SB - Skagensbanen.

(Frederikshavn - Skagen)



 
 
 
 
 

 

 

 

 

 

 

 

Historie

Skagensbanen (SB) mellem Frederikshavn og Skagen er åbnet i 1890 som privatbane. Ved åbningen var banen
en metersporet smalsporbane men blev i 1924 omstillet til normalspor. I 2001 blev Skagensbanen sammenlagt
med den anden nordjyske privatbane, Hjørring Privatbaner (HP) til Nordjyske Jernbaner (NJ). Fra 6. august 2017
udvides Nordjyske Jernbaners operationsområde dramatisk, når Nordjyske Jernbaner overtager driften på den
tidligere statsbanestrækning Frederikshavn-Hjørring-Aalborg og lokaltrafikken syd for Aalborg ned til Skørping.

 

 

 

 

 

 

Køreplaneksempler:

432-Koereplan.Skagen-Frederikshavn.800.jpg (800×433)

 

Skagensbanen.  Køreplan.  Juli 1943.


eller

Skagensbanen. Køreplan. Maj1944.

 

 

Skagensbanen. Køreplan.  Vinter 1970-71.

 

Skagensbanen. Køreplan.  Forår 1998.

 

Nordjyske Jernbaner (Skagensbanen). 2015-16.

 

 

Rutebiltransport.

Parallelkørsl med rutebiler.

 

 

Ifølge DJKs Skagensbanen 1890-1965 side 72 påbegyndtes parallelkørslen med rutebiler den 15. maj1933, og var indstillet 1942-1947 bortset fra et par måneder i 1946.

(1949? Året, hvor banens rutebil-ledelse ifølge litteraturen blev flyttet til Ålbæk)

Ifølge vedhæftede kilde fortsatte parallelkørslen herefter helt til jan 2005, hvor en ny køreplan baseret på de netop modtagne Desiro-tog blev iværksat.

 

 

 

Fisk / fisketransporter.

 

En anden mulig vinkel er godstrafikken. Skagensbanen har jo stadig et ugentligt godstog, ”Fiskemelsekspressen”. 

 

"I november 1948 påbegyndte DSB -i samarbejde med Skagensbanen- transport af fisk fra Skagen til København, læsset i særlige automobiler, der ved befordring via Grenå-Hundested kunne nå rettidigt på Fisketorvet. 
På hjemrejsen benyttedes bilerne til de tomme fiskekasser og andet gods".

Foto:  DSB, 1948.

 

 

 

 

Rullende materiel

I Sundsøre (Aalborg-Hvalpsund Banen - AHB) har man lånt og opstillet to ældre SB-vogne:

For at synliggøre stedets pakhus´ oprindelige funktion under Aalborg-Hvalpsund Banen er senere anskaffet -ikke een, men-  to gamle godsvogne som skal stå på det kommende sporareal udenfor pakhuset. Disse vogne er hhv. den lukkede vogn LJ Q 162 og den åbne SB T 405. I løbet af efteråret 2003 er Q-vognen bragt  under tag i en nærliggende lade, hvor den skal gennemgå en tiltrængt renovering, medens renoveringen af den åbne SB T 405 er påbegyndt udendørs.  Også størrelsesmæssigt rigtige skinner til sporet er anskaffet.

 

Lollandske Jernbaner (LJ) Q 162, - 4. september 2003.

Skagensbanen (SB) T 405 - 4. september 2003.   ^---v

 . . .

 

Foto: Ole Gold.

  

Samme vogn, 8. april 2006.  Vognen er i mellemtiden blevet renoveret (revideret på DSB´sk).   ---^

 

Fotos: Ole Gold.

 

 

 

Nye tog på Skagen station

Nordjyske Jernbaners overtagelse i august 2017 af hovedparten af trafikken nord for Aalborg og lokaltrafikken ned til Skørping vil ske ved etablering af to lokallinjer, begge i timedrift

Skagen-Frederikshavn-Hjørring-Aalborg-Skørping
Hirtshals-Hjørring-Aalborg-Skørping

hvilket betyder ½-timesdrift Hjørring-Skørping. Fuld indførelse af den nye køreplan vil dog ske i nogle faser, bl a afhængig af udrulningen af signalprogrammet.

 

 


Ét af de 13 nye tog på Skagen station den 28. april 2017. Togene har ca 125 siddepladser og en max hastighed på 140 km/t.

Nordjyske Jernbaners nuværende flåde på 8 Siemens Desiro-tog fra 2004-2005 er naturligvis ikke tilstrækkelig til at varetage denne langt mere omfattende driftsopgave. Nordjyske Jernbaner har derfor anskaffet 13 Alstom Lint-tog, hvoraf de første blev modtaget i december 2016. Begge tog har ca 125 siddepladser, men Lint-toget kan køre 140 km/t i modsætning til Desiro-toget, der kun kan køre 120 km/t. Af hensyn til kørslen på Banedanmarks strækninger leveres Lint-togene med ERTMS-udstyr monteret. Desværre er Signalprogrammet ikke udstrakt til også at gælde de to gamle privatbanestrækninger, så her må man tilsyneladende leve videre med de utroligt tidrøvende krydsninger, der skyldes, at samtidig indkørsel ikke er tilladt.

Den voldsomme udvidelse af togantallet fra 8 til 21 betyder at værkstedet i Skagen genåbnes og at 7 tog stationeres fast i Skagen. Det betyder derfor også, at der nyansættes lokomotivførere, togførere og værkstedspersonale i Skagen.

Værkstedet blev ellers lukket i 2007 og sat til salg i 2008, men pga finanskrisen blev salget aldrig gennemført. Mere herom under overskriften ”Skagen værkstederne”.

Fotos ^-v : Helge Erlandsen   --   28. april 2017.


Nummeret på det nye tog vist på ovenstående foto.



426-sb-skagen oe-(30)-28-04-2017.Foto.Helge Erlandsen.jpg (800×600)

Til sammenligning ét af Nordjyske Jernbaners 8 ”gamle” Desiro-tog på Skagen station den 28. april 2017. Togene har som Lint-togene ca 125 siddepladser, men kun en max hastighed på 120 km/t. Togene blev indsat 2004-2005.

 

 

 

 

 

Stationer  

(alle hver til sin tid)

 

 

Frederikshavn   km 0,0

 

Frederikshavns-kort. Geodætisk Institut, 1933.  . . . . . . . . . . . . . . Frederikshavn-kort. KRAK,  1964.

 

 

 

Elling   km 5,3 fra Frederikshavn (til 1924)

 

 

Strandby   km 6,3 fra Frederikshavn (efter 1924)

Den nuværende Strandby station er åbnet i 1924, idet Skagens-banen i forbindelse med omstillingen fra smalspor til normalspor blev forlagt mod øst på hele strækningen fra Frederikshavn til Jerup.

Man prioriterede at betjene det noget større fiskerleje Strand-by fremfor landsbyen Elling. Den tidligere station i Elling eksisterer stadig som privat beboelse (Kingosvej 1).

Strandby station er beliggende på vestsiden af Strandby. Stationen var ved anlægget forsynet med både krydsnings-spor og læssespor.

Sidesporene blev fjernet i 1969, men krydsningssporet blev etableret igen i 1993.

Stationsbygningen er frasolgt til privat erhverv. Der er tillige bevaret et muret varehus på stationen. Stationsbygningen er tegnet af Ulrik Plesner, der var banens arkitekt fra 1913 til sin død i 1933.

 

 Tegning:  Helge Erlandsen, 2017.

 


Strandby station den 28. april 2017 set mod nord med krydsningsspor og hovedspor i forgrunden
og den frasolgte stationsbygning i baggrunden.


Strandby station den 28. april 2017. Den frasolgte stationsbygning set fra Jernbanevej.


Strandby station den 28. april  2017. Det murede varehus stammer ifølge BBR-registret fra
stationens åbning i 1924 og må derfor være tegnet af banens arkitekt, Ulrik Plesner. Arkitektens
stationsbygninger og øvrige murede varehuse er alle teglhængte med tagformen halvvalm, se
stationsbygningen i baggrunden. Tagformen på varehuset i Strandby er imidlertid helvalm med et
stort udhæng. Forklaringen må være, at man i forbindelse med en renovering af taget ikke alene har
erstattet teglstensbelægningen med en pladebelægning men ændret hele tagformen. Dette stemmer
overens med en oplysning fra lederen af Elling Sogns Lokalhistoriske Arkiv, Bent Leenskjold, om at han
erindrer at taget på pakhuset er blevet udskiftet. Varehuset har tilsyneladende i dag ikke anden
funktion end at fungere som lætag over cykelparkeringen.

 

 

Må disse tre ---v  ikke komme med ?????

Varehus set fra syd.   --   28. april 2017.  Foto: Helge Erlandsen.

 

Syd for Strandby, set mod syd ned mod Elling Å.   --   28. april 2017.  Foto: Helge Erlandsen.  


Indkørselssignal fra syd.   --   28. april 2017.  Foto: Helge Erlandsen.

 

 

 

Apholmen

 

Jeg har ikke pt noget om sidstnævnte. Jeg ved ikke om det er nemmest at sætte plads af nu eller vente til der dukker noget op.

 

 

Rimmen   km  8,5 / 9,5 fra Frederikshavn før / efter 1924

Den nuværende Rimmen station er åbnet i 1924, idet Skagensbanen i for-bindelse med om-stilling fra smalspor til normalspor blev forlagt mod øst på hele strækningen fra Frederikshavn til Jerup. Det betød også at Rimmen station blev flyttet.

Den gamle station lå lidt sydligere, hvor den gamle linjeføring krydsede Kvisselvej.

Stationsbygningen eksisterer stadig som privat beboelse i noget ombygget tilstand (Kvisselvej 21).

Tegning:  Helge Erlandsen, 2017.


Den nye station er beliggende lige nord for overkørslen, hvor banen skærer landevejen mod Skagen (Skagensvej). Stationen var ved anlægget forsynet med et læssespor, men både det og et varehus blev fjernet omkring 1960. Stationen var helt lukket i en periode før og under 2. verdenskrig. Efter at stationen nogle år tidligere var omdannet til trinbrædt, blev stationsbygningen solgt til privat beboelse i 1978. Stationsbygningen og et nu nedrevet muret varehus er tegnet af Ulrik Plesner, der var banens arkitekt fra 1913 til sin død i 1933.


Rimmen station den 28. april 2017 set mod nord. I baggrunden den frasolgte stationsbygning. I forgrunden den nuværende perron. Ingen af cykelparkeringspladserne er optaget.   


Rimmen station den 28. april 2017. Toget mod Frederikshavn 11:17 passerer uden stop fordi der hverken er passagerer at afsætte eller optage.   ^---v

 

Stationen set mod nord.   ^---v    28. april 2017.  Fotos: Helge Erlandsen.

 

Strækningen lige syd for Rimmen set mod syd ned mod overkørslen over Skagensvej.

28. april 2017.  Fotos: Helge Erlandsen.

 

 

 

Jerup   km 13,0 fra Frederikshavn før og efter 1924

  
Affaldspose fra Nordjyske Jernbaner.

Vore dages Jerup station med to stk. Poul Cadovius-læskure til brug for ankomne, ventende buspassagerer. 
19. august 2016.       Fotos: T. Rithmester.  ^---v  

 Lige til modeljernbanen.

 

 

 

Napstjert   km  15,7 fra Frederikshavn før og efter 1924

Napstjært station er beliggende ved overkørslen for Napstjærtvej. Stationen var oprindeligt et

billetsalgssted uden sidespor oprettet ved Skagensbanens åbning i 1890. I en periode har der været et sidespor. Siden 1935 har stationen været et trinbræt.

Den nuværende stationsbygnings udse-ende er som det også gælder næsten alle banens øvrige stationsbygninger, resul-tatet af en ombygning foretaget af Ulrik Plesner, der var banens arkitekt fra 1913 til sin død i 1933.

Stationen blev solgt til privat beboelse i 1968, hvor et pakhus samtidigt blev nedrevet.







 

Fig 1: Napstjært station (Nap), situationsplan 2017.

Tegning:  Helge Erlandsen.


 

Napstjært station
Foto 1: sb-napstjært-(6)-28-04-2017
Foto 2: sb-napstjært-(8)-28-04-2017
Foto 3: sb-napstjært-(2)-28-04-2017
Foto 4: sb-napstjært-(3)-28-04-2017


Foto 1. Den nuværende perron på Napstjært station den 28.04.2017. Perronen er set mod nord mod
overkørslen for Napstjærtvej og den gamle stationsbygning.


Foto 2. Den gamle stationsbygning på Napstjært station den 28.04.2017. Bygningen er set fra
perronsiden. Stationsbygningen fremstod oprindeligt som nabostationerne i rødstensmurværk, men
er efterfrasalget blevet hvidmalet.


Foto 3. Den gamle stationsbygning på Napstjært station den 28.04.2017. Bygningen er set fra
vejsiden.


Foto 4: Napstjært station den 28.04.2017. Perronen er set mod øst. Bemærk at ingen af de ganske få
cykelparkeringspladser er udnyttet.


 

Aalbæk   km  19,9 /19,8 fra Frederikshavn før / efter 1924

(m. påbegyndt, men aldrig færdiggjort bane til Hjørring)

 

Ålbæk station er anlagt midt i Ålbæk by, umiddelbart syd for overkørslen for Centralvej/Gårdbovej. Stationen havde fra starten både krydsningsspor og læssespor. Skiftende planer om at Ålbæk skulle være udgangspunkt for en ny bane mod Hjørring, udsatte en tiltrængt istandsættelse og udvidelse af stationsbygningen. I mellemtiden var den gamle stationsbygning endt i så dårlig stand, at man valgte at opføre en helt ny station efter tegninger af Ulrik Plesner, der var banens arkitekt fra 1913 til sin død i 1933. Tegningerne er dateret 1932, så det er tvivlsomt om Ulrik Plesner selv kom til at gennemføre byggeriet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fig 1: Ålbæk station (Ålb), situationsplan 2017.

 

 

Fig. 1    Tegning:  Helge Erlandsen.  . . . . . . . . . 

 


Ålbæk station den 28. april 2017. Stationsbygningen set mod nord fra perronsiden. Stationsbygningen er i dag frasolgt til privat beboelse. Fremspringet midt på bygningen er afsluttet i en altan. Iht Ulrik Plesners originale tegninger fra 1932 skulle fremspringet være afsluttet med en karnap. Da Ulrik Plesner døde i 1933, kan forklaringen være at andre har fuldført byggeriet.

Et nu nedrevet, muret varehus havde formentlig overlevet fra smalsporsbane-tiden, fordi Ulrik Plesner simpelthen ikke nåede at ombygge det før sin død. Bygningen var uden ligheder med Ulrik Plesners murede varehuse med teglhængt tag med halvvalm. Et sådant eksisterer stadig i Hulsig. Pakhuse i Ålbæk havde saddeltag og tagpapbeklædning og lignede et standard varehus på mindre statsbanestationer, hvilket harmonerer med at de oprindelige bygningsanlæg fra 1890 var tegnet af statsbanearkitekten Thoma Arboe.

I 1949-1950 opførtes en stadig eksisterende rutebilgarage for 4 af banens rutebiler. Samtidigt flyttede man ledelsen af busdriften til Ålbæk station. Garageanlægget eksisterer stadig, men er udlejet til lagerformål.

 


Ålbæk station den 28. april 2017. Stationsbygningen set vest fra Stationsvej. Den lille sidebygning tv, der er opført i en skæv vinkel med hovedbygningen, fremgår heller ikke af Ulrik Plesners originale tegninger fra 1932. Som med den manglende karnap kan forklaringen være at Ulrik Plesner døde i 1933, og at andre har fuldført byggeriet.

 


Ålbæk station den 28. april 2017. Forholdsvist godt udnyttede cykelparkeringspladser nord for stationsbygningen.

 


Ålbæk station den 28. april 2017. Toget 12:08 mod Skagen er på vej ind på perronen for at afvente toget 12:09 mod Frederikshavn. Signalsystemet, der er uden automatisk togstop (ATC), tillader ikke samtidig indkørsel fra Skagen. Toget mod Frederikshavn 12:09 afventer derfor ved indkørselssignalet nord for stationen.

 

 

 

Ålbæk station den 28. april 2017. Først da toget 12:08 mod Skagen holder ved perronen i spor 1 th, får toget 12:09 mod Frederikshavn tilladelse til at køre ind i spor 2 tv.

 

 

 

 


 

Bunken   km  24,5 fra Frederikshavn før og efter 1924

 

Hulsig   km  28,0 fra Frederikshavn før og efter 1924

 


Hulsig station er anlagt på østsiden af den lille Hulsig by, umiddelbart nord for overkørslen for
Tranevej, der fra Hulsig by fører over til det store feriecenter ”Skagen Strand”, der er beliggende øst
for banen. Stationen havde både krydsningsspor og læssespor. I 1967 fjernedes krydsningssporet,
stationens status ændredes til trinbræt og stationsbygningen frasolgtes til privat beboelse og
købmandshandel. Den nuværende stationsbygnings udseende er, som det også gælder næsten alle
banens øvrige stationsbygninger, resultatet af en ombygning foretaget af Ulrik Plesner, der var
banens arkitekt fra 1913 til sin død i 1933. Det skal dog tilføjes at stationsbygningen efter frasalget er
stærkt præget af senere ombygninger.


Foto 1. Hulsig station den 28.04.2017 set fra Tranevej. Stationsbygningen bagerst og forrest det
murede varehus, der i dag er indrettet med ventesal og publikumstoilet.


Foto 1. Hulsig station den 28.04.2017 set fra Tranevej. Stationsbygningen bagerst og forrest det
murede varehus, der i dag er indrettet med ventesal og publikumstoilet.
Ulrik Plesners ombygninger omfattede også etableringen af et nyt muret pakhus, der i dag er
indrettet med ventesal og publikumstoilet. Hulsig er i dag den eneste station på Skagensbanen, der
har sådanne faciliteter. End ikke Skagen station har ventesal og publikumstoilet. Er det det
nærliggende store feriecenter, der er baggrunden for denne luksus?


Foto 2. Hulsig station den 28.04.2017. Stationsbygningen set fra Hulsigvej. Stationsbygningen er
stærkt præget af de ombygninger, der er sket siden frasalget, bl a tilføjelsen af en fløj med en nu
lukket købmandshandel.


Foto 3. Hulsig station den 28.04.2017. Det murede varehus set fra Hulsigvej. I varehuset er indrettet
ventesal og publikumstoilet.


Foto 3. Hulsig station den 28.04.2017. Ventesalen i det murede varehus.


Foto 5: Hulsig station den 28.04.2017. Toget 12:08 mod Frederikshavn er på vej ind på perronen for at
afvente toget 15:33 mod Frederikshavn. Signalsystemet, der er uden automatisk togstop (ATC),
tillader ikke samtidig indkørsel fra Frederikshavn. Toget mod Skagen 15:32 afventer derfor ved
indkørselssignalet syd for stationen.


Foto 6. Hulsig station den 28.04.2017. Først da toget 15:33 mod Frederikshavn holder ved perronen i
spor 1 tv, får toget toget 15:32 mod Skagen tilladelse til at køre ind i spor 2 th.


Fig 1: Hulsig station (Hul), situationsplan 2017.

 

 

 

 

Sandmilen   km  33,2 fra Frederikshavn

 

 

Turforslag omkring Skagensbanen.  POLITIKEN.  "Danmark rundt".  Maj 1943.

Skagen og området deromkring har altid været et yndet ferie- og udflugtsmål.
Her har Dagbladet POLITIKEN i 1943 vist tre turforslag til den forestående sommer.

 

  Skagen.  Den tilsandede kirke.  RICHs 1934.

Kaffeerstatningsfirmaet RICHs udsendte i hine tider de såkaldte "RICHs-billeder" indlagt i kaffeerstatnings-
pakkerne og beregnet til indklæbning i store albums ( x  cm) .  

Et yndet samleobjekt for børn i de år og indtil flere år efter 2. verdenskrig.



 

Højen   km  35,0 / 36,2 fra Frederikshavn

(Det synes som om, det ikke kun er Råbjerg Mile, der flytter på sig ! ! ! ???)


Højen station er belig-gende i Skagen Klit-plantage, hvor vejen mellem Højen (Gammel Skagen) og den tilsand-ede kirke, i dag Flagbak-kevej, krydser Skagens-banen.

Stationen var oprindeligt et billetsalgssted med sidespor oprettet ved Skagensbanens åbning i 1890.

Senere er stationen for-synet med krydsnings-spor og læssespor, der igen er fjernet i begyn-delsen af 1960’erne. Den nuværende stations-bygnings udseende er, som det også gælder næsten alle banens øvrige stationsbygnin-ger, resultatet af en ombygning  foretaget  af . . . . . . Tegning:  Helge Erlandsen.

Ulrik Plesner, der var banens arkitekt fra 1913 til sin død i1933. Stationens bevarede trævarehus
er en af de få bygninger, der har overlevet fra smalsporsbanetiden.

 

 


  

Den nedlagte Højen station den 28. april 2017 set mod syd fra overskæringen for Flagbakkevej. I
baggrunden det bevarede varehus. Bygningerne rummer siden 1991 det privatejede Naturhistorisk
Museum Skagen.
Stationens ensomme beliggenhed i en plantage, dens beskedne benyttelse og den senere overgang
til museumsformål, er formentlig forklaringen på at stationen i dag fremstår som den bedst bevarede
af banens mellemstationer.


Den nedlagte Højen station den 28. april 2017 set mod nord. I baggrunden overskæringen for
Flagbakkevej. Fotoet er taget fra en tilplantet vold, der er anlagt på det areal, hvor der tidligere var
krydsningsspor og læssespor.


Det bevarede varehus den 28. april 2017. Varehuset er et typisk trævarehus, som de fandtes på mindre privatbanestationer overalt i landet. Kun få af disse varehuse har overlevet til i dag. På Skagensbanen 
er det det eneste tilbageværende af denne type.     ^---v

 

 




Frederikshavnsvej 

Frederikshavnsvej er et nyt trin-bræt i den sydlige ende af Skagen, oprettet så sent som 1992.

Oprettelsen er en konsekvens af Skagens fortsatte vækst.

I forbindelse med omstillingen fra smalsporsdrift til normal-sporsdrift i 1924 ændredes   linjeføringen ind til Skagen sta-tion fra et sted lige vest for         det nuværende trinbræt.  


Fig 1: Frederikshavnsvej station (Fhv), situationsplan 2017. Linjeføringen før 1924 er vist med stiplet linje.


Banen fulgte oprindelig den ”gamle banesti” og Chr X’s vej, men blev i 1924 ændret til den nuværende nordligere linjeføring for at give byen plads til udvidelse.

 

Frederikshavnsvej trb. den 28. april 2017. Trinbrættet er set mod nord fra overkørslen for Frederikshavnsvej.


Frederikshavnsvej trb den 28. april 2017. Trinbrættet er set mod syd mod overkørslen for Frederikshavnsvej.

 


Frederikshavnsvej trb. den 28. april 2017. Trinbrættet er set mod vest fra Frederikshavnsvej.
Bemærk de forholdsvis velbenyttede cykelstativer.

 

 


Skagen   km  39,6 /39,7 fra Frederikshavn før / efter 1924

 

Skagen st. 1917.


Skagen-kort.  Geodætisk Institut, 1933.  

 

 

Skagen-kort.  KRAK, 1964.

 

Skagen by.  Ca. 1960-65.  Bemærk den ene af Skagenbanens "Røde Orm"-rutebiler og  ?? er det en af fisketransport-vognene, der står til udluftning (bag værkstedet / øverste højre hjørne)???

 

 

 

Café Skagen

Nyt liv i det kongelige venteværelse på Danmarks nordligste station.

 

Meget jernbanestof handler om “der var engang”. Den stadigt længere liste over forsvundne stationer er jo et godt eksempel. Det er derfor en glædelig oplevelse, når en gammel station finder en ny anvendelse med respekt for den oprindelige arkitektur og anvendelse.


Foto 1 (følger). Skagen station i 1930’erne. Kong Christian X er ankommet med tog til Skagen og er, efter en forfriskning i det kongelige venteværelse, nu på vej ud til sommerboligen ”Klitgården”. Det kongelige venteværelse er i dag rammen om Café Skagen. (Fotoarkiv: Leni og Bent Ravnild, tidl stationsforstanderpar på Skagen station).

Den meget fine stationsbygning i Skagen er, som det også gælder næsten alle banens øvrige stationsbygninger, resultatet af en større ombygning af den oprindelige station, foretaget af Ulrik Plesner, der var banens arkitekt fra 1913 til sin død i 1933.

Stationsbygningen er imidlertid solgt fra. Taget og førstesalen er sat i stand som lejligheder, men hele stueetagen har siden billetsalget lukkede i 2012 stået mere eller mindre tom og set lidt ”hængt ud” på trods af at bygningen har status som bevaringsværdig. Her til påske åbnede en gammel DSB-kollega, Christian Lindahl, imidlertid café i stationens nordfløj. Seneste anvendelse af lokalerne var til turistkontor, men lokalerne var oprindeligt indrettet til kongeligt venteværelse for Kong Christian X.

”Café Skagen” er indrettet med respekt for den historiske bygning. Væggene i caféen er prydet af en samling malerier, af gode men knap så kendte Skagens-malere. Caféens ”slagnummer” er Kurts fiskefrikadeller, idet Christian har fået den gamle fiskehandler Kurt til at flytte med op i caféen og fortsat stege sine berømte fiskefrikadeller. Caféen er ikke alene Danmarks nordligste jernbanecafé men formentlig også den hyggeligste.

Også resten af stuetagen er nu under renovering, så der er håb om endnu mere liv i den gamle stationsbygning.


Foto 2.

Skagen station den 28.04.2017. Tog fra Frederikshavn er netop ankommet fredag eftermiddag. Caféen ligger i nordfløjen tv.


Foto 3.

Skagen station den 28.04.2017. Banegårdspladsen ud mod hovedgaden, Sct. Laurentii Vej. Caféen ligger i nordfløjen th. Døren til caféen er den samme som ses på foto 1. Facaden bærer tydelige spor af den renovering, der er i gang. Stationsuret er lovet tilbage på sin gamle plads.

 

Skagen station den 28. april 2017. Interiør fra ”Café Skagen”. Døren fører ud til perronen og er den samme som ses på foto 2.

(Hvornår skal vi komme???)   :-)


   Det en fejl i min liste, der gør at du ikke kan få tekst og fotos til at passe sammen. Tanken er som figurteksterne siger at vise følgende 5 fotos: foto 1 (ø)-17, foto 2 (ø)-16, foto 3 (Ø)-18, foto 4 (ø)-28 og foto 5 (ø)-24.


Skagen station den 28. april 2017. Interiør fra ”Café Skagen”.


Foto 6.

Skagen station den 28.04.2017. Interiør fra ”Café Skagen”.


Skagen station. Det udvendige murværk på stationen har ejeren af stationsbygningen endnu ikke nået
at renovere, men navneskiltet er på plads i stil tilpasset stationen. Der er indrettet ejerlejligheder i de
gamle kontorer og driftsbestyrerbolig på 1. sal.

 


Foto 8:

Den glade café-vært, Christian Lindahl på indvielsesdagen, skærtorsdag den 13. april2017.

 

 

 

 
Skagen værkstederne

 

Skagen værkstederne
Foto 1: sb-skagen-ø-(17)-28-04-2017
Foto 2: sb-skagen-ø-(16)-28-04-2017
Foto 3: sb-skagen-ø-(28)-28-04-2017
Foto 4: sb-skagen-ø-(24)-28-04-2017



Fig 1: Skagen station (Sgb), værksteds- og remiseområdet, situationsplan. Skagen station (Sgb), værksteds- og remise-området, situationsplan 2017.

1. Bevaringsværdig 1-sporet remise,


2. placeringen af den tidligere 5-sporede ringremise,


3. bevaringsværdig smedje- og kontorbygning med vandtårn,


4. bevaringsværdig værkstedsbygning, 5. værkstedsbygninger, der kommer i brug i forbindelse med genåbningen af værkstedet i 2016 og 6. placeringen af 3 nye dobbelthuse.





Fig. 1.   Tegning: Helge Erlandsen.



Nordjyske Jernbaners overtagelse i august 2017 af hovedparten af trafikken nord for Aalborg og lokaltrafikken ned til Skørping vil ske ved etablering af to lokallinjer, begge i timedrift

Skagen-Frederikshavn-Hjørring-Aalborg-Skørping
Hirtshals-Hjørring-Aalborg-Skørping

hvilket betyder ½-timesdrift Hjørring-Skørping. Fuld indførelse af den nye køreplan vil dog ske i nogle faser, bl a afhængig af udrulningen af signalprogrammet.

 


Den bevaringsværdige 1-sporede remise midt i bebyggelsen ”Remisen” omgivet af bebyggelsens små dobbelthuse.

Nordjyske Jernbaners nuværende flåde på 8 Siemens Desiro-tog er naturligvis ikke tilstrækkelig til at varetage denne langt mere omfattende driftsopgave. Nordjyske Jernbaner har derfor anskaffet 13 Alstom Lint-tog, hvoraf de første blev modtaget i december 2016..

Den voldsomme udvidelse af togantallet fra 8 til 21 betyder at værkstedet i Skagen genåbnes og at 7 tog stationeres fast i Skagen. Det betyder derfor også, at der nyansættes lokomotivførere, togførere og værkstedspersonale i Skagen.

Værkstedet blev ellers lukket i 2007 og de resterende værksteds- og remisearealer sat tilsat til salg i 2008, men pga finanskrisen blev salget aldrig gennemført. Store dele af værksteds- og remisearealerne var imidlertid allerede solgt i årene forinden og bebyggelsen ”Remisen” med en række små dobbelthuse i typisk Skagen-stil opført 2005-2007. Midt i bebyggelsen står en bevaringsværdig lille 1-sporet remisebygning uden sporforbindelse.

Ulrik Plesner, der var banens arkitekt fra 1913 til sin død i 1933, forestod opførelsen af det centrale værksteds- og remisekompleks. I midten stod en karakteristisk smedje- og kontorbygning kronet af et vandtårn. Mod syd stod en 5-sporet ringremise og mod nord en 3-sporet værkstedsbygning. Ringremisen er tidligere nedrevet, medens værkstedsbygningen er både forlænget og suppleret med to yderligere værkstedshaller mod nord sammenbygget med den oprindelige værkstedshal.

Kommunen har tidligere karakteriseret smedje- og kontorbygningen med vandtårnet samt den oprindelige værkstedshal som bevaringsværdige. Genåbningen af værkstedet betyder at Nordjyske Jernbaner ønsker at bruge de nyeste, nordlige værkstedshaller, medens man ingen brug har for de tidligere nævnte bevaringsværdige bygninger og en del tilhørende udearealer. De overskydende bygninger og arealer er derfor frasolgt med henblik på en udvidelse af bebyggelsen ”Remisen”.

På et møde i Frederikshavn Kommunes plan- og miljøudvalg den 06.12.2016 blev fremlagt et projekt, der indebærer at den bevaringsværdige værkstedshal nedrives, medens den bevaringsværdige smedje- og kontorbygning med vandtårnet istandsættes og indrettes til boliger. De tilkomne udearealer muliggør opførelse af yderligere 3 af de små dobbelthuse i typisk Skagen-stil.

Projektet blev principgodkendt, men der skal naturligvis udarbejdes lokalplanforslag og gennemføres offentlig høring, så endelig beslutning kan nok først foreligge sidst i 2017.


Indkørslen til bebyggelsen ”Remisen” fra Markvej. Bag stakittet ses et af bebyggelsens dobbelthuse.


Den bevaringsværdige smedje- og kontorbygning med vandtårn. Den lidt underlige udformning af den gulmalede sydgavl skyldes at gavlen oprindelig var en indvendig væg i skellet til den nedrevne 5-sporede ringremise. Nedrivningen af værkstedshallen bag smedje- og kontorbygningen med vandtårnet betyder at bygningen bliver fritliggende og langt mere synlig. Bygningen forudsættes indrettet til beboelse. Th dobbelthuse i bebyggelsen ”Remisen”.


Østgavlene af de 3 sammenbyggede værkstedshaller. De to nordligste haller (th) er istandsat , medens den sydligste, bevaringsværdige hal (tv) forudsættes nedrevet. Vandtårnet, der kroner smedje- og kontorbygningen, ses over hallen. Nedrivningen af hallen betyder at smedje- og kontorbygningen med vandtårnet bliver fritliggende og langt mere synlig.




Foto 5: Tv istandsatte værkstedshaller med nye sporforbindelser. Th den ældste værkstedshal, der forudsættes nedrevet. Sporforbindelsen er afbrudt. Vandtårnet, der kroner smedje- og kontorbygningen, ses over den ældste hal. Nedrivningen af hallen betyder at smedje- og kontorbygningen med vandtårnet bliver fritliggende og langt mere synlig.

 ????????????????????????   

Skagen værkstederne
Foto 1: sb-skagen-ø-(17)-28-04-2017
Foto 2: sb-skagen-ø-(16)-28-04-2017
Foto 3: sb-skagen-ø-(28)-28-04-2017
Foto 4: sb-skagen-ø-(24)-28-04-2017

?????????????????????????



 

 

 

 

Kilder / litteratur / tak til:

Napstjært
Ole Chr. M. Plum og Birger Wilcke: ”Skagensbanen gennem 100 år”, Dansk Jernbaneklub, 1990.
www.skagensiden.dk .
Helge Finsen: ”Arkitekten Ulrik Plesner”, Arkitektens forlag, 1951.


Ålbæk.

Ole Chr. M. Plum og Birger Wilcke: ”Skagensbanen gennem 100 år”, Dansk Jernbaneklub, 1990.
www.skagensiden.dk .
www.123hjemmeside.dk/hdknudsen/124616831 .
Helge Finsen: ”Arkitekten Ulrik Plesner”, Arkitektens forlag, 1951.


Hulsig.
Ole Chr. M. Plum og Birger Wilcke: ”Skagensbanen gennem 100 år”, Dansk Jernbaneklub, 1990. 
www.skagenssiden.dk .


Højen
Ole Chr. M. Plum og Birger Wilcke: ”Skagensbanen gennem 100 år”, Dansk Jernbaneklub, 1990.
www.skagensiden.dk .
”Højen på postkort, 109 kapitler af Gl. Skagens historie”, Skagen Lokalhistoriske Forening, 2006.


Frederikshavnsvej:
www.baner-omkring-aalborg.dk .

 


Skagen.
Leni og Bent Ravnild, tidl. Stationsforstanderpar på Skagen station.
Helge Finsen: ”Arkitekten Ulrik Plesner”, Arkitektens forlag, 1951.


Værkstederne:

Ole Chr. M. Plum og Birger Wilcke: ”Skagensbanen gennem 100 år”, Dansk Jernbaneklub, 1990.
www.skagensiden.dk . 
Frederikshavn Kommune, dagsorden til møde i plan- og miljøudvalget den 06.12.2016, punkt 10 ”Tilladelse til nedrivning af en del af remisen i Skagen” med tilhørende bilag.
Helge Finsen: ”Arkitekten Ulrik Plesner”, Arkitektens forlag, 1951.



Ole Gold, Th. Rithmester.

 

 


Forlaget "SIGNALPOSTEN"
Skagensbanen (1965) og 

 

 

 


Forrige side: ..
Næste side: Links - Kontakt - Ophavsret.