http://www.mjk-h0.dk/evp_Gb/pakhusomraadet.beliggenhedsplan.jpg

Beliggenhedsplan for pakhusområdet.

 

Pakhusområdet omfattede Pakhuset for indgået gods, Pladslæsningsanlægget for udgående gods og Ilgodspakhuset - også kaldet "Pakhus Z" for udgående ilgods. Banepakker til Jylland/Fyn indleveredes på Ilgodspakhuset, banepakker til Sjælland/

Lolland-Falster i Banepakkeekspeditionen på i Pladslæsningsanlægget.

 

Pakhusområdet var beliggende op mod hovedbygningen i stationens østlige del. Der foregik -i de her aktuelle år, omkring 1960-70, en gennemgribende ombygning i pakhusområdet: Pladslæsningsanlægget erstattede det gamle "Pakhus U", som var af samme størrelse som det endnu (dengang) tilbageværende pakhus for indgået gods ("Pakhus I"). På pladsen mellem dette pakhus og Kalvebod Brygge var det gamle Toldpakhus nedrevet for at give plads til et moderne pakhus, som med tiden skulle sammenbygges ( og blev sammenbygget) med det overdækkede pladslæsningsanlæg. Et nyt Toldpakhus blev bygget i Vasbygade (mellem Maskindepot Gb og H.C.Ørstedsværket) og taget i brug i 1964.

Pakhusområdet forsynedes med ankomne stykgodsvogne på følgende måder:

1.    Fra tog, som indgik til Kommandoposten og kørtes normalt over "Bjerget".

2. Visse tog, som indgik til Kommandoposten og straks efter ankomsten fortsatte ad spor "nul" (Afgangen) helt til Pakhusområdet, spor 85, hvorefter pakhusmaskinerne satte vognene på plads i "kammene".  Enkelte tog havde ved ankomsten til Kommandoposten stykgodsvognene "op til maskinen", hvorfor togmaskinen fortsatte med disse stykgodsvogne, medens resten af toget rangeredes over "Bjerget".

3. Stykgodsvogne udsattes i nogle tilfælde ved Kommandoposten og kørtes af en rangermaskine ad spor "nul" til spor 85.

4.    Stykgodsvogne som indgik til Københavns Hovedbanegård, overleveredes via "Post L" på spor 601, hvorefter pakhusmaskinerne bragte vognene på plads.

I visse forbindelser indgik læssede stykgodsvogne til supplering  eller omlæsning på Gb. Desuden indgik en betydelig godsmængde med stationens lastbiler, nærmere herom under "Lastbilerne".

 

 

Pakhuset for indgået gods.

 

Pakhuset modtog i stykgodsvognene ilgods og fragtgods til godsmodtagere under Godsbanegårdens kørselsområde, samt ilgods til øvrige københavnske stationer til viderebefordring med lastbil. En stor del af det indgåede gods var transit-gods til stationer på Nord- og Kystbanen, Frederikssundsbanen samt Hareskovbanen, og videresendtes med lastbiler. Udkørslen af gods med lastbiler til omegnsstationerne udvidedes til stadighed, idet der herved sparedes mellemstations-godstog. Roskilde og senest Køge var ydergrænserne mod vest og syd for denne transportform.

Udlæsningen (i pakhuset) foregik i en lukket hal med to spor på langs i pakhuset. Mellem de to spor, som med en betegnelse fra gamle dage kaldtes "Kam 1" og "Kam 2", lå en bred perron, "Øen". Omtrent midt i vognrækken i Kam 1 anbragtes en helt flad vogn, en såkaldt "brovogn", og over denne kunne gods fra vognene i Kam 2 føres til selve opbevaringsdelen af pakhuset. Denne transport foregik hovedsagelig ved hjælp af gaffeltrucks, idet en stor del af godset indgik på lastpaller. Udlæsningen fra vognene foregik ved hjælp af håndløftevogne og sækkevogne, ligesom også paller anvendtes i stor udstrækning ved den interne transport i pakhusområdet.

Fragtbrevene på det ankomne gods i stykgodsvognene var samlet i såkaldte "Stykgodsomslag", dvs. ca. 60-70 cm lange "papirbaner" med påtrykte rubrikker om bl. a. bestemmelsesstation. Disse "omslag" foldedes rundt om alle fragtbreve svarende til indholdet i den enkelte stykgodsvogn. Hurtigst muligt efter vognenes ankomst bragtes fragtbrevene til Godsekspeditionen i hovedbygningen, hvor en medarbejder, "Fordeleren", gennemgik hvert enkelt omslags indhold. Herunder påførte han alle fragtbrevene et "luge-nummer", hvor godset skulle anbringes på pakhuset, eventuelt med hvilken vognmandstur godset skulle udkøres. Pakhuset var opdelt i "luger", som betegnede et område udfor hver port (luge) i udlæsningssiden. For at lette sorteringen og udleveringen, blev de forskellige godsarter hensat i bestemte luger, således at f. eks. letfordærvelige varer altid fandtes i luge 8 og 10, møbler i luge 20 og 22, jernvarer i luge 42 og 44  o.s.v.

Vognmandens gods anbragtes også i bestemte luger for de forskellige køreture. På denne måde kunne kunder, som måske ikke kom så ofte, let finde frem til deres gods efter det påførte luge-nummer på fragtbrevet.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gb/knud%20madsen-heste.jpg

Vognmandsfirmaet Knud Madsens (i de år midt i 1960-erne) vel nærmest "Københavns-berømte"  gamle hestevogne, --på et tidspunkt hvor ellers alt var overgået til automobilkørsel.

De gamle, grønne, leddeløse trævognkasser skrumlede og skramlede hen over de mange brostensbelagte gader i området.

Jeg oplevede selv en dag at se en af vognene, der pludselig sank sammen i det ene hjul, --midt på åben gade.  UPS ! ! !

Til gengæld var det -ligesom ved Carlsberg- store, stærke, dejlige heste, der var foran vognene.

Se iøvrigt en pragtfuld Morten Flindt Larsen-artikel om Vognmandsfirmaet Knud Madsen i tidsskriftet "banen", x x x x x x x.

 

Efter lugenumrene var påført fragtbrevene, sendtes omslag og tilhørende fragtbreve tilbage til pakhuset, hvor udlæsningen nu  kunne begynde. Efterhånden som godset blev udlæsset, afkonfereredes det af udlæsningsfolkene med fragtbrevene, og godset kørtes på plads i de anførte luger. Når vognene var tømt sendtes fragtbrevene tilbage til godsekspeditionen, hvor fragterne blev revideret og bogført, og tilsidst afhentet af godsmodtagerne.

.

.

.

Apropos:  Heste.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gb/hesteproblemer.jpg

Hvis man ser på den nærmest nedenstående sporplan, hvor pladslæsnings-anlægget er indtegnet, ser man lige ved Kalvebod Brygge-sporets udkørsel i bryggen, en mindre "knækket" bygning.  Denne bygning var stald for vognmanden Knud Madsens heste, og var i funktion helt til vognmandens ophør med godsudbringning pr. 1. maj 1966.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gb/gb.hestestald.jpg

"Under Henvisning til vedlagte Udtalelse fra Hr Professor G. Sand, Veterinærskolen, om Stationshesten Lotte, som fra 24´f. M har været sygemeldt (halt paa højre Bagben) tillader Expeditionen sig at henstille, enten at Hesten sættes på Græs i Sommer, og at Expeditionen bemyndiges til at leje en Hest i Erstatning, eller at den afhændes, og at der i Stedet indkøbes en ny, hvilket sidste måske vil vise sig at være det økonomisk fordelagtigste i Betragtning af, at alene Lejen for en Hest i 2 Måneder vil andrage ca. 300,- Kr, og Hesten umulig, selv efter at have været på Græs, bliver vanskelig at arbejde med.

Det tilføjes, at Professoren hertil mundtligt har udtalt, at såfremt Hesten ikke kommer på Græs, men bliver tagen i Brug på det nuværende Tidspunkt, vil den formentlig i kort Tid blive ødelagt af det anstrengende Rangeringsarbejde.

Bagger."                .                     .                   .

Den gamle hestestald.

Fotografiet er optaget i 1966, kort førend væggene omkring den gamle stald faldt for det store pakhusbyggeri. Indtil dette tidspunkt herskede der en ligefrem landlig idyl.

 

12. september 1909. Under henvisning til vedlagte af Veterinærskolen udstedte Dyreerklæring for Stationshesten Lotte, som under d. 4. ds, modtages tilbage fra Græsning, tillader Expeditionen sig at henstille, at hesten snarest sælges og en ny indkøbes

Af senere skriverier i "Den gamle Protokol" fremgår, at "Lotte" åbenbart blev sendt på græs, samt at sygdommen trak ud, og der fortsættes:

"Fra Brd. Hecht har Expeditionen under 11. ds modtaget en ny Hest til Prøve. Da Hesten synes at egne sig til Banernes Brug, kan Expeditionen anbefale, at den købes, dog må der mindst haves 14 dage til dens Tilkørsel, da den er ung, hvorfor Expeditionen event. udbeder sig Tilladelse til at leje en Hest i 14 Dage."

 

Herpå fulgte et brev fra Trafikchefen:

"Tilbagesendes København H Station (!)

Det bedes oplyst i Stedet for hvilken Hest den heromhandlede ønskes købt, idet bemærkes, at der ikke kan købes nogen ny Hest i Stedet for Hesten Lotte saalænge denne endnu er på Græs og ikke solgt."

 

Stationens svar:

"Hesten er prøvet her i Henhold til Trafikchefens Skrivelse af 3 f.M og under Forudsætning af, at den skulle købes til Erstatning for Lotte. Kan dette ikke ske, henstilles det, at den købes til Erstatning for "Mis", som er meget vanskelig at arbejde, idet den slaar og Folkene ere bange for at køre med den.   Hr. Hecht er formentlig villig til at tage Mis i Bytte for en ny Hest."

 

Ak ja, --som det fremgår af denne lille sag, var der også problemer med trækkraften længe før Mh´ernes tid."

 

(I vore dage kunne man måske med rette tilføje "og IC4-togenes tid"   ---   Måske skulle IC4-togene også navngives: "Lotte", "Mis" m.m.).   Der er da vist i det mindste nogle "Mis"ere imellem dem.

 

------

 

 

Aflæsningshallen ved pakhuset endte i en perron helt ude ved gaden ("Ved Godsbanegården"). Her blev sorteringen af gods til og fra DSB-lastbilerne foretaget.  Det officielle navn for denne del af pakhuset var transithallen, men i daglig tale blev stedet omtalt som "Ormegården". En stor del af det indgåede stykgods, skulle som nævnt videre til andre stationer i Københavns nærhed, men foruden den føromtalte udkørsel med lastbiler, blev en stor del af godset omlæsset på pakhuset til andre jernbanevogne bestemt for de større stationer i området. Der læssedes ca. 30 stykgodsvogne i disse stationsforbindelser om dagen.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gb/pakhusomr.jpg

Pladslæsningsanlægget for udgået Jyllands/Fyns-gods (til venstre), og for Sjælland/Lolland/Falster-gods (øverst) samt det nye Pakhus I (nederst).  Bemærk herover ^ den "knækkede" bygning ved tegningens underste kant,  stalden som er omtalt ovenfor.


Fragtstykgods, som indleveredes til afsendelse fra Godsbanegården, blev ekspederet i Pladslæsningsanlægget. Med dette anlæg har man brudt med de gamle arbejdsmetoder.  På det gamle "Pakhus U" indleverede kunderne godset i en luge, hvorefter pakhuspersonalet  transporterede godset gennem pakhuset ud til stykgodsvognene, som stod opstillet i "kamme", . . .

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gb/kamspor.jpg

 

. . .  d.v.s. korte spor langs pakhuset, og som alle udgik fra samme langspor.          >

 

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gb/pakhusgaden.gb.ca_1947.jpg

Hverdag på København Gb ca. 1947.  - Pakhusgaden mellem "I" og "U" med "De tre Porte" i baggrunden.

At dømme efter skyggerne må det være omkring ved 14-15-tiden. Der er stadig aktivitet på begge sider af "gaden":  IRMA holder på "U"-siden med varer til afsendelse, og Brdr Salomonsen afhenter gods på "I"-siden.  Firmaet ´Brdr. Salomonsen´ var et transportfirma for virksomheder i Kødbyen.  Da jeg selv blev stationeret på Gb i 1961 og kom til at sidde i "Kassen" på 1. sal i "U", kom firmaet dér stadig og indløste fragtbreve for forskellige Kødbyen-firmaer, som de havde afteler med.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gb/153.ii.06.pakhusgaden,gb.jpg

Søndag formiddag i pakhusgaden.

Lastbilerne er kørt i "remise", men alle påhængsvog- nene står ensomt tilbage.

Pakhuset er det gamle Pakhus U inden nedriv-ningen.              >

 

Begge fotos: 1957.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vendte man sig om, mødtes man af et ganske andet "syn",  men først skal vi lige tilbage til Godsbanegårdens anlæg:

 

 

 

Et  Marketenderi

 

Allerede ved Godsbanegårdens anlæg opførtes dette lille Marketenderi.  På nogle af de helt gamle fotos af banegårdens hovedbygning, optaget ved dens anlæg og set direkte midtfor, så man ser nøjagtigt midt gennem den midterste af de tre porte, --så ser man en lille nydelig villaagtig bygning lige i pakhusgadens midterakse:  Godsbanegårdens daværende marketenderi.

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gb/marketenderi-02..jpg

Den lille plan viser lige netop enderne af de to pakhuse, I og U, og lidt længere bagude marketenderiet i anlæggets midterakse. Det er facaden til venstre, med trappestenen, der vender op mod hovedbugningen.

Funderingen af de mange pæle skyldes, at byggeriet skete på den tidligere, nu opfyldte "havbund", hvor jordoverfladen vel kun er ca. 2 m over daglig vande.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gb/marketenderi-03..jpg

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gb/marketenderi-04..jpg

Restauration, --det er "godtnok" flotte ord. Mon personalet dengang virkelig havde råd til at gå på restauration og spise deres medbragt 4-6 "halve".

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gb/marketenderi-01..jpg

 

Dette marketenderi holdt stand til først i 1950´erne, hvor det faldt for de begyndende udvidelser og byggeriet af det kommende pladslæsningsanlæg.  Til erstatning indrettedes et:

 

 

Midlertidigt Marketenderi.

 

Unægtelig en mindre "statelig" udgave af et marketenderi:

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gb/153.ii.04.2_udrang.ml-vogne.pakhusgaden.gb.1957.jpg

To gamle, udran-gerede ML-vogne, nr. 502 og 507, der anvendtes som midlertidige kantinevogne under "Gården"s ombygning.

Fotografierne er taget umidelbart før (og på grund af) pakhusets nært forestående nedrivning.

Ved den lejlighed blev vognkas- serne flyttet ud i Pladslæsnings-anlæggets Jyll.- afdeling, hvor de stod endnu et år eller to.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gb/gb.ml-vognene.ohks.jpg

ML-vognene igen, men pakhus U, der lå bagved, er væk.  Ellers ser der ud til at være pæn søgning til stedet.

Der gik da også mange muntre historier om  livet i de to ML-vogne, "Café Runchel" kaldet i daglig tale, idet marketenderibestyreren hed Runchel.

Efter hvad man hørte dengang, var det ikke udelukkende citronvand, der blev købt.

 

Reklamationskontoret fik jævnligt opringninger fra firmaer, der ville klage over de lange ventetider, der var på "Gården", når deres chauf- fører skulle afhente/aflevere gods.

 

.

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gb/gb-pakhusomraadet..jpg

 

Den punkterede røde markering er den første placering, den fuldt optrukne markering er den anden.


http://www.mjk-h0.dk/evp_Gb/gb.ml-vognene.jernbanebladet.3-1957.jpgDet kunne personalet på kontoret dog ikke tilslutte sig (genkende, som det hedder på nu-dansk), for når man undersøgte sagen, havde der ikke været specielt travlt netop den dag.

Til gengæld tegnede der sig ofte et billede af lange ophold i ML-vognene.

Tiden stod dog ikke stille.

Pakhus U, ved siden af, faldt for den travle "entreprenørkugle" og vognene måtte flytte, for at give plads til byggearbejderne.

Som det ses på næste foto, "hoppede" de nu ud på siden af pladslæsningsanlægget for Jylland/Fyn, hvor de fik mulighed for at friste tilværelsen endnu et par år.

Jeg er aldrig stødt på en egentlig slutdato for deres virke, men man skulle da tro, at nogen kendte denne dato.

Desværre ser/læser de nok ikke denne "side".

Udklip:  Jernbanebladet nr. 3, 1957.

Fotos (i rækkefølge):  EVP, O.H.K. Sørensen,  1962 og Harald Th. Rasmussen (udklippet).

 

 

 

 

NB: Der er en "tyrkfejl" i billedteksten: Der er anført "ME-vogne", hvilket formentlig skyldes håndskriftens (gl. skråskrift) lighed mellem et stort "lille e" og et lille "lille l".

 

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gb/pladslaesningen.%20gb.ohks.jpg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pladslæsningsanlægget for Jylland/Fyn.  ML-vognene anes ude til højre i billedet.  1962. .

 

 

Det nye pladslæsningsanlæg.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gb/j-tog%202067-69.jpgI det nye pladslæsningsanlæg opstilledes alle stykgodsvognene hver dag efter samme plan, tilrettelagt under hensyn til hurtig oprangering af stykgodstogene her, og disse togs ekspedition ud over landet.  Forsenderne indleverede selv godset direkte i de respektive godsvogne, og man sparede på den måde megen intern transport. Straks efter indleveringens slutning om eftermiddagen, lukkedes og plomberedes vognene. Pakhusmaskinerne var klar til at indrangere eventuelle supplementsvogne *) på deres plads og samle trækkene(vognene) fra sporene i pladslæsningsanlægget på spor 85.  Her spændtes togmaskinen for, der foretoges bremseprøve, og toget kørtes af "afgangen" mod Kommandoposten, der passeredes uden standsning (for "gennemkørsel").

Her vil mange af denne "sides" kvikke læsere forbavset udbryde: "Hov, --hvad med fragtbrevene ! ! ! ???"  Helt rigtigt !  "Den" tager vi under "Godsekspeditionen".

 

*) Lige en bemærkning om: Supplementsvogne:

Herved forstås ekstravogne til stationsforbindelser, hvor den allerede oprangerede "normale" vogn ikke slog til. I sådanne tilfælde havde man et par tomme vogne stående i umiddelbar nærhed, og kunne henvise det overskydende gods hertil. Til gengæld var der også nogle forbindelser til de store byer, Aalborg, Århus, Odense m. fl, hvor man på forhånd vidste, at een vogn ikke var nok. Her oprangeredes allerede fra dagens begyndelse det antal vogne, som erfaringen viste, at der skulle til.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gb/pladslaesning,gb,1963.jpg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tjenestekøreplanen for togene 2067 og 2069,  som afgik

mod Jylland/Fyn kort tid efter "Pladslæsningen"s lukning.

 

Køreplansudsnittene er her sammensat til lejligheden.

 

Pladslæsning fra perron. 1963.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gb/q-vogn,%20gb.foto.har.rasm.jpg

En Q-vogn er "landet" på sjællandsrampen, hvor der var indlevering af (og betaling for) ilgods og banepakker.

Teksten under billedet (jeg har allerede været lidt inde på "emnet" under "Togekspeditionen") lyder:

"Som regel indgår der altid en gammel vognkasse i foretagendet, når DSB tager noget nyt i brug."

 

Billedet (Jernbanebladet) er optaget af daværende togfører Harald Th. Rasmussen, som jeg havde som instruktør i "Togtjeneste" i en måned af min trafikelev-uddannelse. Han var stationeret på Kh (København H), og derfra kørte vi hovedsagelig på Sydbanen til Gedser, men også nogle små, korte formiddagsture til Helsingør, som regel som udligning af nogle meget langsomme godstogsture til Gedser, med stop på næsten alle de stationer, der kunne standses ved undervejs. Var man særlig "heldig", blev My´eren taget i Ringsted, som erstatning for en My, der var brudt ned. Så holdt med dér en times tid eller halvanden, til der kom en anden, og vi kunne fortsætte. Denne dag nåede vi aldrig længere end til Nykøbing Falster.

Det tog, som vi skulle have forrettet tjeneste i fra Gedser mod København, havde fået et andet personale, og vi blev sendt hjem i det, "pass" (som passagerer) fordi vor tjenestetid var udløbet forlængst.

"Harald" (som han altid kun blev benævnt), var et utrolig dejligt menneske, som man var ked af, ikke at skulle køre med mere end en måned. Jeg besøgte ham senere flere gange i hans hjem i Valby (næsten lige ved stationen).

Og her kan jeg da få den tanke, at det såmænd nok også er "Harald", der har taget billederne af ML-vognene på udklippet ovenfor. Det skal næsten nævnes: Billedernes mindre gode kvalitet skyldes helt sikkert ikke "Harald". Han tog fine billeder med sit lille kamera, og var ivrig deltager (så meget som man nu kan deltage i den slags, som jernbanemand med tjenester på alle tider af døgnet) i en fotoklub for DSB-ansatte. I øvrigt var "Harald" statist i mange gamle danske film. Han belv ringet op af filmselskaberne når de skulle bruge en "togmand" (togfører), og hvem var vel bedre til det, end en af slagsen.  Falder man en dag over filmen "Tre piger fra Jylland", er det "Harald", der billetterer. Også reklamefotos sås han på, --ofte for pibetobak.

 

 

Pladslæsningsanlæggets opdeling i Sjællandsrampe, Jyllandsrampe og Fynsrampe m.m. ses på den nedenstående skematiske plan.                                                                          v

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gb/pladslaesningsnlaeg.jpg

Denne plan fandtes i en "Lugebog", en brochure, som udleveredes til kunderne, som dermed -allerede hjemmefra- kunne tilrettelægge deres læsning af lastbilerne, således at man kunne køre rundt til de forskellige vogne efter en fast rute.

 

 


Arbejdet på pakhuset og i pladslæsningsanlægget blev ledet af en overpakhusmester, som til hjælp med ledelse og tilsyn i de forskellige afdelinger, havde pakhusmestre og pakhusformænd. En stor del af arbejdet med udlæsning og modtagelse af gods udførtes af månedslønnede "ekstraarbejdere", men også timelønnede  ekstraarbej- dere var beskæftiget med dette arbejde. Tjenestefordelingen for pakhuspersonalet foregik i "Inspektionskontoret" (på DSB´sk -- ellers: Personalekontoret), som ligeledes antog det antal timelønnede ekstraarbejdere, som var nødvendigt for at supplere arbejdsstyrken den enkelte dag efter det behov, som kunne opstå ved stigning i godsmængden, i ferietiden og i perioder med mange sygemeldinger fra det faste personale. I gennemsnit besattes ca. 220 tjenesteture i døgnet på almindelige arbejdsdage.

 

Lige et par bemærkninger til denne plan, nederste venstre hjørne:  Angivelsen "3 porte" under de tre buer. Dette er ikke alene symbolet for, hvor man skulle køre ind, men var samtidig det -blandt mange københavnere/chauffører- almindelige navn for hele hovedbygningen: "De tre porte", --så vidste "alle", hvad der taltes om.  "Ved Godsbanegården" var den lille stump gade, der var adressen for Godsbanegården.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gb/a-lugebog-forside.1968.jpg

Den lille "Lugebog, som enhver chauffør med daglig færden i "Pladslæsningen" havde i sin "baglomme".

 

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gb/pladslaesning.1966..jpg

Pladslæsning ved Sjællands-vognene 1966.  Bemærk skilteholderne. Selvom vognenes rækkefølge er fast, kan skiltenes placering justeres, f. eks. supplementsvogne, men også af hensyn til at man -ved flere vogne til samme station- kan flytte skiltet til den vogn, der pt. læsses ind i.

På billedet ses den -dengang- nyeste del af godsbanegårdens overdækkede pladslæsningsanlæg. Overdækningen af pakhusgaden omfattede et areal på 10.000 m2.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gb/c-lugebog-bemaerkn.1968.jpg

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gb/b-lugebog-indledn.1968.jpg

Praktiske bemærk-ninger i Lugebogen.

Maj 1968.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Eksempel på opslag i Lugebogen.

V

 

 

 

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gb/d-lugebog-oplistn.1968.jpg

 

I januar 1969 var man kommet så vidt med ombygningerne, at man havde taget en første del den nye hovedbygning i brug.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gb/f-lugebog-forside.1969.jpg http://www.mjk-h0.dk/evp_Gb/e-lugebog-omslag.1969.jpg

Den nye udgave af Lugebogen med bemærkninger om "Rigets tilstand" . . .

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gb/g-lugebog-tekst.1969.jpg http://www.mjk-h0.dk/evp_Gb/h-lugebog-vigtigt.1969.jpg

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gb/i-lugebog-pladslaesning.1969.jpg

. . . og den nye pladslæsnings-plan.


 

Det nye pakhus.

 

Plan over kædetransportøren.

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gb/gb.kaedetransportoer-plan.jpg

. . . Og hvorfor så lige denne plan-tegning ? ? ?

Til trods for mange møder mellem repræsentanter for personalet, ledelsen og byggekonsortiet, hvor der var talt om og sat plads af til alle mulige og umulige "problemer", havde man alligevel glemt een ting:  Et rum med kraftig ventilation til opbevaring af f. eks. maling eller andre kemikalier, ildelugtende eller direkte farlige for åndrdrættet og som f.eks. var blevet beskadiget under transporten, således, at der var "fri adgang" til indholdet.  Rum(lokaler) var der måske "nok af", men ingen med tilstrækkelig udluftning, til at man her kunne hensætte sådanne forsendelser, indtil der var truffet beslutning om deres endelige afhentning eller bortskaffelse.

Ingen ville have dette gods stående i nærheden af deres luge / ved  "deres" tjenestested ! ! !    Hvad gør man så: Man sætter det på kædetransportøren, og så kan det "drøne" rundt her til fælles glæde for hele personalet, indtil nogen afhentede det.

Ingen skulle gå rundt --alene-- i disse farlige luftkoncentratisitioner.   :-)

På pladsen -benævnt sorteringsplads- blev senere opstillet en stor, blåmalet sorteringsmaskine, der skulle klare det ellers manuelle sorteringsarbejde ved godset.  Allerede under opstillingsfacen viste den meget store kræfter, og "sparkede" ved flere lejligheder pakker/gods meget længere væk end ønskeligt.  Den fik da også meget hurtigt tilnavnet "Den blå Hingst".

Bl. a. husker jeg en dag, hvor der blev delt dejlig chokolade ud til det tjenestegørende personale. "Hingsten" havde sparket en pakke med fyldt chokolade langt længere væk, end godt var, og der var ingen tvivl.  Pakken var ubrugelig til videreforsendelse og udlevering til kunden, hvorfor man -på DSB´s regning- måtte rekvirere en erstatningsforsendelse til godsmodtageren.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gb/gb.kaedetransportoerer-2.jpg

En lidt mere officiel tegning af kædetransportørerne.   1970.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gb/gb2.kaedetransportoer.jpg

Kædetransportør-anlægget.  1970.

 

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gb/gb2-sporplan-vest.jpg

Vestenden af pakhusområdet.

Bemærk den større, om muligt mere effektive sporstopper øverst til højre, ved indkørselen i pakhusets vestgavl. Dette skyldtes, at den ene af pakhusets to kædetransportører her krydsede sporet på en særlig hydraulisk hæve/sænke-platform.  Der var derfor etableret signalmæssig dækning (afhængighed) mellem signalets køretilladelse, og platformens stilling, således at påkørsel af platformen kunne undgås.  Når platformen var hævet, var dækningssporskiftet udenfor stillet afvigende, ind til sporstopperen, der for en sikkerheds skyldvar kombineret med et foranliggende sandspor. (Se under "Jernbanens Nips" / nederste på "siden": "Sporstoppere.")

 

 

- - -

 

 

Det skal bemærkes, at der flere steder vil kunne observeres et sammenfald mellem billeder og/eller tekst fra andre Gb-sider. Dette skyldes de mange "overlappende" emner eller at områderne griber ind på hinandens områder. Hertil kommer, at alle "undersider" helst skulle kunne læses selvstændigt, uden for mange henvisninger til "dit og dat".

 

Det skal også bemærkes, at en del af disse artikler (sider) -efter aftale med og TAK til forfatteren "Søren"/"OHKS"- mange steder er næsten direkte afskrift af tilsvarende artikler i Københavns Godsbanegård´s personaleblad "GÅRDEN" (det kan næppe gøres bedre, og hvorfor så selv forsøge at opfinde "den dybe tallerken" een gang til ??? ).  Evt. er teksten suppleret med egne eller andre kollegers oplevelser/erindringer/erfaringer.

 

 

 

Litteratur / Kilder.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Gb/gaarden.jpg DSB: "GÅRDEN" - København Gb´s personaleblad i 1960´erne.

De danske Statsbaner, 1847 - 1947. DSB´s jubilæumsskrift, 1947.

Jernbanestationer. P. H. Bendtsen.  Akademisk Forlag, 1963.

Københavns banegårde.  København H.  1. december 1911-1986. bane bøger 1986.  ISBN 87 88632 14-8.

 

 

- o 0 o -



Forrige side: En havneknejpe.
Næste side: Godsekspeditionen.