Højsandet, Nørrevang, Rørvig  1949-53.

 

Lige nu, mens dette skrives, -14. august 2016-  "synger" Danmarks Radio, P1, på "sidste vers" af en udsendelse fra Rørvig kirke. 


Det bringer ting frem i erindringen fra nogle herlige sommerferier i et sommerhus deroppe i årene ca. 1949-53.


Blandt de mange beboere, var vi tre børn, der holdt meget sammen, Niels, Birthe og Erik. 

 

<---  Niels.



<---  Erik.


<---  Birthe


I ejendommen Nürnberggade 30, København S, boede mine forældre og jeg på tredie sal til højre. På fjerde sal til højre boede en familie Barndorff Johnson med sønnen Niels, og på 2. sal boede familien Dolin, men børnene Jørgen, Poul og Birthe Dolin



Nürnberggade 30. København S.   --   Ca. 1948.


 

 

     Fra en artikel i Dansk Husmoderleksikon (1948).

(Jeg talte selv med fotografen, da han optog billedet.)



 

 

Tegningsskitse udført af Emil Barndorff Johnson, som det fremgår i 1950.








 

Niels og jeg legede meget sammen, og jeg blev i nogle år inviteret op i deres sommerhus, 8-14 dage, ligesom vi tilbragte mange fredag-lørdag-søndage (i vore dage kaldet weekend) deroppe.   Disse fotos er fra en af disse weekends i 1952.

(Når besøgene holdt op, var det fordi familien flyttede fra Amager til et landsted vest for Hillerød, og samtidig solgte sommerhuset i Rørvig. Her  -i Hillerød- var jeg dog også gæst flere gange kort/langt, men altid gæstfrit.)

 

Begyndelsen af "Højesande" / "Højsandet" ved siden
af Sportspladsen i Rørvig by. --->

 

På sportspladsen ved siden af (vest for) var der ofte om sommeren landligger-fordoldkampe - formentlig sognerådet mod et udvalg af kendte landliggere.

Da datidens berømte radio-sports-speaker, Gunnar (Nu) Hansen havde sommerhus i byen, var han kommentator under landliggerkampen /-ene.

 

 

 

 

 

 

 


 

 



 

 

Gammelt sømærke ved begyndelsen af Højsandet i Rørvig.  --  1952.


Tænk at færdes (gå) her en aften i skumringen, lige når mosekonen går igang med sit bryg, --de små dansemyg svirrer det bedste de har lært. Temperaturen skifter fra dejlig sommervarmt, til let fugtig-køligt, og atter lunt, indenfor få meter.  Sådan var det i det mindste dengang, med herlige blomsterdufte i de lidt kølige områder ! ! !

Prøv samtidig at lytte til dette:  https://www.youtube.com/watch?v=njdTB6HxTj8   "En skærsommernatsdrøm" af Felix Mendelssohn Bartholdy, --mens resten læses:

Området lidt øst for Højsandet og set fra dette.  Det er "vort" sommerhus, der ses til venstre, mens det andet sommerhus tilhørte en kollega/veninde til fru Johnson, Mary Laursen.

Det kunne være interessant at se et nutidigt foto i samme billedudsnit, hvis nogen fra området skulle "komme forbi" dette via Google eller lign.  Når man "i dag" ser på luftfotos, virker det som eet stort sommerhusområde.  Det er nu konstateret, at det er ved Lokkemosevej (vestlige del) / Hesteskoen.

Næsten samme motiv som ovenfor, men også optaget fra Højsandet, --lidt nordligere.

 

Måske skulle jeg begynde med at nævne, at der -for mig- egentlig var tale om to slags besøg i Rørvig:  Feriebesøg over een til to uger eller weekend-besøg, hvor vi var tre-fire drenge, der var inviteret til at komme forbi (fredag)lørdag/søndag. Billederne her, fra 1952, er fra et sådant weekend-besøg.  Billederne viser tre drenge, Niels, John og Jens, men på det ene foto ses endnu en person bag det ene vindue. Hvem ?  

Mit første besøg deroppe var i 1950, hvor jeg tog DSB-toget København-Hillerød med togskifte, og derefter Hillerød-Hundested, med HFHJ-toget (HFHJ = Hillerød-Frederiksværk-Hundested jernbane).

Dele af denne første alene-sommertur husker jeg stadig ganske tydeligt. Da vi var kørt fra Hillerød DSB-station til Hillerød Lokal(station), undrede det mig, at en mand her sprang ned mellem alle vognene og spændte(strammede) alle skruekoblingerne mellem vognene.  På hjemturen var det -næsten- det samme. Her sprang manden bare ned og løsnede alle koblingerne. Hvorfor undrede mig meget - åbenbart så meget, at det huskes nu over 65 år senere. Det har sikkert først været efter min ansættelse ved DSB (måske et par år før, hvor jeg ved læsning i et modeljernbaneblad - har det endnu), at jeg blev klar over grunden: Mellem Hillerød DSB og Hillerød Lokal lå sporet i en for jernbaner ualmindelig skarp kurve, hvor koblingerne ville være alt for stramme, hvis man gennemkørte kurven uden at løsne koblingerne.  Det måtte man så gøre -til stort besvær- med hvert eneste tog indtil man i 1954(?) fik forlagt sporet til de ubenyttede anlæg for den aldrig gennemførte Midtsjællandsbane (Ringsted-Hvalsø-Frederikssund-Slangerup-Hillerød-Helsingør).

Nå, --men det var tog-turen, hvor toget (også dengang) kørte helt ned i havnen, og man gik ombord på en af de to små færger "KORSHAGE" (1) eller "KOSTER". Allerede dengang undrede navnet "KOSTER" mig.  Korshage var til at forstå, men KOSTER ???      Der var intet i nærheden, der hed sådant ! ! !    Det viste sig, at den var udlånt fra Kalvehave-Koster-overfarten (til Møn), men blev overflødig dér, da Møn-broen / Dronn. Alexandrines bro blev færdig og indviet i 1943.

Allerede næste år (1951) foregik turen på cykel, en ældre tung "sag", min far havde købt brugt (se senere).

 

Sommerhuset "KENJA".   --   Ca. 1952.

Inde i huset -på væggen lige bag den åbne, højre dør- havde Emil B. Johnson malet et nydeligt landkort over hele halvøen fra ca. Nykøbing Sj. og ud til Isefjordens udløb -skitseagtigt og i store træk. Herligt - lige til at få forstand af. Hvor har jeg drømt om, selv at kunne gøre noget lignende hjemme i villaen - men det gør man jo ikke, når der er tapetseret så pænt ! ! !

 

Fra sommerhuset, der lå (næsten) øverst på en "bakke", skrånede området nedad mod højsandet på den venstre side af ovenstående foto.

Rundt om huset kunne man flere steder være heldig at finde ekspl. af Gøgeurt, ligesom hele området var bevokset med "evighedsblomster".

Jeg lavede mange kranse af dem til min mor, --desværre eksisterer de ikke mere, og jeg ved ikke, hvad blomsterne hed - botanisk.


Som jeg husker det, er billedet ---> optaget ikke så langt fra sommerhuset i retning bagud på ovenstående foto.



Niels´s far, Emil Barndorff Johnson var kunstmaler, som det "vist" også fremgår af nedenstående foto.

Der blev malet utrolig mange malerier i området deromkring, især i Højsandet, området ved Dybesø Badehotel ved søen og den nærliggende strand.

 

 

 

I sommeren 1949, sad jeg "model" for "EJ" lige indenfor . . . . . . . . Set mod samme væg
samme vindue (og væg), som på fotografiet ved siden af.   --->


Niels og jeg havde i sommerferierne vore små pligter.

Familienhavde et lille stykke jord (sand), med kartofler lige udenfor køkkenet (mod nord), og her gravede vi nogle nye kartofler op, hver dag i sommersæsonen (de blev også af og til købt på en gård (se nedenfor).  I begge tilfælde var de nyopgravede, og skrælningen var enkel:  En galvaniseret spand, trekvart fyldt med kartofler og vand, og så en gammeldags gulvskruppe.  Herefter fik gulvskrubben en ordemntlig tur op og ned mellem kartoflerne, og når der ikke var mere skræl tilbage på kartoflerne, var de færdige.  Det var utrolig enkelt og effektivt, og tog ikke mange minutter.

Et par gange eller tre kørte vi på cykel med Niels´ far til bugten øst for Nakke -vel omkring Rørvig Mølle- hvor vi med et hjemmelavet net fangede rejer.  Store / små ??? -- jeg tør ikke udtale mig, som 12-13-årig i 1950-51 havde jeg vist ikke spist mange andre rejer - det var tiderne ikke til.  Jeg husker dog, at vi sad og pillede dem, og at de bekom mig udmærket.

Vi drenge kørte hver dag på cykel, begge eller den ene af os, ned til Peter Christensens gård (nuvær. Sandlodsvej 10, - ca. 100 m fra Nørrevangsvej).  Her hentede vi det næste døgns mælk i en lille aluminiums"mælkejunge", beregnet til formålet.  I øvrigt kom vi der meget, "droppede ind", og hjalp med diverse småting i stalden, men var også nogle gange med ude for at hente høstet korn eller hø/halm hjem til gården. Det var i selvbindernes tid, men inden mejetærskernes, så vi var også med ude og sætte korn i stak (et stykke ude ad Nørrevangsvej, hvor Peter Chr. også havde et stykke jord.

Tit var vi også inde i Rørvig i Christoffer Larsens købmandsgaard.  Her blev vi f. eks. sat til at veje sukker eller rosiner af i poser. En dag kom Christoffer Larsen ned i kælderen for at se, hvordan det gik.  Jeg husker ikke hvordan, men mon ikke han har set en af os lige putte en rosin i munden.  Ingen skældud - det var han vist helt indforstået med, men -tvært imod- fortalte han om sin egen barndom:  Han og en af hans venner var selv blevet sat til samme job, at veje rosiner af.  Købmanden opdagede, at de spiste af dem. Han sagde ikke noget (skældte ikke ud), men spurgte, om de ikke var blevet tørstige, af at spise rosinerne. Johhh, det var de da ! ! !   Så tag en slurk hvidtøl, -- det står der henne, har han sagt, vel vidende, at hvidtøl dengang ikke var pasteuriseret (varmebehandlet) eller lignende.  

Da det kom ned til rosinerne, så skete der noget ! ! !    De spiste aldrig købmandens rosiner igen, mens de vejede af ! ! ! 

 

Forretningen lå hvor der nu er bygget et stort SuberBest Supermarked. . . . . . .
Anton Christoffer Larsen udvidede første gang 1938, men nåede. .  . . . . . . . . . .
ikke næste udvidelse inden sin død i 1952. . . . . . . . . . . .  . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Sønnen Børge Larsen kom ind i forretningen og overtog den ved sin fars død. 
 
http://odswiki.bibod.dk/index.php/Christoffer_Larsen,_R%C3%B8rvig 

 

Restaurant "Pejsestuen", Rørvig.   Udat. "postkort" (?).  Intet forlag.   --   Før 1950.


En af sommeraftenerne var mine værter, Niels og jeg i Rørvig. Jeg kunne have en fornemmelse af, at vi evt. har spist aftensmad af en slags her, siden jeg har dette postkort, der mere ligner en slags "reklame-visitkort" (kortet er uden forlagsangivelse og en helt anden type karton end alm. postkort).

 

Pejsegården - også kaldet Pejsestuen - Nørrevangsvej, Rørvig. . . . .  . . . .. . . .  .. .  .

Pejsegården i 1970-erne.   Oprindelig hed den feriepensionat "Sommerlyst", som  
var drevet af pensionatsejer H. Madsen, og senere dennes søn, som senere købte 
og drev Landmandshotellet i Nykøbing Sjælland, gennem en menneskealder.         

Så skiftede den navn til "Pejsestuen", der åbnedes den 6 juni 1946 af Kamma og   
Frithiof August.  Kamma var datter af turistforeningens næstformand gårdejer      
Engelbrecht Nielsen, Stenstrup.  1953 til 1963 var ejeren Peter A. Nielsen, også . . 
kaldet "Peter Pejs".   (...). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  .. . . . . . . .. . .  .         
. . .

Se evt:   http://odswiki.bibod.dk/index.php/Pejseg%C3%A5rden   . . . . .. . . .  .. .    . .

 


Senere gæstede vi minigolfbanen - det gjorde Gunnar (Nu) Hansen også, idet han/familien også havde sommerhus dér.  "Gunnar NU"s golfkugle smuttede ud over kanten på den lille bane, og trillede næsten hen for fødderne af mig.  Jeg samlede den hurtigt op, afleverede den, og fik TAK og et smil igen.  

Den aften blev jeg 10 cm højere.           
 
Rørvig minigolf blev anlagt i 1949, og er en af landets ældste minigolfbaner.   
I årenes løb er den blevet renoveret til både sjovere men også sværere baner.

http://www.roervigminigolf.dk/


---


På vejen ind til Rørvig eller vejen hjem mod sommerhuset "Kenja", kom vi forbi et større hus, som jeg dengang opfattede som en slags norsk bjælkehytte, og som jeg blev meget betaget af.  Dette hus / denne hytte har jeg sendt venlige tanker, mange gange gennem tilværelsen, når et eller andet satte tankerne i gang i den retning, bl. a. om huset stadig eksisterede.  

Som man så bjælkehuset på vej ud mod sommerhuset i Nørrevang.

Når man kørte på det stykke vej (sti) fra Peter Christensens gård (nuvær. ??? ) til sommerhuset i den begyndende aften, når Mosekonen så småt lagde an til brygning, kørte man gennem skiftevis små varme og/eller kolde områder med de mest besynderlige dufte - alt efter bevoksningen i området.  Måske netop dette hæftede sig også til erindringen om "bjælkehuset".

( Hør evt::   https://www.youtube.com/watch?v=njdTB6HxTj8  )

 

Jeg har nogle besynderlige erindringer / sammenfald omkring dette hus, som det kunne være morsomt (ret forstået), om jeg kunne få be- eller evt. afkræftet, måske gennem disse skriverier ???  

 . . . og nu må jeg sige "havde" ! ! !  

 

Allerede dengang, måske et par år senere, så jeg en dansk film "Vagabonden" med den store, danske skuespiller Carl Alstrup.  Her så man et sted i filmen et større bjælkehus, som jeg var overbevist om, var det aktuelle bjælkehus.  Selv om der var ca.15 år mellem optagelser og mine iagttagelser, syntes det meget sandsynligt.

I sommeren 2017 så jeg så på YuoTube, at filmen var lagt på nettet, og kunne her gense den.  Det blev hurtigt bekræftet, at det var det pågældende bjælkehus ! ! !   Herligt gensyn.

 

Mere om "Kenja".

Forrest:  Niels.   Bagest Jens og John, begge drenge også fra Nürnberggade, hhv. nr. 36 og 34.

 

Jens, John og Niels foran husets østgavl. Bag vinduesruderne:   ???

Som nævnt ovenfor havde min far købt en cykel til mig - en lav, tung, ældre sag, der havde tilhørt en (bogstaveligt) lille cykelhandler (som privat befordringsmiddel). Sort var den også, der hvor malingen ikke var skallet af.  Det kunne ikke vare ved. Hos den lokale cykelsmed (ikke den gamle ejer) blev der købt en dåse "lys-mellemblå" syntal-maling (det var jo ret kort tid efter 2. verdenskrig - ca. 1949).  Flere måneder efter overmalingen var malingen endnu ikke tør. Hvis man tog ud på det malede, smittede malingen stadig af, indtil man fik tørret det hele af med hænderne eller tøjet ! ! !  Om den blev flot, ved jeg ikke, men den blev blå. 

 

Niels´ voliere til alle hans undulater.  I baggrunden min
nye cykel, ---v  gave ved konfirmationen i foråret 1952.            Evighedsblomsterne ???
Ro2-.Kenya.Fuglebur.1952.jpg (381×575) . . . . . . . . . 
Det var på arealet 10-15 m bag cyklen, jeg havde mit telt og min lange "antenne" stående. De ovenviste evighedsblomster voksede på arealet mod højre / mod øst. Her kort mod øst, mener jeg også at huske et lille, men dybt vandhul ???

 
 
På marken/arealet vest for sommerhuset, fra dette og ned mod foden af Højsandet voksede der små orkidéer, Plettet gøgeurt. Dem var jeg meget glad for, og tegnede dem et par gange eller tre. Mindst een af tegningerne har jeg helt sikkert endnu, men igen: Hvor ???   Dem er der vel næppe nogle tilbage af i vore dage ???                                       . . .    --->


Lige her må det blive et "lån" fra Wikipedia.
Se mere på:

https://da.wikipedia.org/wiki/Plettet_G%C3%B8geurt



 
Under sommeropholdet i 1952 var der olympiade i London, og Niels´ forældre hørte det på en batteridrevet, såkaldt "transportabel radio".  
 
Jeg husker ikke lige hvilket år, formentlig sommeropholdet i 1951, hørte jeg også radio deroppe.  Jeg havde fundet et stykke krystal:
 
"Krystal, fast tilstandsform af stof, fremkommet ved periodisk gentagelse af et atom eller en gruppe af atomer. Den regelmæssige opbygning er baggrunden for eksistensen af de karakteristiske krystalflader, der afgrænser krystallen. Krystaller inddeles i syv systemer med hver deres forskellige symmetriegenskaber. Inden for de syv systemer findes 14 såkaldte Bravais-gitre."
Kilde: "Den store Danske".
 
Min far kunne fortælle mig, hvad det var, og hvad det kunne bruges til:  Et krystal-apparat (en lille "radio" som skulle høres med hovedtelefoner (i vore dage kaldet "ørepropper"/"ørebøffer" eller lign.).  Der var ikke meget lyd i dem om dagen. Radiolyd går bedre igennem, når det er mørkt - spørg mig ikke hvorfor.  Dertil krævedes der en stor antenne ! ! !
 
Ankommet til Rørvig, slog jeg et lille medbragt to-mandstelt op på marken lige udenfor sommerhuset (mod nord). For at skaffe en antenne, kørte jeg ind til Rørvig, hvor jeg i byens store købmandsgård (Christoffer Larsen) købte en rulle (tyndt) galvaniseret hegnstråd, vel en rulle på 25 m.  Dette tråd blev anbragt på nogle pinde/kæppe/trægrene, --hvad jeg nu kunne få fat i. Alt blev opstillet ned ad skråningen mod Højsandet (vore dages lille blinde ende af Hesteskoen).  
Nu kunne jeg høre radio, ikke meget i dagslys, men om aftenen blev det bedre/højere, jo mere mørket tog til og omkring 23-tiden til midnat kunne jeg høre "hele verden", somme tider føltes det, som på een gang.  Det var virkelig en stor ting for mig dengang.
 
K = Krystal.
T= Hovedtelefon
C= Kondensator
S= Spole

Venstre side:
 
Det "todelte V" øverst symboliserer antennen.
 
De to "streger" (kondensator) med pil igennem
symboliserer, at kondensatoren er bevægelig /
drejelig for at ændre bølgelængden.
 
Nederst symbol for jordforbindelse
 
 

"En krystaldetektor, krystalensretter eller krystaldiode er en antik elektronisk komponent og ensretterdiode, der består af en tynd fjedrende metaltråd som let rører et mineral af halvledende krystal (sædvanligvis blyglans) med formålet at fungere som en grov punktkontaktdiode. Det krævede noget tålmodighed at finde et egnet sted på krystallet.

Den diodeensrettende effekt på blyglans blev opdaget af den tyske fysiker Karl Ferdinand Braun i 1874[1] – og videreudviklet af radioforskerne Jagadish Chandra Bose, G. W. Pickard og andre.

Krystaldetektoren blev anvendt som en detektor i de tidlige krystalradioer, fra omkring 1906 og til 2. verdenskrig. Krystaldetektoren gav denne type af radiomodtager sit navn. Krystaldetektoren var den første type af en halvlederdiode – og faktisk den første halvlederkomponent. Krystaldetektoren er forældet og anvendes nu kun i antikke radioer, eller antikke reproduktioner af radioer."

Kilde: Wikipedia.

 
 

Når vi drenge kørte på lørdag/søndagstur derop (fra Amager/København), var det som nævnt på cykler, og det skete over Hillerød/Frederiksværk/Hundested og videre med færgen til Rørvig.  Selvom vi var stort set lige gamle, havde de andre nye cykler, letvægtere, som de hed dengang, mens jeg kom på min gamle "skærveknuser", "Det blå lyn NESA", som de så "venligt" kaldte den.  Lige på stedet husker jeg ikke nøjagtigt, hvorfor dette NESA kom ind i billedet, men . . . .  

Jeg var sur på NESA over et eller andet, men hvilket ???  Det må have været noget med deres sporvogne (NESA var jo også sporvogns-ejer,   Nordsjællands Elektricitet- og Sporvejs Aktieselskab), men hvad havde de dog gjort omkring 1950-51 ???

Efterfølgende kan jeg læse mig til at NESA først i 1950-erne ville afskaffe deres sporvogne.  Det er nok det jeg har hørt om, --men et er som dreng, der holder af sporvogne, at læse / høre om planerne i "nutiden", noget andet at læse om det i "historie-bøgerne" næsten 70 år senere.  Helt så galt gik det da heller ikke, idet man ganske vist afskaffede sporvognene i sit område, og erstattede dem med trolleybusser fra takstgrænserne (og det var der til gengæld nok en god forklaring på, --men den kendte jeg ikke dengang).

Til gengæld solgte NESA sporvognene til Københavns Sporveje, hvor mange af dem kørte videre i en årrække derefter.

I vore dage har vi den glæde (når man interesserer sig for den slags), at den ene af disse vogne stadig er bevaret, og restaureret -efter alle kunstens regler- af Sporvejshistorisk Selskab / Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, som et af de alle flotteste eksemplarer af denne Verdens flotteste sporvogne i det hele taget (evp-bem.)

NESA 929. Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.   --   26. juli 2014. 


"Det blå lyn NESA".  Cyklen var så tung, at jeg på en af turene pludselig blev kaldt hen til de tre-fire andre, og fik overrakt en lille "orden" for god kørsel.  Jeg ved, at jeg har den endnu, men hvor ?  Alt kan ikke ligge øverst.

Når jeg kørte alene på cykel til Rørvig, foregik det altid ad samme rute: Fra Amager (Sundby) over Knippelsbro og ad Købmagergade (ikke gågade dengang) til Nørreport station.  Her stod/står en stor kilometersten, 0-km-stenen for afstande fra København og ud i Nordsjælland.  Her aflæste jeg tiden på mit armbåndsur. Meningen var, at når jeg derefter kørte mod Farum ad Frederiksborgvej, mødte jeg 20 km-stenen kort før Farum.  Her skulle jeg være fremme een time senere, ikke før/ikke efter. Her fortsatte turen videre mod Hillerød. Jeg husker ikke lige afstanden derfra til Hillerød, men denne afstand + det resterende op til 20 km, ud ad Hillerød-Frederiksværk-vejen gav det næste punkt, hvor jeg skulle være to timer efter. Endnu 20 km længere fremme (= tre timer) lå mellem Frederiksværk og Hundested, og tre-en-halv time efter, skulle jeg være i Hundested havn. 69 kilometer - 20 km/t.  

 

Akvarel udført af Emil Barndorff Johnson og benyttet som forside på et 
telegram i anledning af min konfirmation i 1952.

Motivet er scannet gennem 
indramningens glas, men jeg nænner ikke at skille det hele ad alene for foto- grafering.

Desværre gør det ikke gengivelsen bedre

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rørvig - generelt.

 

Rørvig.  "Strædet".  Postkort.  Gunnar Rasmussens Boghandel. Nykøbing Sj. 80236.   --   Før 1950.


Rørvig, Toldbodvej.  Udat. postkort.  Poul Helms Boghandel, Nykøbing Sj. 88345.    --   Før 1950.


Ro16-Roervig-postkort-Poul Helms Bogh.Nyk_Sj.Foer 1949.jpg (800×499)

Rørvig, Lodsoldermandsgården.  Udat. postkort.  Poul Helms Boghandel, Nykøbing Sj. 88336.   --   Før 1949.


Lodsoldermandsgården, Rørvig.  Udat. postkort.  Poul Helms Boghandel, Nykøbing Sj.  83527.  --   Før 1950.


Lodsoldermandsgården, Rørvig.  Postkort.  Gunnar Rasmussens Boghandel. Nykøbing Sj. 74971.  --   Før 1950.


Ved nogle blandt sidens læsere / seere, om der har været / er et sprøjtehus i Rørvig ???

 

Dybesø,  Rørvog.  Udat. postkort.  Poul Helms Boghandel, Nykøbing Sj. 68596.   --   Før 1950.


Rørvig.  Kattegat.  Postkort.  Gunnar Rasmussens Boghandel. Nykøbing Sj. 83591.   --   Før 1949.


Amtsplantagen, Rørvig.  Postkort.  Gunnar Rasmussens Boghandel. Nykøbing Sj. 95139.   --   Før 1956.


Rørvig kirke.   --   Udat. postkort.

Senromantisk teglstenskirke fra omkring 1200.  Kor, skib og tårn i vest. Våbenhus af teglsten på sydsiden og fra sengotisk tid. Krydshvælv i koret og to i skibet. I nyere tid er bygget et sakristi i nord.  Gamle beretninger / forlydender sætter kirken i forbindelse med Marsk Stig, som dennes begravelseskirke.

Er det sprøjtehuset, der ligger lige ved siden af kirken ?  Der synes at være langt til et evt. brændende hus i byen ! Ligger det der endnu ???  


Ro23-Roervig-postkort-Poul Helms Bogh.Nyk_Sj.Foer 1950.jpg (800×502)

Rørvig Mølle.  Udat. postkort.  Poul Helms Boghandel, Nykøbing Sj. 88342.   --   Før 1950.


Rørvig-luftfoto. Udat. postkort.  Sylvest Jensen forlag, Hillerød. 89776.   --    Før 1952.



   

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  Afrejsen fra Rørvig i 1952.

 

M/F "KORSHAGE", senere "FJORDPILEN".

  M/F "KORSHAGE" under afsejling 
  fra Rørvig.

  Foto: Postkort.

  Holbæk skibsværft, 1964.  Dim. 31 x 7,5 m.

  Midtsiddende styrehus på portalbro (som i de gode     gamle dage). 








 

 

 

Lokalhistorisk forening for Rørvig sognhttp://rvbl.dk/blad/BR_2_2010.pdf



 -


 

 

. . . Og nu til noget helt andet ! ! !  

Hvad er dette ???

 ? ? ?

Fra den første driftsdag (eller hvad det hedder i de luftlag) i maj 2016, har denne lille vandflyver overfløjet min (vort) hus og have otte gange dagligt.  OK - der er lidt variation, somme gange op til ca. 1 km nordligere eller sydligere, men som om at "gennemsnits-ruten" er lige over huset.      

Ganske hyggeligt.   


Mens vi er ved Frihavnen og Langelinie.  

Ikke mange hundrede meter fra Frihavnsstationen, ved Langelinie, ligger "stationen" for denne nyoprettede (maj 2016) flyverute til Aarhus.


Hvis man kaster et blik på det gamle kort nedenfor (Frihavnsstationen  --  19.10.2016), er det ved lystbådehavnen i kortets nederste højre hjørne, ud for angivelsen: "184".

"Desværre" lander og letter den lige udenfor havnen, bag Trekronerfortet, set fra Langelinie.



Vandflyveren Aarhus-København-Aarhus . . .  

 27. september 2016.

 

 . . . ankommer til København. . . 

 . . . og lægger til.   --   27. september 2016.


Flyet - en de Havilland DHC-6 Twin Otter med 2 piloter - har plads til enten 12 mænd, 15 kvinder eller eventuelt 17 børn, idet maksimalvægt beregnes efter køn, og efter om der er tale om børn eller voksne.


 

"Hjem til Aarhus" ! ! !

13779-DSC00732.Aarhus-Kbh-vandflyver-27.9.2016.JPG (800×533)
OY-NSA 
 
Afgang.
 
 
 
 
 
 
 

 27. september 2016.


Den er da "Lige til modeljernbanen"

og så er det endda "næsten automatisk" en vandliniemodel.

 

Se evt. mere om flyveruten:   NORDIC Seaplanes

eller:    Vandflyver på vingerne: Så meget koster Aarhus-København - Aarhus ...

 

 

 -

 

Vindmølle(-tur)

Som pensionist og som medlem af en pensionistgruppe, der opstod spontant efter en massefyring hos DSB, fik jeg (vi) mulighed for en guidet tur op i en af de større vidnmøller yderst ved Lynetten i Københavns havn. En af de større møller -ordvalget er benyttet, fordi der står en række endnu større møller -20 stk- ude i Øresund, et par kilometer derfra.

 

På denne øde og forladte opdæmning -med Middelgrundsfortet i baggrunden- er opført seks møller, hvoraf de fem hører til det møllelaug, hos hvem vi var gæster.

 

Vindmøllen, en BONUS 600 kW Mk II, er en mølle med 44 meter rotordiameter.

Rotor

Som alle andre BONUS-vindmøller har 600 kW Mk II mølletypen en trebladet rotor med stallregulering. Vingerne fremstilles af LM Glasfiber A/S og har et ny-udviklet aerodynamisk design, der kombinerer høj effektivitet med et usædvanlig lavt støjniveau. Vingernes yderste del kan drejes og fungerer derved som luftbremser, når møllen skal standses.

 

Maskinkonstruktion

I mølletoppen har BONUS 600 kW Mk II en maskinopbygning, som er specielt designet for at give den lavest mulige maskinstøj. Både gear og generator er ophængt i gummidæmpere, og kabinen er helt tæt, med et separat lyddæmpet ventilationsanlæg. Gearet er et tre-trins industrigear, Møllens generator er en kappekølet asynkrongenerator, og den mekaniske bremse er dobbelt, med en bremseskive på gearets hurtigtlgbende aksel, og en anden på hovedakslen. Den mekaniske bremse er konstrueret sådan, at den er i stand til at nedbremse møllen helt, selv hvis luftbremsesystemet skulle svigte. Krøjebremsen er en tromlebremse, som aktiveres ved en hydraulisk cylinder og holder mølletoppen fast, når der ikke krøjes.

 

Tårn

BONUS 600 kW Mk II møllen har et konisk rørtårn i stål med indvendig opstigning.

Navhøjde . . . . . . . . . . . . . . . 50 m

 

Rotor

Diameter........ . . . . . . . . . . . 44 m.

Bestrøget area l . . . . . . . . . . 1520 m2.

Synkront omlobstal .27 omdr/min.

 

Generator

Type . . . . . . . . . . . . . . . Asynkron.

Synkront omløbstal . . . . . 1500 omdr/min.

Spænding . . . . . . . . . . . . . . 690 V.

Leverandør..... . . . . . . . . . . . . ABB.

 

Bremsesystem

Luftbremse . . . . . . . . . . Drejetipper.

Mekanisk bremse . . . . Dobbelt skivebremse.

 

 

 

Vindmølle nr. VL 96 - B 25, Lynetten.

 

 

Når man åbner "lugen" og kravler ind gennem den højtsiddende åbning, føler man næsten, at man er på vej ind i en lodretstående u-båd, --en følelse, der næppe bliver mindre, når man kommer derind.

 

  .......  

 

Betjeningsskab/kontrolskab med nærfoto af betjeningspanelet. Det lille panel er vel ca. 25 x 20 cm og så smart monteret, at det kan tages ud af skabet og medbringes på turen op i møllen.

Man kan ikke komme ind i generatorhuset uden, at møllen og dermed generatoren er standset. Når man nu tager betjeningspanelet med sig op i møllen, forhindres det samtidig, at andre kan komme til, og i uvidenhed sætte møllen i gang.

Samtidig har det også den fordel, at evt. mekanikerpersonale -med forstand på de dele- ved hjælp af et stik deroppe, kan slutte panelet til, og de kan derved betjene møllen oppe fra/i generatorhuset. --- Ganske fikst.

 

 

Møllen set nedefra . . .

. . . men det der skal bemærkes her, er de små -næsten pilespidser, der ses på vingespidserne. -- Når møllen skal standses, kan man ved hjælp af betjeningspanelet, nedefra, dreje disse små "pilespidser" på tværs, for at hjælpe med i bremseprocessen der iøvrigt sker med en hydraulisk bremse.

Vi så det demonstreret, og jeg kan love for, at det både kunne ses og høres. Selvom der også aktiveres en hydraulisk bremse på generatorakselen, så er der stor virkning fra "pilespidserne". I samme øjeblik, de drejes, høres en meget kraftig susen deroppe fra og i løbet af en omdrejning eller to, står møllen stille.

---

 

Vi begyndte opstigningen ad en ca. 6-8 meter lodret stige monteret på møllevæggen, uden nogenform for sikring mod fald bagud. Gennem et lille "hul" med en sikkerheds-luge, kom vi op på første dæk. Der er intet særligt her, --kun skifter man til et langt "behageligere" stigesystem -dvs. en sikrere stigetype. Stadig monteret på tårnvæggen, men "omvendt", således at man nu kravler op, med ryggen direkte mod tårnvæggen. De holdere, der holder stigen, virker samtidig beskyttende, således at man stort set ikke kan falde ned. Herligt.

Et kik opad.  6 stiger af ca. 8 meter  --  50 meter lodret op ! ! !

 

Samling af to af møllens/tårnets elementer.  Der er ikke overladt noget til tilfældighederne.

.

Således fortsætter det opad. 6 stiger, 5 etageadskillelser. Ved enden af den øverste stige, begynder det at blive interessant, og -lige som i en ubåd- skal man nu kravle gennem ganske små åbninger, hvor kun mindre eller måske lidt større fremspring danner de sidste trin (herunder et par "plader" svejset på til formålet som trin.

Det er dog umagen værd. Nu kommer man ud i dagslyset, hvor generatorhusets / kabinens overdækning er slået til side, så man kan nyde udsigten -- hvis den havde været dér.

Desværre var vejret ikke noget at skrive hjem om  --  det ses vist tydeligt på nogle af de næste fotos. 

 

Der er "højt ned", når . . .

 

 

. . . man ser det hele sådan lidt fra oven

 

 

Det er "store sager" - set på tæt hold.

.

 

Københavns havn i tågedis - her set mod Frihavnen . . .

 

 

. . . mod Trekronerfortet og den nordlige del af Frihavnen/Nordhavnen . . .

 

 

. . . mod Middelgrundsfortet . . .

 

 

. . . og mod det tredie og sidste fort i rækken:  Flakfortet.

 

 

Størstedelen af de 20 store (endnu større) møller i vandet ud for Københavns havn (alle med en rotordiameter på 76 m og en ydelse på 2 MW eller 2000 kilowatt/stk).

 

Udsigt mod Margretheholm med Amagerforbrænding til venstre i billedet og Lynetten til højre.

.

.

.

Generatorhuset

 

  

Generator, gear  og bremse.  ^---v

 

 . . .

 

Generator.

 

 

Styringshjælpemidler: Den lille vandretkørende mølle (til venstre) fortæller elektronikken den øjeblikkelige vindhastighed, som dermed kan regulere rotorens effektivitet derefter, medens den lille "pil" med haleroret (til højre) sender besked om den øjeblikkelige vindretning.

Vi så (hørte) selv et udmærket eksempel på denne vindmålers virke: Da vi kom til møllen og kom indenfor, bemærkede vi nogle høje "drøn" oppe fra mølletoppen. "Bare rolig" sagde vor guide, "alt er som det skal være - det er bare møllen, der indstiller sig efter vindretningen".

.

Hvis man betragter de fotos,  . . .  

 

.

. . . der også viser de omkringstående møller, vil man se, at vindretningen, stort set, går parallelt med flere af møllernes opstillingsretning. I den situation har den forreste mølle i vindretningen ingen problemer, men den slår -billedlig talt- vindretningen i stykker for den/de efterfølgende møller (og så fremdeles også for de efterfølgende).  Den lille vindmåler sender derfor ofte modstridende meddelelser om vindretningen ned til elektronikken, der forsøger at indstille generatorhuset tilsvarende, men næpper er dette sket, førend der kommer en ny modsatrettet besked.

.

Deraf de "drøn" vi hørte, da vi ankom. 

 

 

De af klubbens deltagere, der enten kunne (eller turde) kravle op til toppen. En herlig oplevelse -bortset fra vejret.

Der var masser af vind (se frisurerne), men egentlig mærkedes det ikke voldsomt. Kun den lille vindmåler i baggrunden havde "problemer". ^---v

. . .

 

   

Rotorakselens indføring i generatorhuset.

 

 

Motoragregatet til indstilling af generatorhusets retning i forhold til vindretningen, og (nedenfor) tandhjulsudvekslingen dertil. ^---v

 

 

Alting har en ende, også et besøg i en vindølle.

Nedstigningen er påbegyndt -ad stigerne- 50 meter lodret ned:

 

Ca. 8 meter lodret ned mellem hver platform, men bemærk stigens udformning: Man kravler inde i det afskærmede rum mellem stigen og tårnvæggen, og kan -stort set- ikke falde ned. Sker der noget utilsigtet vil man nærmest "kile sig selv fast" på stedet.  ^---v 

 

. . .

 

 

Nede igen. -- Selv herude -om man så må sige- udenfor lands lov og ret, stikker graffitien sit hæslige ansigt frem. Ufatteligt. Hvem "dekorerer" man for ??? 

Der er næppe et øje, der ser det.

 

 

Et sidste kik op mod møllevingerne - nu er de små drejelige vingespidser atter stillet på langs af vindretningen, og møllen er klar til at køre igen.

 

 

Til hver mølle er knyttet et lille transformatorhus, som mellemled mellem møllen og det offentlige elnet.

 

Turen er slut, men . . .

 

Som det fremgår af fotografiet, er vejret nu -en halv time efter vort møllebesøg- klaret op.

Tågen er væk og solen skinner ! ! !

 

. . . endnu er der dog frokosten tilbage.

.

.

I den nærliggende sejlklub -Restaurant Lynetten- serverede de flere små fine frokostanretninger. Vi var fem, og fik vist prøvet de fire retter med stor glæde.

 

 

Stor tak til vor guide, Jørn Rasmussen, for fremvisningen og et herligt arrangement.

 

(Det skal næsten også nævnes, at da møllerne -som ovenfor nævnt- ligger meget afsides, var biltransport næsten en nødvendighed. Jørn havde tilbudt at klare også den del, og kom med bilen -der i dagens anledning- var en elbil.

Så kan man næsten ikke gøre mere for sine turdeltagere.

 

 

- o 0 o -