Nørrebro station i model.

 

 

Nørrebro station.   --   Som model -  "H0" - 1:87.

 

Jeg er selv begyndt på en model af Nørrebro station (jeg ved, at her er jeg ikke den eneste, og den kan endda købes som samlesæt). Den er "godtnok" ikke nem, når/hvis man vil lave indretning i den. Begge langsider og begge "ender" består af tre parallelle vægge. Der er ikke megen plads mellem hver af siderne/væggene. Seks forskellige etageadskillelser, og bygningen, der ved første øjekast ser symmetrisk ud, er der langt fra, når mar ser nærmere på tegningerne.

Alt skal helst være færdigt inden man kan samle, men ofte meget svært at lave delene færdige, før efter de er samlede ! ! ! . . . ... og lys ! ! ! Sidst tagbuen ! ! ! Den bliver slem.

Herefter (eller samtidig med) kommer valget af årstal for bygningens udseende. Tegninger af bygningen fra opførelsen (1930) - ligger på "nettet" i en meget lille opløsning. Egne fotos fra nutiden + enkelte ældre (på "nettet"). Mange senere ændringer. Hvad skal man vælge ! ! ! Med al respekt for "7-eleven", så ser jeg hellere et billetkontor og en rejsegodsekspedition frem for en 7-eleven-forretning. Grå beton eller grønmalet ???

Nå, --måske bliver jeg ikke den første, der "knækker halsen" på den station. Smile - Sad

Der ligger dog allerede nogle fotos fra de indledende byggerier på min "side": Nørrebro station i model. Det er de to yderste langsider (i hver side), og tårnene, men der er sket ændringer siden.

Bl.a. har jeg lukket elevatorerne i forsiderne af tårnene, fordi jeg har besluttet et tidligere "tidssnit" (mens elevatorerne stadig blev betjent indefra og af rejsegodspersonalet, så dermed er jeg nede i 1970-1990-erne. (Også "bagindgangen" (mod vest) er "muret til".) Efterhånden som årstallene for div. ændringer bliver klarlagt, må jeg træffe en beslutning.

Stationen bør nok være "betonfarvet" og med billetkontor og rejsegodseksp., men så begynder andre problemer at melde sig (udfordringer - som det hedder på nu-dansk). Dengang var det indre udseende helt anderledes. Der ligger nogle fine ældre sort/hvid-fotos fra 1985 på "Nettet", som nok bliver bedste bud på en tidligere indretning.

Stationens mange (indvendige) grønne fliser er sandsynligvis de samme, men nogle af væggene er beklædt med noget teak-beklædning ???

I vore (2016-17) dage er stationens indvendige farve vist creme eller en lys gul/hvid (eller er det lamperne, der giver denne farve ??? Var bemalingen af væggene dengang hvid ???

Ak, ja: Jo flere spørgsmål, der bliver løst, jo flere opstår ! ! !

Som nævnt: De yderste sider er påbegyndt, men kan dårligt laves færdige, førend stationens indretning er på plads. Derfor er jeg nu begyndt indefra, og forsøger at lave nogle skjulte, adskille-lige samlinger (i lukkede/"usynlige" rum), samlinger som kan holde delene sammen uden brug af lim -- i det mindste indtil alt er færdigt, og kan samles/limes endeligt.

 

 

Nørrebro station,  facaden mod Folmer Bendtsens Plads   ---^   "indpakket" i alskens udstyr for bygningen af den nye -supplerende- station for Metro-cityringen, samt den allestedsnærværende, skrækkelige og ødelæggende graffiti.


Nørrebro station -- vel egentlig den første jernbanestation, jeg rigtig stiftede bekendtskab med, idet jeg cirka 1951-52 fik lov til at komme på besøg hos Dansk Modeljernbane Klub, og endda fik lov at komme igen ! ! !

Det blev til mange besøg, en tid som gæst, derefter som medlem.  

Efter nogle besøg tog jeg mod til mig, og medbragte min første model, et 1. generations S-tog (kun motorvogn og i størrelse "0" - 1:45), vel vidende at den ville falde totalt igennem, i sammenligning med det materiel, der i forvejen var i klubben.  Nå, --jeg måtte trøste mig med, som daværende medlem, farvehandler Poul Adamsen altid sagde: "Det gør ikke noget, at den første vogn ligner en træklods på jul - bare den næste bliver lidt bedre" ! ! !   Den er dog væk nu - man kan sige desværre, men  -  der kom andet til.



Nørrebro station   --   vel en lidt / meget speciel station. . . . Hvorfor så den som model ?


Med købet af en recin-model af et sæt 1. gen. S-togs-vognkasser m.v. blev det aktuelt at sætte disse vogne på et stykke spor, og hvorfor ikke et stykke spor på Nørrebro station.


Nu er det "godtnok" Nørrebro station, det skal dreje sig om, men jeg må lige nævne farvehandler Adamsen, eller "Adam" i daglig tale.

"Adam" havde sin lille farvehandel i Gentofte. Her sad han i stille stunder og byggede modeller af alskens gamle materialer (det var stadig sløje tider fem-seks år efter 2. verdenskrig).  Gamle søm, kuglepennepatroner, konservesdåser, kontorklips, ja selv en gammel flitsprøjte endte som dele i hans utroligt flotte modeller.  Han var den første, der præsenterede et damplokomotiv malet med mat sort maling. Der gik et sug gennem de fremmødte, da han tog frem, det seneste lokomotiv, han havde bygget.  Det kunne man virkelig ikke ! ! !   Damplokomotiver (og vogne) skulle være malet med blank maling ! ! !

"Adam" blev min læremester i den slags, og senere skulle vi begge fortsætte på den måde, da vi kom med i "SIGNALPOSTEN".   

Således også her:  Nørrebro station må forventes bygget af diverse genbrugsdele så som appelsinkasse-krydsfinér, raketpinde, emballageplast, theposer, snore til disse og meget andet.


Den egentlige "hoved"-facade mod daværende Hyltebro. (Tallene stammer fra andet, tidligere brug.)


Samme facade bygget af appelsinkassetræ og raketpinde. En "tur" med en rystepudser vil hjælpe på "betonbjælkerne".

Man aner en blyantsstreg som forsøg på at markere den indvendige trappe.  Dette fordi jeg ikke forstod, hvorfor kun vindue 3 var blændet.  Trappen må også være, og kunne ses, bag vindue 4.   Det fik jeg så en forklaring på, da jeg fik lejlighed til at se 4. vindue indefra ( se foto fra virkelighedens station:    http://www.mjk-h0.dk/evp_Sf/179-DSC02696.Noerrebro%20st.Underside%20af%20trappen%20til%20perronen,Hl.6.3.2017.jpg  ).


 

Prøveopstilling at krydsfinérplader til 1:87-model af Nørrebro station.   ^---vv

Der er i øvrigt endnu et "lag" langvægge, men så langt er jeg ikke nået endnu. Hertil kommer så tværvæggene ! ! !

(Det andet tårn er fremstillet efterfølgende.)

 - - - 

 

 

 

"Bagsiden af medaljen".

 

 

Egentlig havde jeg tænkt på dette arbejde som blot en lille, morsom opgave  --  jeg blev klogere.

Bygningen består af mange "lag" ind gennem bygningen, og disse skal hele tiden holdes adskilt (i hovedet), når man ser på tegningerne, der ofte illustrerer flere lag samtidig.  Der skal regnes ud, tegnes og kombineres med de tilsvarende, tværgående skillevægge.   Det skal også tages i betragtning:  Tegningerne er kopier af originaltegningerne fra ca. 1930, men der er sket meget siden dengang.  Modellen må opfattes som set omkring 1970-80, med de fejl, der kan opstå, fordi det er svært at tidsfæste alle ombygninger.

Den viste bagside af bygningen skal senere være dækket, så den må lide under, at blive den facade, hvor mulige løsninger skal afprøves, --  her et par af de store, rektangulære "staldvinduer", der til overflod præger bygningen. Ca. 40 stk, store og små, inden man er færdig.

To sortfarvede, sammensnoede theposetråde danner vinduernes ydre rammer, mens alm. sort sytråd danner de indvendige sprosser.   Opsætningen er et midlertidigt forsøg.  Metoden synes god nok, men er alligevel midlertidig, fordi der er andre enkeltdele, der skal klares, inden den endelige fastgørelse.  Bl. a. er sytrådene måske for tynde, 
og bør evt. erstattes af enkelte theposetråde.  Hertil regner jeg med at få revet/flået så meget i dem -under resten af byggeriet- at trådene er for slappe, når jeg er færdig.   Til gengæld skal alt være færdigt og på plads -trapper og gelændere, "fliser" på væggene og gulvene, inden det hele kan samles.  

Lys i bygningen, tør jeg slet ikke tænke på nu --  men det bliver jeg nødt til, hvis ledningerne skal være skjulte til sidst ! ! !

 

Beton i virkeligheden og krydsfinér i model - det passer ikke helt sammen.  Gibs som yderste overflade -det plejer jeg at bruge til f. eks. pudsede huse- går vist ikke her.   Forsøgsvis vil jeg "tapetsere" bygningen med thepose-papir, og håbe på en god virkning.   Stadig er det bagsiden det går ud over.

 

De to højre fag er malet  (det er ikke nødvendigt at skrive eller telefonere om, at farven er for grøn, --det ved jeg, men det skulle prøves, hvordan theposepapir, hvid trælim og tynd oliemaling (tube-kunstnerfarver) passer / virker sammen).  

I slutbemalingen må det forsøges at finde den rigtige nuance, en lysere, men bedre dækkende bemaling.  

Måske er virkelighedens Nørrebro station også fikset op til den tid - den kunne trænge til det, efter at diverse hærværksfolk har været forbi med deres graffiti.

 

 

Jeg er blevet spurgt om, hvad jeg gør med det theposepapir, der dækker hen over vinduesåbningerne.

Her gør jeg det samme som når jeg beklæder et hus med murstenspapir:  Skærer en Y-formet udskæring i papiret, hvorefter papiret kan blødgøres med lidt vand (evt. limvand), hvorefter "flabberne" bukkes ind i huset, og limes fast der.

219-DSC02741.-1-87-model.Noerrebro st.JPG (800×515)

 

En Y-formet udskæring foretages med en hobbykniv - husk også at skære papiret langs vinduets underkant.

"Flabberne" blødgøres med lidt (lim-) vand og limes fast på bygningens inderside og mens man foretager "modhold" på "flabben", trykkes papiret ned i udskæringen for vinduesruden.   På denne måde bliver vinduesåbningernes kanter også beklædt.  Dog bliver underkanten ikke beklædt, men dette gør ikke noget, da underkanten senere dækkes med en sålbænk.

Man kan naturligvis også vælge den nemme løsning, blot at skære papiret af langs kanterne, men det er ikke en mulighed jeg ønsker at benytte.

 

 -

 

 

 

Her viste det sig imidlertid, at det syntes "rimelig håbløst" at fortsætte med at bygge udefra og ind.  Løse vægge, der ikke kunne limes sammen førend alt mellem dem var lavet færdig, limet fast og malet  --  der ville ikke være plads til den slags efter sammenlimningen.    Også de mange mål, der var afhængige af hinanden, ---og ikke mindst af hele interiøret ! ! !     

Derfor besluttedes det at fortsltte indefra og udefter.    

 

Interiør.

Det kan -som nævnt- være svært at få plads til diverse dele (især trapper) i de forskellige rum, men ofte endnu sværere at få plads til fingrene, under arbejdet i disse rum ! ! !  Smile  

Som nævnt tidligere består stationen af tre parallelle sidevægge / langvægge, men også tre tilsvarende tværvægge i hver ende ! ! !  Alt skal passe sammen og kombineres med de mange forskellige etager. Derfor:   Nu prøver jeg indefra - og så må jeg tilpasse de ydre sider til dette "indhold".   Der er ikke plads til så mange tommelfingre inde i smålokalerne på en gang, når det hele først er limet sammen.

  

Midtertrappen fra forhallen mod perronerne.   Ovenfor trappen stod indtil 1969+ det lille "bur" for een til to billetkontroller.  Herefter deltes passagerstrømmene til højre (mod Hellerup) og til venstre (mod Vanløse).

Der skal senere monteres rækværker i siderne, -- og et i midten for at holde de to modgående passagerstrømme adskilt - de opadgående afrejsende på højre trappehalvdel, og de ankommende, nedadgåpende på den (venstre) trappehalvdel (set nedefra).


De karakteristiske "buer" som adgang/udgang for de to "passagerstrømme".  Ved siden af disse ses to "firkantede" adgange til hhv.  et rengøringsrum  og lokaler på næste etage til venstre, og til to telefonbokse til højre.

Længere til højre ses en antydning til endnu en dør.  Dette er tækt som rejsegodspersonalets adgeng til elevatoren for tog mod Hellerup.   Døren er udskåret (mens det endnu kan lade sig gøre) og sat på plads igen med henblik på senere udførelse.  Tilsyneladende (tegning 1930), var der tale om en skydedør, men . . .  ! ! !   En tilsvarende dør/skydedør fandtes i stationens anden side, men først mellem de to næste, yderste langvægge, der ikke ses her.

 

Stationen set udefra:

  

 . . . men bemærk, --det er ikke stationens ydervægge (de er fremstillede, men ses ikke her).  

Der er kun tale om de første "indervægge" ---^,  der egentlig er tre af i hver side.  Her ses f. eks. gennemgangen fra mellemetagen (med billetkontrollen til 1969). Her kommer senere en tre-delt trappe op til perronen.  De tre "vinduer" i underetagen er egentlig rejsegodslugerne (som man havde engang).   Øverst de mange "almindelige" vindueshuller og to dørhuller til hhv. ventesalen (tv) og til perronen  (mod Vanløse / Ny Ellebjerg (th).

Efter flere overvejelser endte det med, at jeg besluttede at standse arbejdet med de 2x2 yderste vægge og gå til stationens indvendige opbygning.  Der er så utroligt mange forskelligheder i forhold til en "almindelig", lille landstation. To egentlige etager, og flere "skæve".   Mange synlige lokaliteter for de rejsende, og mange mindre synlige for det tjenestegørende personale.  Nogle kan man se ind i, og andre er totalt "usynlige" set udefra.   Nogle indervægge dækker kun een etage, mens andre går op gennem flere etager.   Diverse gennemgange og døre er hhv. kantede eller udformede som større eller mindre buer.  

Selv de to perroner er ikke ens (ikke lige brede).  Hvorfor skal de rejsende til Hellerup have ca. 50 cm bredere perron end de rejsende mod Vanløse / Ny Ellebjerg ???

  

 Forhallen i stueetagen med den brede midtertrappe til mellemetagen mod perronerne.

 

7. april 2017.

     

I dag kom turen til Billetkontoret, der efter tegningen blev "født" med fem billetsalg og indgang i højre side af kontoret.   Senere flyttedes adgangen til direkte fra forhallen gennem den yderste, højre bue og formentlig med en lille publikumsekspedition lige indenfor døren i buen.

Indtil videre er der her et dokumentationsmæssigt "hængeparti".

De tværgående betonbjælker er oftest udført i dobbelt bredde på grund af sporet og togenes store / høje vægt. Sporene ligger jo midt i bygningen, --umiddelbart over billetsalget, forhallen og midtertrappen.

Her har arkitekten udnyttet buernes store dybde til at indsætte billetsalgs-ekspeditionspladserne på tværs midt i buerne.   Dette eftergør jeg ved at udføre betonvæggen i dobbelt tykkelse  (to stykker krydsfinér med et par små stykker karton mellem de to stykker finér).  Derved kan et stykke gennemsigtigt plast stikkes ned eller op mellem de to sæt "søjler" mellem buerne.  Når de fire eller fem ekspeditionspladser senere er monteret, kan plasten formentlig kun trækkes ned. Smile  

De fem billetsalgssteder set fra "gaden" (kolonnaden).     HUSK:   Dette er -stadig- kun næstyderste "ydervæg".  Den egentlige ydervæg med ALLE søjlerne, der danner kolonnaden, er ikke med endnu.   

De mange "streger" skyldes ændret anvendelse af finér-stykket.

 

 

 

13. april 2017.

Indretning i forhallen.   I tiden før renoveringen i 1999 var væggene beklædt med kork til dørhøjde.

   

Tv:  Som ovenfor: De fem billetsalgssteder set fra "gaden" (kolonnaden).  Så mange billetsalg viser den gamle tegning (1929), men om de alle blev indrettet således og kom i brug, kan jeg være noget i tvivl om. Senere blev antallet i det mindste reduceret.  En tegning fra 1930 -altså efter, at bygningen er opført, viser kun fire billetsalg + en dør (til højre). Om der omkring 1969-83 var tre eller fire billetsalg ved jeg ikke. Jeg har valgt fire og benyttet den sidste bue til adgang til den lille ekspeditionsdisk, der indrettedes. 

Th:  I forgrundenden ses bagsiden af de to buer  for adgang til perronerne ---^, og to firkantede adgange ---^ til døre for tjenestelokaler, rengøring og telefonboks.

   

Samme som ovenfor th., men set forfra.                                                              Den kommende rejsegodsekspedition.

I tiden før renoveringen i 1999 var væggene beklæde med kork  til dørhøjde

 - - - 

 

Den tværgående mellemgang lige ovenfor midtertrappen fra forhallen.

 

Der er nu kommet bund for de to spor og to perroner på stationen.

Nogen vil måske synes, at jeg "flakser" lidt rigeligt rundt, --- lidt hist, lidt her ! ! ! Joooh, --men det har sin årsag, synes jeg.

Hele stationen består -som tidligere nævnt- af utrolig mange dele, som alle skal kunne samles og hænge sammen samt skilles ad igen, lige til det hele er færdigt.

Jeg skal samtidig passe på, at alt hvad jeg laver, ikke er i vejen / forhindrer bygningen af det næste punkt i rækken af opgaver. Derfor må jeg hele tiden "grov-bygge" det næste punkt, men stadig med mulighed for at komme tilbage til det tidligere.


Etagen med spor og perroner.

"Hele" stationen. ---^ "Hele" i " " fordi det stadig kun er de næstyderste langsider, der ses. Udenpå denne side skal den lange tre-delte trappe til perronen mod Vanløse/Ny Ellebjerg bygges.

 

Af hensyn til fotografen er der lige -i dagens anledning- anlagt et "fotospor" herover ---^
Stationen blevet lukket ud mod Nørrebrogade.


Næstyderste side mod Folmer Bendtsens Plads. Her følger/skal påbygges en to-delt trappe til perronen for tog mod Hellerup.

Det store hul over de tre dannebrogs-vinduer er "mellemgangen", der ses på foto lige over dagens lndlæg.

- - -

 

 

Trapper m.v. i de ydre lokaler (i sidebygningerne).

   

^---v  Den lange tre-delte trappe til perronen for tog mod Vanløse/Ny Ellebjerg. . . . ---^

   

 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . v--------  Den to-delte trappe for tog mod Hellerup   ^---v

   

"Sidebygningen" mod Folmer Bendtsens Plads med bl. a. fhv. mødelokaler.

Tv:  Kontor/køkken -- en lidt besynderlig blanding, og mødelokale/garderobe. "Mødelokale" er nok et stort ord --  Der er vel lige plads til et mindre, rundt bord med 5-6 stole i hvert lokale og uden skillerum/dør bagest.

Th:   Den tilsvarende, to-delte trappe til perronen for tog mod Hellerup.   ---^

 

- - - -

 

Jeg skal lige bemærke, at jeg har besluttet at lave en udgave af stationen i et tidssnit fra lige efter billetkontrollens nedlæggelse (1969) til indretningen af et stort kioskareal efter nedlæggelsen af billetkontoret og den gamle rejsegodsekspedition ca. 1983 (der var dog -iht. tegninger- tilsyneladende stadig et lille lokale til rejsegods bag de tre vinduer mod gaden i stueetagen).   Stationen vil derfor blive udført som "betonfarvet",  uden elevatordøre mod Nørrebrogade og uden den nuværende "bagudgang" på stationens "bagside".

(Billederne bliver efterfølgende / løbende oplagt på min egen hjemmeside under "Nørrebro station i model":      http://evp.dk/index.php?page=norrebro-station-i-model    .

En hel del fotos fra nu-tidens Nørrebro station, kan ses på:  "Nørrebro station 2016 /2017" ,    http://evp.dk/index.php?page=norrebro-station-2016-2017  .

Alt er med forbehold - man har jo lov til at blive klogere efterhånden som arbejdet skrider frem.   Smile   Sad

Erik V. Pedersen,

www.evp.dk

 


Forrige side: Nørrebro station 2016 / 2017.
Næste side: Hareskovbanen.