”Rangerlokomotiv litra Hs. Den senere type, der er bygget efter 1894 af forskellige fabrikker, hvoraf 2 danske. Vægt 24 tons. Kedeltryk 10 atm. Rist: 0,82 kvm. Cylindre: 330 x 508 mm. Drivhjul: 1106 mm.”

 

Således skrives der om Hs-maskinerne i Dansk Lokomotivmands Forening´s billedhæfte fra 1952.


Herudover vil jeg ikke skrive meget mere om Hs-maskinernes teknik og historie, hvorom der kan læses så meget i mange andre, større og mindre bøger, tidsskrifter og nu senest på ”nettet” (Se nedenstående litteraturhenvisning).


Denne maskine, en Hs-II, (den seneste type Hs´er) er bygget på lokomotivfabrikken Hartmann i Tyskland i 1895, og har i tidens løb været stationeret adskillige steder rundt i hele landet. Hensat 1963 på København Gb. Solgt 1969 til ophugning. Gb 1970.

---------------------------

Står du lige og mangler nogle detailfotos af en Hs´er til brug ved bygningen af en model, --ja så følger de her:

 

Samtlige fotografier er optaget på København Gb, 12. august 1964, hvor den var hensat til ophugning.

Se evt. også andre fotografier af Hs´er under udrangering på siden: ”Skrotbunken”, DSB-materiel.

 

---------------------

 

Litteratur:


”Odin og Roeskilde”

Dansk Lokomotivmands Forening, billedhæfte, 1952.

 

The locomotives of the Danish State Railways.

William Bay, The Oakwood Press, Tandridge Lane, Lingfield, Surrey, ca. 1965 (ikke angivet).

 

Damplokomotiver

Niels Jensen, J. Fr. Clausens Forlag, 1971. ISBN 87 11 00416 9. Gennemgang af udviklingen af danske og udenlandske damplokomotiver, normal- som smalsporede.

 

”DANMARKS DAMPLOKOMOTIVER”

William Bay, Herluf Andersens Forlag, 1977. ISBN 87-7321-031-5.
Indhold som titel, med fotografier og 1:87-tegninger af de enkelte lokomotivtyper.

 

På "Nettet"

Hjemmeside om: "Danske jernbaners rullende materiel gennem tiderne." v/ Tommy Nilsson.

 


Forrige side: Litra G.
Næste side: Motormateriel,