Seneste fotos.

Oktober - December    2020.

 

Os, der hader Facebook / Fodboldfri zone.


Rundt omkring i negativsamlingen / "arkivet" gemmer sig en masse fotos, som hverken passer ind hér eller dér. Nogle er måske led i en større serie fotos, --men en serie som ikke lige er planlagt til udsend- else i nær fremtid. Andre af disse fotos kunne måske have en slags berettigelse/interesse som "Dagens foto(s)", som en kommentar til det ene eller andet, men ellers uden sammenhæng med andet.

Tiden må vise, om det er noget, der falder i seernes smag, eller om der er fotografier nok ???

Nå, --man kan vel bare gøre, som de gør i fjernsynet: 

"Vende bunken", og køre på genudsendelser ! ! ! 

Dagens foto(s) må forventes at stamme fra hele landet.

 

 

Brug af fotos/tegninger.

 

Da jeg modtager flere og flere ønsker om brug af mine fotos, bliver jeg måske nødt til at bringe lidt om mulighederne / ”reglerne” for brug af mine fotos her i ”siden”s hoved:

Der kan IKKE gives / vil IKKE blive givet tilladelse til brug af mine fotos på Facebook eller lignende ”sider” ! ! !  Skulle man alligevel "falde over"  evp-fotos på Facebook eller lignende "sider", er det helt sikkert et udslag af "uhøflig selvtægt".

Jeg finder det ganske utroligt, at nogle ikke kan holde "nallerne" væk fra andres private hjemmesider (uden at spørge først - uden at angive hvem / hvor man har dem fra).  Går de også sådan og "smårapser" i grønthandlerens fortovsudstilling, bare fordi det er muligt, og mens grønthandleren ekspederer en anden kunde og dermed ser den anden vej ? ? ? ! ! !    *) 

Brug på almindelige ”gammeldags hjemmesider” kan kun tillades på egne/private IKKE-kommercielle sider under den forudsætning, at fotografnavn: ”Foto: Erik V. Pedersen” bringes ved det pågældende foto. Link til min aktuelle side er ønskelig, men ikke en forudsætning.  Tilladelsen gælder naturligvis kun EGNE fotos (normalt de fotos, hvor der ikke er nævnt andet fotografnavn).  Ved andre fotos må tilladelse indhentes hos den/de aktuelle fotografer / negativejere.  Spørg, -hvis der er tvivl.

Ved alle ”tryksager” må aftale indhentes i de enkelte tilfælde.  Der vil sjældent være problemer til ikke-kommercielle formål, men må aftales.

 

Ved  kommercielt brug: Kun efter nærmere aftale.

Jeg er opmærksom på Ophavsretsloven og dens tidsmæssige begrænsninger / hhv. tilladelser, men forventer som almindelig ”høflighed”, at denne ophavsret bliver overholdt / opretholdt i hele min levetid. 

Herefter har jeg ikke planer om at blande mig. 

Ved eventuel overtrædelse kan jeg måske ikke gøre noget ved det- ”det er bare ærgerligt”, men så er det alene op til mig, at standse udlægningen af flere fotos ! ! !

Tilgengæld må jeg tilføje, at alt (næsten) indtil nu er forløbet til ”rimelig stor tilfredshed” – De få kendte tilfælde er i reglen løst med et fornuftigt resultat.

 ----------------------

 

(Skulle et foto eller to en dag have været vist før ! ! !  --  Beklager, så må det være "Et tilbageblik", som de skriver i TV-programmerne ved genudsendelser   ) 

  

( Prøv og se, ...på evp )
 
 

 

 

 -

 

 


 
        
 

1. januar 2021.

 

Wieneriske sporvogne   --   IIV   --   2017.

I anledning af DR´s transmission af den årlige nytårskoncert fra Wien, bringes -også i år-  en række fotos fra denne prægtige (sporvogns-)by.  

Det er da bare flot, med alle disse store, hvide, næsten slot-agtige ejendomme, de store alléer med grønne træer og de røde sporvogne.

Skråt overfor Wiens store, flotte Nationale Opera, ligger endestationen / stoppestedet for en gammel lokalbane / nu sporvognslinie.   ^---v

 

Lokalbahn Wien-Baden eller Badner Bahn er en lokalbane i Østrigs hovedstad Wien og omegn og drives af AG der Wiener Lokalbahnen.

Banen (30,4 kilometer) fører fra Wiener Staatsoper til Baden-Josefsplatz. Banen er dobbeltsporet, med undtagelse af strækningen inden for Baden. Elektrificeret, 650 voltjævnstrøm mellem Nationaloperaen og Schedifkaplatz, 750 volt mellem Schedifkaplatz og Inzersdorf samt 850 volt mellem Inzersdorf og Baden. Vogntogene skal således kunne håndtere tre spændinger.

 

 

 

 

Mellem standsningsstederne Wien Schedifkaplatz og Wien Oper samt Baden Viadukt og Baden Leesdorf kører banen som sporvogn i gadearealet.  På den resterende / mellemliggende strækning køres som almindelig jernbane.  

Sporvognsstræknningerne køres ikke signalbetjent (gælder også i tunnelen under Gürtelstraße), mens de øvrige strækninger er fuldt signalstyrede.

Banen råder pt. over 26 højgulvsvogne og 10 lavgulvsvogne.

 

Der er 34 stoppesteder og stationer, hvor stoppestedet på Karlsplatz i Wien kun betjenes i retning mod Wien Oper.

 

Et af de 34 stoppesteder:  Wien Wolfganggasse.   --   8. maj 2017.   ^---v

 

 

 

Leesdorf.

 

Wiener Lokalbahn nr. 123,  Leesdorf.   --   8. maj 2017.

 

Wiener Lokalbahn nr. 414,  Leesdorf.   --   8. maj 2017.   ^---v

 

Wiener Lokalbahn nr. ---,  Leesdorf.   --   8. maj 2017.

 

 

 

Baden.

 

Baden Josefplatz.   --   8. maj 2017.   ^---v

 

 

 

 

Når enden er god . . .       Baden_Josefplatz.   --   8. maj 2017.   ^---v

 

 

Der arbejdes på sagen   --   i løbet af dagen.

 

 

 

 -

 

 

 

Julen /  nytåret  2020 / 2021

 

"Siden"s læsere ønskes

 

 

 

 -

 

 

 

23. december 2020.

Oslo Sporveier --  bivogn 647.   --   2015

Motorvognene fra perioden 1912-1915 kaldes SS-vogne efter leverandøren af ​​det elektriske udstyr, Siemens-Schuckert.   

Vognene 487-513 var af samme størrelse som de sædvanlige lange SS-motorvogne, 484-486 havde noget korte platforme. Derudover havde de vognene 635-646, som oprindeligt havde været korte, men som i 1925 både blev forlænget og gjort bredere.


Oslo Sporvejer biviogn (tilhenger) nr. 647.   (Oprindelig motorvogn 71, leveret fra Falkenried til Grønntrikken i 1913.

12. marts 2005.

 

De klassiske Oslo-bivogne med åbne endeperroner var i brug indtil 1968. Desværre var det på det tidspunkt ikke muligt at bevare mere end en enkelt bivogn af SS-typen, OS 497, som i dag er restaureret som KES 347. Bortset fra dette var det muligt at redde to andre vogne med åbne endeperroner, KSS 220 og OS 634, dvs. en kort, og  -den sidstnævnte- en kraftigere og lidt længere vogn. Mens alle andre sådanne bivogne blev "brændt på bålet", blev ikke mindre end ti tilsvarende motorvogne bevaret, da de kunne benyttes som både rangervogne og arbejdsvogne. Alle disse er fortsat bevaret, og derfor mangler man bivogne af flere af disse.

OS 647, v. Majorstua.   --   2015.   ^---v

Da SS-motorvognen nr. 70 skulle restaureres til jubilæet i 1994, manglede en passende bivogn. Løsningen var at bygge en ud fra en motorvognj. Arbejdsvogn 204, indtil 1989 nummereret 325, havde indtil 1968 været trafikvogn nummer 71. Den blev nu "strippeet" helt på sporvognsværkstedet i Sagene, og genopbygget som en bivogn. Det valgte nummer blev 647. Det højeste nummer, som de gamle bivogne opnåede, var 646, men  647 er dog heller ikke blevet helt autentisk, idet alle SS-bivogne havde fem korte sidevinduer, såsom KES 347. Der var dog andre bivogne med 647´s opdeling af vinduerne, men med en anden type undervogn. LTF har bevaret en sådan undervogn med henblik på at kunne genopbygge en såkaldt kommunal bivogn (se OS 345). Med bivogn nr. 647 har man -trods dens brogede historie og afvigende detaljer- formået at genskabe en klassisk åben bivogn, som så mange stadig husker dem fra 1960'erne. 

Nr. 647 ejes stadig af Sporveien og benyttes regelmæssigt i samarbejde med Sporveismuseet til veterankørsel eller udlejningsformål.

 

Jeg vil tillade mig

-endnu en genag- at nævne den lille "sporvognsmodel", jeg købte under et besøg i Oslo i 1946.

 

Det er mig bekendt, at der findes endnu et nydeligt eksemplar i København, men . . . . . 

Oslo-trikken -med lyrebøjle som strømaftager-  købt som træmodel i Oslo i 1946.

 

Trods eftersøgninger er det kun lykkedes mig at finde frem til endnu een anden model --i Danmark-- utroligt nok også her i Stor-københavn.  To modeller i Danmark --- ingen i Norge ! ! ! ???

Trods efterlysninger / opslag på "nettet":  Findes der virkelig ikke andre eksemplarer i Danmark  --  eller i Norge ???     

Dér er det heller ikke lykkedes at finde nogle af disse modeller ???   Jeg har eeeeen enkelt mail fra en normand, der har haft en sådan model som dreng, men intet andet.  Jeg har talt med sønnem til fabrikanten (telefon)  --  han var meget bekendt med modellen - men familien selv havde ikke en sådan model ! ! !

Selv Sporveismuseet i Oslo har  IKKE  et eksemplar  --  ja de kendte endog ikke til modellen, da jeg spurgte.   --   Dyb tavshed ! ! !

 

 

Materielbeskrivelse: Sporveismuseet, Vognhall 5, oversat / fordansket til formålet.

 
 

 

 -

 

 

22. december 2020.

Oslo Sporveier --  motorvogn 70.   --   2015.

Siemens Schuckert-vognene (SS-vognene) er Oslos klassiske gamle to-akslede motorvogne og inkluderer alle vogne med numre mellem 41 og 120 (efter Oslo Sporveier´s nummerering fra 1924). Vognkasserne fremstilledes i flere varianter, og blev bygget af forskellige fabrikker, men teknisk set var de helt identiske med motorer og controllere fra Siemens-Schuckert (SS). Alle bivogne med samme type undervogne og mere eller mindre matchende vognkasser benævntes som SS-vogne.

Vognene 61-102 havde den samme vognkasse, 10,5 meter lang med kabinevinduerne opdelt i lang-kort-lang, leveret skiftevis af Falkenried og Skabo i 1913-14, hovedsageligt til KSS, men fem af dem til KES. Vognene 58-60 fra 1912 (leveret til KES) kan føjes til den samme gruppe, oprindeligt 9,6 meter lange, men forlænget til 10,5 meter i 1921. Vognene 41-47 fra samme år (leveret til KSS) var identiske med disse igen, men blev aldrig forlænget. Vognene 103-120 (alle leveret til KES 1913-14) var næsten nøjagtigt de samme, men med den synlige forskel, at vognkassen havde fem korte vinduer. Vognene 48-57 blev bygget meget senere, 1918-20, hører også til SS-typen, men adskiller sig på et vigtigt punkt - de havde vognkasser fra ældre vogne fra 1899-1905 og var ikke længere end de andre korte SS-vogne) .

Oslo Sporveier nr. 70.   ^---vv

 

 

OS nr. 70 ved Majorstua.   --   2015.   ^---vv

 

OS nr. 70 ved Majorstua.   --   2015. 

SS-vognene prægede bylinjerne i et halvt århundrede, og i løbet af denne tid fandt bemærkelsesværdigt få ændringer sted. Mens lignende gammelt materiel på kontinentet blev moderniseret med rullelejer, kamvalsekontrollere og nyt interiør, nøjedes man her med med at udskifte farvede lanterner til en enkelt lysende linjenummerboks (1927), lyrebøjle til strømaftager og delvist nye perrondøre (1954-56). Indtil da havde de kørt med åbne døre på den ene side, nu fik føreren en dobbelt skydedør, der let kunne lukkes med et håndtag. De fleste af de lange SS-vogne var i drift indtil 1966, da ophugningen af ​​dem steg til fuld styrke. Den sidste trafikdag for de gamle to-akslede vogne var 24. juni 1968, men en håndfuld SS-vogne blev stadig brugt som arbejdsvogne indtil langt ud i 1990'erne.

Vogn 70 har altid haft det samme nummer, først ved "Grønntrikken" og derefter i Oslo Sporveier. Efter at den blev taget ud af den daglige trafik i 1968, blev den henstillet. Fra 1975 til 1991 fungerede den som en rangervogn i Grefsen. I 1993 blev den sendt til Göteborg til komplet renovering, klar til den store sporvogns-årsdag året efter. Derefter har den fungeret som en udlejningsvogn sammen med bivognen 647, med en kort afbrydelse efter kørsspændingen i år 2000 blev forøget fra 600 til 750 volt. Efter at have gennemgået en test blev den også godkendt til højere spænding uden nogen ændringer  blev foretaget. Vognen ejes stadig af Sporveien og køres i samarbejde med Sporveismuseet regelmæssigt i veterantrafik eller særkørsel.

 
Materielbeskrivelse: Sporveismuseet, Vognhall 5, oversat / fordansket til formålet.
 

 

 -

 

 

21. december 2020.

 

Norge vandt guld i kvindehåndbold ! ! !  ---  TILLYKKE.

 

Her må vi "nøjes" med en ældre norsk sporvogn, Oslo Sporveier nr. 121,  som jeg nu en gang har "kastet mine øjne på".

 

Oslo Sporveier.   --   2015.

Første foto jeg fik af den, var under et hurtigt besøg i Oslo i 1959.

Oslo Sporveier 121.  Linie 3 mod fra Sinsen til Skøyen i Stortingsgata ved Eidsvolls plass.   --   Juni 1959.  

Hvem kunne dengang forestille sig, at man (jeg) skulle møde den igen både 46 og 56 år senere,  nu udstillet på det norske sporvejsmuseum, Vognhall 5, i Majorstua, i Oslo. 

 

Sporvejsselskabet "Grøntrikken"s sidste indkøb.  

Vognene121-137 samt 156 og 157 blev bygget i årene 1922-25 ved at 19 ældre små motorvogne blev ombygget på selskabet Kristiania Sporveisselskab´s (KSS) *) eget værksted i Homansbyen. Vognkasserne blev forlænget med en meter, idet vognene fik helt nye bundrammer, lukkede platforme, nyt understel og nyt elektrisk udstyr således, at det i realiteten drejede sig om helt "nye" vogne. Denne ombygning forøgede siddepladsantallet fra 20 til 24.

 

Vogn 121 var oprindelig nummereret 505, men i 1924 fik den sit blivende nummer, 121.  Det var dog kun i en kort periode, at vognene var grønne. Oslo Sporveier overtog dem i 1924, og året efter begyndte ommaling til den nye blå farve, og denne ommaling synes at være afsluttet omkring 1927.  De blev leveret med "fuglebur"-strømaftagere, men Sporveien valgte i begyndelsen af ​​1930'erne at erstatte dem med lyrebøjler. Den oprindelige type strømaftagere vendte imidlertid atter tilbage ca. 25 år senere.  Alle vogne var i drift, indtil de blev skrottet i årene 1966-67.

 

 

Oslo Sporvejer nr. 121 på Oslo´s sporvognsmuseum sammen med en tilsvarende bivogn / tilhenger nr. 634.
Sporvognsmuseet, Vognhall 5, Majorstua, Oslo.        12. marts 2005.

 

I 1944 blev "en håndfuld" vogne, heriblandt n. 121, konfiskeret af de tyske myndigheder, for at erstatte bomberamte, ødelagte vogne, der var mistet under luftangreb der. Ved denne lejlighed blev nr. 121 sendt til München, men strandede Köln.  Her blev den malet grå og kørte således i et år, indtil den blev beskadiget ved et bombeangreb i 1945. Vognen kom tilbage til Oslo i 1946, og blev repareret og genindsat i drift i 1950. 

Under krigen var det vanskeligt at få glas, så mens den var i drift i Köln, fik den delt hvert af de store vinduer i to mindre (halve) ved indbygning af et ekstra sæt sprosser, således at den derefter havde seks korte vinduer. Sådanne ændringer blev også foretaget i Oslo, men her kun af midlertidig karakter, og store ruder blev indsat igen, så snart det kunne lade sig gøre.

Genopbygningen af 121 viste sig så omfattende, at Oslo Sporveier ikke ønskede at total-genopbygge den, --men alligevel -- muligvis.   Nr. 121 bevarede derfor dette atypiske udseende, helt indtil vogntypen generelt blev udrangeret i 1966-67

Vogn 121 blev valgt til bevaring. Den var den mindst typiske af vognene, men den havde en spændende historie.  Som den først ombyggede vogn havde den bevaret meget mere af det oprindelige interiør fra den kommunale vogntype, incl. sine træbænke.

Den blev en af ​​de første vogne, som den daværende -lidt over et år gamle- Lokaltrafikkhistorisk Forening overtog det år.  De første fem år måtte den dog tilbringe udendørs med stærkt forfald til følge.

I sporvejsmuseet har den fået en gang maling, men skal efterfølgende gennemgå en omfattende restaurering for at kunne bruges igen.

Oslo Sporvejer nr. 121, Vognhall 5, Oslo.   --   2015.   ^---v

Dørene var lukkede  --  desværre ingen mulighed for et godt billede af det indvendige.

 

 

. . . og så har man endda sidenhen anskaffet en ny nr. 121:

Oslo Sporveier nr. 121 v. Majorstua.   --   12. marts 2005.    

Det var lige på det sidste, at jeg fik fotograferet den, men den blev klaret.

 

Materielbeskrivelse: Sporveismuseet, Vognhall 5, oversat / fordansket til formålet.

 

 

 -

 

 

 

20. december 2020.

Lige til modeljernbanen.

 

Det behøver ikke absolut være en jernbanefærge, derr ligger i færgelejet, hvis man vil illudere en mindre færgeforbindelse på sin modeljernbane.   Man kan evt. blot lade jernbanesporet ende lige ved siden af færgen, og så går de rejsende selv ombord  --  mere eller mindre: Hvalpsund-Sundsøre, Hundested (Hundested-Rørvig) / Kalvehave (Kalvehave-Koster) / Svendborg-Rudkøbing / Svendborg-Ærøskøbing / Grenå-Hundested / Glyngøre-Nykøbing Mors m. fl. 

 

Hundested  havn.

(Grenaa-Hundested)

HFHJ M 8.   Hundested havn.   --   28. oktober 1966.

Her, lige udenfor billedets venstre kant lagde Grenå-Hundested-færgen til, mens Hundested-Rørvig-færgen lagde til bag fotografen til venstre.

 


Kalvehave havn.

(Kalvehave-Koster(Stege, Møn) )




 

Toget fra Vordingborg / Kalvehave på havnemolen som ses nederst på tegningen ovenfor.    Færgen lå lige ved siden af toget. 

Foto ca. 1900.

 

 

Kragenæs havn.

med færgeforbindelser til Fejø og Femø.

Kragenæs havn,  dog uden færge.  1967.   

Jernbanens passagerer måtte her gå de ca. 50-75 meter fremadtil færgen / færgerne.

 

 

Rudkøbing havn.

(Rudøbing-Svendborg)

Skinnebussen afsætter eller optager passagerer ved perronen på Rudkøbing havn. Det er D/F "Langeland", der her trafikerer overfarten Svendborg-Rudkøbing. 

Tog og færge  --  side om side.   ^---v

Udateret postkort.

 

Tog ankommet til Rudkøbing havn.   --    2. september 1962.

Langelandsbroen var åbnet kort før, og færgeforbindelsen var derfor nedlagt.  Der forlyder intet, om det ældre ægteparvar kommet forsent til sidste afgang, eller blot nede for at bese forholdene !

(Toget var et særtog / udflugtstog lejet af Dansk Modeljernbane Klub (DMJK) ).

I efteråret 1962 var det så slut.  Den 30. september 1962 kørte de sidste tog på Langelandsbanen.

 

 

 A/S Dampskibsselskabet "Ærø",   Ærøskøbing.

Ruten til Ærø   -   1958.     Illustration i mangel af bedre.

 

 

Assens havn.

(Assens-Aarøsund)

http://www.mjk-h0.dk/evp_Roer/b-81.ii.10%20ladvg.%20m.%20roer_traekkes_i_land.assens.nov.1959..jpghttp://www.mjk-h0.dk/evp_Roer/b-81.ii.11%20m-f%20-soenderjylland-.nov.1959.jpg

Ladvogn med sukkerroer bliver trukket i land med et spil.     --   November 1959.

Jernbaneskinnerne anes stadig i færgens dæk, mens de er erstattet af planker på færgeklappen.

 

 

Glyngøre havn.

(Glyngøre-Nykøbing Mors)

Sporplan over Glyngøre 1885, hhv. før ombygningen for jernbanefærgeforbindelsen til Nykøbing...


... og efter ombygningen (1890).

 


Færgelejet var desværre tomt, da jeg var der.   --   13. juni 1976.

 

 

 -

 

 

19. december 2020.

Mine tre (nu fire) små "corona-færger". 

M/F  HVALPSUND (2)

Diverse "småting" trænger sig på.

1:87-model af M/F HVALPSUND.   --   18. december 2020.   ^---vv

"Småtingene" syner ikke af meget  --  men de tager utrolig lang tid at fremstille / påsætte.

Endnu er der en del, der skal tilføjes og / eller rettes op  --  mange små, spinkle "dimser" og en enkelt uovervejet bevægelse  --  forfra igen !

 

1:87-model af M/F HVALPSUND  --   ". . . når man ser det hele sådan lidt fra oven".   --   18. december 2020. 

Der mangler endnu meget, bl. a. et styrehus og noget patina, men mon ikke det nås  --  også inden coronaens uddøen :-(

 

Lige til modeljernbanen.

 

Det behøver ikke absolut være en jernbanefærge  --  man kan jo også blot lade jernbanesporet ende lige ved siden af færgen, og så går de rejsende selv ombord  --  mere eller mindre: Hvalpsund-Sundsøre, Hundested (Hundested-Rørvig) / Kalvehave (Kalvehave-Koster) / Svendborg-Rudkøbing / Svendborg-Ærøskøbing / Grenå-Hundested / Glyngøre-Nykøbing Mors m. fl. 

 

 -

 

 

2. december 2020.

Der kom en mail:   

Bryggeriet "Stjernen".

"Jeg læste lige om "Bryggeriet Stjernen" på din hjemmeside.  --   Min morfar havde Stjernedepot i Vordingborg, så du "får lige et par foto.

Der er desværre ikke yderligere fotos, hverken af depot, skilte mv.  Ølvognen var hestetrukket af "Klaus", som hesten hed.  Jeg har heller ikke kunne finde noget på Vordingborg arkivet. Jeg har en platten fra 1909 og en oplukker "Viking Beer".  Jeg samler selv på øl- og vand-etiketter fra Stjernen.  Jeg har også 2 julehilsner fra bryggeriet, og bogen "En Stjernevogn kørte ud". Jeg er "på jagt" efter de etiketter jeg mangler.

Søren K. Svendsen.

"Morfar"  xxx   1944.
Legitimationskortet er fra tiden under 2. verdenskrig, 1940-45.

 

"Stjernen"-øloplukker.

 

Skulle nogle blandt "siden"s læsere ligge inde med fotos eller effekter, reklameartikler eller flasker/etiketter, som de ikke længere har interesser i, er Søren K. Svendsen og jeg, meget interesseret i at høre derom  --  Søren for at bevare effekterne, evp for at få et fote på hjemmesiden.

 

Tak til Søren K. Svendsen.

 

 -

 

 

28. november 2020.

Amagerbanen.  Store Magleby station.

Store Magleby station set mod sydøst / Dragør.   --   7. august 2012.   ^---vv

 

 

Varehuset, som Nationalmuseet / Frilandsmuseet "havde på hånden" til overtagelse og (gen-)opførrelse sammen med Øresundsvej station i museets "Stationsby" ! ! !   7. august  2012.

Man kendte øjensynlig ikke sin "besøgelsestid" ! ! !   ^---v

 

"Stationsvej"  ---   Vejen fra Ndr. Dragørvej til stationen.   --   7. august  2012.

 

Det gamle stationsterræn, set fra Ndr. Dragørvej mod syd.   --   7. august  2012.

 

Store Magleby.  ---   Stien fra St. Magleby hovedgade mod stationen, der ses i baggrunden.

7. august  2012.

 

(Amagerbanken  --  ja, --det var dengang.  Nu er den også "nedlagt")

 

 

 -

 

 

23. november 2020.

Amagerbanen.  Dragør.

Dragør station  --   ca. 1946.   Arkiv: Dines Bogø.
 
 
Remisen.  Dragør.   --   1999.   Foto: Finn Egget Jensen.  Arkiv:  Dines_Bogø.   ^---v
 
 

Tak til Dines Bogø.

 

 

 -

 

 

 

21. november 2020.

Amagerbanen.

Havnebane i Dragør.

Sporplan for Dragør station i 1907.   Projekttegning.                              Dragør havn   ---->

 

Allerede i forbindelse med åbning af jernbanen i 1907, havde man planlagt en havnebane fra Dragør Station til Dragør Havn foran Strandhotellet.  Arealet til havnebanen blev eksproprieret, og -i det mindste- nogle forberedende arbejder blev udført !

Dragør havnebane.  Projekt, 1907.

 

 

Der blev aldrig lagt spor, men helt op til nutiden  -måske endnu ?- kunne / kan man finde de gamle afsætningspæle, der i sin tid angav sporets forløb mod havnen, i området omkring Løkkestien.

Afsætningspæl ved Løkkestien i Dragør.   Arkiv:  Dines Bogø.

 

Efterfølgende så man flere gange på projektet.   I 1918 tillader man foreningen ”Dragørs Fremme”, at de anlægger en spadseresti langs stranden på noget af det areal, hvor havnebanen evt. skal anlægges.   Stien skal dog nedlægges, hvis man beslutter at anlægge havnebanen.

Flere større gartnerfirmaer havde ønsket, at kunne sende grøntsager til Sverige via havnesporet og videre med fragtskib.

 

Dragør.  Stationspladsen.   --   7. august 2012.

I baggrunden til højre ses Dragør Rådhus, der skulle have haft havnesporet som "nabo" på dets ene (venstre) side i forhold til billedet.

I vore dage er det Dragørs lokalarkiv.

 

Dragør Rådhus / Lokalarkiv.   --   7. august 2012.

 

Dragør.  Lige "henne om hjørnet":  1½-miil-sten fra København (Amagerport).

7. august 2012.

 

Tak til Dines Bogø, Dragør,   https://www.sydamager.dk/   for bistand med både tekster og fotos.

 

 

 -

 

 

18. november 2020.

Amagerbanen.

Dragør stationsbygning i nyere tid.

Dragør gamle stationsbygning - nu (2015) "Sparekassen Sjælland".  ^---vv   11. juni 2015.

Set fra Linde Allé.   --   11. juni 2015.   ---^

Bygningen er her overtaget af Sparekassen Sjælland.   --   11. juni 2015.

(I vore dage (2020) "Sparekassen Sjælland-Fyn".)

"På Stationspladsen i Dragør finder du din lokale sparekasse. I Sparekassen Sjælland-Fyns afdeling i Dragør vil du som kunde møde et kompetent hold af rådgivere, som prioriterer det nære og lokale. Vi vil Dragør, og vi er aktivt med til at støtte byens udvikling og lokale liv."

 

Den forhenværende perromfacade.   --   11. juni 2015.   ^---v

Dragør gamle stationsbygning - nu (1915) Sparekassen Sjælland.   --   11. juni 2015.

 

 

 -

 

 

 

17. november 2020.

Amagerbanen.

Dragør station i nyere tid.

Dragør station. Stationspladsen.   --   7. august 2012.   ^---vv

 

Den forhenværende perronfacade.   ^---v      --   7. august 2012. 

 

Stationspladsen med nutidens busser.   ^---vv     --   7. august 2012. 

 

Stationspladsen med nutidens busser.     --   7. august 2012. 

 

 

 -

 

 

 

16. november 2020.

Amagerbanen.

Vandtårnet i Dragør.

Vandtaarnet, Dragør.   ^---vv   
Foto: H.J. Brask.  Arkiv: Rob. P. Larsen, Dragør.

 

 

 

 

"Bagsiden af medaljen"  --  AB-vandtårnet i Dragør.  --   Ca. 1957.
Så kan der næppe tappes ret meget mere vand af den vandpost ! ! !

 

Tak til:  Dines Bogø,  H. J. Brask. og  Rob. P. Larsen, alle Dragør.

 

 -

 

 

15. november 2020.

Amagerbanen.

Vandtårnet i Dragør.

Dragør,  vandtårnet.   Tegnet efter fotos og optælling af mursten.

 

Eet vandtårn . . .      to farvesammensætninger ! ! !

1-87-model af vandtaarnet i Dragør.   ^---vv

 

De to tårne er fremstillet med ca. 30 års mellemrum  --  der kan ske meget på 30 år   ! ! !

Som nævnt er de to tårne fremstillet efter mine fotografier fra maj 1957 og optælling af mursten 22 x 5,5 cm / 23 x 6,5 cm med fuger)

 

Det gælder her, som andetsteds nævnt, at dengang var det ikke til at fremskaffe tegninger af den slags  --  der var simpelthen ingen forståelse for den slags "pjat".  Unødig indblanding i sådanne sager (og "nettet" var -som bekendt- ikke opfundet endnu).

Det hjalp en del på det (foråret 1957), da Danmarks Radio - TV sendte deres dengang nye række 10.000-kroners quis´er:  "Kvit eller dobbelt" lørdag aften.  Her fik "man" pludselig øje på mange almindelige menneskers mærkelige fritidsbeskæftigelser, jernbaner (senere sporvogne), sommerfugle o.m.a.   En dengang ukendt mand, Kaj Mose Nielsen, stillede op i emnet "Jernbaner" og vandt de 10.000 kroner.   Nu blev det pludselig accepteret, at man kunne interessere sig seriøst i den slags.   Vi mærkede det tydeligt og talte meget om det i Dansk Modeljernbane Klub (DMJK).  Der blev en helt anden forståelse for den slags, og en cigar mens man talte om det, skadede jo heller ikke.

Nå - det var billederne:  Optaget som sort/hvid optagelser (farvefilm var opfundet, men hundedyre for en nyansat trafikelev  --  så det blev sort/hvid.    Skønt maj måned, var vejret ikke for godt den dag i 1957, da jeg havde fri fra arbejdet på Sorø station.  Gråt og trist.   

Billederne blev optaget, fremkaldt/kopieret og sat i album.

Der skulle gå flere år, førend modelbygning af tårnet blev aktuelt.  Da havde jeg glemt alt om farver, og tårnet var revet ned forlængst.  "Problemet" var dog ikke større end: Jeg havde jo billederne, og det lyse tårn (midterdelen) var naturligvius lyse beton-sten, som alle banens mindre stationsbygninger, med underdel af røde sten ca. 1 m op (til under vinduerne).

Således blev det.

Der skulle gå ca 30 år, og interessen for (også) jernbaner, var blevet en helt anden. Nu fik jeg -af en lokalkendt- at vide, at tårnets midterdel i sin tid var bygget af gule mursten.  --  På den igen.

Byggematerialer.         1975-76   ---^                                                            2006   ---^

 

1975/76:

Jeg var meget betaget af de mange nye, flotte plastikbygninger (samlesæt), der var fremkommet fra firmaet HELJAN.  Flotte og skarpe støbninger.  Tænk, om man selv kunne lave noget tilsvarende ved de ønskede bygninger, der ikke kunne købes.

En tanke opstod og blev afprøvet:   En håndvarm, blød klump modellervoks blev presset ned over en HELJAN bygningsgavl, lidt større end den ønskede murflade.  Gavlen og modellervokset blev skilt ad, og der blev hældt et lag hvid trælim ud over den murstensprægede voks og glattet pænt ud.  Når det var tørt, kunne det  limes på karton og klippes/skæres ud i den ønskede facon.   Tagets tagsten (og døre/vinduer) blev fremstillet på samme måde. 

Lidt hvid gibs var blandet i limen, for at sikre, at den færdige farve ville være gråhvid og ikke -næsten- gennemsigtig, som limen ellers blev.

 

2006. 

Tårnets "krop" blev udsavet i småstykker af appelsinkasse-krydsfinér og limet sammen.  Nu var der fremkommet mange forskellige udgaver af murstenspapir, også gult papir, som det nu skulle være, og papiret blev limet på, på vanlig vis.

Taget her, er fremstillet af småbølget bølgepap, ridset på tværs af bølgerne.

 

 -

 

 

 

14. november 2020.

Et "hængeparti":

Amagerbanen.

Dragør.

Dragør remise og vandtårn.   --   maj 1957.   ^---vv

 

 

 

Vandtårnet, Dragør, set mod vest / køreretning mod Amagerbro.   --   Maj 1957.

 

Dragør,  vandtårnet.
Foto:  Niels Andersen, Dragør. / Arkiv:  Dines Bogø.

 

 

Dragør.  --   1935.    Foto/arkiv: Søren Arnbo.

 

 

 -

 

 

 

14. november 2020.

Et "hængeparti":

Amagerbanen.

Dragør.

Dragør station,  Stationspladsen.   --   Juli 1979.

 

Dragør st, Stationspladsen.   --   15.august 1971.

 

Dragør stationsbygning.   --   1957.  Foto. Dragør postkontor ?.

 

AB-bænkevogne.  Dragør.  --    Ca. 1910.

 

 

 -

 

 

12. november 2020.

Et "hængeparti":

Amagerbanen.

Dragør.

 

Dragør station er nu udskilt som en selvstændig side:   Dragør.     Den nye side er unpt. under "genopbygning" med udskiftning af mange fotos til en mere nutidig større gengivelse, men også lidt yderligere udbygning af sidens indhold.

 

Dette vil ske "løbende" (ret forstået).

 

5766-EVP.AB Dragoer, stationspladsen, 20.8.2001.jpg

 

Dragør station,  stationspladsen,  set fra Linde Allé.   --   20. august 2001.

 

 

Dragør station.   --   1924.     Foto.  Rutherford.

 

 

 

5777-79-AB Dragoer,.jpg

 

11. november 2020.

Et "hængeparti":

Amagerbanen.

Dragør.

 

Dragør station er nu udskilt som en selvstændig side:   Dragør.     Den nye side er unpt. under "genopbygning" med udskiftning af mange fotos til en mere nutidig større gengivelse, men også lidt yderligere udbygning af sidens indhold.

 

Dette vil ske "løbende" (ret forstået).

 

 

 

 

 

 

 

 

11. november 2020.

Et "hængeparti":

Amagerbanen.

Dragør.

 

Dragør station er nu udskilt som en selvstændig side:   Dragør.     Den nye side er unpt. under "genopbygning" med udskiftning af mange fotos til en mere nutidig større gengivelse, men også lidt yderligere udbygning af sidens indhold.

 

Dette vil ske "løbende" (ret forstået).

Dragør station, perronfacaden, set mod sydøst / mod Dragør gamle bydel.  --    Maj 1957.

 

Dragør station, perronfacaden, set mod sydvest.  --    Maj 1957.

 

Dragør station,  stationspladsen, set mod nordvest / Amagerbro / København.   --   15. august 1971.

 

Dragør station,  stationspladsen, set fra Linde Allé.   --   15. august 1971.

 

Dragør station - den forhenværende perronfacade / gavlen mod øst / Øresind, efter postvæsenets overtagelse.   --   15. august 1971. 

 

Dragør.  Stationspladsen.   --   Juli 1979.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

9. november 2020.

Et "hængeparti":

Amagerbanen.

Dragør.

Dragør stationsskilt.   --   Maj 1957.

 

Dragør sporplan,   --   som jeg så den maj 1957.

 

Dragør station,  indkørselsterræn mod vest (Amagerbro), maj 1957.

Dragør station,  terræn mod øst.   --   Maj 1957.

 

Dragør station, set mod øst.   --   Maj 1957.

 

Dragør station,  vejfacaden set mod VNV.   --   Maj 1957.

 

 

 -

 

 

8. november 2020.

Et "hængeparti":

Amagerbanen.

En ad de første "sider", jeg i sin tid lagde op på min nye hjemmeside (ca. 2003) var Amagerbanen.

Dengang var den slags totalt nyt for mig, meeeeen - det var det også for mange af sidens "seere".  Utroligt mange "kørte" dengang med såkaldte modems. Jeg kender dem ikke nærmere -brugte dem også selv- men det tog utrolig lang tid, at nedtage billederne til sin skærm, og jo større billeder, jo længere tid.   "Sider" på over 10-15 billeder, og der var "seerstorm" næste dag.  "Siderne" var alt for store  --  lav små "klikbare" billeder  --  det er hurtigere, og så klikker vi selv på de billeder vi ønsker at se.

Dette var imidlertid ikke mig  --  billederne skulle vises straks i fuld størrelse med diverse tekster.  Til gengæld blev billederne ikke så store.

 

Tiden gik, og ganske roligt blev forholdene bedre og bedre.  De yngste seere kan næppe forestille sig dette i vore dage.  "Klik", og man kan se hele verden  --  og det bliver sikkert meget "værre", som tiden og teknikken vinder frem.   Godt, at det ikke bliver mit "problem"  -  det sætter naturen en stopper for.

 

---------------------

 

Amagerbanen var -som ovenfor nævnt- en af de første baner, jeg lagde på "nettet", og lige siden har billederne været ret ret små.  Et par forskellige forhold har været årsag til, at jeg vil forsøge at rette op på dette og vise billederne med den nutidige størrelse på siderne  --  800 (evt. 885) pix i bredden.

 

Det har pint mig i flere år, at disse "småbilleder" stadig lå på min side (herunder også Kalvehavebanen).  I den kommende tid vil jeg forsøge at rette op på dette og udskifte en del af disse småbilleder.  Alt tager tid, og der er mange billeder ! ! !

 

 

Dragør.

 

Dragør station er nu udskilt som en selvstændig side:   Dragør.     Den nye side er unpt. under "genopbygning" med udskiftning af mange fotos til en mere nutidig større gengivelse, men også lidt yderligere udbygning af sidens indhold.

 

Dette vil ske "løbende" (ret forstået).

Dragør station.   --   Ca.1907-10.   --   Postkort.

 

Dragør station.  --   Ca. 1907-10.   --   Postkort.

 

Dragør,  jernbanekiosken.  --   Ca.1910.   --   Postkort.

 

Dragør station.   --    Ca. 1910.   --    Postkort.

 

Dragør station.   --   191x.

 

Dragør station  --   Udateret postkort.

 

Dragør station.   --   Udateret postkort.

 

 

 -

 

 

 

1. november 2020.

Mine tre (nu fire) små "corona-færger". 

M/F  HVALPSUND (2)

Skibssiderne er nu ved at tage form og det indre trænger sig på.

"Kahyt-siden", styrbord side (i baggrunden).  Bemærk de 11 små brun-sorte firkanter lige under kanten af mellemdækket -- bjælkeenderne af bjælkerne der bærer dækket og broen m. styrehuset.   Disse bjælker sidder (i virkeligheden) direkte på 11 høje spanter, der bærer den høje del af skibssiden.   *)  --- se nedenfor  ---v

Bemærk også, hvordan disse bjælkeender -især i venstre side af billedet- ikke har samme indbyrdes afstand.  Irriterende for en modelbygger ! ! !   Hvorfor ?

Når man betragter virkelighedens færge (som billedet) ser dette helt rigtigt ud -- sådan er det bare  --  den skinbarlige virkelighed, men . . .    Hvis man som modelbygger bygger sin model således, vil den / de som betragter modellen -ganske naturligt- sige til sig selv: "Den er han godtnok ikke sluppet så heldigt fra  --  der er vist lige "smuttet" et par mål her" ! ! !

Irriterende.

 

M/F HVALPSUND, Stege Værft.  2016.    ^---v

Foto:  Tommy Nilsson /  

Jernbanehistorisk Forum    --   https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=30387

M/F HVALPSUND, Stege Værft.  2016.       Foto:  Tommy Nilsson /  

 

Hvert 10-ende år skal disse husbåde havfe en sådan "undervognsbehandling" og kontrol --- for en sikkerheds skyld.

 

*)

Når man ser det ovenfor viste fotos venstre side, til venstre for den lille dug / det lille klæde, aner man lidt af bordets mørkegrønne bordplade  --  måske ikke lige en typisk bordplade på et "arbejdsbord" !

Bordet er da heller ikke -oprindelig- et egentligt arbejdsbord.  Bordet stammer fra en ventesal på Langelandsbanen.  Det blev købt i 1962 fra Langelandsbanen´s "dødsbo" sammen med fire "firkantede" træstole, tre "almindelige spisebordsstole" og en "lænestol" (med skråt tilbagehældende stoleryg.

Efter banens nedlæggelse sendte jeg et brev til Langelandsbanen, med ønske om at måtte købe et ventesalsbord, tre almindelige ventesalsstole og en af stolene fra jernbanerestauranten på Rudkøbing station  --  restaurantens stole var en smule afvigende fra ventesalenes stole.

Kort efter kom der en fragtgodsforsendelse fra banen indeholdende det  ønskede ventesalsbord, tre stole og en ”lænestol”, men af en helt anden type, end ventet !  Umiddelbart var skuffelsen ”rimelig stor”, men den er dog i årenes løb vendt til glæde, fordi denne ”lænestol” tilsyneladende passer bedre sammen med det øvrige ”møblement”, med banens initial udskåret i ryggen.

 

Bord og stole, som de blev modtaget fra Langelandsbanen. Tv. ses den omtalte ”lænestol”.
Det lille foto viser rygmærkerne i stoleryggene.

 

Hvor møblerne har stået ved jeg ikke. De er formentlig blot samlet sammen ved banens nedlæggelse, og sendt til f. eks. Rudkøbing, hvor man vel har taget de nærmeststående ved afsendelsen. Nu står de til gengæld samlet på "mit" værelse og er i daglig brug, --ja, faktisk er hele min samlede hjemmeside skrevet, siddende på en af disse gamle, men "rimeligt hårde" LB-stole.

Min nu afdøde fader sagde mange gange, (når vi dengang sad ved "møblementet" i det lille sommerhus, der dengang lå på stedet, hvor jeg nu bor), at gid bordet kunne tale, og genfortælle lidt af det, som det havde oplevet i årenes løb. Der var sikkert spillet mange spil kort ved det grønne bord i årenes løb.

Udført til banens åbning i 1911, herefter gennemlevet to verdenskrige, en depression i 30´erne, en masse gode som dårlige dage / tider i godt, varmt og tørt vejr, men også i kolde, våde vinterperioder. Dengang kom de rejsende jo ikke lige i sidste øjeblik, og slet ikke dér ude på landet. Jo, --det kunne sikkert have været underholdende at høre disse oplevelser.

I årenes løb -ved Langelandsbanen- er stolene jævnligt blevet ferniseret, lakeret og hvad det nu har heddet i årenes løb. Dette er sket med de til enhver tid aktuelle produkter -gode som dårlige-, hvilket jeg fik et tydeligt bevis på for nogle år siden. Ved et tilfælde havde jeg fået stillet et syltetøjsglas med nogle skruer på "lænestolens" træsæde. Stolen stod på det tidspunkt således, at den ikke var i daglig brug, men alligevel stod glasset der kun i en kort periode. Da jeg herefter flyttede glasset igen, var der det "nydeligste" aftryk i lakken af de små "prikker" nederst under glasset. De var trykket ned i de mange lag af lak, og kan ses den dag i dag, mindst 15-20 år efter.

Der er ikke senere foretaget nogen ”restaurering” af møblerne, der foreløbig skal ”leve” videre med deres mange lag af fernis og lak.

En historie i sig selv.

 

 

 

 -

 

 

31. oktober 2020.

Mine tre (nu fire) små "corona-færger". 

M/F  HVALPSUND (2)

Skibssiderne er nu ved at tage form og det indre trænger sig på.

Vogndækket, "indvendig".  Styrbord side   ^---v

 

 

Vogndækket, "indvendig".  Bagbord side   ^---vv

 

 

Desværre var der ikke meget lys ved dagens udendørs optagelser, og (dybde-)skarpheden blev derefter. 

 

 

 -

 

 

30. oktober 2020.

Mine tre (nu fire) små "corona-færger". 

M/F  HVALPSUND (2)

Som tidligere nævnt:  Mine -nu- fire små "Corona-færger"  --  er ikke benævnt således, fordi de eller jeg har sygdommen, men fordi de er blevet / bliver bygget -stort set- i løbet af nedlukningsperioden og efterfølgende 2. bølge.

Skibssiderne er nu ved at tage form og det indre trænger sig på.

1:87-model af færgen M/F HVALPSUND.

 

Lige -til højre for- nedenfor trappen til/fra broen og styrehuset, hang en lille rebstige til brug for ombordstigning i refningsmæssig øjemed.   ^---v

(Materialer: The-posesnor og lidt enkeltlagsfiér fra en smøreost-emballage.)

 

 

Flere steder -på den virkelige færge- er der lagt dørkplader /    som forstærkning af underlaget eller evt. for at undgå udskridning i tilfælde af glat vejr.

I "de gode gamle dage" var et herligt materiale hertil, det beskyttelsesfolie, der sad på cykellapper, for at hindre udtørring af klæbemidlet. 

Desværre:  Den slags ser man aldrig mere, så der må findes noget andet:  Hals-etiketter fra enkelte ølflasker  --  her Wibroe porter.  Når de bliver "glattet" lidt kan de såmænd godt bruges  --  i mangel af bedre.

Ovenfor viste ølflaske-folie benyttet som dørkplader over maskinrummet.

Normalt er den kun een plade -stort set- midt over maskinrummet, men på HVALPSUND var der tre, anbragt i "H"-facon.  Her var pladerne også rødmalede, passende afslidt af de mange køretøjers dæk.

 

 

 -

 

 

28. oktober 2020.

Endnu et "hængeparti"  --  omend et andet af slagsen:

Sallingsundbroen   --   1976.

Den ny Sallingsundbro under opførelse.   --   12. juni 1976.   ^---vv

 

Den ny Sallingsundbro under opførelse.   --   12. juni 1976.   

 

Sallingsundbroen fra 1978 er kommet "på mærkerne" (sedlerne).

  • Længde: 1.717 meter
  • Bredde: 16,7 meter
  • Gennemsejlingshøjde: 26 meter
  • Gennemsejlingsbredde: 93 meter
  • Byggeperiode:  1973 - 1978 
  • Indvielsesdato: 30. maj 1978
  • Bilspor: 2
  • Cykelstier: 2
  • Fortove: 2

 

 

Sallingsundoverfarten / "Pinen og Plagen"   --   1976.

M/F PINEN.  Pinen v. Glyngøre.   --   12. juni 1976.

 

Bygget hos Søren Larsen & Sønner, Nykøbing Mors.

29,07 mm lang / 7,62 m bred.

På Sallingsund-overfarten fra 1958 til 1978 (nedlæggelsen).  Oplagt i 1978 og ophugget i 1987 (dækket og alt over dette blev fjernet og det tilbageblevne endte "med nunden i vejret" som "kunst" på Islands Brygge i København.

PINEN  --  Islands Brygge   --  Misligholdelse gjorde, at den atter blev fjernet (hugget op) i 2011.

 

M/F SALLINGSUND (4).  Sallingsundoverfarten.   --   12. juni 1976.   ^---v

1961:  Bygget: Søren Larsen & Sønner, Nykøbimg Mors.
           29,20 mm lang / 7,59 m bred.    10 biler / 78 passagerer.
1971:  Styrehus løftet.  Fri højde løftet fra 3,70 m til 4,10 m.
1978:  HVALPSUND (2).   Nyt styrehus i 1990-erne.   Oplagt 2006.
2012-2014:  Købt og ombygget til husbåd i Københavns havn.

 

Man aner opklodsningen af broen og dermed styrehuset  ---^    4. september 2003.

 

 

 -

 

 

26. oktober 2020.

Et "hængeparti":

Amagerbanen.

Tømmerup station.

Tømmerup station set mod NV / køreretning mod Amagerbro --->   --   1960.
Foto: Helge Erlandsen.   ^---vv

 

Tømmerup station set mod syd / køreretning mod Dragør  <---.   --   1960.
Foto: Helge Erlandsen. 

 

Tømmerup station, "vejfacaden" set mod nord.
Foto:  Helge Erlandsen.

 

 -

 

 

 

25. oktober 2020.

Et "hængeparti":

Amagerbanen.

Øresundsvej.

Øresundsvej st.   --   Optagelsesdato haves ikke pt.

 

 

Store Magleby.

Store Magleby st, set mod nord / Amagerbro.   --   14. maj 1957.  Foto: Erling Quaade.

 

 -

 

 

20. oktober 2020.

Et "hængeparti":

Amagerbanen.

 

Syrevej.

Syrevej station.   --   Juni 1960.    Set mod Syd / Kastrup/Dragør.  ---`   og mod VNV

 

Stationens sydgavl.   --   Juni 1960.   ^---v

Dansk Modeljernbane Klub (DMJK) har arrangeret en særtogstur til Kastrup.  Det er nogle af klubbens medlemmer, der ses på perronen og omkring toget.

Syrevej station set mod S / Kastrup/Dragør.   --   Juni 1960.

 

Kastrup.

Stationsbygningen med DMJK-særtoget, set mod VNV og et klubmedlem set mod ryggen.      Det var før man "opfandt" begrebet "fotokultur" på særtogsturene.

Juni 1960.

 . . . og set mod Nord  (Amagerbro).   --   Juni 1960.

 

Kastrup station  --   Juni 1960. 

Det gamle indkørselssignal (stillet på "Stationen ubetjent" [signalmæssigt]).  Bemærk den hvide bemaling af stationsbygningens gavl bag signalet --  en simpel erstatning for en "baggrundsplade" for at gøre signalet mere synligt i dårligt / usigtbart vejr.

Signalvingen er bevaret og befinder sig på Frilandsmuseet (Nationalmuseet) til evt. senere brug (som "tegning" til et par kopier til derværende, genopførte Øresundsvej station  --  hvis den nogensinde bliver færdigbygget ??? ! ! !)

 

 -

 

 

19. oktober 2020.

Et "hængeparti":

Amagerbanen.

En ad de første "sider", jeg i sin tid lagde op på min nye hjemmeside (ca. 2003) var Amagerbanen.

Dengang var den slags totalt nyt for mig, meeeeen - det var det også for mange af sidens "seere".  Utroligt mange "kørte" dengang med såkaldte modems. Jeg kender dem ikke nærmere -brugte dem også selv- men det tog utrolig lang tid, at nedtage billederne til sin skærm, og jo større billeder, jo længere tid.   "Sider" på over 10-15 billeder, og der var "seerstorm" næste dag.  "Siderne" var alt for store  --  lav små "klikbare" billeder  --  det er hurtigere, og så klikker vi selv på de billeder vi ønsker at se.

Dette var imidlertid ikke mig  --  billederne skulle vises straks i fuld størrelse med diverse tekster.  Til gengæld blev billederne ikke så store.

 

Tiden gik, og ganske roligt blev forholdene bedre og bedre.  De yngste seere kan næppe forestille sig dette i vore dage.  "Klik", og man kan se hele verden  --  og det bliver sikkert meget "værre", som tiden og teknikken vinder frem.   Godt, at det ikke bliver mit "problem"  -  det sætter naturen en stopper for.

 

---------------------

 

Amagerbanen var -som ovenfor nævnt- en af de første baner, jeg lagde på "nettet", og lige siden har billederne været ret ret små.  Et par forskellige forhold har været årsag til, at jeg vil forsøge at rette op på dette og vise billederne med den nutidige størrelse på siderne  --  800 (evt. 885) pix i bredden.

 

Det har pint mig i flere år, at disse "småbilleder" stadig lå på min side (herunder også Kalvehavebanen).  I den kommende tid vil jeg forsøge at rette op på dette og udskifte en del af disse småbilleder.  Alt tager tid, og der er mange billeder ! ! !

 

Dragør, Store Magleby og Tømmerup stationer bliver de første:   

 

Dragør.

Dragør station, vejfacaden  ---^   og remise / vandtårn.  ---v     --   Maj 1957.

 

Store Magleby.


Indkørselen til Store Magleby sttion, set fra udkantn af lufthavnsområdet, mod syd / Dragør   --   Maj 1957.

5691-21.III.13, St. AB,Magleby st, perronfacade, maj 1957.jpg (800×522)

Store Magleby station.   --   Maj 1957.   ^---v

 

Tømmerup.

Tømmerup station.   --   Maj 1957.   --   ^---v

 

 

Billederne vil efterfølgende blive indsat i og erstatte de allerede viste billeder på den større, egentlige Amagerbane-side.

 

 -

 

 

12. oktober 2020.

Mine tre (nu fire) små "corona-færger". 

M/F  HVALPSUND (2)

Som tidligere nævnt:  Mine -nu- fire små "Corona-færger"  --  er ikke benævnt således, fordi de eller jeg har sygdommen, men fordi de er blevet / bliver bygget -stort set- i løbet af nedlukningsperioden og efterfølgende 2. bølge.

Skibssiderne er nu ved at tage form og det indre trænger sig på.

Færgens ene sidely, --ikke stort, men hvad, --det er sejltiden jo heller ikke.   --   4. september 2003.

 

 

Det andet sidelæ   ---^                                                                                                   Interiør (bag "gavldøren"). 

 

"Teak-beklædningen" til kahytter og "småskabe" (lidt af en kageæske og teak-farvet træbeskyttelse).

Skibssiderne (de høje midter-dele) med de to lave rælinger på hver side, er lavet af to stykker karton i hver side.  De lave rælinger bliver stærkere derved, og de høje midterdele giver derved mulighed for, at "vinduesglassene" i koøjerne, kan sættes ned mellem de to karton-sider og sidde godt dér.

 

I baggrunden:  Teak-beklædte "skabe" til diverse redskaber.  Derimidten:  To rødmalede "kosteskabe".  I begge tilfælde er "grundmaterialerne" et par raketpinde af forskellig dimension.   Endnu er der ikke lavet "døre" / "skabslåger", og de er ikke tilpasset i højden.

 

Også her:   I baggrunden:  Begyndelsen til kahytter, trappenedgang til "maskinen" og toilet.

 

 

 

 -

 

 

1. oktober 2020.

Mine tre (nu fire) små "corona-færger". 

M/F  HVALPSUND.

Som tidligere nævnt:  Mine -nu- fire små "Corona-færger"  --  er ikke benævnt således, fordi de eller jeg har sygdommen, men fordi de er blevet / bliver bygget -stort set- i løbet af nedlukningsperioden og efterfølgende 2. bølge.

M/F "HVALPSUND" (2)  --  1:87-model.   ^---v

Skibssiderne under opbygning (kageæske-karton med løvsavs-gennemsavede, nymodens, kafferørepinde som spander og tømmer i siderne.

 

 

 -

 

 



Lokalbahn Wien-Baden eller Badner Bahn er en lokalbane i Østrigs hovedstad Wien og omegn og drives af AG der Wiener Lokalbahnen.

Banen (30,4 kilometer) fører fra Wiener Staatsoper til Baden-Josefsplatz. Banen er dobbeltsporet, med undtagelse af strækningen inden for Baden. Elektrificeret, 650 voltjævnstrøm mellem Nationaloperaen og Schedifkaplatz, 750 volt mellem Schedifkaplatz og Inzersdorf samt 850 volt mellem Inzersdorf og Baden. Vogntogene skal således kunne håndtere tre spændinger.

Mellem standsningsstederne Wien Schedifkaplatz og Wien Oper samt Baden Viadukt og Baden Leesdorf kører banen som sporvogn i gadearealet. På den resterende / mellemliggende strækning køres som almindelig jernbane.

34 stoppesteder og stationer, hvor stoppestedet på Karlsplatz i Wien kun betjenes i retning mod Wien Oper.
Sporvognsdelene køres ikke signalbetjent (også i tunnelen under Gürtelstraße), mens de øvrige strækninger er fuldt signalstyrede.

Banen råder pt. over 26 højgulvsvogne og 10 lavgulvsvogne.

Historie
Badner Bahn er anlagt i to etaper. Den 29. september 1886 blev der etableret en dampsporvognsstrækning af Neue Wiener Tramwaygesellschaft fra Wien til Wiener Neudorf. Strækningen var hovedsagelig en godsstrækning for teglstensfabrikkerne i det sydlige Wien. I den anden ende af strækning blev der allerede fra 1873 åbnet en hestetrukket sporvognslinje fra Baden-Leesdorf til Rauhenstein. Strækningen mellem Baden-Josefsplatz og Leesdorf, der er en del af nutidens Badnerbahn, blev drevet elektrisk siden 1894. Sporvognen i Baden er dermed den ældste elektrisk drevne normalspors-sporvogn i Østrig. Den 22. maj 1895 åbnede en elektrificerede linje Baden-Sooß-Bad Vöslau. Den 30. marts 1897 købte Wiener Lokalbahn Badner Straßenbahn og overtog med tilbagevirkende kraft driften pr. 1. januar 1897.

Forlængelsen af Badener strækningen fra Leesdorf til Guntramsdorf blev taget i drift den 11. maj 1899 som elektrificeret, dobbeltsporet strækning. Forlængelsen af Wiener strækningen til Guntramsdorf skete den 27. januar 1895, og strækningen til Guntramsdorf blev udbygget til dobbeltspor frem til 1902. Siden 1. maj 1907 er hele strækningen fra Wien Oper til Baden Josefsplatz elektrificeret.

På grund af den stigende konkurrence fra biltrafikken, faldt passagerantallet og er der i årenes løb sket flere omlægninger eller nedlæggelser af delstrækninger.

 

 

 

 -

 

 

 

 

 

 

Poul-Henning Kamp <phk@phk.freebsd.dk>

15. nov. 2020 13.45
 
 
til mig
 
 
 
Jeg "kom til" at gå en tur på banestyrelsens areal bag mit hus.

Sidste stump af Slagelse-Dalmose banen:

        http://phk.freebsd.dk/misc/2evp/DSC_0007.JPG

Den gang man elektrificerede Slagelse station, elektrificerede man
af ukendte årsager ikke stykket fra spor 1 til Dalmose-sporet.

Man trak i stedet en køreledning fra hovedsporet/spor 2 et par
hundrede meter ud af Dalmose-sporet, hvor det første morgen-regionaltog
til København normalt overnattede.

I forbindelse med den "hovedoprydning" af Slagelse station der nu
pågår, forlænger man spor 1 (og muligvis 4) ca. 250meter vest for
viadukten over Kalundborgvej.

Derfor er man nu igang med at skifte køreledningsmasterne ud, så
de kan "gabe" over et spor mere.

Fra øst mod vest, uden at træde ud i sporet:

        http://phk.freebsd.dk/misc/2evp/DSC_0040.JPG

og fra vest mod øst, hvor der ikke ligger noget spor i vejen endnu:

        http://phk.freebsd.dk/misc/2evp/DSC_0016.JPG

Du er velkommen til at bruge billederne på din site.

Poul-Henning

--
Poul-Henning Kamp       | UNIX since Zilog Zeus 3.20
phk@FreeBSD.ORG         | TCP/IP since RFC 956
FreeBSD committer       | BSD since 4.3-tahoe
Never attribute to malice what can adequately be explained by incompetence.