Person- og godsvogne.

 

Personvogne.

 

 

 

Godsvogne.

 

 

DSB-"Afkølingsvogn"   --   1928.

"De vigtigste af de kunstige uorganiske Farver bruges hovedsagelig til Fremstilling af forskellige Malerfarver. Enkelte Slags bruges ogsaa til Farvning af Tekstilvarer, som Tøjtryk, idet Farvestoffet ved Hjælp af et Bindemiddel hovedsagelig bestående af Albumin, direkte bliver paatrykt Tøjet eller ogsaa ad kemisk Vej bliver dannet i selve Tøjets Traade.

De hvide Malerfarver er langt de hyppigst anvendte; her skal kun omtales de fire vigtigste, nemlig:

 . . . . . . . . . . . . Blyhvidt  . . . . . . . . . . . Zinkhvidt

 . . . . . . . . . . . . Litopon  og . . . . . . . . . Titanhvidt."

DSB  "Afkølingsvogn"  IS  4799.    --   FREM.   April 1928.

"Blyhvidt er den vigtigste og vel nok den mest dækkende og bedste af de hvide Malerfarver, men mange forskellige Forhold, f. Eks. dens kostbarhed og den Giftighed, som alle Blyfarver er i Besiddelse af, og som har haft til Aarsag, at Lovgivnings-magten i mange Lande har foreskrevet Bestemmelser angaaende Brug af Blyhvidt i det indre af Boliger *), har bevirket, at Blyhvidt, skønt det bruges i umaadelig store Mængder, procentvis ikke indtager den Førsteplads blandt hvide Farver, som det før har gjort (1920-erne. - evp.bem.)

(...)

Titanhvidt.  Dette forholdsvis nye, hvide Farvestof har en meget stor dækkende Kraft og finder mere og mere Udbredelse. Det fremstilles af Mineralerne Ilmenit og Rutil.   (...)   Størrelsen af de enkelte Farvepartikler er i Titanhvidt ofte mindre end en Tusindedel Millimeter. Hvis man tænker sig et Rum af et Knappenålshoveds Størrelse (en Kubikmillimeter), vil dette fyldt med Titanhvidtpulver indeholde ca. 1 Milliard Farvepartikler. Gaar man til en Farvehandler og køber 10 gr. Titanhvidt, saa faar man udleveret omtrent 10 Tusinde Milliarder små Farvepartikler."   (...)

  

*)  Pudsigt nok har denne malingstype netop været årsag til en forsinkelse af nedrivningen af Vrangstrup station, ider der var malet indvendigt (i stuen) med sådan blymaling, og det berørte puds derfor skulle nedtages først og bortskaffes som miljø-farligt affald. 

 

Se mere på:   DSB/JF vogne 1883 - 1893

 ( http://www.jernbanen.dk/jfj1883_solo.php?VognID=1829 )

 

 

Højerup Kirke.   --   2015.

Allerede i 1905-06 syntes situationen så faretruende, at man midlertidigt lukkede kirken for en periode, og efter et skred, faretruende tæt på kirken, afholdt man den sidste gudstjeneste i kirken d. 9. februar 1910.  Herefter gik man i gang med at bygge en ny kirke ca. 100 m inde i landet. Kirken blev fredet / fredlyst i 1917.

Højerup kirke inden skredet.     Foto: "Danmarks Kirker", Nationalmuseet.   ^---v

 

Den 16. marts 1928 gik det ikke længere. Koret styr-tede ned, mens resten af kirken blev stående.

 

 

 

 

 

 

 

Efterfølgende blev der udført store arbejder med det formål, at redde den resterende del af kirken.  

Foto:  Nationalmuseet.

 

 

Højerup Kirke,  --  1944. Foto. Sigvart Werner.  I baggrunden Stevns Fyr.---^

 

Højerup kirke, set fra strandkanten.   --   10. september 2015.

En kraftig betonmur(??? sådan anføres det - evp-bem.) med ankre langt ind på land, dvs. med befæstigelse forbi kirken og til et sted vest for tårnet.  Om "betonmuren" sidenhen er blevet "skalmuret", ved jeg ikke.

 

"Nummer for tur" som det hedder på "DSB-sk" om næste billet, der sidder klar til salg i billetskabet.  Her er det ikke en billet, der sidder yderst, men træerne der står yderst:  ---^ . . . "Træer for fald".

De kan formentlig kun afvente, at de selv går samme vej, som Højerup kirke´s kor (jfr. tegningen af den komplette Højerup kirke i sidste uge). Utroligt, at man ikke kan (eller vil/må) gøre noget -for naturfredningsorganitationerne ! ! ! ???)

Klinten umiddelbart nord for Højerup kirke.   --   10. september 2015.

 

Litteratur:

Nationalmuseet:  "Danmarks Kirker",

G.E.C. Gad´s Forlag:  De danske Kirker, 1968.

 

---