Øresundsvej stations sidespor i årene fra ca. 1920 - 1938.

 

I forhold til stationernes størrelse, må der vel siges at have været utrolig mange sidespor på såvel Øresundsvej station som på nabostationen Syrevej. Man kunne fristes til at mene, at Øresundsvej må have noget nær danmarksrekord med 8 private sidespor allerede ca. 10 år efter banens indvielse.

Og når man så erindrer, at det -ved banens anlæg- egentlig slet ikke var meningen, at der skulle være en station her, på dette "øde sted".

Allerede ca. 10 år efter banens bygning blev der bygget to sidespor i banens nordende. Det ene sidespor (vest for banelinien) var beregnet for kultransporter til Københavns Kommunes ”Sundby Gasværk”. Gasværket var beliggende ved det nuværende hjørne Strandlodsvej / Lergravssvej og blev forbundet med banen med et ca. 3-400 meter langt sidespor.


Københavns Sporvejes endestation
for -først- Københavns Sporvejes linie 5, senere linie 19, ved Øresundsvej.

Midt i billedet ses bydelens daværende flotte vandtårn, og i billedets øverste højre hjørne ses en af gasbeholderne på det daværende Sundby Gasværk. Dette lå ca. 3-400 meter fra banen, men havde alligevel eget sidespor fra AB til værkets kul forsyning.

I vore dage ligger Metro-stationen "Lergravsparken" 15-20 meter under den "sorte" græsplæne i billedets venstre side. Herfra fører Metro-sporene videre til Kastrup Lufthavn, forbi området omkring den gamle Øresundsvej station, og stort set følgende baneforløbet for det gamle gasværksspor. Netop her kommer Metroen så ud og op i dagslyset, i niveau eller over.


Som dreng foregik min skolegang i Østrigsgades Skole, en ældre kommuneskole under Københavns Kommune. Den var opført ca. år 1900, længe inden man ”opfandt” begrebet sport/idræt i skolerne. Derfor lå skolens ”fodboldbane” ca. 1 km fra skolen, i form af et græsområde klemt inde mellem diverse småindustrier i området Strandlodsvej/Øresundsvej, lige overfor den store gasbeholder, der -som den sidste rest af det gamle gasværk- dengang stadig lå dér.  Dette område, denne fodboldbane, lå netop her, hvor Metroen nu "kravler op" fra undergrunden for at følge den gamle Amagerbane til lidt forbi Kastrup station.

For at komme fra Strandlodsvej til fodboldbanen, skulle man gå ad en ca. 100 m lang grussti, indhegnet med højt trådhegn på begge sider. Bag trådhegnet -til venstre- lå stadig M.H. Krauses Trælasthandel,

M. H. Krauses Trælasthandel.

Firmaet M.H. Krause købte i 1918 grunden Strandlodsvej 61 og ansøger straks om anlæg af et sidespor udgående fra gasværkssidesporet. Dette ser ud til at kunne lade sig gøre, hvis og hvis ….. Bl. a. må man være indstillet på, at sidesporet atter må påregnes fjernet, hvis det eventuelt bliver aktuelt at nedlægge sidesporet til Gasværket. Og det blev det så ved gasværkets nedlæggelse i 1937-38.

Der har været lidt ”mystik" om dette sidespor. Af gamle papirer fremgår, at firmaet i 1918. Tilsyneladende findes der ikke fotos af/fra sidesporet og dets brug, men nedenstående foto fra februar 1938 af gasværksområdet, synes ret tydeligt at vise sporets eksistens.


I nederste højre hjørne anes det nedlagte sidespor ind til M.H. Krauses Træ- og Finérhandel, og man kan også stadig ane Sundby Gasværks gaffeldelte sidespor.

Foto: Det kgl. Bibliotek.


Efter at jeg som voksen er kommet lidt mere ind på Amagerbanens historie, er jeg blevet klar over, at denne sti egentlig var det gamle sporareal for sidesporet til det nedlagte gasværk. (Den gamle, nu nedrevne gasbeholder, er i vore dage markeret med en ”stensætning” i et mindre græsareal ud til Strandlodsvej).


Det andet sidespor (øst for banelinien) gik ind til Nielsen & Winthers Maskinfabrik, i 1920-21 overtaget af A/S Vølund.


Vølund-området. Foto: Maj 1947.
Det kgl. Bibliotek.

 

A/S ”Vølund”


Den ene af stationens store industrivirksomheder med eget sidespor, maskinfabrikken ”VØLUND”, ca. 1925. I billedets nederste venstre hjørne anes sidesporet til Sundby Gasværk, der peger skråt op til venstre, mod det tegnede bomærke.


Dette er samtidig stedet, hvor Metroen igen dukker frem i dagslyset på sin vej fra Lergravsparken station til Kastrup.


Sporforløbet på VØLUND ca. 1940.

 

Samme synsvinkel, her blot som fotografi, formentlig fra nogenlunde samme tidspunkt.

 

I en årrække repareredes der endog bl. a. damplokomotiver på denne virksomhed.
Efter at være kommet ind på sidesporet, måtte jernbanekøretøjer til reparation køre over drejeskiven, hvorefter de blev kørt mod øst (højre) til den lille skydebro og derefter "baglæns" ind i reparationsværkstedet (den "halvhøje" bygning med de høje rektangulære vinduer).

Yderligere har der formentlig på et tidspunkt været et mindre privat sidespor i stationens nordende, ved siden af Gasværkssporet, og dermed vest for banelinien.


I stationens sydende blev der, allerede i 1908 anlagt et sidespor (vest for banelinien) ind til Nordiske Kabel- og Traadfabrikker.



Den anden af stationens store industrivirksomheder, Nordiske Kabel- og Trådfabrikker´s valseværk i hhv. 1908 og i 1948.   På farvegengivelsen fra 1948 ses ”stationsbygningen” svagt i billedets øverste venstre hjørne.


Et af stationens omløbssporspor
. . .
... og sidesporet til industrivirksomheden Nordiske Kabel- og Trådfabrikker, Valseværket.
4. september 1966.

 

Da jeg en dag -i begyndelsen af min tid som trafikelev- sad og spiste lidt frokost, inden jeg skulle af sted til Svebølle, hørte jeg pludselig -gennem det åbentstående vindue- en gammelkendt lyd, -et fløjt fra et damplokomotiv. Hvad var det ??? AB 1 klarede jo den daglige drift, og så pludselig et damplokomotiv. Et blik ud af vinduet opklarede, at det var AB nr. 6, der slæbte af sted med et andet mindre damplokomotiv i retning mod Kastrup.


Hurtigt blev det sidste mad spist, og af sted på cykel efter toget. Det blev ikke nogen lang cykeltur, idet det hurtigt viste sig, at nr. 6 havde stillet lokomotivet ind på NKT-fabrikken ved Øresundsvej station, på det ovenfor viste sidespor. Nr. 6 var allerede kørt tilbage igen, men man havde været så venlige, at lade porten stå åben. Her stod jeg, dér henne, ca. 30-40 meter væk, stod -viste det sig- en G-maskine og ikke et menneske var at se.


Nordiske Kabel- og Trådfabrikker,
Valseværket, ved Øresundsvej station.

 

Nu var gode råd dyre (husk, det var andre tider dengang midt i halvtredserne). Ingen at spørge, så jeg tog mod til mig, og listede hen for at tage et par billeder.



DSB G 633 på gæsteoptræden ...
... udlejet som varmemaskine, medens virksomhedens egen dampkedel var under reparation.

 

I løbet af få minutter var de tre billeder af G 633 i ”kassen” (mit gamle boks-kamera), og jeg vendte tilbage til porten. UPS. Den var lukket, og der var stadig (atter) ikke et menneske at se.

 

Det var en noget slukøret ”fotograf”, der måtte gå (næsten ”krybe”) ind til portbygningen ved den officielle port, og forklare portneren, hvorledes jeg var kommet ind, og i særdeleshed hvad jeg foretog mig hér.


Efter at have hørt min ”rørende” forklaring tog han telefonen, og ringede til overportneren (?), eller hvem ved jeg ? Til mit held troede de på min forklaring, og jeg fik lov at gå, med formaning om aldrig at gøre det igen.

-----


Endnu en "rimelig kendt" virksomhed har haft adresse ved -og lige overfor- Øresundsvej station, dog uden at have haft eget sidespor:

Senere blev navnet "Olskind & Standard".

Virksomheden -der begyndte i Kastrup- flyttede i 1920-21 til Øresundsvej, og skiftede i 1927 navn til: ”De forenede Olietøjsfabrikker A/S, Olskind & Standard".

Firmaet fremstillede olieimprægnerede stoffer til f. eks. regntøj og presenninger. Ældre lokalkendte husker sikkert O & S´s meget karakteristiske vartegn, en høj rund søjle beklædt med marineblå(?) kakler og med firmaets "forgyldte" varemærke foroven (Se Leif Bang´s foto fra ca.1965 ovenfor). Senere blev virksomheden overtaget af den norske Helly Hansen-koncern, og er forlængst flyttet derfra.

Hele arealet for NKT og Olskind & Standard er nu bebygget med moderne etageejendomme.

------



I 1918 ansøger firmaet Raadvaddam om anlæg af et sidespor fra Øresundsvej stations østside, over Krimsvej til virksomheden Krimsvej 15-17.

 

Her byggede Raadvaddam i 1919 en hesteskofabrik. Den overgik 1921 til Scania-Vabis A/S, hvis speciale ellers var bygning af lastbiler på fabrikken på Frederiksberg, men man ønskede åbenbart - rent bogstaveligt - at ”holde på flere heste”! Virksomhederne fusionerede i øvrigt samme år under navnet Scania-Vabis & Raadvaddam A/S.


Det har -også her- været svært at finde konkrete oplysninger om dette sidespor. Et kommunalt matrikelkort fra ca. 1922-23 viser, at der -parallelt- med stationens hovedspor -fra omkring 1918- også har været et østligt læssespor(?), og at hele to private sidespor, der krydsede Krimsvej, udgik herfra.

Senere nivelleringsresultater i forbindelse med bygningen af Metro´en viser da også, at Krimsvejs vejbane -netop på dette sted- stiger lidt op til, og ligger i samme højde som skinneoverkant på Amagerbanens daværende spor.

På et tidspunkt deles virksomhedens areal, der i vore dage er to matrikelnumre. Omkring 1942 overtager firmaet L. Reinhard & Co den nordlige halvdel af arealet, Krimsvej 15.


Det synes at være dette sidespor,
der er tegnet på virksomhedens brevpapir fra 1940´erne og måske ender sidesporet med at betjene firmaet Kastrup Cementstøberi, eller lå dette firma på Krimsvej nr. 17, og har været betjent af det andet, sydlige, sidespor ???

Desværre har det ikke være muligt at finde fotos, der viser sidesporets krydsning med Krimsvej.


Her har de to sidespor krydset Krimsvej, det nordlige spor venstre om den forreste "portnerbygning" og det sydlige i mellem bygningerne.


-------


Man kunne få den tanke, om ikke alle banens sidespor (i tidens løb og hvis de blev lagt i forlængelse af hinanden) ville udgøre en lige så lang strækning som selve banen. I det mindste i den ”forkortede” Amagerbro-Kastrup-periode.


- o 0 o -

 

Se også  Jørgen Grandts hj.side om Amager:

 

Øresundsvej, nordlige side, ulige gadenumre:  * Øresundsvej Nord 

Øresundsvej,  sydlige side,  lige  gadenumre:    * Øresundsvej Syd 

 

- o 0 o -