S-tog.

Københavnske 1. generations S-tog.

 Mm 763-778, 3. levering og Fs 952-975, 4. levering.

 

 

Allerede som lille dreng fattede jeg interesse for de københavnske S-tog. Takket være nær familie i Husum -bosat på parallelvejen til Frederikssundsbanen, Stenløsevej, mellem Islev og Husum stationer- fik jeg interesse for S-togene, som vi/jeg jævnligt kørte med.

 

S-togs-motorvogn, 1. generation.  Vanløse, den høje perron, for tog mod København H.   --   April 1966.

 

Københavnsk S-togsmotorvogn, 1. generation, 1. levering - her udstillet på Jernbanemuseet i Odense. ^---v

Det er da herlige, nydelige tog, langt pænere end de senere byggede / leverede.  Synd, at de ikke fik en bedre
afslutning på deres "tilværelse".  Et togsæt var klargjort til afsendelse til prøve-renovering til en fornyet,
moderniseret udførelse, men man standsede projektet i utide. 

. . . at der er tale om nittede vogne, modsat de senere leverede helsvejste vogne, ses vist tydeligt.  ^---v

 

 - - -

Utallige er de ture jeg har kørt over hele S-togsnettet for at sælge velgørenhedsmærker: Julestjerner, Dybbølmærker, små stof-dannebrogsflag på Valdemarsdagen, Børnehjælpsdagen m. fl.   Det var ikke velset af DSB, men det var ikke det, vi /j eg tænkte mest på dengang. Tidligt op, køb af en bybane-billet, og så ellers afsted.  Så snart toget / vognen holdt ved en station - ud af vognen og ind i den næste. Det gjaldt om at få solgt de 100 eller 200 mærker, man var blevet tildelt, hurtigst muligt.  Resten af dagen var fridag ! ! !

Da jeg som ca. 12-årig besluttede at bygge min første modeljernbanevogn, størrelse "0" / 1:45, gik turen til den dengang nye hobbyforretning "Model & Hobby" tæt ved Islands Brygge.  Her blev der købt en tegning, hjulsæt og fjedrende puffer (messing) samt tinstøbte bogiesider og tagventiler.  Resten var op til "høflig selvbyg". 

 

S-togsmotorvogn, Mm, af 2. levering.  Nydelig tegning, men desværre er tegneren, Dragø, sprunget "let og elegant" hen over alt, hvad der hedder tagudrustning og undervognskomponenter.  Den nydelige tegning har nogle ganske væsentlige mangler for at være en "byggetegning", som den blev solgt som (men hvad gjorde det -for mig- dengang - jeg var bare glad).

 

Dette model-S-tog var "godtnok" ikke noget at skrive hjem om, og har alligevel været beskrevet før, men som min tidligere model-læremester, farvehandler Poul Adamsen, Gentofte, altid sagde: "Det gør ikke noget, at den første vogn ligner en træklods på hjul, bare den næste er lidt bedre".

 . . .  foto taler for sig selv, men jeg var dog også kun 12-13 år.   --   Foto: Marts 1957.

 

Motorvognen kørte nogle år -med alle dens fejl og mangler-, men "overlevede" -desværre- ikke til vore dage.

 

------

 

Lidt over 60 år efter dette "faldt jeg" over et recinbyggesæt (Scheuer Hobby/Tikøb Hobby) af et tilsvarende tog / togsæt, en motorvogn Mm og styrevogn Fs i størrelse H0 / 1:87, som jeg købte med tanke på at genoptage den gamle "drøm" om at bygge et sådant tog i model.

Her var den nydeligste recinstøbte vognkasse med mange fine støbninger af diverse såmdele på vognkassen, men også ætseark med diverse løbebrædder til taget, trinbrætter til diverse døre samt en pose tinstøbte småkomponenter til toget (trykluftbeholdere, akkumulatorer og div. tagudrustning (minus strømaftager). Endvidere en pose med udfræsede vinduesruder til indsættelse i alle vindueshullerne.  Nemmere kunne det næsten ikke være.  Dog ! ! !

 

Hvor og hvordan skulle alle disse dele monteres. En tegning manglede. En gennemgang af egne fotografier viste hurtigt, at der var ikke megen hjælp at hente. Der var ikke mange billeder i det hele taget, og de der var, var alle taget nedefra eller evt. oppefra på så langafstand, at enkeltdele på taget ikke kunne ses.  Diverse litteratur havde heller ikke meget at tilbyde - en masse små fine tegninger, men alle så små, at de ikke var anvendelige som modelbyggetegninger, og ingen tegninger af tagudrustningen overhovedet.

 

Der manglede en tegning af de aktuelle vogne.  Nok er mange af tingene mere eller mindre ens standardkomponenter, men deres placering kan være meget forskellig fra levering til levering.

Den viste tegning, er ikke fra byggesættet, men en Allan Hansen-tegning bragt i modelbanebladet Modelbane-nyt.

Nedenfor er de medfølgende tinstøbte slutlanterner, og den lille lanterne ved side af frontlanternen er monteret, ligesom jeg selv har fremstillet de tre tagventiler.   --   Indrømmet, --alt i alt tog det lidt under et par timer, men det havde det også taget, hvis jeg skulle af sted og købe disse dele i en forretning.

Den medleverede. kraftige bundplade for lynafleder-arrangementet er erstattet af en tilsvarende, tyndere dåseblikplade (dog kun 16 x 16 mm), da jeg fandt det leverede arrangement alt for højt.

 

 

 - - -

 

 
Så er detaillerne omkring ledningsadskiller og overspændings- / lynafleder klaret.
 
 
Tilbage er dog stadig spørgsmålet:   Hvilke isolatorer, der fra leverandørens side er tænkt til hvad ???
10 + 3 + 3 forskellige typer isolatorer - det passer ligesom ikke rigtig med noget - som jeg ser det.

En dag må der træffes en afgørelse ! ! !

 

--------
 
 
Det er i øvrigt pudsigt:  Det med tagudrustningen springer model-tegnerne næsten altid over. Vi ser det næsten hver gang, --og det er lige det, alle vi andre går og mangler - vi kan nemlig (ligesom tegnerne) heller ikke se det på fotografierne, der altid er taget nedefra.

 

Vi får se - ellers må det gøres "bedst muligt" ud fra de forhåndenværende tegninger / fotos.

 

 

Strømaftager.

Foreløbig blev det strømaftageren (ental, fordi jeg har "pillet" den anden aftager af).  Udført efter de fotos, som enten er blevet mig tilsendt, eller enkelte egne fotos:

Strømaftager til 3. gen. 1-87-model af S-togs-motorvogn.   ^---v

Strømaftageren set nedefra.  Der er stadig et og andet, der skal rettes op og/eller kortes af.
Alt bygges under indtagelse af "spandevis" af kaffe.

 

 

 


Efterhånden bliver det sværere og sværere at bygge på sættet:   Alle dele passer fint -flot arbejde- både vognkasserne, bogiesiderne og ætsearkene, men jo mere dingel-dangel, der sættes på vognkasserne, jo mere skal man passe på ikke at deformere eller afrive alle de små detaljer, der allerede er sat på.  Alene det at finde dem igen, hvis man taber dem på gulvet, -selv lige ved det sted man sidder og arbejder.  Er delene så bare revet af "et sted", uden man opdagede det, så har man pludselig ”et problem” -- hele huset må anses som muligt findested.
Umiddelbart mangler jeg vist kun håndgrebene / sløjfegrebene på skydedørene og løbebrædderne på taget af Mm-vognen - og begge / alle disse dele, vil jeg først sætte på plads efter, at malearbejdet er klaret.  Sløjfegrebene fordi de ikke selv skal males og løbebrædderne fordi det er nemmere at male under dem inden før de sættes fast. Tilmed skal de have en anden farve end taget (udseende som vejrbidt træ mod tagets udseende som vejrbidt tagmaling).

 

 
Samling af vognene.


Til at holde bund og vognkasse samlet er der forberedt sammenskruning med seks mindre skruer.  Om jeg også ender med det, må tiden vise, men i arbejdsprocessen, er dette "rimelig besværligt".  Derfor har jeg i stedet "dittet" (limet med Araldit) to små aflange plaststrimler / klodser på vognsidernes nederste indvendige kant. Disse "klodser" er filet skrå nederst, således at det er nemt at "klikke" vognbunden på plads. Adskillelse sker let ved en forsigtig udvridning af vognsiderne, og bunden "falder" selv ud.

 

Interiør.

Med sættet følger de relevante sædearrangementer, lædersæder/sofaer, støbt i et tin-materiale.  Nydelige – skal lige males i en passende ”læder-nuance”, hvad det så end er.

DSB MM 718.  Interieur - den gamle rygere-kupé.  Jernbanemuseet.  Odense.   --   14. juni  2010.   ^---v

Gamle, godt brugte sæder er næsten brunsorte mens de ny-betrukne er ganske lyse. Så er der lige alle graderne der imellem ! ! !    Ikke-rygere-kupéen midt i vognen.

(Som daglig rejsende i disse vogne gennem mange år, huskes forskellen mellem "ikke-rygere" og "rygere"-kupeerne:  Alene lugten i rygere-kupéen kunne jage pt. ikke-rygende rygere væk.  Derfor var den midterste ikke-rygere-kupé ofte først fyldt (bl. a. med disse ikke-rygende rygere), mens man næsten altid kunne finde en siddeplads i rygere-kupéerne, hvor kun rygere tog plads --- frivilligt.  

Moderne tider tilsagde -også dengang- at offentlige autoriteter havde man ikke den store respekt for. Til trods for opslag om at det var forbudt at nyde alkohol i togene, drak nogle passagerer både det ene og det andet eller spiste is og tværede det tabte ud på sæderne.

Een eneste ting havde københavnerne dog respekt for: De satte sig ALTID ind i rygere-kupéerne, når de røg. Utroligt. Til gengæld: Hvis man kastede blikket op mod loftet, var dette som regel sennepsfarvet af røg ! ! !)

----

 

Det medfølgende ætse-ark.

Med sættet følger et messing-ætseark med diverse dele som f. eks. udvendige håndgreb og håndgreb til dobbeltsæde-ryggene.  I begyndelsen var fastgørelsen af disse greb et problem. (Måske er der skrevet en byggevejledning, der beskriver fremgangs-måden – men jeg fik aldrig en sådan vejledning i mit sæt.)  De første forsøg med boring i toppen af sæderyggene, blev ingen succes. Derfor ændrede jeg hurtigt fremgangsmåde til at save et lodret løvsavsspor i sæderyggens ”gavl”.  Herpå påførte jeg lidt (ganske lidt) hvid trælim, der var så ”venlig” selv at trække ned i savsporet.  Efter et par minutter (der var 27 grader i udestuen, hvor det foregik  – men herligt lys for ældre øjne og stærke briller), kunne ”stammen” på håndgrebet stikkes forsigtigt ned i savsporet –oppe fra sæderyggens overkant.  Når limen er tør/hård ses savsporet næsten ikke.

Malingen af sæderne blev klaret med en første gang maling med en ”oldgammel” brun højglans-blank oliemaling og dagen efter med endnu en overstrygning af lidt af denne og meget af en ”rimelig” brun mat Humbrol.  Det er nævnt før – den korrekte farve siger mig ikke ret meget.  Hvad er den korrekte farve, --den gamle mørkebrune eller den lyse nybetrukne, evt. hvor derimellem ???  Hvordan er lyset, strålende sol eller violet lysstofrør ???

Se nu blot farveforskellen ^--v. 30 sekunder senere skinnede solen og gav de opstillede sofaer en helt anden nuance.

 

 

Jeg måtte desværre konstatere, at nogle af de forborede huller for sæderne ikke sad korrekt. Et par sæderygge ramte ikke midt mellem to vinduer (ser ikke så godt ud, hvis man kikker ind), og alle dobbeltsofaer gik så langt ud mod/over vognbundens bredde, at vognsiderne blev let udspilede.  Alle huller måtte derfor flyttes ca. en hul-bredde ind mod vognmidten.  Det er ikke nemt, når man skal bore lige ved siden af et eksisterende hul ! ! !  Jeg klippede nogle af de for lange ender af befæstigelsestappene nedenunder sofaerne og ”dittede” (limede med Araldit) dem fast i de forkerte huller. Dagen efter kunne jeg snildt bore lige ved siden af de gamle, nu ”proppede” huller.

 

Som nævnt i indledningen:  Jeg har ikke planer om, at vognene skal kunne køre  ---  selv.  Dog kunne det måske være morsomt at se dem under befordring, trukket af et andet motorkøretøj. f.eks. ”hjem” til værkstedet eller fra et værksted til et andet ! ! ! ???  Der bliver derfor ikke monteret model-koblinger på fronterne, men til lejligheden hjemmegjorte koblingskroge.  Mellem vognene forventer jeg en fast kobling.

Diverse håndgreb og trin for rangerpersonalet (f. eks. ved til- og frakobling) er monteret (håndgreb: 0,5 mm krydstråd / trin medfølger i ætsearket).  Der er boret og filet huller til de hjemmelavede, egne koblingskroge, men de 2 x 2 store rangertrin på fronterne mangler dog stadig.

Her er alle trin og håndgreb og koblingsstik monteret. Koblingsstikkene var ikke vedlagt, og derfor hjemmelavede.  Der er ikke boret / filet huller til koblingskroge, da jer regner med en fast "stangkobling" indbyrdes mellem vognene.

 

Her er der kommet forkromede paraboler i frontlanternerne.

EVP´s "husmands-forkromning":  Plastik-/aluminiumsfolie fra et stykke Anton Berg-chokolade.  Fremgangsmåden kan absolut anbefales - alene pga. chokoladen.

 

Nedenfor er "lånt" en beskrivelse fra en tidligere lanternefremstilling til isbryderfærgen "Valdemar", men princippet er nøjagtigt det samme.

Ned i "Lanternehuset" er "dryppet" en dråbe hvid trælim. Efterhånden som limen tørrer, -og det gør den "nedad", svinder den også ind (vandet fordamper), men på en sådan måde, at limen hele tiden trækker ud i det cirkelrunde hjørne mellem lanternehuset og den plastfolie, som "huset" er lagt på.  Når limen er tør og "huset" trækkes af plastfolien, vil der være dannet en plan, glat bagside, men indvendig vil limen være tørret op i tragt-form. 

 

   

Kort illustration af fremstilling af lanterne til broen på "VALDEMAR".

Denne form er lige til at udnytte. Et kvadratisk stykke alu.folie, ca. 5 x 5 mm klippes ud, og hjørnerne afklippes, hvorved der dannes en lille otte-kant. Med en skarp hobbykniv skæres en lille slids fra kanten ind mod centrum, for senere at hjælpe folien til bedre at opnå tragtform.  Nu placeres en ganske lille dråbe hvid lim eller Araldit i bunden af lanternehuset og alu.folien lægges forsigtigt ned i huset. Med enten bagenden af et sneglebor (bagenden er ofte kegleformet) eller evt. med en tandstikke, trykkes folien ned i bunden af lanternehuset -og dermed limen- som herefter tørrer og fastholder folien i tragtformen.

 

- o - o -


Efterhånden nærmer vi os en foreløbig afslutning (pause) inden maleprocessen, der skal indledes, så snart jeg føler mig overbevist om, at alt -der skal være det- er husket.

 

- o - o -

 

Heldigvis er sommeren endnu ikke helt forbi, men temperaturen i min (vor :-) ) lille udestue, er da heldigvis ved at nærme sig en temperatur, der er til at holde ud.   OK, --man kan selvfølgelig bare flytte ud af denne udestue - ud i selve havens friske luft.  Ja, --men man mangler sine el-stik, ordentlig bordplads og tegningsmaterialet blæser væk, hvis man ikke hele tiden har en sten eller et stykke værktøj liggende som "brevpresser".

Til sagen:  Da temperaturen steg, blev mit S-togs-byggeprojekt lagt til side,  men nu er tiden inde til genoptagelse.

Desværre indeholdt mit byggesæt ikke byggevejledning, så der må hele tiden "tænkes kreativt".  Tingene skal laves/monteres, men det skal helst gøres rigtigt allerede fra begyndelsen, da der ofte ikke en mulighed for (ekstra materialer til) fejltagelser.

Nogen tid er derfor gået med at finde ud af, hvilke af tagets løbebrædder, der skal monteres hvor.  Det ene dobbeltsæt (det lange på den ene side) er ikke problemet, men de seks små, skal der tænkes over. Brædderne blev derfor lagt op på taget nogle gange - byttet lidt rundt - og mon ikke dette er resultatet:

 

Tagudrustning på S-togsmotorvogn. I mangel af tegning, har jeg indtegnet de medfølgende løbebrædder på et foto.
Længden af de enkelte sæt af løbebrædder er indsat som rettesnor for fastsættelse.

Af diverse fotografier fremgår endvidere, at de to tværgående brædder ikke bare skal limes/loddes oven på de langsgående, men egentlig skal hæves en millimeter til to - tilsyneladende forskelligt fra vogn til vogn / byggeserie til byggeserie. Der er ikke tilstrækkeligt med fotos, til at jeg kan udlede  "den røde tråd".

Skitse over montering af tværgående løbebrædt oven på de to langsgående. Mellemklodser: 1-2 mm som nævnt.

 

DSB Mm 788.  Opstillingssporene ved Dybbølsbro st (København H),   --   7. juni 1972.

Hertil kommer, at jeg har besluttet, at vælge en periode, hvor motorvognen kun var forsynet med een strømaftager (man er vel lidt dovent anlagt, når man selv skal / vil bygge dem).  Hvor meget øvrigt tagudstyr skal der så sidde tilbage ???  Nogle vogne kører rundt med et "totalt ryddet tag" i forenden, --andre viser sig -heldigvis- at have alt siddende, undtaget selve strømaftageren.  Hvor heldig kan man være ?

Dermed slap jeg for en større bortslibning af alt tagudstyret, og når det nu ligger i sættet, er det da også ærgerligt, bare at skulle lade det blive liggende dér.

Dog: Løbebrædderne skal ikke sættes fast allerede nu - taget skal males først, så jeg ikke bliver nødt til at "male ind under" brædderne, men det er rart, at deres placering er klarlagt, og at de også selv er malet allerede inden fastgørelsen. Et af mine tilgængelige fotos (fra www.jernbanen.dk / Forum) viser et sådant ombygget tag, hvor man har pillet strømaftageren af og renoveret det underliggende tagpap - nyt eller bare malet ???  Under alle omstændigheder er det helt hvidt / aluminium (MEGET lyst gråt eller Stålhud) på det sort/hvide foto.  Måske skulle man forsøge denne udgave. "Hvorfor fa´en skal det være så surt" (Jørgen Ryg).

Hellerup 1967  ©HBDS-arkiv SBJ.

 

  

Det er nævnt tidligere -jeg har ingen byggevejledning-, så jeg må selv "hitte på":

 

Rangertrin, bukkede og klar til at blive limet fast.  Endelig tilretning af "benene" finder sted, når de limes / "dittes" fast.

Der er tilsyneladende nogle ganske små "kørnerprikker" nederst på frontens tilspidsede vognsider, der angiver, hvor man kan/bør bore befæstigelseshuller og lime fast.

Imidlertid har jeg foretrukket at benytte mig af den kraftige materialetykkelse, og boret 0,5 mm huller op i vognsiden, og stukket trinenes "ben" op i hullerne, "medsamt" lidt Araldit.   Det synes at virke fint, og de små "knaster" på de korte "ben" virker fint som stopklodser.

 

Skillevægge.

Skillevæg, 1. udgave.  ---  Det må kunne gøres bedre, --men hvordan . . .

 

Motorvognens skillevægge er her sat på plads, --meeennn, --det "virker" ikke rigtigt. Skillevæggene sidder dér, men . . .    Pludselig går der "en prås op" for evp:

Skillevæggene - der er fremstillet af kryds-finér (4 mm, nogle, og 3, mm, andre, svarende til "sidestøtterne"s forskellige bredder) er fastholt ved, at "sofaerne" er "araldit´tet" på finérens ene side og en kartonstrimmel på den anden side.  Begge dele --sofaer og kartonstrimler-- rager ud over de små krydsfinér-stykkers kanter, og kan nu "presses" ned på plads. 

Det må kunne gøres bedre, --men hvordan ???

Pludselig: "Pling" -- Hæfteklammer må kunne bruges.

Forsigtigt forbores et par 0,5 mm huller, og hæfteklammer kan bankes ned, uden at flække eller misdanne finéren.  

Sådan bliver man "klogere" langs hen ad "vejen".  Nu er jeg ved at afprøve denne befæstigelsesform -der synes at virke-, så nu kan jeg formentlig regne med, at skulle adskille  motorvognens første skillevægge og ændre til 2.-udgaven, der blev forsøgt på Fs´-eren (... og det skete så dagen efter.)

 . . . . . . . . . . . . . . . . . Indsatte første-type-skillevægge.

 

 . . . og så har evp endda glemt, at der ikke var døre, dvs. skydedøre, i et par af skillevæggene. Dette forhold er nu rettet.

Der er vist flyttet lidt (meget ?) rundt på disse døre i årenes løb, afhængig af levering(-stidspunkt) og sæder og skikke på leveringstidspunkterne.  I de sidste år var det således, at der var ikke-rygere-kupé i den "store" midterkupé, og den var derfor adskilt fra den øvrige vognkasse med skydedøre.

Rygere-kupéerne var ikke udstyret med døre - her gjalt det om udluftning til det fri, så snart lejlighed blev givet.

(Jeg husker en tidlig morgen i 1964, mens jeg var stationeret på Københavns Godsbanegård, Kommandoposten/  Togekspeditionen.  Jeg havde haft nattevagt, og var på vej hjem til Jyllingevej st. med S-toget.  Der var dengang et langt ophold på Vanløse station, 5 minutter, af hensyn til skiftende passagerer mellem den høje og den lave perron - og samtidig skiftende passagerer i begge retninger samtidig.

Det var en herlig solskins-sensommer-/efterårsmorgen. Klart vejr, men nok efter lidt begyndende nattekulde.  Pludselig gav det et sæt i mig, da jeg kom til at se over på S-toget mod København,  Der måtte være brand i toget - røgen "væltede" ud af den åbentstående dobbelte skydedør. Jeg "sprang" op af sofaen og ud i skydedøren i min vogn, for evt. at slå alarm.  Der kom jeg til at se ned langs de to togstammer i modlys.  Røgen "væltede" ud af samtlige døre, tobaksrøgen fra rygere-kupéerne. Godt, at jeg normalt selv sad i den midterste ikke-rygere-kupé.) 

I togenes sidste år, havde et skifte mellem disse kupéer været nærliggende. Allerede da, var der flere ikke-rygere til langt færre pladser. Hertil kom, at mange pt. ikke-rygende rygere også tog ophold i ikke-rygere-kupéen. De kunne ikke en gang selv holde ud at sidde i den os, når de ikke røg ! ! !

 

Skillevægge, 2. udgave.  Af en eller anden grund, sidder "rillen" (4 mm) ikke i midten, -det må man være opmærksom på. Når hæfteklammen er banket i bund, --skal dens langside stikke ca. 1 mm udenfor, langs siderne.

Ligeledes er der forskel på bredden og "dybden" af "sidestøtterne".  De brede, 4 mm, hvor jeg har tegnet et lille "o" er tiltænkt en lille skrue til fastholdelse af vognbunden.   De andre, 3 mm, er tilsyneladende kun tiltænkt en rolle som "holdere " af skillevæggene ???    Hvorfor er de ikke ens ???

Rillen i "støtterne" er formentlig tiltænkt en rolle som "holdere" af nogle tynde skillevægge af 1,5 - 2 mm plasticard.  Hvordan man her skal fæstne sine sofaer, står for mig som en gåde.  Her må det være en nødvendighed, at "side-støtte" og skillevæg er lige tykke/brede, --måske bør skillevæggen endda helst være et par tiende-dele tykkere.

Det skal huskes: Skillevæggene må ikke sidde i spænd mellem "sidestøtterne". Hvis de to yderste sidder lidt i spænd, vil de trykke vognsiderne en anelse ud, og de to næste må være lidt bredere for at sidde i spænd - og dermed være årsag til, at de midterste skal være endnu bredere.  Den går ikke - vognsiderne vil blive let buede på langsiderne.

Nej, --skillevæggene skal kunne bevæges let op/ned - i det mindste i vognbredden.

 

Ovenstående skal ses / læses under hensyntagen til, hvor pragtfuldt byggesættet i øvrigt er.  Jeg kan sidde i lang tid, og bare betragte det nydelige S-tog, --byggesættet og udseendet-- i det hele taget.

De læsere/seere/besøgende -der har fulgt min sporvognsserie (Søndags-ekstra)- må have bemærket min store beundring af Københavns Sporvejes såkaldte "Lunding-vogne". Nøjagtig den samme beundring nærer jeg for de gamle 1. generations S-tog, DSB´s "500-/1900"-Mo-vogne med "fuglegitter" og privatbanernes Scandia-skinnebusser.

Dansk jernbane-design, når det er bedst ! ! !

 

 

 

Nye skillevægge med indbankede hæfteklammer som "ledeværker" for anbringelsen.   ^---v

Der er ikke meget finér at give af, når døråbningen skal skæres ud - faktisk burde den nok være lidt højere, men så knækker det hele for oven.  --   I  baggrunden -lige over skillevæggen-  ses årsagen, --at "sidestøtten" er kombineret med -formentlig- en "tagstøtte" for at holde tagets facon ???

 

Tinstøbte 3- og 2-personers sofaer.  Jeg klipper dog befæstigelsestapperne af, for -i stedet- at "Aralditte" sofaerne på skillevæggene.

 

På vej ud.

DSB Mm 710 v. Cvk. Kbh. på vej til ophug.   --    4. september 1970.

 

DSB Mm 723 v. Cvk. Kbh. på vej til ophug.   --    4. september 1970.

Bemærk de små hvide "manillamærker" der er bundet til de forreste håndgreb på flere af vognene: Adressen
på ophuggeren.

Bemærk:  De to motorvogne, 723 herover og 724 herunder vender hver sin vej.  Forklaringen følger nederst.

DSB Mm 724 v. Cvk. Kbh. på vej til ophug.   --    4. september 1970.

 

DSB Mm xxx v. Cvk. Kbh. på vej til ophug.   --    4. september 1970.

 

På vej ind.

De tidligere omtalt egne modeller under vejs.

Det har holdt hårdt med at få påbegyndt bemalingen. Jeg var ikke glad ved tanken mens det var for varmt i vejret.

Malingen (med pensel) tørrer næsten mellem hvert strøg - nu går det bedre.  Om det så er lykkedes ???  Foreløbig er
jeg tilfreds - og det er vel -når alt kommer til alt- hovedsagen.

Der resterer dog flere ting endnu: Vinduer, sløjfegreb til døråbning, "glas" i lanterner, kabler på front, koblingskroge og
nogle andre "småting".

 - - -  Vognene i sen efterårssol  --  lange skygger / stor kontrast.

Man kan undre sig over alle løbebrædderne på taget, især i den ende uden strømaftager.  Der var imidlertid adskillige
vogne, måske de fleste, der kørte rundt sådan i slutningen af driftstiden.  De sort / hvide billeder oven- og nedenfor er
udvalgt som illustration / dokumentation.

 

S-tog mod København / Klampenborg,  set fra Carlsbergbroen.   --   11. juli 1967.

Motorvognens forreste strømaftager er afmonteret, men alle løbebrædder er bibeholdt ! ! !  . . .

S-tog mod Vanløse,  set fra Carlsbergbroen.   --   11. juli 1967.

 . . . mens alt er afmonteret på motorvognen her (nærmest).  Mellem disse to "yderligheder" sås flere mellemformer.

Bemærk i øvrigt, at de nærmeste fire vogne er samlet som et "fast" togsæt bestående af motorvogn-mellemvogn-
mellemvogn-motorvogn.  Hertil er koblet (i de travle timer) et to-vognssæt bestående af en styrevogn og en motorvogn.
Samme oprangering ses på det andet foto herover.

 

Tak til

Holger B.D. Sørensen  og Sv. Br. Jensen for tilladelse til brug af fotos.

-  -

 

 

19. november 2013.

 

S-tog på vej ud (1970)

 

DSB Fm 885 v. Centralværkstedet i København, på vej til ophugning.   --   4. september 1970.
(Det er ikke negativet, der er ridset --  det er vognen.)

 - - -

 

DSB Fs 905 v. Centralværkstedet i København, på vej til ophugning.   --   5. maj 1970.   ^---v

 

DSB Fs 907 v. Centralværkstedet i København, på vej til ophugning.   --   4. september 1970.

 

DSB Fs 910 v. Centralværkstedet i København, på vej til ophugning.   --   4. september 1970.  

 

 

-  -

 

19. november 2013.

 

S-tog på vej ud (1970)

 

DSB Fm 885 v. Centralværkstedet i København, på vej til ophugning.   --   4. september 1970.
(Det er ikke negativet, der er ridset --  det er vognen.)

 - - -

 

DSB Fs 905 v. Centralværkstedet i København, på vej til ophugning.   --   5. maj 1970.   ^---v

 

DSB Fs 907 v. Centralværkstedet i København, på vej til ophugning.   --   4. september 1970.

 

DSB Fs 910 v. Centralværkstedet i København, på vej til ophugning.   --   4. september 1970.  

 

 

23. august 2013. 

Heldigvis er sommeren endnu ikke helt forbi, men temperaturen i min (vor :-) ) lille udestue, er da heldigvis ved at nærme sig en temperatur, der er til at holde ud.   OK, --man kan selvfølgelig bare flytte ud af denne udestue - ud i selve havens friske luft.  Ja, --men man mangler sine el-stik, ordentlig bordplads og tegningsmaterialet blæser væk, hvis man ikke hele tiden har en sten eller et stykke værktøj liggende som "brevpresser".

Til sagen:  Da temperaturen steg, blev mit S-togs-byggeprojekt lagt til side,  men nu er tiden inde til genoptagelse.

Desværre indeholdt mit byggesæt ikke byggevejledning, så der må hele tiden "tænkes kreativt".  Tingene skal laves/monteres, men det skal helst gøres rigtigt allerede fra begyndelsen, da der ofte ikke en mulighed for (ekstra materialer til) fejltagelser.

Nogen tid er derfor gået med at finde ud af, hvilke af tagets løbebrædder, der skal monteres hvor.  Det ene dobbeltsæt (det lange på den ene side) er ikke problemet, men de seks små, skal der tænkes over. Brædderne blev derfor lagt op på taget nogle gange - byttet lidt rundt - og mon ikke dette er resultatet:

 

Tagudrustning på S-togsmotorvogn. I mangel af tegning, har jeg indtegnet de medfølgende løbebrædder på et foto.
Længden af de enkelte sæt af løbebrædder er indsat som rettesnor for fastsættelse.

Af diverse fotografier fremgår endvidere, at de to tværgående brædder ikke bare skal limes/loddes oven på de langsgående, men egentlig skal hæves en millimeter til to - tilsyneladende forskelligt fra vogn til vogn / byggeserie til byggeserie. Der er ikke tilstrækkeligt med fotos, til at jeg kan udlede  "den røde tråd".

Skitse over montering af tværgående løbebrædt oven på de to langsgående. Mellemklodser: 1-2 mm som nævnt.

 

DSB Mm 788.  Opstillingssporene ved Dybbølsbro st (København H),   --   7. juni 1972.

Hertil kommer, at jeg har besluttet, at vælge en periode, hvor motorvognen kun var forsynet med een strømaftager (man er vel lidt dovent anlagt, når man selv skal / vil bygge dem).  Hvor meget øvrigt tagudstyr skal der så sidde tilbage ???  Nogle vogne kører rundt med et "totalt ryddet tag" i forenden, --andre viser sig -heldigvis- at have alt siddende, undtaget selve strømaftageren.  Hvor heldig kan man være ?

Dermed slap jeg for en større bortslibning af alt tagudstyret, og når det nu ligger i sættet, er det da også ærgerligt, bare at skulle lade det blive liggende dér.

Dog: Løbebrædderne skal ikke sættes fast allerede nu - taget skal males først, så jeg ikke bliver nødt til at "male ind under" brædderne, men det er rart, at deres placering er klarlagt, og at de også selv er malet allerede inden fastgørelsen. Et af mine tilgængelige fotos (fra www.jernbanen.dk / Forum) viser et sådant ombygget tag, hvor man har pillet strømaftageren af og renoveret det underliggende tagpap - nyt eller bare malet ???  Under alle omstændigheder er det helt hvidt / aluminium (MEGET lyst gråt eller Stålhud) på det sort/hvide foto.  Måske skulle man forsøge denne udgave. "Hvorfor fa´en skal det være så surt" (Jørgen Ryg).

Hellerup 1967  ©HBDS-arkiv SBJ.

 

 

S-togs-model-byggesæt, Mm 763-778 og Fs 952-975.

 

Nej, --rigtigt ! ! !   --    Dette er ikke modeltog, --men man kan ikke bygge en "rigtig" modeljernbanevogn (eller to), uden at have en ordentlig tegning og nogle gode fotografier ved hånden.

Georg Schmidt har venligst stillet nogle af sine (gode - evp) 1. generations-fotos til rådighed.

Billederne afslører med al ønskelig tydelighed, at der er meget langt fra den "officielle" DSB-vinrød (der er lidt omkring litreringen ved vognmidten) til disse vognes udseende.  Hvem skaber ligge denne kulør i model ???

MM 783 i Klampenborg 21. september 1976 med den "ubestemmelige" mørke farve, som det meste af 1. generations-materiellet efterhånden havde.   ^---v

Fotos: Georg Schmidt.

 

 - - -  

 

MM / FS 783-983 og 799-959 som myldretidsstamme i Klampenborg d.  21. september 1976. 

Det er da bare S-toget ---mens der endnu var tog til (evp-bem.).

Foto: Georg Schmidt.

 

København  L, hvor der var blevet plads til nogle udrangerede 1. generations S-tog.   ^---v   9. september 1976.
Foto:  Georg Schmidt.

 - - -

København  L, hvor der var blevet plads til nogle udrangerede 1. generations S-tog.  ---^   9. september 1976.
Foto:  Georg Schmidt.

 

Tak til Georg Schmidt for tilladelse til brug af ovenstående fotos.

 

 

 

 

 Fortsættes efterhånden som byggeriet skrider frem.

 

 

 


 

-  -


Forrige side: Mo i model, --lidt om.
Næste side: DSB Køf-rangertraktor.