På lokomotiver og vogne.

 

På lokomotiver og motorvogne.



Skorstensbånd

Som det eneste land i verden, eller i det mindste det første land, indførte næsten alle danske jernbaneselskaber skorstensbånd på deres lokomotiver ("Slips" / "slipset"  - også kaldet). DSB-skorstensbåndet fulgte flagets farver, rød/hvid/rød medens de fleste privatbaner benyttede et tilsvarende skorstensbånd, men i farverne hvid/rød/hvid. Et antal andre privatbaner benyttede dog egne kombinationer af farver eller motiver.


Farver på de forskellige baners damplokomotivers skorstensbånd.

Med udgangspunkt i en gammel tegning af Aalborg Privatbaners maskinchef, ingeniør William Bay, har jeg erstattet de skraverede farvesympoler (der ikke rigtig egner sig for en sådan hjemmeside) med de aktuelle hovedfarver. Der er ikke (lige som ved forlægget) skelet til evt. specielle farvenuancer for de enkelte baner).



Eksempler.


DSB . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . OHJ

 

 

Fløjter.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Nips/img_1750.alm.trykluftfloejte.jpg

Almindelig trykluftfløjte til motorvogne, --den man næsten altid ser lige over førerhuset på materiellet.

 

Fløjtens farve skyldes, at den stammer fra et af de afbrændte Ms-lyntog, så den er i bogstaveligste forstand blevet sortbrændt.  Problemet er dog ikke større, end at det kan fjernes ved let afslibning, så den igen bliver som nedenstående, men derved mister den jo en god del af sin historie.   Så foreløbig forbliver den således.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Nips/img_1746.treklangsfloejte_f.s-tog.jpg

Treklangsfløjte fra S-tog.

De "gamle" S-tog, 1.-6. levering havde disse fløjter med en ganske speciel klang. Det kan være lidt svært at se på et foto, men luftrummet til højre er inddelt i tre, ikke lige store rum, som derved afgiver hver sin tone, og derved den lidt specielle "sammensatte" klang.

 

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Nips/img_1748.trillefloejte_f.s-tog.jpgTrillefløjte fra S-tog.

 

Da man i 19xx afskaffede togførerne i S-togene, stod man pludselig overfor problemet, at man manglede togførerens trillefløjtelyd ved afgang.  Efter, hvad der er blevet mig fortalt, måtte man "opfinde" nogle sådanne fløjter, som elektroførerne kunne aktivere fra deres førerrum. Firmaet Knorr i Tyskland løste opgaven og togene blev udstyret med den viste fast-monterede trillefløjter, der fik den fornødne luft fra togets trykluftbeholdning ved elektroførerens tryk på en knap.

Rent faktisk ligger der en lille plast-kugle og "drøner rundt" inde i klangrummet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


På vogne.

 


Slutsignal


Slutsignal, dagsignal, for DSB + privatbaner samt for SNNB.


For at såvel tog- som stationspersonale kunne holde rede på, om hele toget ”var med”, har man i årenes løb anvendt mange forskellige slutsignaler, dvs. slutsignalskiver (om natten en olielampe visende rødt lys bagud og hvidt lys mod lokomotivføreren), herefter slutsignallygter med en lille gul plade som dagsignal, medens samme lygte anvendtes om natten, nu blot med rødt/hvidt blinklys. Efterfølgende har været anvendt forskellige former for lamper visende rødt blinklys (kun) bagud eller i form af indbyggede lamper i vognkassen, men visende rødt fast lys.
De ovenfor omtalte aftagelige slutsignaler anbragtes f. eks. i en dertil beregnet slutsignalholder på togets sidste vogn. De skulle derfor -når toget ankom til endestationen- enten bringes hen i togets modsatte ende for at være klar ved togets tilbagekørsel, eller -hvis der var tale om en overgangsstation- evt. helt aftages (f. eks. ved overgang fra en privatbane til en statsbane eller omvendt).
Som slutsignalskiver anvendte såvel DSB som privatbanerne den samme type skiver: En 3o cm rund, rødmalet skive med fire ”hjerteformede” huller.
Såre enkelt, -men.....
.....på en enkelt privatbane (Stubbekøbing – Nykøbing F. – Nysted Banen – SNNB ), følte man, at man havde mange problemer med at holde styr på sine slutsignalskiver, -skiverne forsvandt ganske enkelt og langsomt, fordi personalet glemte at tage dem af vognene ved overgangen til DSB i Nykøbing F. Her blev vognene indlemmet i Statsbanernes godstog, og ingen kunne nu se, at det egentlig var SNNB´s slutsignalskiver, så de indgik bare i "Den Store Beholdning". Noget måtte gøres.

Man fik derfor fremstillet sine egne signalskiver, der ligeledes bestod også af en rødmalet 30 cm. rund, rødmalet skive, men her var de fire huller erstattet af banens initialer ”SNNB”, som udskæringer i pladen.
Nu kunne ingen længere være i tvivl om, hvor disse signalskiver hørte til.



Slutsignallygter

 


Lygter for Lolland-Falsterbanen (SNNB).

Slutsignallygte til anbringelse i vognenes slutsignalholdere (tilsyneladende mangler her den "hage", der skulle anbringes i slutsignalholderen). En dobbeltrettet reflektor sørgede for et "rimelig kraftigt lys i begge retninger, bagud og fremad, ligesom en "brille" med rødt glas kunne anbringes i lampens bagudvendende side. Således kunne der vises rødt lys bagud, så man både kunne se toget, men også se, at hele toget var med, noget som var af stor betydning for både stationspersonalet (skulle ses inden man meldte toget ankommet til den bagvedliggende station), men også ledvogterpersonalet / mellemblokposterne, der havde tilsvarende regler for iagttagelse af "slut".

Det hvide lys fremad havde betydning for lokomotivpersonalet, der herved kunne se, at hele toget var med.

Husk: Alt dette var førend der blev indført gennemgående bremseledning. Hvis en kobling sprang, fortsatte de pågældende vogne således helt deres eget løb, indtil nogen blev opmærksomme på problemet og handlede (i vognene) eller gjorde anskrig (langs banen).



Indholdet i en slutsignallygte:
I bunden en olie- / petroleumsbrænder og herover en dobbeltsidig reflektor. Til højre en "brille" med rødt glas, som kunne flyttes fra side til side, alt efter hvilken vej det røde lys skulle vises.


Vognlås


Ikke en almindelig hængelås, men en ”vognlås”.


Med en sådan lås kunne enhver station aflåse en vognladningsvis forsendelse (en hel vognladning fra én afsender til én modtager) for at hindre uvedkommende adgang til vognen under jernbanetransporten.

Det specielle ved dette var måske ikke selve låsen, men det, at samtlige stationer havde nøgle til den, så man altid både kunne låse vognene hhv. af og op. Hertil kom, som vor underviser på Jernbaneskolen i sin tid sagde, at enhver tyveknægt med respekt for sig selv og sit arbejde også har (havde) en sådan nøgle ! ! !



Karaffel og drikkeglas

I ældre tid, var der i mange personvogne en lille fint udskåret reol med plads i midten til en karaffel med vand og et glas på hver side af denne. Reolen havde to "hylder", idet karaffel og glas stod på den underste hylde, medens den øverste -ved hjælp af udskårne huller- virkede som holder for karaffel og glas.


Drikkeglas

Når man ser ovenstående, kommer man nok i vore dage mere til at tænke på en lille vase end på et drikkeglas, men det var altså et drikkeglas.



Nødbremse

Endnu en gang ligger det helt og holdent i ordet, hvad der er tale om.



Tv: Nødbremse med plomberet håndgreb (her dog ophængt som dekoration).
Th: ´Nørbremsen afprøves´, --og den virkede til alles fulde tilfredshed (Særtog d. 1. september 1957).

I praksis gik der -kort sagt- en wire fra nødbremsehåndtaget ned til en hane i forbindelse med togets gennemgående trykluftledning. Et træk i håndtaget åbnede hanen og trykket i bremseledningen faldt, hvorved togets bremser aktiveredes. En lille fløjte kunne være monteret ved hanen, så det hurtigere kunne konstateres, hvor der var trukket i bremsen, og hvor hanen atter skulle lukkes, når kørselen skulle fortsættes.

 

Situationen:  Dansk Modeljernbane Klub havde arrangeret en særtogstur for en engelsk ''søsterklub", RCTS.  Man havde fået tilladelse til -et sted på strækningen Næstved-Slagelse, at trække i nødbremsen, således at de engelske gæster kunne se , hvorledes den virkede. Blot skulle man iagttage alle forhold omkring vejoverkørsler, "bagtænding" m.v.   Den engelske klubs formand blev udvalgt som den, der skulle trække i håndtaget,  --- og det virkede ! ! !     Stor begejstring ! ! !




"BREVKASSEN TØMMES IKKE"


Det afbillede emailleskilt anvendtes, når vogne med postkasser (postvogne eller andre vogne med postkupé og betjening af postpersonale) ikke havde den omtalte postbetjening. For at passagerer eller postkunder ikke skulle lægge deres post i disse således ubetjente postkasser, anbragtes skilte som disse lige under brevindkastet.