ØSJS - Stationer.

 

Fotografierne af stationerne vises først som strækningen Køge - Haarlev - Fakse Ladeplads, og derefter strækningen Haarlev - Rødvig.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ØSJS-stationer/trinbrætter, 1968 (evp).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ØSJS-stationer/trinbrætter, 1992.

 

 

Køge - Haarlev. 

 

 

Køge  

DSB / ØSJS.  Køge.   --   20. juni  1992.

 

ØSJS Sm-Sp-Sm,  Køge.   --   26. marts 1963.

 

 

ØSJS M 3. Køge.   --   21. april  1968.

 

ØSJS SM 13-SB 3-SM 16.  Køge.   --   23. decemper  1968.  Jens Bruun-Petersen.

Når man ser på billederne i STOR gengivelse  -som jeg har gjort det under redaktionen af billederne-   kan man se, at der er tændte elektriske "julelys" i det lille juletræ på taget af "fungérkiosken" for enden af perronen.

 

ØSJS-Ys-Ym.  Køge.   --   20. juni  1992.

 

TDC-reklameopslag.  Køge.   --   20. juni  1992. 

 

 

ØSJS M 3 i Billesborg Indelukke ved  Køge  ---^    og  udenfor indelukket  ---v  .   --   21. april 1968.

 

 - - -

 

 

 

Vallø   --   km.  6,5 fra Køge.

 

ØSJS.  "VALLØ".   --   1968.

 

ØSJS nr. 7.  Vallø.   --   Sommeren 1960.

 

 

 . . . .ØSJS-banemærker: Vallø slot i gammel og ny udgave.

 

 

Vallø Slot blev oprindelig bygget i begyndelsen af 1200-tallet. I 1738 blev Vallø omdannet til et adeligt stift, og har siden da dannet rammen om det centrale i Vallø Stift – nemlig at udgøre bolig for en del af de i Vallø Stift indskrevne Stiftsdamer.
 
Den 19. marts 1893 skete en katastrofe: Slottet brændte næsten ned til grunden.
 
Slotsbranden skyldtes en uheldig stiftsdames tab af et stearinlys. Ingen kom alvorligt til skade, men ufattelige kulturværdier gik op i lys lue. Slottets mure modstod branden, men alt andet udbrændte.

Vallø Slot blev genopført i løbet af de næste 10 år.

 

Den røde slotsbygning, der tidligere var indrettet som konge-bolig, indrettes nu med 9 lejligheder til slottets stiftsdamer, mens den hvide stiftsbygning (Det hvide Stift), der hidtil havde rummet alle stiftsdamelejlighederne, nu indrettedes med kun to lejligheder.

Vallø Slot er således af ydre en ældre bygning, men indvendigt er slottet kun godt 100 år.

 

 

 

 

 

Vallø Slot. 1906.


http://kulturjagtkøgebugt.dk/stevns/valloe-stift/valloe-slots-historie/

 

 

Vallø  station, set mod Køge.  ^---v
21. april  1968.

 

ØSJS.  Vallø  station, set mod Køge.   --   21. april 1968.

 

Vallø station og trb.  --  1991.   

 

Vallø trinbræt, med den gamle stationsbygning i baggrunden.  --  Set i køreretning mod Haarlev.   --   29. juni 1991.

 . . . og mod Køge.   ^---v

 - - -

ØSJS-Y-tog,  Vallø.   --   29. juni 1991.    ^---v

 . . . her er toget dog kørt ! ! !

 

 

 

Gruberholm trb.  km   8,4 fra Køge.

ØSJS Ys 11.  Gruberholm.   --   20. juni 1992.

 

 

Haarlev   --   12,7 km.  fra Køge. 

Det kan måske nogle steder se ud som om billederne er "kastet ind" på siden, men det er bl. a. et spørgsmål, om billederne alene skal lægges ind i datoorden, efter materieltypen eller efter stedet på stationen, hvor det pågældende billedet er fotograferet.

Det bliver måske lidt af hvert.

 

 

 . .  

Haarlev,  oversigtsplan -- ikke sporplan. , ,,  , , , , , Hårlev set fra luften, mod nordøst.  Foto: Niels Munch.

 

Haarlev station.   --   21. april 1968.   ^---v

 - - -

 

ØSJS 7  med  særtog.  Haarlev.   --    26. juni 1960.   ^---v

Bemærk det svagt nedhængende kabel i billedets overkant: Strøm til perronbelysningen ! ! !

(Et eksempel på, hvorfor jeg så vidt muligt undgår, at få mennesker med på mine fotos.  Nydelig ung mand, men selvom midt i et skridt, formår han alligevel aldrig at komme videre ! ! !)

 

ØSJS-skinnebustog ankommer til Haarlev fra Køge.   ^---v    6 august  1962.  Foto:  Jens Bruun-Petersen.

Her kan toget så "skilles på midten", hvorefter halvdelen nærmest fotografen kører til Rødvig, mens togdelen
længst væk kører til Fakse Ladeplads.

 

ØSJS SM 12-SM 13 mens begge de to "rulleskøjter" (M) 8 og 9 ses i baggrunden.    Haarlev. 
26. november  1966.  Foto:  Niels Krøyer.

 

ØSJS SM 12-SP2-SP 1-SM 13.  Haarlev.   --   26. november  1966.  Foto:  Niels Krøyer.

 

Haarlev station.  ØSJS-logo ---^  og ØSJS-loko ---v    --   20. juni 1992.

Foto "smuttede" også med i går i et "ubevogtet øjeblik".   Haarlev.   --   20. juni 1992.

 

Haarlev. Vejfacaden.  ^---v  Set i køreretning mod Køge / Rødvig ---^   og mod Fakse Lp- ---v
20. juni 1992. 

 - - -

  

ØSJS.  Y-tog.  Haarlev.  20. juni 1992.

 

ØSJS M 3 - HHGB Q 5 m. fl. på ØSJS i Haarlev. (Overtaget af Østsjællandske Jernbaneklub - ØSJK.*)   --   20. juni 1992.

 *)  http://www.osjk.dk/koersler.html

 

ØSJS.  Giv agt.  Haarlev.   --   20. juni  1992.   --   Lige til modeljernbanen. 

Det er sådanne "småting", der pynter på et modeljernbaneanlæg.  Lav en kopi af fotografiet, udskriv det i f. eks. et Word-dokument i passende størrelse.   Lige til modeljernbanen.

 

ØSJS.  Sporstopper.  Haarlev.   --   20. juni  1992.   --   Lige til modeljernbanen  --  kan det være ret meget nemmere ???

 

ØSJS-lastbiler.  Haarlev.  20. juni  1992.

 

ØSJS  MF 101 - BP-tankvogn - ØSJS  MX 1005 (Mx 42).   --   20. juni 1992.

 

ØSJS-busser.  Haarlev.   --   20. juni 1992.

 

Remisearealet.  Haarlev.   --   21. april  1968.

 

ØSJS SM 11-SP 1.  Haarlev.   --   14. april  1965.  Foto: Jens Bruun-Petersen.

 

ØSJS SM 13,  SP 6 og SB 5.  Haarlev.   --   10. april  1968.  Foto: Jens Bruun-Petersen.

 

ØSJS SM17-SM14.  Haarlev.   --   20. juni  1977.  Foto: Jens Bruun-Petersen.   ^---v

Skinnebussernes rolle er ved at være udspillet, --hensat på et sidespor, dørene står åbne og den første vinduesrude har fået en sten ! ! !

 - - -

 

ØSJS SP 5-SP 1.  Haarlev.   --   24. marts  1964.  Foto:  Jens Bruun-Petersen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Da ØSJS´s remise i Haarlev blev ramt af en brand  natten til den 17. januar (nøjagtigt en uge efter en lignende brand i KRB - Køge -Ringsted Banen´s remise i Køge), foretog politiet en større undersøgelse for evt. at fastslå om, eller udelukke at, der var tale om pyromanbrande.

ØSJS, som KRB de senere år havde haft et nært samarbejde med, trådte hjælpende til med udlån af deres M 4, men da også deres remise/depot i Haarlev -som nævnt- blev hærget af en brand en uge senere, blev også denne motorvogn ødelagt. Herefter fik KRB fra ØSJS M 1, der dog viste sig at være uegnet til jobbet, hvorfor KRB lejede HVJ M 5 ("Lille Johannes") hos OHJ. Også dette gik galt, idet den afsporedes ved et sammenstød med en større lastbil / mælkebil ved Gummersmark.

 ( http://evp.dk/index.php?page=koge-ringsted-jernbane )

 ØSJS. Den brændte remise.  17. januar 1963.   Avisfoto.

 

 

ØSJS. Værkstedets gavl med Østbanens navn og logo.  Haarlev.   --   20. juni  1992.

 

ØSJS. Værkstedet.  Ved indgangen.  Haarlev.  20. juni  1992.

 

ØSJS  Y-tog i værkstedet. Haarlev.   --   20. juni 1992.

 

ØSJS  Ym 5 og Ys 15. Værkshallen.  Haarlev.   --   20. juni  1992.

 

ØSJS.  Y-togsmotor.  Haarlev.   --   20. juni 1992.

 

ØSJS  Ym 5 og Ys 15.  Haarlev.  20. juni 1992.

 

 

 

ØSJS-banemærke stemplet i Haarlev.

 

 

 

 

 

 

 

  ØSJS Mx 43 (ex DSB Mx 1006).  Haarlev.   20. juni 1992.

 

ØSJS  Mx 42 (ex DSB Mx 1005).  Værkstedet.  Haarlev.   --   20. juni  1992.

 

ØSJS.  Y-togshjul.  Haarlev.   --   20. juni 1992.

 

Ingen hjul uden en ramme:

ØSJS.   Y-togs-bogieramme.  Haarlev.   --   20. juni 1992.

 

ØSJS.  Sporstopper.  Haarlev.   --   20. juni 1992.

 

ØSJS-værksteds-træbygning.  Haarlev.   --   20. juni 1992.   ^---v    (Lige til modeljernbanen)

( Der står faktisk en model af bygningen på Modeljernbaneklubben H0´s anlæg i Albertslund. )

 

 

 

Haarlev - Fakse Ladeplads.

 

 

ØSJS  M 3  v. Haarlev, ---køreretning mod Haarlev.   --   21. april 1968.

 

 

 

Lille Linde trb.   --   km. 14,5 fra Køge.

 

ØSJS.  Lille Linde trb.   --   21. april  1968. 

 - - -


 

ØSJS.  Lille Linde trb.   --   7. august 2015.  Foto: Thomas D. Rithmester.   ^---v

 


 

Store Linde trb.   --   km 15,3 fra Køge.

 

 

Karise   --   km.  18,2  fra Køge.

 

      Sporplan 1968.   --   "Lige til modeljernbanen"    . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ØSJS-banemærke stemplet i Karise, 1920.

 

ØSJS M 3.  Karise station.   --   21. april  1968.   ^---vv

 - - -

DMJK-medlemmer i forgrunden, men sporplanen kan da anes alligevel.    --   Set mod Haarlev  . . .

 . . . og set mod Køge.

 

Karise st. - vejfacaden.  Postkort ca. 1905. 

 

ØSJS-banemærker stemplet/annulleret i Karise2.

 

Elverhøj.

Danmarks måske mest berømte høj er nok bronzealderhøjen Elverhøj, der ligger ved landsbyen Barup, et par kilometer nordøst for Karise by og station. Fra højen er der udsigt over Tryggevælde ådal og til det nærliggende sammenløb mellem Tryggevælde Å og Stevnså.

 

 

 Egentlig blev højen oprindelig kun kaldt Ellehøj, men skulle -i forbindelse med fremkomsten af skuespillet "Elverhøj"- være blevet omdøbt til dette navn.  Da imidlertid også sagnet om Elverfolket knyttes til skoven, og siges at have fået sit navn efter elleskoven, må alt vel siges at have sin "rigtighed".

 

 

 

 

 

Elverhøj.  . . . . . . .  

Udateret postkort.

 

Højen er endnu ikke udgravet, så det er uvidst, hvad den dækker over. Gamle sagn fortæller imidlertid, at elverfolk danser omkring gravhøjen efter mørkets frembrud. Det sker i høsttiden, hvor højen står på gloende pæle. Hvidtjørnen på højen er en gave til højens folk fra høvdingen på Stevns, og elverfolkene passer så godt på busken, at heste, der spiser af den, skulle dø på mystisk vis ! ! !

 

ØSJS-banemærker "ELVERHØJ". 
Elverpige og Elverhøj i oprindelig og moderne udgave.

 

Tryggevælde Å.

Fra oldtiden og helt op i middelalderen kunne skibe sejle fra bugten helt ind i bunden af den fjord, som Tryggevælde Ådal var dengang, --en lang, smal fjord, der strakte sig helt ind til Hårlev. Efterhånden blev det kun muligt at sejle med pramme og små både.  Åen er således blevet brugt i mange århundreder til at transport af varer fra Køge Bugt ind i landet – eller den modsatte vej.

 

Tryggevælde Å udspringer i Ulse Sø ved Bregentved – ca. 53 m over havet. Den får på sin vej vand fra flere større åer, fx Stevns Å. De sidste 15 km løber åen i en bred ådal (300-500 m), før den til sidst løber ud i Køge Bugt ved Strøby Egede.

 

Tryggevælde Å og Stevns Å danner en naturlig grænse mellem halvøen Stevns og det øvrige Sjælland, og er derved årsagen til sagnet om Elverkongen og hans rige (Stevns).

Det var dengang ikke nemt at komme gennem de fugtige enge i den brede ådal, men efterhånden faldt hav-niveauet, og åen blev smallere, hvorved den brede, karakteristiske ådal blev dannet.

Efter sammenløbet med Stevns Å ved Hårlev bliver Tryggevælde Å bredere, nogle steder op til 8-10 m bred. Ådalen ligger meget lavt i forhold til havet, og åen flyder derfor langsomt gennem landskabet. Vandstanden i åen er meget høj året rundt, hvilket medfører, at ådalen ofte bliver sat under vand under kraftig regn.


--------------

 

"Elverhøj"

I 1600-tallet nedskrev sprogforsker og folklorist Peder Syv folkevisen "Jeg lagde mit Hofvet til Elver-Høy". Peder Syv var præst i Hellested, der ligger en kilometer fra højen. Folkevisen blev senere inspiration for Johan Ludvig Heiberg, da han skrev skuespillet "Elverhøj".

"Elverhøj":    https://www.youtube.com/watch?v=9NpRttZ2XNc    kendt fra "Olsenbanden ser rødt".

Dette skuespil blev skrevet på bestilling af kong Frederik VI, der ønskede et festspil til brylluppet mellem sin yngste datter Vilhelmine Marie og prins Frederik Carl Christian (den senere Frederik VII). Brylluppet fandt sted den 1. november 1828, og fem dage efter -d. 6. november- havde "Elverhøj" premiere.

Skuespillet, der er skrevet af Johan Ludvig Heiberg -med musik af Friedrich Kuhlau (1828)-, er bygget op over sagnet om klinte- eller elverkongen på Stevns, samt om en historie om et par forbyttede børn. Ifølge sagnet herskede Elverkongen over Stevns Herred og tålte ikke andre konger i sit rige. I stykket vover kong Christian IV alligevel at krydse Tryggevælde Å og at gå ind i Stevns – Elverkongens rige! Før Christian IV går over åen, siger han de i dag så berømte ord: “Vel er jeg ikke Cæsar, og disse bølger ikke Rubikon; men dog jeg siger: Jacta est alea (terningerne er kastet).

I spillet optræder Kong Christian IV som en slags detektiv, der afslører den rette sammenhæng med hensyn til de forbyttede børn.

"Elverhøj" er nu det danske nationalskuespil.

 - - -


Også Nordisk Film fik øje på "Elverhøj". I filmen "Olsen-banden ser rødt" bryder banden -som bekendt- ind i Det Kongelige Teater under en opførelse af Elverhøj. Bandens larmende værktøj overdøves dog af ouverturen, der dog -af Bent Fabricius Bjerre- er tilpasset til lejligheden.

 

 

Ganneskov trb.   --   km  19,8 fra Køge.

 

Fotos dog ikke trinbrættet, men strækningen Haarlev - Fakse (Ganneskov).

ØSJS M3. Ganneskov  v. Fakse.   --   21. april 1968.   ^---vv

 

 - - -

 

 

Tokkerup   --   km.  22,5 fra Køge.

 

 

 

Fakse (Faxe)   --   km.  25,1 fra Køge. 

 

  

Fakse-sporplan, -- som jeg så den i 1968. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ØSJS-frankeringsmærker.

Frankeringsmærkerne benyttedes bl. a. ved tilsvar af forudbetalt fragt for stykgodsforsendelser, men netopi dette tilfælde til et "specialformål".

På grund af beliggenheden af "hullet" efter Fakse Kalkbrud og Fakse by, helt op mod hinanden, måtte banelinien føres udenom hullet, ca. et par kilometer øst for byen.  Ved afhentning af stykgods til viderebefordring med ØSJS eller ved udbringning af ankommet gods i Fakse by, opkrævedes derfor på dette tidspunkt (1960-erne) et ekstra-gebyr på 50 øre.

 

 - - -

 

Fakse station.   --   21. april 1968.

 

ØSJS Sm 13 er ankommet til Fakse.   --   21. april 1968.   ^---v

 - - -

 

Som nævnt andetsteds, stammer fotografierne fra en DMJK-særtogstur med den til formålet lejede ØSJS M 3.

Efter ankomsten til Fakse, er motorvognen blevet rangeret ud på et sidespor -ret forstået- for der at afvente ankomsten at ovenviste skinnebus, Sm 13. . . .

 

ØSJS Qd 186 og Sm 13. Fakse.   Sm 13 fortsætter mod Fakse Ladeplads.   --   21. april 1968.

 

ØSJS-Q-vogne.  Fakse.   --   21. april 1968.

Skinnebussen Sm 13 er kørt videre mod Fakse Ladeplads, og krydsningen kan nu afsluttes ved, at vor motorvogn igen bakker ind i spor 1, for -når der foreligger tilbagemelding fra Fakse Lp, selv at kunne fortsætte kørslen mod Fakse Lp.

Sporskiftet er omlagt til læsse-/vigesporet- og en af turdeltagerne er blevet sat til at være "sporskiftelås" med en let fod på "osten".   

 

Rollotårnet fik kun en levetid på tolv år, fra 1938-50. Fra tårnet, der var 25 m højt og lå meget smukt på toppen af den såkaldte Møllebakke ved Fakse Kalkbruds rand, åbenbarede sig et storslået panorama. Det hed sig, at man på en klar dag fra tårnets øverste platform kunne skimte Københavns tårne og tælle 32 landsbykirker.
Når udsigtstårnet, der var opført i kalksten og indvendigt armeret med jernbeton, fik så kort en levetid, skyldtes det førnævnte placering, idet området mod forventning blev inddraget i kalkbruddets produktionsplan.

Se mere på:

http://www.cirkusbelladonna.dk/fixfaxe/historie/rollotaarn.htm

http://faxe.netavis.nu/rollotarnet-tilbage-til-faxe

"Rollotårnet": ØSJS-banemærke

 -"FAXE"-  i oprindelig udgave.

 "Rollotårnet" i Faxe.  Postkort.

 

 

Stubberup   --   km.  27,2 fra Køge.

 

Sporplan (det jeg så / tegnede) 1968.   --   Normalspor = 1435 mm / smalspor = 791 mm (2½ fod).

 

 

Udsigt fra ØSJS M3 mod Stubberup, set mod Haarlev / Køge.  21. april  1968.   ^---v

 - - -

 - - -

 . . . . . . . .  

Ankomst til Stubberup. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Indkørselssignalet.  --  "Stationen ubetjent".

 . . . . . . . 

A/S Faxe Kalk. Stubberup.   --   21. april  1968. . . . . . .  . Fakse Kalkværk. Ældre ovne ved Brudet. Foto:  Faxe Kalk, 1934.

 =============================

En af sidens læsere, Nicolai Pulkkinen, har været så venlig at sende nogle supplerende nye fotos fra ØSJS: 

Et nedlagt spor til Faxe Kalkværk  --  2013.

Nedlagt spor til Faxe Kalk, set mod værket.  Stubberup.  ^---vv   2. januar 2013.  Foto: Nicolai Pulkkinen.

 - - -

 - - -

Nedlagt spor til Faxe Kalk, -set mod Fakse Lp.  Stubberup. ^---v  Det er den nedlagte Stubberup remise-bagbygning, der ses til venstre.  

2. januar 2013.  Foto: Nicolai Pulkkinen.

Faxe Kalkværk.  Stubberup.  ØSJS mod Køge ses til højre.   --   2. januar  2013.  Foto:  Nicolai Pulkkinen.

 

Tak til Nicolai Pulkkinen. 

 

 

==============================

 

Stubberup, set i køreretning mod Fakse Ladeplads.   --   21. april 1968.   ^---v

 . . . Bemærk, hvordan de indflettede smalspor så småt begynder her.

 

Drejeskiven.  Stubberup.  

 

Indkørselssignalet, Stubberup, set mod / gældende for tog mod Fakse Ladeplads.  Bemærk i øvrigt det lille een-vingede "indkørselssignal" (lige under den højre signalvinge for ØSJS-sporet) gældende for smalsporkørsel fra Fakse Lp. ind på kalkværket ad det rette sidespor (se sporplanen). 

 

En samling ældre "modeller": Fire Qd-vogne til venstre, ØSJS M3 i midten og DMJK-modeller på perronen.

 

Selv om man dukker sig . . . ! ! !  Stubberup, set mod Fakse Lp.

 

ØSJS SM13.  Stubberup.   --   26. november  1966.  Foto: Niels Krøyer.

 

Stubberup, set mod Fakse Lp.   --   21. april  1968.   ^---v

 - - -  

 

2012.

En af læserne, Nicolai Pulkkinen, har venligst sendt nogle supplerende nye fotos fra ØSJS: 

Indkørsel til Stubberup fra Køge.   --   28. december 2012.  Foto: Nicolai Pulkkinen.   ^---vv

 

 

Stubberup trb. set mod Fakse Ladeplads, --men tog mod Køge.  --  28. december 2012. Fotos: Nicolai Pulkkinen.

 

 

1968, fortsat . . .  

Udsigt fra M3 mod Stubberup.   --   21. april  1968.

 

 . . . . .

Strækningen Stubberup-Fakse Lp med ØSJS´s "Märklin-spor". --- Set fra M3 mod Hylleholt Skov og Stubberup.

 

ØSJS M3. Hylleholt Skov mellem Fakse Ladeplads og Stubberup.   ^---v

 

 

 

Fakse Ladeplads.  --  km. 30,6 km fra Køge.

1960.

 

Fakse Lp.  --  1968.

 

 

Fakse Ladeplads.  1960. 

Fakse Ladeplads station.   --   Februar 1960.   --   Set i retning mod havnen.  Der er egentlig tre skinner, men den midterste (smalsporet) er bare dækket af sne.   ^---v

 - - -

 - - -

Vejfacaden.

 

 

"Centralapparatet". 

Der er ikke mange "dikkedarer" udover, at den fungerende er tvunget ud på perronen for at foretage togvejseftersyn, inden han stiller signalet på "Kør ind".   Hvor svært kan det være ! ! !

 

 

.. .

Banemærke med motiv fra Fakse Ladeplads.

 

  . .

ØSJS-banemærker stemplet i Faxe Lp.

 

  ØSJS M3 på Fakse Ladeplads station.  ^---v 

 - - -

 

Fakse Ladeplads.  ^---v  set i køreretning mod Haarlev / Køge  ---^  og mod havnen  ---v
20. juni 1992.

 - - -

 

 

ØSJS Ys 17 - Ym 7 og Ys 11 - Ym1.  Fakse Lp.   --   20. juni 1992.

 

ØSJS Ym 1 - Ys 11 ved brændstofanlægget.  Fakse Lp.   --   20. juni 1992.    ^---v

ØSJS Ym 1 - Ys 11.  Fakse Lp.   --   20. juni 1992.

 

ØSJS.  Kran og Ym 7. Fakse Lp.  ^---v   20. juni 1992.

  

Fakse Lp.-kranen. Foto:  evp  1992.  ---^ . . og . . . . . Foto: Nicolai Pulkkinen  december 2012.  ---^

 

ØSJS Ym 1 - Ys 11. Fakse Lp.   --   20. juni 1992.

 

ØSJS Ys 17 - Ym 7 og Ys 11 - Ym1.  Fakse Lp.   --   20. juni 1992.

 

ØSJS Ym - Ys 7. Fakse Lp.   --  20. juni 1992.

 

 

 

Fakse Ladeplads havn.  

(Næsten) Østsjællandske Jernbaneselskab  -  ØSJS.

 

Faxe Kalk. Fakse Ladeplads havn.   --   20. juni 1992.   ^---w

 - - -   ( I baggrunden, bag skibet, ses C.J. Boserup´s siloanlæg.   Bemærk "symfonien" af automobildæk,

 der er ophængt på kajkanten til beskyttelse af kajen/skibene ???    )

 - - -

 . . . . . . . . 

Faxe Kalk.  Fakse Ladeplads havn.   ---^  . . . . . . 20. juni 1992. . .. . ^---  C.J. Boserup.  Fakse Ladeplads havn.

Gæt selv, hvad de tre "spor" i overfladebelægningen dækker over ! ! ! . . . .. . . . .

Faxe Kalk.  Fakse Ladeplads havn.   --   20. juni 1992.

 

En mindre kran.

 . . . . . . .  

Kran.  Fakse Lp. havn.   --   20. juni 1992.   ^---^w

 - - -

Ved et blik på sporplanen ovenfor over Fakse Lp. havn genfinder man det lille røde skib forude, og dermed kan kranens opstilling vist nemt formennes på den nedre del af Faxe Kalk´s kajplads.

 

Dette falder måske ikke i alle jernbaneentusiasters smag, samtidig føler jeg mig overbevist om, at der er andre, der vil "savle" ved synet, og der skulle jo gerne være noget for enhver smag,   --  også den gode !

 

 

 

 Lige til modeljernbanen.

 

 

 

 

 

 

 

  

 - - -

 

Cirka her stod læsse- / losse kranen --^ . . . . . . . . . .. . .  . .

 

 

. . . og noget helt tredie !

Skilt på havnen   --   Lige til modeljernbanen.

 

  - - -

 

 

Strækningen  Haarlev - Rødvig.

 

 

( Haarlev   --   km.  12,7 fra Køge. )

 

Lige et par Haarlev-fotos inden afgang mod Rødvig.

 

Haarlev station.   --   21. april 1968.   ^---v

 - - -

 

ØSJS Sm 11.  Haarlev.   --   21. april 1968.


ØSJS Sm 13 og 11, samt M 3.  Haarlev.   --   21. april 1968.

 

ØSJS  Ym 4. Haarlev.   --   20. juni 1992.

 

 

 

Ammerup trb.   --   km.  14,4 fra Køge.

Ammerup trb.   --   Avisfoto i forbindelse med avisartikel om området, men i øvrigt uden omtale af trinbrættet. (Bemærk skiltet med trinbrættets navn, --det er vist en "rekonstruktion" -- uden perspektiv og med navnet skrevet pr. skrivemaskine. )

 

Tryk på kontakten, og der tændes et rødt lys mod toget. --->

 

Foto: Avisfotos.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tryggevælde Å.

Som det næste landskabeligt særegne passeres Tryggevælde Å.

 

Fra oldtiden og helt op i middelalderen kunne skibe sejle fra bugten helt ind i bunden af den fjord, som Tryggevælde Ådal var dengang, --en lang, smal fjord, der strakte sig helt ind til Hårlev. Efterhånden blev det kun muligt at sejle med pramme og små både.  Åen er således blevet brugt i mange århundreder til at transport af varer fra Køge Bugt ind i landet – eller den modsatte vej.

Tryggevælde Å udspringer i Ulse Sø ved godset Bregentved – ca. 53 m over havet. Den får, på sin vej mod Øresund, vand fra flere større åer, f. eks. Stevns Å. De sidste 15 km løber åen i en bred ådal (300-500 m), før den til sidst løber ud i Køge Bugt ved Strøby Egede.

Stevns Å og Tryggevælde Å danner en naturlig grænse mellem halvøen Stevns og det øvrige Sjælland, og er derved medvirkende til årsagen om sagnet om Elverkongen og hans rige (Stevns).

Det var dengang ikke nemt at komme gennem de fugtige enge i den brede ådal, men efterhånden faldt hav-niveauet, og åen blev smallere, hvorved den brede, karakteristiske ådal blev dannet.

Efter sammenløbet med Stevns Å ved Hårlev bliver Tryggevælde Å bredere, nogle steder op til 8-10 m bred. Ådalen ligger meget lavt i forhold til havet, og åen flyder derfor langsomt gennem landskabet. Vandstanden i åen er meget høj året rundt, hvilket medfører, at ådalen ofte bliver sat under vand under kraftig regn.

 

ØSJS M 3 passerer Tryggevælde Å.   --   21. april 1968.   ^---vv

(Kan man forestille sig en jernbaneentusiasttur, hvor man "tør" køre forbi en sådan bro/overføring, uden et fotostop.)

 

 - - -

 

 

 

Varpelev trb.   --   km.  16,5 fra Køge.

Varpelev trb.    Foto:  Avisfoto.

 

 

 

 

 

 

 

 

ØSJS-banemærke annulleret i Varpelev i 1906 ! ! !

 

 

 

 

Klippinge.   --   km.  19,6 fra Køge

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klippinge station.    (Danmarks Jernbaner - Alex Kappels Forlag - 1935)

 

 

Klippinge station.    --   21. april 1968.

 

ØSJS M 3,  Klippinge.   --   21. april 1968.   ^---v

 - - - 

 

ØSJS SM 11,  Klippinge.   --   10. april  1968.  Foto: Jens Bruun-Petersen.

 

"Fra ca. 1396-1400 lod roskildebispen Peder Jensen Lodehat borgen Gjorslev opføre.

Den mægtige biskop var tillige rigets kansler og dronning Margrete I’s ven og rådgiver. I 1397 var han arkitekten bag Kalmarunionen, hvor de tre nordiske lande samledes under Dronning Margretes ledelse.

Lodehats borg består af det 30 meter høje tårn og de fire fløje i korsbygningen. Den lavere nordre sidefløj blev bygget i 1638, mens den sydlige sidefløj blev bygget i 1843. Korsbygningen er opført af kridtsten fra Stevns Klint samt munkesten og er omgivet af en voldgrav. Slottet tjener både som bolig for ejeren og som udlejningsboliger og godskontorer.

ØSJS-banemærker "GJORSLEV" i opr. og nyere udgave.

 

 

Avlsgården er bygget i forskellige århundreder.

Midtergaden "Bredgade"  er omkranset af bygninger, opført af Frederik IV, da Gjorslev var ryttergods. Disse bygninger samt slot og voldsted, er fredede, hvilket vil sige, at ejeren har vedligeholdelsespligt, og at intet må ændres. De øvrige bygninger er moderniserede i overensstemmelse med tidens krav.

Gjorslev var i kirkens eje indtil reformationen i 1536, hvor kronen overtog næsten alt kirkegods. Herefter skiftede godset til privat eje, indtil det købtes af dronningen i 1679. I 1743 købte Chr. Lintrup – senere adlet Lindencrone -  Gjorslev, og fra 1793 til 1925 var slægten Scavenius ejere. I 1925 købtes godset af kammerherre Adolph Tesdorpf fra Falster, og i 1930 blev det overtaget af sønnen, kammerherre Edward Tesdorpf. Den nuværende ejer, Peter Henrik Tesdorpf, overtog Gjorslev i 1970."

Ovenstående er (med tilladelse) "sakset" fra Gjorslev Gods´ egen hjemmeside: 

Se mere på denne side: http://www.gjorslev.dk/Forside.htm

 

Gjorslev.  Illustration:  Richs, 1962.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gjorslev Slot.   Udateret postkort.

 

.

 

  

ØSJS Klippinge station.   --   24. juli 2013.  . . . .  ^v---v^

 . .  

Set mod Rødvig  og ...................................................... . ..set mod Haarlev.   ^---v

  






















 

Klippinge station, set mod Haarlev.   --   24. juli 2013. 

 

Klippinge, den frasolgte stationsbygning.   --   24. juli 2013.   ^---v

 

 

Klippinge station, vejfacaden.   --   24. juli 2013.   ^---vv

 

Klippinge station.   --   24. juli 2013.

 

---

 

 

 

Raaby trb.   --   km. 22,2  fra Køge.

Raaby trb.  Foto:  Carl-Johan Semler.

 

 

( Lige til medeljernbanen )

 

 

 

 

Store Heddinge   --   km. 25,2 fra Køge.

Store Hedinge station, vejfacaden.   --   Udateret postkort.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Store Heddinge station.   --   21. april 1968.   ^---v

Desværre var der vist lige en filmkassette, der var "utæt" og afstedkom falsk lys på filmstrimlen,
men et fejlbelyst foto er vel -trods alt-  bedre end intet foto ???

 

 

   ØSJS-banemærker."HØJERUP  KIRKE" i oprindelig og
   nyerere  udgave.

 

 

 

 

 

 

 

 

Højerup Kirke er opført af kridtsten fra Stevns Klint o.1250-1300. Dengang lå kirken i god afstand fra Klinten, et par hundrede meter derfra. Sagnet fortæller, at kirken hver julenat flytter et hanefjed ind i landet, men dette har dog ikke været tilstrækkeligt til at forhindre en katastrofe. År for år har havet brudt klinten ned, så kysten nærmede sig kirken. I 1600-tallet røg en del af kirkegården ned på stranden ved et skred. I 1910 blev kirken lukket af sikkerhedsgrunde, --faren for nedstyrtning blev for stor.


Katastrofen skete dog først i marts 1928, hvor frosten kom og gik, med det resultat, at der skete et kæmpe skred. Klinten 50 meter på hver side af kirken skred i havet, og dele af kirkegården og hele kirkens kor fulgte med ned. Befolkningen kom langvejs fra for at opleve skredet. På stranden lå ituslåede kister, og man kunne se knogler fra lig, der havde været begravet på kirkegården. Selv kongen -Kong Chr. X- kom på besøg for at vise sin deltagelse.

Resten af kirkebygningen er nu grundigt sikret og kan beses i dagtimerne. Fra balkonen ved kirken er der en utrolig udsigt over Østersøen.

 

 

Højerup Kirke set mod nord.  Ca. 1942.   --   Foto: Kaj Pedersen.

 

Nogen kan måske få den tanke, at det er for lidt jernbane og for meget andet på disse sider: 

"JA", --det er sikkert helt rigtigt, men skyldes, -som det er antydet / skrevet før-, at jeg med mine sider egentlig blot vil bringe de af mine fotos, der ikke fandt vej til diverse bøger.  Fotografierne skal dermed kun betragtes som et supplement til disse bøger --- ikke en konkurrent til disse.

For "fuldstændighedens skyld", suppleres så evt. af og til med andre / andres fotos, hvor det kan lade sig gøre.

 

ØSJS-banemærker stemplet i St. Heddinge.   . . . . . .

 

 

Rødvig   --   km  31,7 fra Køge.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rødvig station, set mod sydøst / havnen.   --   21. april 1968.   ^---v

 - - -

 

 . . . og set "bagud", mod Haarlev / Køge.   ^---v 

 - - -

 

Remisen. Rødvig.   --   21. april 1968.

  

 

Remiseområdet set mod Haarlev/Køge med ØSJS nr. 8 i baggrunden.   --   21. april 1968.
Det er havnesporet der går fra til venstre i billedet.

 

ØSJS SB 3 og M 2 (i baggrunden).  Rødvig.   --   25. februar  1967.  Foto:  Niels Krøyer.

 

 

Rødvig.   Havnesporet set den modsatte vej, mod havnen.   --   21. april 1968.

 

 

ØSJS M 3 ved drejeskiven.  Rødvig, set mod syd - "end of line".   --   21. april 1968.

 

ØSJS-banemærker "RØDVIG". Havnefyr ca.1945 og ca.1958-udgave.

 

 

 

 

 

 

 

 

Rødvig havnefyr, ca. 1942.
Foto: Stevns Lokalhistoriske Arkiv. 

 

 

Tak til:

 

Nicolai Pulkkinen
Niels Munch
Peter Henrik Tesdorpf, Gjorslev Gods
Tommy Nilsson

Stevns Lokalhistoriske Arkiv.

 

 

Litteratur:

 

Østbanen 1879-2004.  Ole-Chr. M. Plum,   Dansk Jernbane-Klub   nr. 46.   2004.    ISBN:  87-87050-49-8

 

Tak til:  Thomas D. Rithmester. 

 

På "nettet".

Generelt:  www.jernbanen.dk   

ØSJS:  http://www.jernbanen.dk/pbaner.php?s=121&n=oestsjaellandske-jernbane-selskab-oestbanen

 

 

 

- o 0 o -