Stationer  

Frederikshavn-Jerup.

 

Frederikshavn   km 0,0

 

Frederikshavns-kort. Geodætisk Institut, 1933.  . . . . . . . . . . . . . . Frederikshavn-kort. KRAK,  1964.

 

 

Fra åbningen af Skagensbanen har banen haft endestation på statsbanestationen. I 1979 blev den gamle station afløst af en ny station på havnen i Frederikshavn. Skagensbanen blev samtidigt omlagt så den blev ført ind på den nye station. Ved opdelingen af det ”gamle” DSB i Banedanmark, der ejer jernbaneinfrastrukturen og det ”nye” DSB, der fortsat driver hovedparten af den skinnebårne persontrafik, blev det ”nye” DSB ejer af stationsbygningerne. Selv om Nordjyske jernbaner overtager hovedparten af persontrafikken nord for Aalborg, vil det fortsat være DSB, der ejer stationsbygningerne mellem Aalborg og Frederikshavn, og også driver de publikumsfaciliteter, der endnu er tilbage. DSB vil fortsat køre 6 daglige ture i hver retning mellem Frederikshavn og Aalborg.

 

 

Skagensbanen, Frederikshavn station før 1979

Situationsplan visende nuværende og tidligere linjeføringer i Frederiks-havn. De enkelte linje-føringer er kort omtalt i tidsplanen nedenfor.

Udover hovedstræk-ningerne er vist et side-spor anlagt af stats-banerne, der i følge ”Skagensbanen gennem 100 år” i perioden 1919-1932, via en niveau-skæring med Skagens-banen, gav forbindelse til en stengrav.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Situationsplan visende den nordlige del af Frederikshavn station inklusiv Skagensbanens sporanlæg. Ud fra sporplanen i 1912 er det daværende sporanlæg indtegnet på situations-planen, statsbanernes spor med stiplet blå og Skagensbanens spor med rødt. For at give sporadgang til havneområdet for Skagensbanens smalsporede godsvogne, var det østligste hovedspor og havnesporet i perioden 1890-1924 trestrenget (på skitsen markeret med røde prikker).























Tidsplan:

1871 anlægges Frederikshavns første station som endestation for statsbanen ”Vendsysselbanen” fra Nørresundby over Hjørring til Frederikshavn.
1890 anlægges den smalsporede privatbane, ”Skagensbanen”, der føres ind på statsbanestationen i Frederikshavn.
1899 anlægges privatbanen fra Nørresundby over Sæby til Frederikshavn. Banen føres også ind på statsbanestationen.
1924 omstilles Skagensbanen til normalspor og får samtidigt en ny linjeføring mellem Frederikshavn og Jerup.
1969 nedlægges privatbanen fra Nørresundby over Sæby til Frederikshavn som en del af nedlæggelsen af Aalborg Privatbaner.
1979 flyttes Frederikshavn station til sin nuværende placering i havneområdet. Flytningen betyder samtidigt at de tilsluttende strækninger mod Hjørring og Skagen omlægges.

Efter flytningen af stationen i 1979, er det gamle baneterræn forvandlet til det, der i dag kaldes ”Rådhusøen” mellem Parallelvej og Rådhus Allé. På området er opført et nyt rådhuskompleks. Eneste tilbageværende bygning fra stationstiden er det gamle posthus, der lå lige nord for stationsbygningen.

 

Det tidligere havnesporstracé, i dag Rådhus Allé set mod nordvest ved skæringen med Søndergade/Danmarksgade. 2. november 2017.

 

Parallelvej set mod nord. Tv Rådhusøen og i baggrunden det tidligere posthus.
14. september 2017.


Østfacaden af Frederikshavn Rådhus midt på Rådhusøen set fra Parallelvej.
14. september 2017.

 

Parallelvej set mod nord. Tv det tidligere posthus set fra gadesiden.
14. september 2017.


Omtrent samme sted før banegården blev flyttet.   --   Udateret postkort”.

 

Parallelvej set mod nord. Længst tv det tidligere posthus. Skagensbanens spor og perroner lå lige nord for posthuset, dels på det område hvor bygningen midt i billedet, ”Rådhuscentret” er placeret, dels på den del af Parallelvej, der ligger ud for bygningen. Bygningen er mødested for førtidspensionister og borgere over 60 år.

14. september 2017.

 


Den nye Skagensvej set mod nord. Den nye vej følger det tidligere banetracé, hvor banerne mod Hjørring og Skagen deltes. Banen mod Hjørring fulgte den nye vej, medens det tidligere tracé for Skagensbanen stort set er forsvundet i byområdet th for vejen.

2. november 2017.

 


Skagensbanens spor- og perronanlæg på Frederikshavn station set mod syd. I baggrunden ses nordgavlen af posthuset. Toget er oprangeret af motorlokomotiv M5 og personvogn F3. Skagensbanen overtog motorlokomotivet fra Aalborg Privatbaner i forbindelse med nedlæggelsen af disse i 1969. Fotoet må derfor være taget i 1970’erne. Toget holder midt i den senere anlagte Parallelvej.

Fotograf ukendt. Arkiv: Kystmuseet, Bangsbo.

 

Skagensbanens spor- og perronanlæg på Frederikshavn station set mod nord. Samme situation som på fotoet ovenfor, hvor toget er oprangeret af motorlokomotiv M5 og personvogn F3. Sporet th, hvor toget holder og de to spor tv er Skagensbanen perronspor. Statsbanernes spor ligger bag perronen tv.

Fotograf ukendt. Arkiv: Kystmuseet, Bangsbo.

 

Havneplan 1894. Den første, inderste del af havnen blev anlagt i 1805 og de følgende år, primært som tilflugtshavn for kanonbåde. I 1830-1835 skete den første udbygning til en egentlig skibshavn. Senere fulgte begrænsede udbygninger, bl a i 1870-1871, hvor der i forbindelse med anlægget af Vendsysselbanen fra Nørresundby til Frederikshavn blev etableret havnesporsadgang. Sidst i 1880’erne påbegyndtes den store udbygning, der afsluttedes i 1891 med det viste havneanlæg som resultat. Som en del af anlægget blev der også etableret havnesporsadgang for den nye smalsporede Skagensbanen, der blev ibrugtaget i 1890. Sammenlignes med KRAK-kortet fra 1933, kan det ses at havneanlægget endnu i 1933 stort set svarer til havneanlægget i 1894.

Kilde: J Olenndorff: ”Frederikshavns Havn”, særtryk af Den Tekniske Forenings Tidsskrift, 1894.

 

 

 

 

 

 

Udsnit af havneplan 1894, hvor havnesporene er vist. Tv sporadgangen fra Frederikshavn station. For at give adgang til havnen for Skagensbanens smalsporede godsvogne, var denne sporadgang i perioden 1890-1924 trestrenget. Ved ankomsten til havneområdet deltes sporene i normalsporede og smalsporede havnespor. De smalsporede havnespor er mærket ”Skagensbanen”. Kilde: J Olenndorff: ”Frederikshavns Havn”, særtryk af Den Tekniske Forenings Tidsskrift, 1894.

 

 

Udsnit af sporplan ca. 1917, dvs i Skagensbanen smal-sporsperiode. Udsnittet viser den nordlige del med lidt af Skagensbanens sporanlæg.


Fotografierne herunder er set fra det røde X i midten af kort-udsnittet og opefter.  Normalt vil dette være mod nord, men er her -desværre- set mod syd, for bedre at passe til det, der ses på fotografierne.



 

 


Frederikshavn station ca 1918.

Th den daværende salonvogn *) . Tv en smalsporet personvogn på Skagensbanens spor. I baggrunden posthuset. Ifølge Kystmuseets beskrivelse viser fotografiet Kong Christian X og dronning Alexandrine, antagelig på gennemrejse til Skagen.

Fotograf Herluf W. Jensen, Frederikshavn.  Arkiv:  Kystmuseet, Frederikshavn.


Frederikshavn station ca 1918.

Tv en smalsporet rejsegodsvogn og bag den en smalsporet godsvogn på Skagensbanens spor. I baggrunden posthuset.

Ifølge Kystmuseets beskrivelse viser fotografiet dronning Alexandrine på Frederikshavn station, idet det bemærkes, at regentparret, når de skulle til Klitgården i Skagen, typisk sejlede med kongeskibet til Frederikshavn og derfra benyttede tog til Skagen. Flere enkeltheder i de to fotografier kunne dog tyde på, at der reelt er tale om samme begivenhed, som på fotografiet ovenover, f eks dronningens hat, personerne på perrontaget foran posthuset og hvilke vinduer i posthuset, der står åbne. Kystmuseet bekræfter da også at billedbeskrivelserne er gamle og ikke er verificerede i forbindelse med digitaliseringen.

Fotograf Herluf W. Jensen, Frederikshavn.  Arkiv:  Kystmuseet, Frederikshavn.

 

 *) DSB SB 9 / S9 / BR 692 / AZ 371.

Salonvogn med 1 salon, 3 kupeer og 2 toiletrum. 20 siddepladser eller 16 sovepladser. Vakuum-, skrue- og trykluftbremse.

Højttryksvarmeapparater. Varmtvandsbeholder. Akkumulatorrum under vognen. Batteriet kan belyse vognen i 18 timer. Elektrisk belysning. Dampvarmeapparater. Kakkelovn.

Bygget af Scandia 1902. Omlitreret 1903 fra SB 9 til S 9. Kan indlemmes i de prøjsiske Statsbaners Iltog (1916). Kan løbe i tyske D-tog (1928). Svensk-dansk varmekoblinger og svenske vakuumkoblinger 1930.

Salonvognsremisen Hellerup 1933. Ombygget 1938 til BR 692.  Oml. 1941 fra BR 692  til  AZ 371.  Det store rum omdannet til fællesklasse i 1942.

Detaille:  "DSB  S 9"  --->


Udrangeret 1950. Solgt 1950 til Salon 9s Venner. Vognkasse opsat i grusgrav i Hundested. Ophugget ca. 1961. 


Kilde:  www.jernbanen.dk

http://www.jernbanen.dk/dsb_pvogn.php?Aar=1893&litra=SB&typenr=7   




Frederikshavn station efter flytningen i 1979.

Frederikshavn station.   --   28. april 2017, - set fra forpladsen.

 

Frederikshavn station.  
Toget 10:27 er ankommet fra Skagen. Toget returnerer til Skagen 10:38.   I baggrunden ses Frederikshavn Kirke.

28. april 2017. 


Frederikshavn station.   Nordjyske Jernbaners tog, ankommet fra Skagen 10:27 holder i spor 2.  På den modsatte side af perronen holder DSB’s IC-tog til København, afgang kl 10:33. Efter den 6. august 2017 vil Nordjyske Jernbaners karakteristiske blå togfarve blive den dominerende togfarve på stationen.

28. april  2017. 



Apholmen  km 2,6 fra Frederikskavn.  

Apholmen trinbræt blev etableret i 1996 og nedlagt igen sammen med trinbrætterne Naptjert og Højen i forbindelse med indsættelsen af Desiro-togene i januar 2005. Begrundelsen var at de 3 trinbrætter var meget lidt benyttede og at man ved nedlæggelsen kunne reducere rejsetiden. Napstjert måtte dog genåbnes året efter pga lokale protester.

 

Byudviklingen i Frederikshavn har imidlertid gjort en genåbning af trinbrættet aktuelt. I Frederikshavn Kommunes lokalplan FRE.F.10.37.02 ”Feriecenter nord for Frederikshavn”, dateret 13. marts 2014 beskriver således en mulig genåbning af trinbrættet. Baggrunden er den igangværende etablering af feriecenterområdet ”Palm City”. Færdigt udbygget rummer det en større golfpark, en feriecenterbebyggelse, 4 boligtårne navngivet ”Seatower” og strandhusbebyggelsen ”Beach House”. Lokalplanen muliggør også genetablering af Apholmen trinbræt i forbindelse med en niveauifri stikrydsning af Skagensbanen. Stien skal forbinde den vestlige og østlige del af ”Palm City”. Der er ingen dato på en evt genåbning af trinbrættet, men det afhænger givetvis af hvornår byggeplanerne er realiseret så langt at transportbehovet er til stede. Den direkte togforbindelse til Aalborg, der realiseres med køreplanskiftet den 6. august 2017 vil give et ekstra incitament til at benytte trinbrættet.

 

Situationsplan for det tidligere trinbræt Apholmen (Aph). Trinbrættet var placeret ca 100 m nord for overkørslen for Apholmenvej med perron nordøstsiden af sporet og adgang fra Kærbækvej. Nordøst for Kærbækvej ses strandhusbebyggelsen ”Beach House”, der er under opførelse. Følges Apholmenvej mod nordøst nås Frederikshavns berømte Palmestrand. Strandhusbebyggelsen er en del af feriecenterområdet ”Palm City”, der vest for Skagensbanen er planlagt til at rumme 4 boligtårne, ”Seatower”, hvoraf 2 ses på situationsplanen, bag boligtårnene en feriecenterbebyggelse og fjernest, vest for rute 40 Skagensvej en større golfpark. I lokalplanen for området indgår også en genåbning af Apholmen trinbræt i forbindelse med etableringen af en nivaufri stikrydsning af Skagensbanen.

 

Skagensbanen set mod nord fra overkørslen for Apholmenvej.  Det nedlagte trinbræt lå på banens højre side ca 100 m nord for overkørslen. I baggrunden ses strandhusbebyggelsen ”Beach House under opførelse. Den 30. juni 2017.

Apholmen.   --   30. juni 2017.   ^---v

 

Skagensbanen set mod nord, hvor det nedlagte trinbræt lå på banens højre side. Alle spor af perronen er i dag fjernet.    --   30. juni 2017.

 

Frederikshavns berømte Palmestrand.   --   2. juli 2017.

 

Illustration i Frederikshavn Kommunes lokalplan FRE.F.10.37.02 ”Feriecenter nord for Frederikshavn”, dateret 13. marts 2014. Illustrationen viser hvorledes boligtårnene vil tage sig ud fra krydset Apholmenvej/Kærbækvej. Apholmenvej er set mod vest mod overkørslen over Skagensbanen. Boligtårnene er forudsat at være 41 m og 48 m høje for henholdsvis de yderste og de midterste boligtårne. Bag boligtårnene ses den omfattende feriecenterbebyggelse. 

Illustrationsplan i Frederikshavn Kommunes lokalplan FRE.F.10.37.02 ”Feriecenter nord for Frederikshavn”, dateret 13. marts 2014. Illustrationsplanen viser hvorledes hele feriecenterområdet ”Palm City” kan komme til at se ud. Sydvest for rute 40 Skagensvej en større golfpark, mellem rute 40 Skagensvej og Skagensbanen selve feriecenterbebyggelsen nærmest rute 40 Skagensvej og de 4 boligtårne, ”Seatower” ud mod Skagensbanen og endelig nordøst for Skagensbanen strandhusbebyggelsen ”Beach House”.

 

Det første af de 4 boligtårne, ”Sea Towers” er nu under færdiggørelse. Boligtårnets 49 lejligheder er dog næppe nok til at formå Nordjyske Jernbaner til at genåbne trinbrættet.   --   10. maj 2018.

 

 

Elling station.  km 5,3 fra Frederikshavn (til 1924)

Situationsplan for den tidligere Elling station og banens tidligere skæring med Elling Å. Stationen blev nedlagt
i 1924 ved overgangen fra smalsporsdrift til normalsporsdrift, der betød ibrugtagning af en helt ny jernbane-
strækning mellem Frederikshavn og Jerup.

Den bevarede tidligere stationsbygning og skæringen med Elling Å er markeret med O .

På engen mellem Elling Tømmerhandel og Elling Å ses stadig et stykke af den gamle jernbanedæmning.
Den tidligere jernbanebro blev efter 1924 genbrugt som vejbro over Elling Å ved Mariendals Mølle.

 

Elling station. Stationsbygningen (tv), der er en banemesterbolig med kontor og ventesal, er opført 1918, så fotoet må stamme fra perioden 1918-1924. I midten ses Elling Kirke og th præstegården. Ved banens åbning i 1890 var der kun en ventesal af træ af samme type som på Bunken trinbræt. Træ-ventesalen blev i 1907 afløst af en mindre bygning.

Postkort. Elling sogns Lokalhistoriske Arkiv.

 


Elling station,  hovedbygningen set fra tidligere sporside i retning mod Skagen.  Foto: Th. Rithmester. 

Den gamle stationsbygning d. 26. maj 2007.   Bygningen er i dag en del af en privat ejendom på adressen
Kingosvej 1 i Elling by.    Det karakteristiske store tagudhæng gør den let genkendelig.    ^---v

 - - - 


 



Krydsning af Elling å.

Naturområde på østsiden af banen lige nord for krydsningen med Elling å, set mod nord.   --   28. april 2017.

 

Samme sted, fremskudt signal for indkørselssignalet til Strandby.   --   28. april 2017.

 

 


 Krydsningen af Elling å.


Stedet for krydsningen og fundstedet er markeret med det røde x.


Se mere om fundet og hævningen af skibet på siden:

Krydsning med Elling Å efter 1924.
















Jernbanebroen over Elling å set mod vest.   --   28. april 2017.

 

 

 

Strandby   km 6,3 fra Frederikshavn (efter 1924).   NJ:   km 6,3 fra Fh.

Den nuværende Strandby station er åbnet i 1924, idet Skagensbanen i forbindelse med omstillingen fra smalspor til normalspor blev forlagt mod øst på hele strækningen fra Frederikshavn til Jerup.

Man prioriterede at betjene det noget større fiskerleje Strand-by fremfor landsbyen Elling. Den tidligere station i Elling eksisterer stadig som privat beboelse (Kingosvej 1).

Strandby station er beliggende på vestsiden af Strandby. Stationen var ved anlægget forsynet med både krydsnings-spor og læssespor.

Sidesporene blev fjernet i 1969, men krydsningssporet blev etableret igen i 1993.

Stationsbygningen er frasolgt til privat erhverv. Der er tillige bevaret et muret varehus på stationen. Stationsbygningen er tegnet af Ulrik Plesner, der var banens arkitekt fra 1913 til sin død i 1933.

 

 Tegning:  Helge Erlandsen, 2017.

 

I Strandby blev der 1938-1945 udvundet naturgas. På fotoet ses på arealerne vest for stationen.  
Th det såkaldte ”Gashus”.  I bagrunden ses stationsbygning og varehus.

Elling Sogns Lokalhistoriske Arkiv.


Strandby station den 28. april 2017 set mod nord med krydsningsspor og hovedspor i forgrunden
og den frasolgte stationsbygning i baggrunden.


Strandby station den 28. april 2017. Den frasolgte stationsbygning set fra Jernbanevej.


Strandby station.   --    28. april  2017.

Det murede varehus stammer ifølge BBR-registret fra stationens åbning i 1924 og må derfor være tegnet af banens arkitekt, Ulrik Plesner. Arkitektens stationsbygninger og øvrige murede varehuse er alle teglhængte med tagformen halvvalm, se stationsbygningen i baggrunden. Tagformen på varehuset i Strandby er imidlertid helvalm med et stort udhæng. Som det ses på fotoet fra gasudvindingen 1938-1945 eksisterede den nuværende tagform allerede dengang. Der er ikke i det pt anvendte kildemateriale fundet nogen forklaring på den afvigende tagform. Varehuset har tilsyneladende i dag ikke anden funktion end at fungere som lætag over cykelparkeringen.

 

Varehus set fra syd.   --   28. april 2017.  

 

Syd for Strandby, set mod syd ned mod Elling Å.   --   28. april 2017.  


Indkørselssignal fra syd.   --   28. april 2017. 

 

 

 

 

Rimmen   km  8,5 / 9,5 fra Frederikshavn før / efter 1924.  NJ:   km 9,5 fra Fh.

Den nuværende Rimmen station er åbnet i 1924, idet Skagensbanen i for-bindelse med om-stilling fra smalspor til normalspor blev forlagt mod øst på hele strækningen fra Frederikshavn til Jerup. Det betød også at Rimmen station blev flyttet.

Den gamle station lå lidt sydligere, hvor den gamle linjeføring krydsede Kvisselvej.

Stationsbygningen eksisterer stadig som privat beboelse i noget ombygget tilstand (Kvisselvej 21).

Tegning:  Helge Erlandsen, 2017.


Den nye station er beliggende lige nord for overkørslen, hvor banen skærer landevejen mod Skagen (Skagensvej). Stationen var ved anlægget forsynet med et læssespor, men både det og et varehus blev fjernet omkring 1960. Stationen var helt lukket i en periode før og under 2. verdenskrig. Efter at stationen nogle år tidligere var omdannet til trinbræt, blev stationsbygningen solgt til privat beboelse i 1978. Stationsbygningen og et nu nedrevet muret varehus er tegnet af Ulrik Plesner, der var banens arkitekt fra 1913 til sin død i 1933.


Rimmen st.  Danmarks Jernbaner,  1933.


Rimmen station den 28. april 2017 set mod nord. I baggrunden den frasolgte stationsbygning. I forgrunden den nuværende perron. Ingen af cykelparkeringspladserne er optaget.   


Rimmen station den 28. april 2017. Toget mod Frederikshavn 11:17 passerer uden stop, fordi der hverken er passagerer at afsætte eller optage.   ^---v

 

Stationen set mod nord.   ^---v    28. april 2017.

Rimmen trinbræt set mod nord.   --   28. april 2017.


Strækningen lige syd for Rimmen set mod syd ned mod overkørslen over Skagensvej.

28. april 2017.  

 

 

 

 

Gammel Rimmen station.  km 8,5 fra Frederikshavn (til 1924).

Situationsplan for den tidligere Rimmen station. Stationen blev nedlagt i 1924 ved overgangen fra smalsporsdrift til normalsporsdrift betød ibrugtagning af en helt ny jernbanestrækning mellem Frederikshavn og Jerup med nye stationer i Strandby og Rimmen.


Den tidligere stationsbygning er beliggende Kvisselvej 21, men med den oprindelige vejfacade ud mod Strandbyhedevej. Den oprindelige bygning er givet en rød indramning.   Bygningen er i nyere tid forlænget
ud mod Kvisselvej.   --   30 juni 2017.

 

Den tidligere stationsbygning på Rimmen station før 1924. Her vejfacaden mod Strandbyhedevej.
30 juni 2017.

At der faktisk er tale om den gamle stationsbygning bekræftes af at bygningens opførelsesår i BBR-registret er anført som 1888.

 

Den tidligere stationsbygning på Rimmen station før 1924.  Bygningen set fra indkørslen fra Kvisselvej.
Den senere forlængelse mod Kvisselvej svarer til den del af bygningen, der har stort tagudhæng.
Den oprindelige facade mod perron og spor anes for enden af indkørslen.
30 juni 2017.

 

 

 

 

 

Jerup   km 13,0 fra Frederikshavn før og efter 1924.   NJ:   km 13,0 fra Fh.

 

Jerup station er anlagt midt i Jerup by, umiddelbart syd for overkørslen for Sindalvej. Stationen havde oprindeligt kun et læssespor, men efter ombygningen til normalspor i 1924 fik stationen både krydsningsspor og læssespor. Den nuværende stationsbygnings udseende er, som det også gælder næsten alle banens øvrige stationsbygninger, resultatet af en ombygning foretaget af Ulrik Plesner, der var banens arkitekt fra 1913 til sin død i 1933. Undtaget er dog en mindre, nordlig tilbygning fra 1946. Ulrik Plesner har også tegnet et nu nedrevet varehus. Stationsbygningen er frasolgt, men henstår i dag ubenyttet og primitivt aflukket.

 
 

 

Banemærke annulleret i Jeup.

Jerup station (Jeu), situationsplan 2017. . . . . . . . . .

Tegning: Helge Erlandsen. . . . . . . .  ..

 


Jerup station.   Luftfoto af Søndergård i forgrunden ca. 1962. Gården er set i retning mod nordvest.
Bag Søndergård ses stationens nu nedrevne varehus, der er af samme type som det endnu eksisterende
varehus på Hulsig station. Længst tv ses stationens fold.

Fotografen ukendt. Elling sogns Lokalhistoriske Arkiv.

 


Jerup station den 26. maj 2007. Stationsbygningen inden forfaldet for alvor satte ind. Set fra perronsiden.
Foto: Th. Rithmester.

 


Jerup station den 26. maj 2007. Stationsbygningen inden forfaldet for alvor satte ind. Set fra gadesiden.
Foto: Th. Rithmester.

 

Jerup station den 28. april 2017. Set mod syd fra overkørslen for Sindalvej.

Tv den frasolgte og aflukkede stationsbygning, i midten hovedspor og krydsningsspor med perronanlæg og th den tidligere læssevej, der pt anvendes i forbindelse med banevedligehold.

 

Jerup station den 28. april 2017. Den frasolgte og aflukkede stationsbygning. Tilbygningen længst tv er fra 1946.

Efter en konkurs i 2014 er bygningen reelt ejerløs og i forfald.  Udsmykningen af de aflukkede vinduer og døre skyldes kunstprojektet ”Forladte Facader”, gennemført i 2016 med støtte af flere fonde herunder Statens Kunstfond. Folketingets kunstudvalg besøgte stationen den 13. juni 2017. 


Jerup station den 28. april 2017. Set mod nord mod overkørslen for Sindalvej. I forgrunden overgangen til perronen ved krydsningssporet.

 

Jerup station 1948, set fra Søndergårdsvej. Kontrasten til den aflukkede og forfaldne stationsbygning i 2017
er markant. (Foto: Helge Finsen i ”Arkitekten Ulrik Plesner” af Helge Finsen, 1951).

 

 

 

Jerup station, den frasolgte og aflukkede stationsbygning.   --   28. april 2017.

 

Stationsskilt,  Jerup.   --   28. april 2017. 

 

Jerup station.  28. april 2017.  

(Bemærk de to Poul Cadovius-glasfiber passagerlæ, som her er opstillet til brug for de busser og deres passagerer. (se yderligere fotos nedenfor)).

 

Jerup station, strækningen nord for stationen set mod nord fra overkørslen for Sindalvej.   --   28. april 2017.

 

Jerup station, arbejdskøretøj hensat på den tidligere læssevej.   --   28. april 2017.

 

 

 

  
Affaldspose fra Nordjyske Jernbaner. . . . . . . . . . . . . . . . . . .   Placering af bus-vente- / læskure.   (Tegn. evp)

Vore dages Jerup station med to stk. Poul Cadovius-læskure til brug for ankomne, ventende buspassagerer. 
19. august 2016.       Fotos: T. Rithmester.  ^---v  

 Lige til modeljernbanen.

 

Resten af strækningen er delt og overført til egne sider:

Forrige side: Rullende materiel. 
Næste sider: (Jerup)-(Skagen).   samt  Skagen.

 

- o - 


          


Tak til:

"Café Skagen", Ole Gold, Poul Andersen, Thomas Boberg Nielsen, Th. Rithmester ( www.danskestationer.dk/ ).  Tommy Nilsson  ( www.jernbanen.dk )

 

 

--o--0--o--