Smalsporstiden 1890-1924.

 

Damplokomotiver.


 

 

Lokomotiv nr 2 og 3, leveret til smalsporsbanen 1890 fra Krauss i München.


 

Lokomotiv nr 4, leveret til smalsporsbanen 1899 fra Krauss i München.


Ved banens åbning anskaffedes tre nye to-koblede damplokomotiver fra Krauss, nr 1-3. I 1899 anskaffedes endnu et to-koblet damplokomotiv fra Krauss, nr 4. I 1904 anskaffedes det første kraftigere tre-koblede damplokomotiv fra Hanomag og derefter i årene 1908, 1912 og 1920 yderligere 3 tre-koblede damplokomotiver fra Maffei, nr 6-8. De sidste tre damplokomotiver blev i 1924 solgt til Rønne-Nexø Jernbane.

 

 

Personvogne og post- og rejsegodsvogne.

Ved åbningen i 1890 anskaffedes 4 personvogne og 2 post- og rejsegodsvogne. De tre vogne var kombinerede 2. og 3. klasse-vogne, medens den sidste var en ren 3. klasse-vogn. Alle 4 vogne var kupévogne med 4 kupéer. I Politikens referat fra indvielsen af banen den 24. juli 1890 kan man bl a læse følgende:

”Skagensbanen er mere beregnet paa Fisk end paa Mennesker. Det højeste Antal Personer, den kan befordre ad Gangen er lidt over 100, hvilket antagelig ogsaa er nok; derimod kan den befordre Hundredtusinder af Fisk, og forhaabenlig vil den aldrig lide Mangel paa de Passagerer.”

Tallet 100 passagerer rimer rimeligt med at man i alt havde anskaffet 4 kupévogne med hver 4 kupéer.

 

Frederikshavn station den 24. juli 1890. Indvielsestoget holder klar til afgang. Toget er op rangeret af damplokomotiv nr 2 og 3 i forspand, den ene af banens 2-akslede post- og rejsegodsvogne og banens i alt fire 2-akslede kupévogne. Den første, særligt flagsmykkede kupévogn er forbeholdt kongen og kronprinsen.

Fotograf ukendt. Arkiv: Kystmuseet, Bangsbo.


Sommermotiv fra Skagensbanen. Stedet og anledningen er ukendt, men fotoet giver et godt indtryk af de små 2-akslede kupévogne. På kupévognen th anes banens ejendomsmærke ”FSJ”, der stod for Frederikshavn-Skagen Jernbane. Det senere ejendomsmærke ”SB” for Skagensbanen, blev først indført i forbindelse med omorganiseringen i forbindelse med omstillingen til normalsporsdrift.

Fotograf ukendt. Arkiv: Kystmuseet, Bangsbo.

 

Skagen station. Et tog til Frederikshavn holder klar til afgang. Perronen er præget af sommertravlhed. Toget er oprangeret af et af de tre oprindelige damplokomotiver nr 1-3, en af de oprindelige 2-akslede kupévogne efterfulgt af én og måske flere af de i alt tre 4-akslede gennemgangsvogne, der blev anskaffet årene 1899, 1905 og 1908.

Postkort.  Arkiv: Kystmuseet, Bangsbo.

 

Godsvogne.

 

-Følger-

 

Så vidt vides er intet af det smalsporede rullende materiel bevaret frem til i dag, men den nyeste del af materiellet blev efter omstillingen til normalsporsdrift solgt til andre danske smalsporsbaner, primært de bornholmske baner, men nogle få lukkede godsvogne blev solgt til Kolding-Egtved Jernbane og et antal åbne godsvogne blev solgt til Horsensbanerne til brug under anlægsarbejderne i forbindelse med disse baners omstilling til normalspor.

 

 

Den første normalsporsperiode 1924-1968.

 

Damplokomotiver

Ved omstillingen til normalspor anskaffedes tre nye damplokomotiver fra Henschel, nr 1-3 samt et brugt rangerlokomotiv, tidligere Aalborg Privatbaners nr 17, der var fremstillet af Borsig og ved Skagensbanen fik nr 4. I 1949 anskaffedes endnu et brugt damplokomotiv, tidligere Kolding Sydbaners nr 3, der var fremstillet af Henschel i 1911 og ved Skagensbanen fik nr 5. Damplokomotiv nr 1 og 4 er bevaret og tilhører DJK. Nr 1 anvendes på veteranbanen Mariager-Handest og nr 4 anvendes på veteranbanen Maribo-Bandholm.

Skagen station den 6. juni 1924. Skagensbanens nr. 1 forspændt indvielsestoget.

 

 

 

Motorlokomotiver og -vogne

Motoriseringen af de danske privatbaner var faktisk begyndt, da Skagensbanen blev omstillet til normalspor i 1924. Haderslev Amts Jernbaner og Aalborg Privatbaner fik allerede de første motorvogne, de såkaldte ”Kielervogne” i hhv 1921 og 1922. I 1923 fik Lollandsbanen og Hornbækbanen de første motorlokomotiver. På Skagensbanen begyndte motoriseringen imidlertid først i 1927 med modtagelsen af den fabriksnye motorvogn M1. To yderligere motorvogne, M2 og M3 blev til i 1928 og 1931 ved ombygning af personvogne.

 

Motorvogn M1 blev leveret af EVA i Wismar. Tilsvarende motorvogne blev samme år leveret til Frederiksværkbanen (M5) og Mariager-Fårup-Viborg Jernbane (M1 og M2). I Skagensbanens udgave var motorvognen indrettet med 8 siddepladser på 2. klasse og 48 siddepladser på 3. klasse inkl klapsæder, postkupé, motorrum samt styrerum i begge ender.

 

[foto på vej]

 

Motorvogn M1. Motorvognen er ad omveje endt hos DJK og pt henstillet i remisen i Gedser?

 

Motorvogn M2 blev til i 1928 ved ombygning af den toakslede personvogn, C 42, der var leveret af Scandia i Randers i 1924. Ombygningen skete hos Triangel, De forenede Automobilfabrikker i Odense. Vognen fik ved ombygningen 46 siddepladser inkl klapsæder på 3. klasse samt postrum. Typisk for Triangelmotorvognene var der kun førerrum i den ene ende af vognen.

 

Motorvogn M 2 som veterantog på den nye station i Frederikshavn i forbindelse med Skagensbanens 100 års jubilæum den 24. juli 1990. Motorvognen blev hensat efter modtagelsen af Lynettetogene og i 1989 overladt til DJK, der istandsatte vognen. Den istandsatte motorvogn blev præsenteret ved Skagensbanen 100 års jubilæum og er siden anvendt på veteranbanen Mariager-Handest. Pressefoto.

Arkiv: Kystmuseet, Bangsbo.

 

Motorvogn M 2 som veterantog i forbindelse med Skagensbanens 100 års jubilæum den 24. juli 1990.

Pressefoto. Arkiv: Kystmuseet, Bangsbo.

 

Motorvogn M3 blev som M2 til ved ombygning af en af banens personvogne leveret af Scandia i 1924. I 1931 blev banens eneste bogiepersonvogn, B6 således ombygget til motorvogn hos Scandia. Vognens indretning som sidegangsvogn med kupeer blev bibeholdt. Vognen fik ved ombygningen 1 kupé med 6 siddepladser på 1. klasse og 5 kupéer med 50 siddepladser på 3. klasse, et rejsegodsrum, et motorrum samt et styrerum i begge ender. Motorvognen blev alvorligt skadet ved en togulykke på Hulsig station den 11. april 1934, men blev genopbygget på Scandia og vendte tilbage til driften i 1936.

 

 

M3 blev den 11. april 1934 involveret i en alvorlig jernbaneulykke på Hulsig station. M3 var med en tilkoblet godsvogn på vej mod Frederikshavn. I følge referatet i Vendsyssel Tidende dagen efter var der signaleret gennemkørsel til toget, men indgangssporskiftet var stillet til indkørsel til vigesporet, hvor der var et sporarbejde i gang. Her holdt således to åbne godsvogne fuldt lastet med skærver samt en opholdsvogn for banepersonalet. Lokomotivføreren blev dræbt og konduktøren og 3 ud af de i alt 6 passagerer blev såret, dog ingen livsfarligt.

Foto Løgstør Avis den 13. april 1934.

 

Motorlokomotivet M4 blev leveret af Frichs i Aarhus i 1935. Hvor motorvognene blev anvendt til lettere tog, var M4 Skagensbanens ”slider”, der benyttedes til tunge persontog og godstog.

 

Motorlokomotiv M4 og personvogn F 4 på Skagen station. Lokomotivet blev i 1990 solgt til DJK og kom i 2002 til Djurslands Jernbanemuseum. Personvognen er ad omveje endt hos DJK i Marslev.

Tidspunkt og fotograf ukendt.   Arkiv: Kystmuseet, Bangsbo.

 

 

 

Personvogne, rejsegods- og postvogne, godsvogne mv

 

-Suppleres-

 

Om afslutningen på perioden kan man bl a læse følgende i DJKs blad ”Jernbanen”, nr. 4, maj 1968:

”Der forestår nu et større oprydningsarbejde i Skagen. Næsten alt banens materiel fra 1924 og det meste af det senere anskaffede sælges de næste måneder. Der bliver således god plads på sporene i Skagen, og der er sikkert ikke mange, der vil savne synet af opstillingssporene med hensmuldrende godsvogne og rødmende damploko.”

 

Så frisk ville DJK nok ikke formulere sig i dag og faktisk blev en del af det gamle materiel fra perioden -som det fremgår af skemaet længere nede på siden- bevaret.

 

 

 

Ældre, bevaret rullende materiel anskaffet 1924-1968.

 

Type

Nr ved Skagensbanen

Til Skagensbanen

I dag

Tidligere tilhørsforhold

------------------

Damplokomotiv

-----------------

1

-----------------

1924

--------------------

DJK Mariager

----------------

 

Damplokomotiv

4

1924

DJK Maribo


APB 17 (1903-1924)

Motorvogn

M 1

1927

DJK (Gedser?)

 

Motorvogn

M 2

1924 som personvogn C42 1928 ombygget til til M2

DJK Mariager

 

Motorlokomotiv

M 4

1935

DJK Djurslands Jernbanemuseum

 

Motorlokomotiv

M 6

1952

DJK Limfjordsbanen

 

Rangertraktor

T 1

1930

DJK Mariager

 

Personvogn

B 11

1924

DJK Limfjordsbanen

 

Personvogn

C 32

1924

Nordsjællands Jernbaneklub

Græsted

 

Personvogn

F 3

1936

DJK Limfjordsbanen

 

Personvogn

F 4

1937

DJK Marslev

 

Åben godsvogn

T 401

1924

DJK Limfjordsbanen

 

Åben godsvogn

T 405

1924

Museet Sundsøre Pakhus

 

Åben godsvogn

T 410

1924

Jernbanemuseet

 

Sneplov

Sneplov 1

1924

DJK Marslev

 

Inspektionsbil på skinnehjul

Inspektionsbil 1

1944

Jernbanemuseet

Tidligere taxi

 

 

 


Lynette-tiden 1968-2005.

 

Skagensbanens spor- og perronanlæg på Frederikshavn station set mod syd. I baggrunden ses nordgavlen af posthuset. Toget er oprangeret af motorlokomotiv M5 og personvogn F3. Skagensbanen overtog motorlokomotivet fra Aalborg Privatbaner i forbindelse med nedlæggelsen af disse i 1969. Fotoet må derfor være taget i 1970’erne. Toget holder midt i den senere anlagte Parallelvej.

Fotograf ukendt. Arkiv: Kystmuseet, Bangsbo.

 

De fleste danske privatbaner fik sidst i 1940’erne og først i 1950’erne skinnebustog efter svensk forbillede. Det gjaldt imidlertid ikke Skagensbanen. Baggrunden var bl a at skinnebusserne ikke kunne medtage godsvogne. Det betød at Skagensbanens rullende materiel var meget gammelt, da næste generation af persontogsmateriel i 1965 begyndte
at blive leveret til de danske privatbaner. Skagensbanen kom med, da 2. serie blev leveret i 1968 fra Uerdingen.

I 1968 modtog Skagensbanen således motorvognene Ym 1- 3 og styrevognene Ys 1-2. Som de fleste jyske privatbaner fik man Lynettemateriellet leveret med almindelige puffere og jernbanekoblinger af hensyn til muligheden for at kunne medtage godsvogne.

 

Ym 1 og Ys 1 på Skagen station den 2. marts 1968 under den æresport, der var rejst til modtagelsen af det første
Lynette-materiel sent om aftenen den 1. marts 1968. Stort set hele Skagensbanens personale var samlet på Skagen
station ved ankomsten, hvor festlighederne ifølge referatet i Frederikshavns Avis den 2. marts 1968 udover æres-
porten omfattede et hornorkester på perronen, velkomstfløjt fra de gamle lokomotiver og natmad i ventesalen.
Fotograf ukendt. Arkiv: Kystmuseet, Bangsbo.

 

Frem til 1988 modtog Skagensbanen i alt 6 motorvogne, 2 styrevogne og 4 mellemvogne. Den sidste motorvogn, leveret i 1988. De to sidste motorvogne og de to sidste mellemvogne blev leveret af Scandia i samarbejde med Düwag, som Uerdingen i mellemtiden var kommet under. Den sidste motorvogn leveret i 1988, Ym 6 blev leveret til erstatning for Ym 2, der måtte udrangeres efter en ulykke i 1985.

Den væltede motorvogn Ym 2 efter et sammenstød med en lastbilanhænger i overskæringen for Jennetvej
ca 3 km syd for Ålbæk den 31. oktober 1985. Ym 2 måtte udrangeres efter ulykken.
Pressefoto. Arkiv: Kystmuseet, Bangsbo.


Den 31. oktober 1985 ramte et Lynette-tog, hvor Ym 2 var forrest i toget, en lastbilanhænger i overskæringen for Jennetvej ca 3 km syd for Ålbæk. Overskæringen var sikret med advarselsblink, men ikke bomme. Lastbilchauføren forklarede i retten, at han først blev opmærksom på toget, da han hørte togets advarselshorn. Ved kollisionen blev Ym 2 løftet af sporet og væltede. 11 ud af de 20 passagerer måtte bringes på hospitalet, men kun én blev indlagt, dog uden at være livsfarligt såret. Chauføren blev ifølge Frederikshavns Avis den 16. maj 1986 idømt en bøde på 1000 kr!

 

Overskæringen for Jennetvej, overkørsel 61a er i dag sikret med halvbomme. Her passerer et af de nye Lint-tog
på vej mod Aalborg.    --    15. september 2017.

 

 

Y-tog (Ym-Yp-Yp-Ym) på depotsporet i Skagen.   --   Juli 1995.  Foto:  Poul Andersen. 


 

M 10 med godstog krydser Y-tog i Jerup.   --    Juli 1995.  Foto:  Poul Andersen.



Y-tog (Ys-Yp-Ym) i spor 3,  Skagen.   --   Juli 1995.  Foto. Poul Andersen.

 

 

Y-tog (Ys-Ym) ved værkstedet i Skagen.   --   Juli 1995.  Foto:  Poul Andersen.

 

 

Y-tog (Ym-Yp-Yp-Yp-Yp-Ym) i spor 3 i Skagen.   --   August 2002.  Foto:  Poul Andersen. 


M 10 (MX 1038) med godstog, afventer krydsning i Jerup.   --    Juli 1995.  Foto.  Poul Andersen.


SB M 10.  Skagen.   --   August 1995.   Foto:  Poul Andersen.


M 17 (MY 1146) mangler paaskrifter, nymalet ved værkstedet i Skagen.   --   August 2002.  Foto:  Poul Andersen.

 

En del af det rullende materiel anskaffet i perioden 1968-2005 eksisterer- som det fremgår af skemaet - fortsat.

Type

Nr ved Skagensbanen

Til Skagensbanen

I dag

Tidligere tilhørsforhold

Motorlokomotiv

M 5

1969

DJK Limfjordsbanen

Aalborg Privatbaner ML 5206 (1952-1969)

Motorlokomotiv

M 8

1991

Veteranbanen Bryrup-Vrads

Lollandsbanen M 31 (1952-1991)

Motorlokomotiv

M 9

1992

NJ

DSB Mx 1041 (1962-1992)

Motorlokomotiv

M 10

1994

NJ

DSB Mx 1038 (1962-1990), Odsherreds Jernbane (1990-1994)

Rangerlokomotiv

T 3/T 51

1986

NJ

DB 323 277-4 (1960-1986)

Rangerlokomotiv

T 4/T 53

1993

DJK Veterantog Vest

DSB 119 (1955-1989), DJK (1989-1993)

Rangerlokomotiv

T 5/T 52

1995

NJ

DB 332 181-7 (1964-1995)

Lynette- motorvogn

Ym 5

1984

DJK Limfjordsbanen

 

Lynette- motorvogn

Ym 6

1988

DJK Limfjordsbanen

 

Lynette- mellemvogn

Yp 4

1983

DJK Limfjordsbanen

 

Lukket godsvogn

G 1

1968

Museet Sundsøre Pakhus

DSB Gklm 111 7 221 (1923-1968)


G 1 i Sundsøre foran pakhuset. Bygget af Scandia til DSB i 1960 som én af en større serie lukkede godsvogne af typen Gklm (oprindeligt Hj) opbygget ved genbrug af bundrammerne fra overtallige åbne godsvogne. Vognen blev sammen med yderligere et eksemplar af typen solgt til Skagensbanen i 1968. Fra 1989 anvendt af Baneafdelingen til lagervogn og afhændet 1990. Er ad omveje endt på museet Sundsøre Pakhus i 2004.

2. november 2017.

 

 

 

Desiro- og Lint-tiden 2005-

 

Nye tog på Skagen station.

Nordjyske Jernbaners overtagelse i august 2017 af hovedparten af trafikken nord for Aalborg og lokaltrafikken ned til Skørping vil ske ved etablering af to lokallinjer, begge i timedrift

Skagen-Frederikshavn-Hjørring-Aalborg-Skørping
Hirtshals-Hjørring-Aalborg-Skørping

hvilket betyder ½-timesdrift Hjørring-Skørping. Fuld indførelse af den nye køreplan vil dog ske i nogle faser, bl a afhængig af udrulningen af signalprogrammet.

426-sb-skagen oe-(30)-28-04-2017.Foto.Helge Erlandsen.jpg (800×600)

Ét af de 13 nye tog på Skagen station den 28. april 2017. Togene har ca 125 siddepladser og en max hastighed
på 140 km/t.

Fotos ^-v : 28. april 2017.

Nordjyske Jernbaners nuværende flåde på 8 Siemens Desiro-tog fra 2004-2005 er naturligvis ikke tilstrækkelig til at varetage denne langt mere omfattende driftsopgave. Nordjyske Jernbaner har derfor anskaffet 13 Alstom Lint-tog, hvoraf de første blev modtaget i december 2016. Begge tog har ca 125 siddepladser, men Lint-toget kan køre 140 km/t i modsætning til Desiro-toget, der kun kan køre 120 km/t. Af hensyn til kørslen på Banedanmarks strækninger leveres Lint-togene med ERTMS-udstyr monteret. Desværre er Signalprogrammet ikke udstrakt til også at gælde de to gamle privatbanestrækninger, så her må man tilsyneladende leve videre med de utroligt tidrøvende krydsninger, der skyldes, at samtidig indkørsel ikke er tilladt.

Den voldsomme udvidelse af togantallet fra 8 til 21 betyder at værkstedet i Skagen genåbnes og at 7 tog stationeres fast i Skagen. Det betyder derfor også, at der nyansættes lokomotivførere, togførere og værkstedspersonale i Skagen.

Værkstedet blev ellers lukket i 2007 og sat til salg i 2008, men pga finanskrisen blev salget aldrig gennemført. Mere herom under overskriften ”Skagen værkstederne”.


Nummeret på det nye tog vist på ovenstående foto.




 

Til sammenligning ét af Nordjyske Jernbaners 8 ”gamle” Desiro-tog på Skagen station den 28. april 2017.

Togene har som Lint-togene ca 125 siddepladser, men kun en max hastighed på 120 km/t. Togene blev indsat 2004-2005.

 

 

T 5 (senere T 52) på havnen i Skagen.   --    Juli 1995.  Foto. Poul Andersen.

 

 

Nordjyske Jernbaners rangertraktor T52 på Skagen station om formiddagen onsdag den 2. august 2017. Fiskeekspressen er netop afgået. Det ugentlige containertog ankommer hver tirsdag fra Aarhus Havn og returnerer onsdag formiddag. Personalet på rangertraktoren holder pause efter det afsluttede rangerarbejde.

 

Rangertraktoren er leveret af Jung til DB i 1964 og blev købt af Skagensbanen i 1995, hvor den blev litreret T5. I 1999 blev den omlitreret til T52 og i 2001 overgik den til Nordjyske Jernbaner med uændret litrering.

 

 

 

 

 

I Sundsøre (Aalborg-Hvalpsund Banen - AHB) har man lånt og opstillet to ældre SB-vogne:

For at synliggøre stedets pakhus´ oprindelige funktion under Aalborg-Hvalpsund Banen er senere anskaffet -ikke een, men-  to gamle godsvogne som skal stå på det kommende sporareal udenfor pakhuset. Disse vogne er hhv. den lukkede vogn LJ Q 162 og den åbne SB T 405. I løbet af efteråret 2003 er Q-vognen bragt  under tag i en nærliggende lade, hvor den skal gennemgå en tiltrængt renovering, medens renoveringen af den åbne SB T 405 er påbegyndt udendørs.  Også størrelses-mæssigt rigtige skinner til sporet er anskaffet.

Lavfjælet åben godsvogn T405, leveret til Skagensbanen fra Scandia i Randers som en del af det nye rullende materiel, der blev anskaffet i 1924 ved overgangen til normalspor.

Sundsøre,  4. september 2003.   ^---v

 . . .

 

Foto: Ole Gold.

  

Lavfjælet åben godsvogn T405, -- 8. april 2006.  Vognen er i mellemtiden blevet renoveret (revideret på DSB´sk).

 

G 1 i Sundsøre foran pakhuset. Bygget af Scandia til DSB i 1960 som én af en større serie lukkede godsvogne af typen Gklm (oprindeligt Hj) opbygget ved genbrug af bundrammerne fra overtallige åbne godsvogne. Vognen blev sammen med yderligere et eksemplar af typen solgt til Skagensbanen i 1968. Fra 1989 anvendt af Baneafdelingen til lagervogn og afhændet 1990. Er ad omveje endt på museet Sundsøre Pakhus i 2004.

2. november 2017.    Foto: H.E.

 

SB T405, Sundsøre.   --   2. november 2017.   Foto: H.E.


Fotos: Ole Gold.

 

 

 - o -