. Skagensbanen blev samtidigt omlagt så den blev ført ind på den nye station. Ved opdelingen af det ”gamle” DSB i Banedanmark, der ejer jernbaneinfrastrukturen og det ”nye” DSB, der fortsat driver hovedparten af den skinnebårne persontrafik, blev det ”nye” DSB ejer af stationsbygningerne. Selv om Nordjyske jernbaner overtager hovedparten af persontrafikken nord for Aalborg, vil det fortsat være DSB, der ejer stationsbygningerne mellem Aalborg og Frederikshavn, og også driver de publikumsfaciliteter, der endnu er tilbage. DSB vil fortsat køre 6 daglige ture i hver retning mellem Frederikshavn og Aalborg.

 

Frederikshavn station.   --   28. april 2017, - set fra forpladsen.

 

Frederikshavn station.  
Toget 10:27 er ankommet fra Skagen. Toget returnerer til Skagen 10:38.   I baggrunden ses Frederikshavn Kirke.

28. april 2017. 


Frederikshavn station.   Nordjyske Jernbaners tog, ankommet fra Skagen 10:27 holder i spor 2.  På den modsatte side af perronen holder DSB’s IC-tog til København, afgang kl 10:33. Efter den 6. august 2017 vil Nordjyske Jernbaners karakteristiske blå togfarve blive den dominerende togfarve på stationen.

28. april  2017. 



Apholmen  km 2,6 fra Frederikskavn.  

 

Det nu nedlagte Apholmen trinbræt blev etableret i 1996 og nedlagt igen ved køreplanskiftet januar 2005, i forbindelse med indsættelsen af Desiro-togene.

 

 

 

Elling station.  km 5,3 fra Frederikshavn (til 1924)

[Under udarbejdelse] 




Krydsning af Elling å.

Naturområde på østsiden af banen lige nord for krydsningen med Elling å, set mod nord.   --   28. april 2017.

 

Samme sted, fremskudt signal for indkørselssignalet til Strandby.   --   28. april 2017.

 

Jernbanebroen over Elling å set mod vest.   --   28. april 2017.

 

 

 

Strandby   km 6,3 fra Frederikshavn (efter 1924).   NJ:   km 6,3 fra Fh.

Den nuværende Strandby station er åbnet i 1924, idet Skagensbanen i forbindelse med omstillingen fra smalspor til normalspor blev forlagt mod øst på hele strækningen fra Frederikshavn til Jerup.

Man prioriterede at betjene det noget større fiskerleje Strand-by fremfor landsbyen Elling. Den tidligere station i Elling eksisterer stadig som privat beboelse (Kingosvej 1).

Strandby station er beliggende på vestsiden af Strandby. Stationen var ved anlægget forsynet med både krydsnings-spor og læssespor.

Sidesporene blev fjernet i 1969, men krydsningssporet blev etableret igen i 1993.

Stationsbygningen er frasolgt til privat erhverv. Der er tillige bevaret et muret varehus på stationen. Stationsbygningen er tegnet af Ulrik Plesner, der var banens arkitekt fra 1913 til sin død i 1933.

 

 Tegning:  Helge Erlandsen, 2017.

 

I Strandby blev der 1938-1945 udvundet naturgas. På fotoet ses på arealerne vest for stationen.  
Th det såkaldte ”Gashus”.  I bagrunden ses stationsbygning og varehus.

Elling Sogns Lokalhistoriske Arkiv.


Strandby station den 28. april 2017 set mod nord med krydsningsspor og hovedspor i forgrunden
og den frasolgte stationsbygning i baggrunden.


Strandby station den 28. april 2017. Den frasolgte stationsbygning set fra Jernbanevej.


Strandby station.   --    28. april  2017.

Det murede varehus stammer ifølge BBR-registret fra stationens åbning i 1924 og må derfor være tegnet af banens arkitekt, Ulrik Plesner. Arkitektens stationsbygninger og øvrige murede varehuse er alle teglhængte med tagformen halvvalm, se stationsbygningen i baggrunden. Tagformen på varehuset i Strandby er imidlertid helvalm med et stort udhæng. Som det ses på fotoet fra gasudvindingen 1938-1945 eksisterede den nuværende tagform allerede dengang. Der er ikke i det pt anvendte kildemateriale fundet nogen forklaring på den afvigende tagform. Varehuset har tilsyneladende i dag ikke anden funktion end at fungere som lætag over cykelparkeringen.

 

Varehus set fra syd.   --   28. april 2017.  

 

Syd for Strandby, set mod syd ned mod Elling Å.   --   28. april 2017.  


Indkørselssignal fra syd.   --   28. april 2017. 

 

 

 

 

Rimmen   km  8,5 / 9,5 fra Frederikshavn før / efter 1924.  NJ:   km 9,5 fra Fh.

Den nuværende Rimmen station er åbnet i 1924, idet Skagensbanen i for-bindelse med om-stilling fra smalspor til normalspor blev forlagt mod øst på hele strækningen fra Frederikshavn til Jerup. Det betød også at Rimmen station blev flyttet.

Den gamle station lå lidt sydligere, hvor den gamle linjeføring krydsede Kvisselvej.

Stationsbygningen eksisterer stadig som privat beboelse i noget ombygget tilstand (Kvisselvej 21).

Tegning:  Helge Erlandsen, 2017.


Den nye station er beliggende lige nord for overkørslen, hvor banen skærer landevejen mod Skagen (Skagensvej). Stationen var ved anlægget forsynet med et læssespor, men både det og et varehus blev fjernet omkring 1960. Stationen var helt lukket i en periode før og under 2. verdenskrig. Efter at stationen nogle år tidligere var omdannet til trinbrædt, blev stationsbygningen solgt til privat beboelse i 1978. Stationsbygningen og et nu nedrevet muret varehus er tegnet af Ulrik Plesner, der var banens arkitekt fra 1913 til sin død i 1933.


Rimmen station den 28. april 2017 set mod nord. I baggrunden den frasolgte stationsbygning. I forgrunden den nuværende perron. Ingen af cykelparkeringspladserne er optaget.   


Rimmen station den 28. april 2017. Toget mod Frederikshavn 11:17 passerer uden stop fordi der hverken er passagerer at afsætte eller optage.   ^---v

 

Stationen set mod nord.   ^---v    28. april 2017.

Rimmen trinbræt set mod nord.   --   28. april 2017.


Strækningen lige syd for Rimmen set mod syd ned mod overkørslen over Skagensvej.

28. april 2017.  

 

 

 

Jerup   km 13,0 fra Frederikshavn før og efter 1924.   NJ:   km 13,0 fra Fh.

 

Jerup station er anlagt midt i Jerup by, umiddelbart syd for overkørslen for Sindalvej. Stationen havde oprindeligt kun et læssespor, men efter ombygningen til normalspor i 1924 fik stationen både krydsningsspor og læssespor. Den nuværende stationsbygnings udseende er, som det også gælder næsten alle banens øvrige stationsbygninger, resultatet af en ombygning foretaget af Ulrik Plesner, der var banens arkitekt fra 1913 til sin død i 1933. Undtaget er dog en mindre, nordlig tilbygning fra 1946. Ulrik Plesner har også tegnet et nu nedrevet varehus. Stationsbygningen er frasolgt, men henstår i dag ubenyttet og primitivt aflukket.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jerup station (Jeu), situationsplan 2017.

Tegning: Helge Erlandsen.

 

 

Jerup station den 28. april 2017. Set mod syd fra overkørslen for Sindalvej.

Tv den frasolgte og aflukkede stationsbygning, i midten hovedspor og krydsningsspor med perronanlæg og th den tidligere læssevej, der pt anvendes i forbindelse med banevedligehold.

 

Jerup station den 28. april 2017. Den frasolgte og aflukkede stationsbygning. Tilbygningen længst tv er fra 1946.

Efter en konkurs i 2014 er bygningen reelt ejerløs og i forfald.  Udsmykningen af de aflukkede vinduer og døre skyldes kunstprojektet ”Forladte Facader”, gennemført i 2016 med støtte af flere fonde herunder Statens Kunstfond. Folketingets kunstudvalg besøgte stationen den 13. juni 2017. 


Jerup station den 28. april 2017. Set mod nord mod overkørslen for Sindalvej. I forgrunden overgangen til perronen ved krydsningssporet.

 

Jerup station 1948, set fra Søndergårdsvej. Kontrasten til den aflukkede og forfaldne stationsbygning i 2017
er markant. (Foto Helge Finsen i ”Arkitekten Ulrik Plesner” af Helge Finsen, 1951).

 

 

 

Jerup station, den frasolgte og aflukkede stationsbygning.   --   28. april 2017.

 

Stationsskilt,  Jerup.   --   28. april 2017. 

 

Jerup station.  28. april 2017.  

(Bemærk de to Poul Cadovius-glasfiber passagerlæ, som her er opstillet til brug for de busser og deres passagerer. (se yderligere fotos nedenfor)).

 

Jerup station, strækningen nord for stationen set mod nord fra overkørslen for Sindalvej.   --   28. april 2017.

 

Jerup station, arbejdskøretøj hensat på den tidligere læssevej.   --   28. april 2017.

 

 

 

  
Affaldspose fra Nordjyske Jernbaner. . . . . . . . . . . . . . . . . . .   Placering af bus-vente- / læskure.   (Tegn. evp)

Vore dages Jerup station med to stk. Poul Cadovius-læskure til brug for ankomne, ventende buspassagerer. 
19. august 2016.       Fotos: T. Rithmester.  ^---v  

 Lige til modeljernbanen.

 

 

 

 

Napstjert,  km  15,7 fra Frederikshavn før og efter 1924.

NJ:   km 15,6 fra Fh.

Napstjert station er beliggende ved overkørslen for Napstjertvej. Stationen var oprindeligt et


billetsalgssted uden sidespor oprettet ved Skagensbanens åbning i 1890. I en periode har der været et sidespor. Siden 1935 har stationen været et trinbræt.

Den nuværende stationsbygnings udse-ende er som det også gælder næsten alle banens øvrige stationsbygninger, resul-tatet af en ombygning foretaget af Ulrik Plesner, der var banens arkitekt fra 1913 til sin død i 1933.

Stationen blev solgt til privat beboelse i 1968, hvor et pakhus samtidigt blev nedrevet.





 

 

Napstjert station (Nap), situationsplan 2017.

Tegning:  Helge Erlandsen.


 

Den nuværende perron på Napstjert station den 28. april 2017. Perronen er set mod nord mod
overkørslen for Napstjertvej og den gamle stationsbygning.


Den gamle stationsbygning på Napstjert station den 28. april 2017. Bygningen er set fra
perronsiden. Stationsbygningen fremstod oprindeligt som nabostationerne i rødstensmurværk, men
er efter frasalget blevet hvidmalet.


Den gamle stationsbygning på Napstjert station den 28. april 2017. Bygningen er set fra vejsiden.


Napstjert station den 28. april 2017. Perronen er set mod øst. Bemærk at ingen af de ganske få
cykelparkeringspladser er udnyttet.

 

Napstjert trinbræt, perronen set mod nord med læskærm og rejsekortudstyr.   --   28. april 2017.

 

Napstjert trinbræt, perronen set mod nord.   --   28. april 2017.

 

Napstjert trinbræt, perronen set mod syd.   --   28. april 2017.

 

Napstjert trinbræt, den tidligere stationsbygning set fra overkørslen for Napstjertvej.   --   28. april 2017.

 

 




 

Ålbæk,  km  19,9 /19,8 fra Frederikshavn før / efter 1924.  NJ:   km 19,8 fra Fh.

 

 

Ålbæk station er anlagt midt i Ålbæk by, umiddelbart syd for overkørslen for Central-vej/Gårdbovej. Stationen havde fra starten både krydsningsspor og læssespor. Skiftende planer om at Ålbæk skulle være udgangspunkt for en ny bane mod Hjørring, udsatte en tiltrængt istandsættelse og udvidelse af stationsbygningen. I mellemtiden var den gamle stationsbygning endt i så dårlig stand, at man valgte at opføre en helt ny station efter tegninger af Ulrik Plesner, der var banens arkitekt fra 1913 til sin død i 1933. Tegningerne er dateret 1932, så det er tvivlsomt om Ulrik Plesner selv kom til at gennemføre byggeriet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ålbæk station (Ålb), situationsplan 2017.

 

 

Tegning:  Helge Erlandsen.  . . . . . . . . . 

 


Ålbæk station den 28. april 2017. Stationsbygningen set mod nord fra perronsiden. Stationsbygningen er i dag frasolgt til privat beboelse. Fremspringet midt på bygningen er afsluttet i en altan. Iht Ulrik Plesners originale tegninger fra 1932 skulle fremspringet være afsluttet med en karnap. Da Ulrik Plesner døde i 1933, kan forklaringen være at andre har fuldført byggeriet.

Et nu nedrevet, muret varehus havde formentlig overlevet fra smalsporsbane-tiden, fordi Ulrik Plesner simpelthen ikke nåede at ombygge det før sin død. Bygningen var uden ligheder med Ulrik Plesners murede varehuse med teglhængt tag med halvvalm. Et sådant eksisterer stadig i Hulsig. Pakhuse i Ålbæk havde saddeltag og tagpapbeklædning og lignede et standard varehus på mindre statsbanestationer, hvilket harmonerer med at de oprindelige bygningsanlæg fra 1890 var tegnet af statsbanearkitekten Thoma Arboe.

I 1949-1950 opførtes en stadig eksisterende rutebilgarage for 4 af banens rutebiler. Samtidigt flyttede man ledelsen af busdriften til Ålbæk station. Garageanlægget eksisterer stadig, men er udlejet til lagerformål.

 


Ålbæk station den 28. april 2017. Stationsbygningen set vest fra Stationsvej. Den lille sidebygning tv, der er opført i en skæv vinkel med hovedbygningen, fremgår heller ikke af Ulrik Plesners originale tegninger fra 1932. Som med den manglende karnap kan forklaringen være at Ulrik Plesner døde i 1933, og at andre har fuldført byggeriet.

 


Ålbæk station den 28. april 2017. Forholdsvist godt udnyttede cykelparkeringspladser nord for stationsbygningen.

 

Ålbæk station den 28. april 2017. Toget 12:08 mod Skagen er på vej ind på perronen for at afvente toget 12:09 mod Frederikshavn. Signalsystemet, der er uden automatisk togstop (ATC), tillader ikke samtidig indkørsel fra Skagen. Toget mod Frederikshavn 12:09 afventer derfor ved indkørselssignalet nord for stationen.

 

Ålbæk station den 28. april 2017. Først da toget 12:08 mod Skagen holder ved perronen i spor 1 th, får toget 12:09 mod Frederikshavn tilladelse til at køre ind i spor 2 tv.

 

 

 

 


 

Bunken   km  24,5 fra Frederikshavn før og efter 1924.   NJ:   km 24,5 fra Fh.

 

Bunken trinbræt er belig-gende i den sydlige del af Bunken Klitplantage ved overskæringen for Rå-bjergvej.

Trinbrættet er svagt benyttet og har primært betydning for turister.

Indtil 1975 var der en lille træventesalsbygning, der var etableret mens banen var smalsporsbane.

I forbindelse med omstil-lingen til normalspor, skete der en mindre udretning af linjeføringen, hvilket resulterede i at ventesalsbygningen siden lå lidt langt fra perronen.

Der har i perioder været et sidespor på stedet.

Bunken station (Buk), situationsplan 2017.

 

 

 

 


Tegning:  Helge Erlandsen. . . . . . . . . . . . . . . . . .

 


Bunken trb. den 28. april 2017 set mod nord fra overskæringen for Råbjergvej.
Bemærk den enlige cykel i cykelparkeringen.

 

Bunken trinbræt, set mod nord fra overkørslen for Råbjergvej.   --   28. april 2017.


Bunken trinbræt, set mod vest.   --   28. april 2017.

 

 

 

 

Hulsig   km  28,0 fra Frederikshavn før og efter 1924.    NJ:  km 28,0 fra Fh.


Hulsig station er anlagt på østsiden af den lille Hulsig by, umiddelbart nord for overkørslen for Tranevej, der fra Hulsig by fører over til det store feriecenter ”Skagen Strand”, der er beliggende øst for banen. Stationen havde både krydsningsspor og læssespor.

I 1967 fjernedes krydsningssporet, statio-nens status ændredes til trinbræt og stationsbygningen frasolgtes til privat beboelse og købmandshandel. Den nuværende stationsbygnings udseende er, som det også gælder næsten alle banens øvrige stationsbygninger, resultatet af en ombygning foretaget af Ulrik Plesner, der var banens arkitekt fra 1913 til sin død i 1933. Det skal dog tilføjes at stations-bygningen efter frasalget er stærkt præget af senere ombygninger.

 





Hulsig station (Hul), situationsplan 2017.  .

Tegning: Helge Erlandsen.


Hulsig station den 28. april 2017 set fra Tranevej. Stationsbygningen bagerst og forrest det
murede varehus, der i dag er indrettet med ventesal og publikumstoilet.

Ulrik Plesners ombygninger omfattede også etableringen af et nyt muret pakhus, der i dag er
indrettet med ventesal og publikumstoilet.  Hulsig er i dag den eneste station på Skagensbanen, der
har sådanne faciliteter. End ikke Skagen station har ventesal og publikumstoilet. Er det, det
nærliggende store feriecenter, der er baggrunden for denne luksus?


Hulsig station den 28. april 2017. Stationsbygningen set fra Hulsigvej. Stationsbygningen er
stærkt præget af de ombygninger, der er sket siden frasalget, bl a tilføjelsen af en fløj med en nu
lukket købmandshandel.


Hulsig station den 28. april 2017. Det murede varehus set fra Hulsigvej. I varehuset er indrettet
ventesal og publikumstoilet.


Hulsig station den 28.04.2017. Ventesalen i det murede varehus.


Hulsig station den 28. april 2017.   Toget 12:08 mod Frederikshavn er på vej ind på perronen for at
afvente toget 15:33 mod Frederikshavn. Signalsystemet, der er uden automatisk togstop (ATC),
tillader ikke samtidig indkørsel fra Frederikshavn. Toget mod Skagen 15:32 afventer derfor ved
indkørselssignalet syd for stationen.



Hulsig station den 28.04.2017. Først da toget 15:33 mod Frederikshavn holder ved perronen i
spor 1 tv, får toget toget 15:32 mod Skagen tilladelse til at køre ind i spor 2 th.

 

Hulsig station. Strækningen set mod syd, i baggrunden overføringen for Skagensvej, th det murede varehus, der nu er ventesal med publikumstoilet.   --   28. april 2017

 

 

Hulsig station den 28. april 2017. Toget 15:32 mod Skagen på vej til perron.

 

Hulsig station, den tidligere stationsbygning set fra Hulsigvej.   --   28. april 2017.

 

Hulsig station, ø-perronen set mod nord fra perronovergang.   --   28. april 2017.

 

Hulsig station, ø-perronen set mod nord fra Tranevej.   --   28. april 2017.



 

 

 

 

Sandmilen   km  33,2 fra Frederikshavn

 

 

Turforslag omkring Skagensbanen.  POLITIKEN.  "Danmark rundt".  Maj 1943.

Skagen og området deromkring har altid været et yndet ferie- og udflugtsmål.
Her har Dagbladet POLITIKEN i 1943 vist tre turforslag til den forestående sommer.




 Kortet fra 1892 ku’ vel foreløbigt placeres i indledningen lige efter fotoet af Hulsig i smalsporsbanetiden. Så ku’ dit fine kort fra side 2 i DMJKs 75 års jubilæumsbog anbringes lige efter det næste foto med indvielsen af normalsporet. Sidstnævnte med en bemærkning om at normalsporsbanen udover en lokal forlægning i Skagen by havde fået et helt nyt forløb mellem Frederikshavn og Jerup  med nye stationer i Strandby og Rimmen i stedet for de hidtidige i Elling og Rimmen.

 

 

Skagen.  Den tilsandede kirke. RICHs 1934.


Kaffeerstatningsfirmaet RICHs udsendte i hine tider de såkaldte "RICHs-billeder" indlagt i kaffe-erstatningspakkerne og beregnet til indklæbning i store albums (28 x 28 cm).  


Et yndet samleobjekt for børn i de år og indtil flere år efter 2. Verdenskrig.



 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Højen   km  35,0 / 36,2 fra Frederikshavn.        NJ:   km 36,2. fra Fh.

(Det synes som om, det ikke kun er Råbjerg Mile, der flytter på sig ! ! ! ???)


Højen station er belig-gende i Skagen Klit-plantage, hvor vejen mellem Højen (Gammel Skagen) og den tilsand-ede kirke, i dag Flagbak-kevej, krydser Skagens-banen.

Stationen var oprindeligt et billetsalgssted med sidespor oprettet ved Skagensbanens åbning i 1890.

Senere er stationen for-synet med krydsnings-spor og læssespor, der igen er fjernet i begyn-delsen af 1960’erne. Den nuværende stations-bygnings udseende er, som det også gælder næsten alle banens øvrige stationsbygnin-ger, resultatet af en ombygning  foretaget  af . . . . . . Tegning:  Helge Erlandsen.

Ulrik Plesner, der var banens arkitekt fra 1913 til sin død i1933. Stationens bevarede trævarehus
er en af de få bygninger, der har overlevet fra smalsporsbanetiden.

 

 


  

Den nedlagte Højen station den 28. april 2017 set mod syd fra overskæringen for Flagbakkevej. I
baggrunden det bevarede varehus. Bygningerne rummer siden 1991 det privatejede Naturhistorisk
Museum Skagen.
Stationens ensomme beliggenhed i en plantage, dens beskedne benyttelse og den senere overgang
til museumsformål, er formentlig forklaringen på at stationen i dag fremstår som den bedst bevarede
af banens mellemstationer.


Den nedlagte Højen station den 28. april 2017 set mod nord. I baggrunden overskæringen for
Flagbakkevej. Fotoet er taget fra en tilplantet vold, der er anlagt på det areal, hvor der tidligere var
krydsningsspor og læssespor.


Det bevarede varehus den 28. april 2017. Varehuset er et typisk trævarehus, som de fandtes på mindre privatbanestationer overalt i landet. Kun få af disse varehuse har overlevet til i dag. På Skagensbanen 
er det det eneste tilbageværende af denne type.     ^---v

Tidligere Højen station, trævarehus.   --   28. april 2017.

 




Frederikshavnsvej,    NJ:   km 6,3 fra Frederikshavn.

Frederikshavnsvej er et nyt trin-bræt i den sydlige ende af Skagen, oprettet så sent som 1992.

Oprettelsen er en konsekvens af Skagens fortsatte vækst.

I forbindelse med omstillingen fra smalsporsdrift til normal-sporsdrift i 1924 ændredes   linjeføringen ind til Skagen sta-tion fra et sted lige vest for         det nuværende trinbræt.  


Frederikshavnsvej station (fhv), situationsplan 2017. Linjeføringen før 1924 er vist med stiplet linje.


Banen fulgte oprindelig den ”gamle banesti” og Chr X’s vej, men blev i 1924 ændret til den nuværende nordligere linjeføring for at give byen plads til udvidelse.

 

Frederikshavnsvej trb. den 28. april 2017. Trinbrættet er set mod nord fra overkørslen for Frederikshavnsvej.


Frederikshavnsvej trb den 28. april 2017. Trinbrættet er set mod syd mod overkørslen for Frederikshavnsvej.

 


Frederikshavnsvej trb. den 28. april 2017. Trinbrættet er set mod vest fra Frederikshavnsvej.
Bemærk de forholdsvis velbenyttede cykelstativer.

 

 


Skagen   km  39,6 /39,7 fra Frederikshavn før / efter 1924.  NJ:  km 38,8 fra Fh.

 

Skagen-kort.  Geodætisk Institut, 1933.  

 

 

Skagen-kort.  KRAK, 1964.

 

Skagen by.  Ca. 1960-65.  Bemærk den ene af Skagenbanens "Røde Orm"-rutebiler og  ?? er det en af fisketransport-vognene, der står til udluftning (bag værkstedet / øverste højre hjørne)???

 

 

 

 

Café Skagen

Nyt liv i det kongelige venteværelse på Danmarks nordligste station.

 

Meget jernbanestof handler om “der var engang”. Den stadigt længere liste over forsvundne stationer er jo et godt eksempel. Det er derfor en glædelig oplevelse, når en gammel station finder en ny anvendelse med respekt for den oprindelige arkitektur og anvendelse.

Skagen station i 1930’erne. Kong Christian X er ankommet med tog til Skagen og er, efter en forfriskning i det kongelige venteværelse, nu på vej ud til sommerboligen ”Klitgården”. Det kongelige venteværelse er i dag rammen om Café Skagen. Den kongelige bil bærer ”Store Krone”-nummerpladen, men hvilken bil drejer det sig om?

(Fotoarkiv: Leni og Bent Ravnild, tidl stationsforstanderpar på Skagen station).

 

Den meget fine stationsbygning i Skagen er, som det også gælder næsten alle banens øvrige stationsbygninger, resultatet af en større ombygning af den oprindelige station, foretaget af Ulrik Plesner, der var banens arkitekt fra 1913 til sin død i 1933.

Stationsbygningen er imidlertid solgt fra. Taget og førstesalen er sat i stand som lejligheder, men hele stueetagen har siden billetsalget lukkede i 2012 stået mere eller mindre tom og set lidt ”hængt ud” på trods af at bygningen har status som bevaringsværdig. I påsken 2017 åbnede en gammel DSB-kollega, Christian Lindahl, imidlertid café i stationens nordfløj. Seneste anvendelse af lokalerne var til turistkontor, men lokalerne var oprindeligt indrettet til kongeligt venteværelse for Kong Christian X.

”Café Skagen” er indrettet med respekt for den historiske bygning. Væggene i caféen er prydet af en samling malerier, af gode men knap så kendte Skagens-malere. Caféens ”slagnummer” er Kurts fiskefrikadeller, idet Christian har fået den gamle fiskehandler Kurt til at flytte med op i caféen og fortsat stege sine berømte fiskefrikadeller. Caféen er ikke alene Danmarks nordligste jernbanecafé men formentlig også den hyggeligste.

Også resten af stuetagen er nu under renovering, så der er håb om endnu mere liv i den gamle stationsbygning.


Skagen station den 28. april 2017. Tog fra Frederikshavn er netop ankommet fredag eftermiddag.
Caféen ligger i nordfløjen tv.


Skagen station.  Banegårdspladsen ud mod hovedgaden, Sct. Laurentii Vej. Caféen ligger i nordfløjen th. Døren til caféen er den samme som ses på foto 1. Facaden bærer tydelige spor af den renovering, der er i gang. Stationsuret er lovet tilbage på sin gamle plads.

28. april 2017.

 

Skagen station.  Interiør fra ”Café Skagen”. Døren fører ud til perronen, og er den samme dør, som på fotoet af stationsbygningen, set fra perronsiden, ses under radiomasten.

28. april 2017.

 

Skagen station den 28. april 2017. Interiør fra ”Café Skagen”.


Skagen station. Det udvendige murværk på stationen har ejeren af stationsbygningen endnu ikke nået
at renovere, men navneskiltet er på plads i stil tilpasset stationen. Der er indrettet ejerlejligheder i de
gamle kontorer og driftsbestyrerbolig på 1. sal.

 

Se i øvrigt caféen på www.cafeskagen.dk

 

Skagen station set fra forpladsen. Stationsbygningens udseende er resultatet af en gennemgribende ombygning og udvidelse af den oprindelige stationsbygning opført i 1890, gennemført af Ulrik Plesner, der var banens arkitekt fra 1913 til sin død i 1933. Stationsbygningen er i dag frasolgt. Førstesalen er omdannet til ejerlejligheder. Stuetagen i sydfløjen tv og den centrale banegårdshal står tom, medens der i stuetagen i nordfløjen th, Christian X’s tidligere kongeventeværelse er indrettet café. Stationsbygningens udvendige murværk er under istandsættelse.

28. april 2017.

 

Skagen station set fra krydset Sct Laurentii Vej/Chr X’s Vej. Mellem krydset og stationen er der i dag P-plads, på grunden hvor det nu nedrevne Hotel Skagen lå.

28. april 2017.

 

Skagen station. Cykeludlejningen, der holder til i den sydlige tilbygning til stationsbygningen.

28. april 2017.

 

Skagen station. Den aflukkede banegårdshal med udgangen til forpladsen.

28. april 2017.

 

Skagen station. Den aflukkede banegårdshal med udgangen til perronerne.

28. april 2017.

 

Skagen station set fra perronsiden. Stationsbygningen er i dag frasolgt. Førstesalen er omdannet til ejerlejligheder. Stuetagen i sydfløjen th og den centrale banegårdshal står tom, medens der i stuetagen i nordfløjen tv, Christian X’s tidligere kongeventeværelse er indrettet café.

28. april 2017.

 

Skagen station, togafgang i spor 1.

28. april 2017.

 

Skagen station, togankomst i spor 2.

28. april 2017.  


 

Skagen station. Det murede varehus set fra sporsiden. Varehuset er opført i forbindelse med den omlægning af strækningen i Skagen, der fandt sted i forbindelse med overgangen til normalspor i 1924. Varehuset er tegnet af Ulrik Plesner, der var banens arkitekt fra 1913 til sin død i 1933. Varehuset fremstod oprindeligt i rødstensmurværk, men er senere blevet pudset og malet skagensgul. Senest er varehuset blevet malet rød.

28. april 2017


Skagen station, samme varehus set fra vejsiden. Det tidligere godsbaneterræn er i dag udlagt til P-plads.

28. april 2017.

 

Skagen station, havnesporet set mod øst fra det tidligere godsbaneterræn med krydsningen af Chr X’s Vej.

28. april 2017.

 

Skagen station, havnesporet set mod øst med krydsningen af Sct Laurentii Vej i forgrunden.

28. april 2017.

 

Skagen station, Skagensbanens nu nedrevne fiskepakhus på havnen, opført 1916. Pakhuset var tegnet af Ulrik Plesner, der var banens arkitekt fra 1913 til sin død i 1933.

Digitaliseret tegning i Danmarks Kunstbibliotek/Det kongelige Bibliotek.

 

 

 

 
Skagen værkstederne

 

Nordjyske Jernbaners nuvæ-rende flåde på 8 Siemens Desiro-tog er naturligvis ikke tilstrækkelig til at varetage denne langt mere omfattende driftsopgave. Nord-jyske Jernbaner har derfor an-skaffet 13 Alstom Lint-tog, hvoraf de første blev modtaget i decem-ber 2016.

Den voldsomme udvidelse af tog-antallet fra 8 til 21 betyder at værkstedet i Skagen genåbnes og at 7 tog stationeres fast i Skagen. Det betyder derfor også, at der nyansættes lokomotiv-førere, togførere og værksteds-personale i Skagen.

Værkstedet blev ellers lukket i 2007 og de resterende værk-steds- og remisearealer sat til salg i 2008, men pga finans-krisen blev salget aldrig gennemført.

. . . . . . . . . 

Skagen st (Sgb), værksteds- og remiseområdet, situationsplan 2017.

1. Bevaringsværdig 1-sporet remise. 2. placeringen af den tidligere 5-sporede ringremise.

3. bevaringsværdig smedje- og kontorbygning med vandtårn.  4. bevaringsværdig værkstedsbygning.
5. værkstedsbygninger, der kommer i brug i forbindelse med genåbningen af værkstedet i 2016 og
6. placeringen af 3 nye dobbelthuse.


Tegning: Helge Erlandsen.



Store   dele  af   værksteds-  og  remisearealerne. var  imidlertid allerede solgt i årene forinden, og bebyggelsen ”Remisen” med en række små dobbelthuse i typisk Skagen-stil, opført 2005-2007. Midt i bebyggelsen står en bevaringsværdig lille 1-sporet remisebygning uden sporforbindelse.

Ulrik Plesner, der var banens arkitekt fra 1913 til sin død i 1933, forestod opførelsen af det centrale værksteds- og remisekompleks. I midten stod en karakteristisk smedje- og kontorbygning kronet af et vandtårn. Mod syd stod en 5-sporet ringremise og mod nord en 3-sporet værkstedsbygning. Ringremisen er tidligere nedrevet, medens værkstedsbygningen er både forlænget og suppleret med to yderligere værkstedshaller mod nord sammenbygget med den oprindelige værkstedshal.

Kommunen har tidligere karakteriseret smedje- og kontorbygningen med vandtårnet samt den oprindelige værkstedshal som bevaringsværdige. Genåbningen af værkstedet betyder at Nordjyske Jernbaner ønsker at bruge de nyeste, nordlige værkstedshaller, medens man ingen brug har for de tidligere nævnte bevaringsværdige bygninger og en del tilhørende udearealer. De overskydende bygninger og arealer er derfor frasolgt med henblik på en udvidelse af bebyggelsen ”Remisen”.

På et møde i Frederikshavn Kommunes plan- og miljøudvalg den 06.12.2016 blev fremlagt et projekt, der indebærer at den bevaringsværdige værkstedshal nedrives, medens den bevaringsværdige smedje- og kontorbygning med vandtårnet istandsættes og indrettes til boliger. De tilkomne udearealer muliggør opførelse af yderligere 3 af de små dobbelthuse i typisk Skagen-stil.

Projektet blev principgodkendt, men der skal naturligvis udarbejdes lokalplanforslag og gennemføres offentlig høring, så endelig beslutning kan nok først foreligge sidst i 2017.

 

Nordjyske Jernbaners overtagelse i august 2017 af hovedparten af trafikken nord for Aalborg og lokaltrafikken ned til Skørping vil ske ved etablering af to lokallinjer, begge i timedrift

Skagen-Frederikshavn-Hjørring-Aalborg-Skørping
Hirtshals-Hjørring-Aalborg-Skørping

hvilket betyder ½-timesdrift Hjørring-Skørping. Fuld indførelse af den nye køreplan vil dog ske i nogle faser, bl a afhængig af udrulningen af signalprogrammet.

 


Bevaringsværdig 1-sporet remise.    --   28. april 2017.

Den bevaringsværdige 1-sporede remise midt i bebyggelsen ”Remisen” omgivet af bebyggelsens små dobbelthuse.

 

Indkørslen til bebyggelsen ”Remisen” fra Markvej. Bag stakittet ses et af bebyggelsens dobbelthuse.

 

Bevaringsværdig smedje- og kontorbygning med vandtårn.

Den bevaringsværdige smedje- og kontorbygning med vandtårn. Den lidt underlige udformning af den gulmalede sydgavl skyldes at gavlen oprindelig var en indvendig væg i skellet til den nedrevne 5-sporede ringremise. Nedrivningen af værkstedshallen bag smedje- og kontorbygningen med vandtårnet betyder at bygningen bliver fritliggende og langt mere synlig. Bygningen forudsættes indrettet til beboelse. Th dobbelthuse i bebyggelsen ”Remisen”.


Østgavlene af de 3 sammenbyggede værkstedshaller. De to nordligste haller (th) er istandsat , medens den sydligste, bevaringsværdige hal (tv) forudsættes nedrevet. Vandtårnet, der kroner smedje- og kontorbygningen, ses over hallen. Nedrivningen af hallen betyder at smedje- og kontorbygningen med vandtårnet bliver fritliggende og langt mere synlig.


Tv.  Istandsatte værkstedshaller med nye sporforbindelser. Th den ældste værkstedshal, der forudsættes nedrevet. Sporforbindelsen er afbrudt. Vandtårnet, der kroner smedje- og kontorbygningen, ses over den ældste hal. Nedrivningen af hallen betyder at smedje- og kontorbygningen med vandtårnet bliver fritliggende og langt mere synlig.

 

 

 

 

Kilder / litteratur / tak til: 


Lokomotiverne.

William Bay: “ Locomotives of the Private Railways of Denmark”.


Frederikshavn:
Ole Chr. M. Plum og Birger Wilcke: ”Skagensbanen gennem 100 år”, Dansk Jernbaneklub, 1990

 

Strandby:

 

Rimmen:

 

Jerup:
Ole Chr. M. Plum og Birger Wilcke: ”Skagensbanen gennem 100 år”, Dansk Jernbaneklub, 1990.
www.skagensiden.dk .
Helge Finsen: ”Arkitekten Ulrik Plesner”, Arkitektens forlag, 1951.

 

Napstjert
Ole Chr. M. Plum og Birger Wilcke: ”Skagensbanen gennem 100 år”, Dansk Jernbaneklub, 1990.
www.skagensiden.dk .
Helge Finsen: ”Arkitekten Ulrik Plesner”, Arkitektens forlag, 1951.


Ålbæk.

Ole Chr. M. Plum og Birger Wilcke: ”Skagensbanen gennem 100 år”, Dansk Jernbaneklub, 1990.
www.skagensiden.dk .
www.123hjemmeside.dk/hdknudsen/124616831 .
Helge Finsen: ”Arkitekten Ulrik Plesner”, Arkitektens forlag, 1951.


Bunken.
Ole Chr. M. Plum og Birger Wilcke: ”Skagensbanen gennem 100 år”, Dansk Jernbaneklub, 1990.


Hulsig.
Ole Chr. M. Plum og Birger Wilcke: ”Skagensbanen gennem 100 år”, Dansk Jernbaneklub, 1990. 
www.skagenssiden.dk .


Højen
Ole Chr. M. Plum og Birger Wilcke: ”Skagensbanen gennem 100 år”, Dansk Jernbaneklub, 1990.
www.skagensiden.dk .
”Højen på postkort, 109 kapitler af Gl. Skagens historie”, Skagen Lokalhistoriske Forening, 2006.


Sandmilen:


Frederikshavnsvej:
www.baner-omkring-aalborg.dk .

 


Skagen café
Leni og Bent Ravnild, tidl. Stationsforstanderpar på Skagen station.
Helge Finsen: ”Arkitekten Ulrik Plesner”, Arkitektens forlag, 1951.


Værkstederne:

Ole Chr. M. Plum og Birger Wilcke: ”Skagensbanen gennem 100 år”, Dansk Jernbaneklub, 1990.
www.skagensiden.dk . 
Frederikshavn Kommune, dagsorden til møde i plan- og miljøudvalget den 06.12.2016, punkt 10 ”Tilladelse til nedrivning af en del af remisen i Skagen” med tilhørende bilag.
Helge Finsen: ”Arkitekten Ulrik Plesner”, Arkitektens forlag, 1951.



          


Ole Gold, Th. Rithmester.

 

 

--o--0--o--