Som et underafsnit på en hjemmeside med overskriften: "Hvad skrivebordsskuffen gemte" må jeg nok sige, at der i dette tilfælde -i ordets egentligste forstand- er dækning for overskriften.

Fra en ældre ansat på Nørrebro station har jeg modtaget en lille samling 6 x 9 cm sort/hvide (nogle brun/hvide) papirkopier fra Nørrebro station, den gamle, den nye, den nuværende S-togsstation, Godsekspeditionen(-erne), Lersøen m.v.

Ved en oprydning i hans skrivebordsskuffe kom billederne til syne, og de bringes her ”i den stand, hvori de er forefundet”.


Dette er ikke tænkt som en egentlig beskrivelse af Nørrebro station gennem tiderne, men snarere blot som en ”oplistning” af de pågældende fotografier, i håb om, at en og anden kan få glæde af at se dem. For dog måske at lette lidt på forståelsen af de enkelte motiver, har jeg "lånt" nogle gamle fotos fra den nedenfor omtalte bog "JERNBANEMINDER", idet jeg håber at de to sæt fotografier passende kan supplere hinanden. Disse sidste fotografier er markeret med "Jernbaneminder".

På de gamle "genfundne" fotografier, er der næsten ingen angivelser (på bagsiden) om motiv, tid og sted, og slet ingen oplysninger om eventuelle fotografnavne. Fotograferne må derfor have mig undskyldt, at de ikke bliver nævnt ved navn.

Fotografierne bringes i den rækkefølge, som jeg fornemmer de er optaget gennem årenes løb, og ud fra (og med) de eventuelle ovennævnte sparsomme oplysninger på bagsiderne, men samtidig også -stort set- i "strækningsorden" fra København mod Hellerup, for -måske- at lette overblikket.

Et enkelt fotografi foreligger både som del af en lille serie i en gammel brun/hvid udførelse, men også i en anden tilsvarende nyere sort/hvid serie. Begge fotografier er tydeligvis fremstillet efter samme negativ, som en eller anden måske har ladet kopiere med formentlig flere års mellemrum. Den slags gør måske ikke identifikationen lettere, men måske en del mere interessant.

Måske er nogle af de "nye", gamle billeder allerede offentliggjort i anden sammenhæng, dvs. i bøger / blade, hvor nærmere omtale måske kan findes. Nedenfor afsluttes ”siden” af med en litteraturfortegnelse/kildefortegnelse, hvortil jeg foreløbig kan henvise for nærmere oplysninger.

 

Bemærkning til nedenstående fotos.


Fotos mrk:

*1) Disse fotos stammer fra en brun/hvid serie fotos, alle uden bagsidetekst og uden markeringer fra den kopierende fotograf. Alle har motiver af bygninger/områder m.v, der er nedrevet omkring slutningen af 1930.

*2) Fotos fra en sort/hvid serie, alle med samme markering ("304") fra den kopierende fotograf / fotoforretning, og er oftest uden bagsidetekst. Også nogle af disse fotografier har motiver af bygninger / områder m.v, der er nedrevet omkring slutningen af 1930, men det kan nok ikke udelukkes, at der også i andre tilfælde er tale om senere optagelser end 1930.

Et enkelt foto mrk. "*1)+*2)" findes i både en brun/hvid og en sort/hvid udgave, og er således med til at øge "mystikken".

Hertil kommer så nogle "småserier" på 1-2 fotos, med eller uden påskrifter eller forretningsmarkeringer.

Fotografierne indenfor de enkelte grupper kan således både være sammenhørende og dække nogenlunde det samme optagelsestidspunkt, men kan også være optaget over en årrække, men blot kopieret samtidig.

 


- o 0 o -


Oprindelig skulle den første station uden for byen være Hellerup, allerhøjst med et trinbræt ved skæringen med landevejen til Frederikssund (den senere Nørrebrogade ved den gamle sporvognsremise, nu Nørrebrohallen). Trinbrættet blev dog aldrig oprettet.

Med den nye bydels opståen steg behovet for en jernbanestation på stedet, både med hensyn til passagertrafik, men ikke mindst gods (byggematerialer).

I 1886 kunne man åbne den nye station, der allerede fra begyndelsen bar præg af at være alt for lille og med al for lidt omgivende plads. Den opstående by havde allerede omklamret banen så meget, at det hurtigt var umuligt at anlægge og/eller udvide til en ordentlig station.

Der blev derfor anlagt hele to stationsbygninger, Station A, ved Stefansgade for tog mod Hellerup og Station B ved Hillerødgade (dengang Lyngbygade) for tog mod København.

I 1894 åbnedes banen til Frihavnen, og det gjorde bestemt ikke forholdene bedre.

-----

Når togene kørte fra København, må man forestille sig, hvordan de måtte passere den ene niveauoverskæring efter den anden. Som den første overskæring passeredes H.C.Ørstedsvej, og kort efter måtte man passere både den ret trafikerede overskæring ved Bülowsvej …



Bemærk det frederiksbergske sporvognstog der holder og afventer togets passage. (Jernbaneminder)

…. -i det mindste i de senere år- en niveauoverskæring med vejen Nordvestvej, senere Rantzausgade ….

Rantzausgadeoverskæringen
med Brorsonskirken i baggrunden. (Jernbaneminder)


…. Jagtvej og sluttelig endnu en overskæring, "Stephansgade", der samtidig var den egentlige stations begyndelse.

Desværre er jeg ikke i besiddelse af en rigtig sporplan fra den gamle station anno 1886, men et samtidigt kort over området giver da et ”rimelig” godt indtryk af området og den omklamring stationen led under. Endnu på dette tidspunkt er der marker mod vest, men det holdt ikke længe. Stationen var, i årene derefter, selv med til at modtage alle de byggematerialer, der snart kom til at lukke for både pladsen og udsigten mod vest.


Man må her forestille sig, at en del af stationens godsspor løb øst om den sydligste stationsbygning, Station A, mod nord langs Nordbanegade, for atter at samles inden vejoverskæringen ved Lyngbygade (senere Hillerødgade).

(Sporplan fra 1903, se nedenfor.)


For at komme til og fra godspladsen (mellem banen og Nordbanegade) måtte godstogene køre øst om (foran) station A, og her kom de stadig længere og længere tog ofte til at holde for at afvente mulighed for viderekørsel. Dermed spærrede de samtidig adgangen til stationen for de rejsende, hvilket gav anledning til mange ”halsbrækkende” scener, når rejsende -der skulle nå et persontog- måtte løbe udenom kædeafspærringerne og krydse godssporene foran lokomotiver og vogne.

”Stephansgade”-overskæringen
set mod nord og med station A midt i billedet, lige bag den lille post. I fotografiets højre side grener sporene fra, til den østlige del af stationens godsterrain, de spor der passerede foran stationsbygningen. (Jernbaneminder)


*1) *1)
Tv: To af de stedlige medarbejdere.
Th: Begyndelsen af de tre spor foran station A, som de rejsende skulle passere inden de kunne komme med toget nordpå.

Nørrebro "Station A". *2)
Her ses gadefacaden, hvor de rejsende måtte forcere sporene i forgrunden førend de kom ind i stationsbygningen (hvis ikke et godstog holdt hindrende i vejen).


På dette ”luftfotografi” af station A ses sporviften foran stationsbygningen. I baggrunden er et tog mod København ved at afgå fra perronen for Station B, der ligger helt ude i fotografiets højre kant


Set fra den modsatte side *1)
så station A og den lille post således ud.



Stod man i vinteren 1916-17 og skulle en tur nordpå, måtte man evt. først orientere sig i køreplanen.

Her ses såvel køreplanens forside som et udsnit af planen for tog fra Nord- og Klampenborgbanegården samt København Østerbro til Helsingør.

Bemærk den gamle skrivemåde for tidsangivelser. Alle understregede tal er tidspunkter mellem nutidig kl. 18 - 6 morgen. Angivelsen 9.00 er således det samme som vor angivelse for kl. 21.00.

Nørrebro stationsterrain ca. 1915.
Området er her set fra hjørneejendommen Nærumgade / Krogerupgade.

Set fra højre (og mod læseretningen) ses først en O-maskine med togstamme, der fra perronen ved Station A, er ved at afgå mod Hellerup -- næsten samme billedvinkel som ovenfor, blot fotograferet fra 4. sal´s højde. Derefter følger (i baggrunden, helt ovre ved Hillerødgade)borgerstuen og hestestalden.

Til venstre for banen ses Station B, dernæst læssesporene, og nederst, gående skråt ud mod venstre ses "Stensporet", forbindelsen til Slangerupbanen.

Tænk at være jernbaneinteresseret og have haft den lejlighed dengang ! ! !

Foto: Arkiv: John Schøler Nielsen.



Atter hjemkommen til stationen -efter en rejse i Nordsjælland- skulle de rejsende stå af toget ved den nordlige ankomststation, station ”B”.


Station B. - *1) + *2)
Den nordligt liggende ankomststation for tog fra Hellerup. Det er dette foto, der optræder i både en brun/hvid og en sort/hvid udgave.


Stationens godsekspedition. *1
Bemærk det lille skur i forgrunden. Set gennem en kraftig lup, ses det, at skuret bl.a. er opført af vognkassebeklædningen fra et par forhenværende QGR-vogne 35 413 og 35 512.

I sin bog "JERNBANEMINDER" fortæller den gamle Roskilde-stationsforstander Holger G. Hansen om, hvordan godsekspeditionsbygningen hurtigt viste sig for lille, og blev forlænget gennem flere "knopskydninger". Man kan næsten fornemme disse udbygninger, når man ser ned langs bygningen.

Et sikkert tegn på bygningens lidenhed er da også netop skuret, opført af de to gamle godsvognskasser. En nem og billig løsning på et øjeblikkeligt (!) pladsproblem.

 


I den nordlige ende af stationen lå -på godsterrainet- stationens hestestald og borgerstue.

Stald og borgerstue, set mod nord.
I baggrunden ses indkørselssignalerne for de sydgående tog mod København. (Jernbaneminder)


Her nåede man allerede den næste vejoverskæring, Lyngbygade/Hillerødgade ….

Lyngbygade-overskæringen,
den senere Hillerødgade. (Jernbaneminder)


… og kun ca. 200 meter længere fremme nåedes Nørrebrogade.

Nørrebrogade-overskæringen.

I baggrunden ses overkørselens åbne bomme. Selv om det i disse år er 75 år siden overkørselen blev nedlagt, tror jeg, at de fleste københavnere kender dette motiv, der -stort set- stadig ser ud som i gamle dage. Overkørselen og sporvognene er naturligvis væk, men ”hullet” i husrækken er der stadig og antallet af biler og cyklister er ikke blevet mindre i årenes løb. (Jernbaneminder)


Ikke mindst denne overskæring blev efterhånden et stort problem, på grund af den stigende trafik af biler og sporvogne, idet bommene kunne være nede i meget lange tidsrum. Både ankommende og afgående tog krævede lange nedlukningstider, men også rangerbevægelser krævede deres tid.

For -i nogen grad- at afhjælpe
problemerne blev der bygget en fodgængerbro. (Jernbaneminder)

Mine forældre har ofte fortalt om, hvordan de som børn holdt meget af, at stå på denne bro og se ned på togene. Da min far -i hele sin barndom- boede i Jægersborggade (der stødte lige op til banen) har han måske været en af de ”rødder”, der ofte legede ved eller på sporene ???



Hvem ved, --en af de legende drenge kunne måske være min far ???

Nørrebro station set fra Lyngbygade/Hillerødgade. Til venstre -over kolonihaverne- ses Station B, medens Station A ses i øverste højre hjørne.

Foto: "Med damptog til Dyrehaven", bane bøger.


Min mors barndom forløb imidlertid i Brønshøj, så hun kom kun til overkørselen -og fodgængerbroen- når hun eller familien skulle til byen. I dagligdagen var der ikke råd til at tage sporvognen (linie 5), så turen foregik til fods, og der var derfor rig lejlighed til at betragte togene på disse byture. Kun ved ”festlige lejligheder” var der råd til en sporvognsbillet, men der var alligevel ofte rigelig tid til, at hun(de) kunne hoppe af sporvognen, for at betragte togene oppe fra fodgængerbroen, inden turen fortsatte med sporvognen.


En sporplan fra 1903 viser stationen efter de forskellige udvidelser af stationen. Desværre egner en sådan sporplan sig vist ikke just for gengivelse på en hjemmeside, og hvad værre er, så burde den vel egentlig vises "på højkant" (nord/syd). Jeg har forsøgt det, men det synes desværre ikke ligefrem at forbedre oversigten, så indtil videre må man forestille sig, at nord er mod højre på sporplanen.


Nørrebro station, 1903.

Man må tænke sig forbindelsen til / fra København i sporplanens venstre side, fortsættende mod Hellerup i højre side.

Den senere forbindelse med København-Slangerup Banen, "Stensporet" ses derfor øverst som en skråt opadgående punkteret linie.

Tegning: "Med damptog til Dyrehaven", bane bøger.


Læssesporene, Nørrebro st. ca. 1915.

Den skrå linie, diagonalt gennem billedet er "Stensporet" til Slangerupbanen, medens den store institutionsagtige bygning i baggrunden er Hillerødgades Skole.

Foto: Arkiv: John Schøler Nielsen.




Lærling Pedersens Afrejse fra Kbhvn. N Station.


Hvem er ”Lærling Pedersen” ???

Det må foreløbig stå hen i det uvisse, og ligeledes hvor han agter at rejse hen.

Noget kunne tyde på, at der må have været tale om en længere rejse, da alle Pedersen´s venner m. m. er mødt frem for at sige farvel. - ”Pedersen´s Spillekolleger”, Pedersen´s Pige”, ”Pedersen´s Foresatte” og sluttelig ”Pedersen i egen høje Person”, står der anført med småt under tegningen.


Tegningen, der er tegnet af ”Raun”, er udført på bagsiden af en ubrugt, såkaldt ”Efterkravsfølgeseddel” trykt hos trykkeriet Mayland i 1901.

Naturligvis er det ingen garanti for, at tegningen er tegnet netop på dette tidspunkt, men formentlig i årene kort derefter og vel derfor temmelig sikkert på den gamle Nørrebro station eller Godsekspeditionen ???

Tv: Bagsiden af efterkravsfølgesedlen, holdt sammen med -tilsyneladende- de yderste hvide strimler fra et ark frimærker.

Det kunne tyde på, at der også var postekspedition (postkontor) på stationen.

Th: Sammen med tegningen lå også dette ekspl. af "Almindelig meddelelsesblanket, Formular A 701". Formularen -der er trykt hos firmaet Mayland i 1947- leveredes såvel med som uden linier, og var vist en af de mest benyttede formularer ved DSB, når man måske lige ser bort fra fragtbrevene, der også var "blanketter".


Efter ibrugtagningen af den ydre godsforbindelsesbane, ”Højbanen” i 1930, blev hele området ryddet og i årene derefter opstod Nørrebroparken på arealet.

 

-----


Allerede i 1923 er den nye ”Højbane” tegnet ind på det aktuelle københavns-kort, om end det endnu kun er som projekt.
Bl. a. ses her forbindelsen til KSB (Stensporet), der dog ikke helt holder i virkeligheden.




Den 15. maj 1930 påbegyndtes driften på højbanen hvorved næsten samtlige Københavns niveau-overskæringer kunne nedlægges.


”Første Tog paa Højbanen 15. maj 1930.”
"9"
Således lyder den gamle tekst på fotografiet. Toget ankommer til Nørrebro station på vej mod Hellerup.

Man kunne næsten få den tanke, *2)
at det er det samme tog der, returnerer på dette andet fotografi, eller måske i det mindste fotograferet samme dag, selv om de gamle papirbilleder ikke er kopieret i samme ekspedition (samme "serie").

Samme motiv årgang 2004.
"Hullerne" i glasgavlen er for gennemgang af de elektriske ledninger.



*2) Set fra Mimersgade

så stationen således ud.........

På begge fotografier er den kommende S-banes kendingsmærke opsat, men det er ikke til at se køreledninger på nogle af billederne. Til gengæld har foto-retouchøren vist haft en travl dag, den dag han fik dette billede udleveret. Stationsbygningen synes kraftigt retoucheret og bygningen i baggrunden er helt væk. Senere har tidens tand tilsyneladende også gnavet kraftigt i postkortet.


Hvis man på dette sted vender sig om, ser man Nørrebro Godsekspedition langs Borgmestervangen:


*2)
Nørrebro Godsekspedition. *2)
Et og andet synes at vise, at begge fotos et taget samme dag, men hvilken, helt nøjagtigt ???

 

”Hvilken kaffe ville De byde uventede gæster”

kunne passende have været overskriften for dette foto, men udtrykket var næppe ”opfundet” dengang.

Iht. Jernbanebladet ("Det røde Jernbaneblad") skete uheldet d. 17. maj 1965 ved 19-tiden. Dagen efter refererede dagbladet ”Aktuelt” det således:

”Godstog på afveje, bank nær sprængt

Med sneglefart brasede fire godsvogne i aftes ved Nørrebro station i København gennem hegnet ved Mimersgade og over denne for at standse én meter fra Københavns Handelsbanks Nørrebro-afdeling, der nær var blevet sprængt som i et raffineret filmbankkup. Uheldet skete formentlig fordi føreren af et rangerlokomotiv forregnede sig med hensyn til togstammens længde, og han bemærkede først for sent, at togstammen pløjede sig gennem terrænet og ud på gaden. Betjentene i en patruljevogn, der nær var blevet ramt af toget, fik standset trafikken, så ingen kom noget til, og i løbet af et par timer havde statsbanernes folk ryddet gaden, så trafikken atter kunne afvikles frit.”

 

Terrainet omkring Nørrebro Godseksp.
(tv) læssesporene, og . . . . . . (th) hele terrainet set fra Tagensvej-broen mod syd.
Begge disse fotos er mrk. "E 5560"

Fortsættelsen af terrainet, *2)
på den anden side af broen. Lersøen, set mod nord (mod Hellerup).
I billedets venstre side ses København – Slangerup Banen´s enkeltspor.

*2) Togekspeditionen i Lersøen.

"Det gælder om at være tryg" som det hedder
i nogle af vore dages TV-reklamer.

Fotografiet lå sammen med de øvrige Nørrebro-billeder, og er mærket "113, Eriksen, Holte". At dømme efter retskrivningen på det medfølgende omslag fra Foto-Magasinet, Holte, er det fra før den nye retskrivningsreform i 1948(?).

Om det så er fra Nørrebro station, er måske et andet spørgsmål.


.

 

2016.

Mange år er gået, og tiden er bestemt ikke gået ubemærket hen over stationsbygningen.

Her følger en stribe fotos fra sen-efteråret 2016 og tidligt på året 2017.

27. februar 2017.  ^---vv

Betonkanonen er kørt i stilling for at lukke "hullet", hvorunder Metro-Cityringen´s nyer station er under opførelse.

 

 . . . og sådan ser området ud ved siden af stationen.   --   27. februar 2017.

  

 

 

Cityringen

 

Og nu følger så 3. generation af Nørrebro station


Nørrebro station
med den kommende Metro-cityring-station i "kælderetagen".
Tegning: Udredning om Cityringen, Teknisk dokumentationsrapport, maj 2005.

 

 

 

Metro-Cityringen.   --   27. februar 2017.

Dagen i dag blev tilsyneladende dagen, hvor det store hul (et af de store huller) lukkedes.

Kanonen er kørt i stilling . . . 

 . . . betonkanonen.   ^---vv

137-DSC02577.Noerrebro metrost.lukkes.27.2.2017.JPG (800×533)

Der pumpes, det bedst man har lært.

 

 . . . og mon ikke beboerne på den anden side af gaden er godt tilfredse - nu mørkner det i stationsdybet, 
men det lysner for dem og deres nattesøvn ! ! !

 

 . . . og ud vælter betonen.   ^---vv


(Jeg kan ikke undgå at mindes en gammel TV-udsendelse:  Skjult kamera:  

En lille bil, en Mascot, kørte ind på en tankstation dengang, da man stadig blev betjent af en tankpasser.

"Fyld den op" lød beskeden til tankpasseren.

"S´gerne".

Lidt efter kunne man se på billederne / fornemme, at tankpasseren begyndte at blive urolig,  kikkede en ekstra gang på benzinstanderens måler.   Han standsede påfyldningen, bukkede sig ned og kikkede ind under bilen.  Nej, --der var ikke noget benzin, der var løbet over.  Den fik vist lidt mere benzin, men så turde han ikke længere. 

Hvor meget benzin der var kommet i tanken, husker jeg ikke, men det var en del over de sædvanlige 25 liter, der ellers var plads til.

Sagen var, at TV havde indbygget en ekstra tank, så den kunne have taget måske et par hundrede liter ! ! !

----------------

Nu er spørgsmålet, hvor meget ekstra beton, der ville her ville komme ud, hvis der her gik "hul i bunden", inden man opdagede det  ???    )

 

 

 

Ud vælter betonen.  Nørrebro.   --   27. februar 2017.


Et kik ud over byggepladsen i øvrigt.

 

Metro-Cityringen.  Nørrebro.   --   27. februar 2017.

 

 

 -

 

 

 


------------

Et "sidespring".


Blandt alle de gamle sort/hvide fotografier lå også en del nyere farvefoto:


En københavnsk sporvogn, en Lunding-motorvogn, fotograferet under Tagensvejbroen.

KS nr. 598

Selv om det ikke er nemt at se, er der tale om KS nr. 598, der blev overtaget af den lille sporvognsklub ”Omstigningsklubben” i Skælskør. Vognen er bragt her til for at blive læsset på en åben godsvogn og sendt pr. jernbane til Slagelse, hvilket skete natten mellem d. 4 og 5. november 1973. Om denne "rejse" har jeg ladet mig fortælle:

Efter jernbanevognens ankomst til Slagelse blev 598 klargjort til den videre rejse på egne hjul til Skælskør. De dertil hørende beregninger om f. eks. strømforbrug blev foretaget og diverse tilladelser indhentet. Indvendig på gulvet blev vognen -i løbet af en lørdag- fyldt op med et passende antal bilakkumulatorer, der -forbundet i serie- skulle være i stand til at få vognen til at køre ved egen kraft.

Søndag morgen den 11. november 1973 var man -med de fornødne tilladelser i orden- klar til afgang, og det gik af sted ad Slagelse - Næstved-banen mod Dalmose vist nok både destineret ”Husum”, med de viste linie 5-skilte påsat og med Dannebrogsflag i flagholderne på taget.

Efter sigende skulle det have været et ganske forunderligt syn, når man passerede en vejoverskæring og med behørig brug af vognstyrer "Fodklang"s klokke, at se morgensøvnige bilister gnide øjnene endnu en gang. ”Drømmer jeg, eller er jeg vågen” ???

(Sådan en dag skulle man have været sporvognsentusiast og været ombord i vognen).

Et stykke før Dalmose var det dog sket med strømmen, og hurtigt gik der besked til de nærmeste venner og bekendte, hvorefter man fik fremskaffet endnu nogle akkumulatorer, om ikke så mange som første gang.

Igen gik det fremad mod Dalmose, og derefter endnu et mindre stykke ud ad strækningen mod Skælskør. Ved Sdr. Bjerge slap strømmen op for anden gang, og der var ikke mulighed for at fremskaffe flere akkumulatorer.

Imidlertid fik man fat i en mand med en traktor, der -med nr. 598 på krogen- kunne klare resten af vejen til Skælskør.

Efter sigende var det -i det mindste for traktorføreren- en ”rystende ” oplevelse.

-----



Efter ankomsten er vognen senere blevet yderligere istandsat og kører den dag i dag mellem den gamle jernbaneremise og havnepladsen i Skælskør.

Kørslen med passagerer foregår i sommerhalvåret.

Her råder man over ialt fire gamle københavnske sporvogne, en ældre to-akslet motorvogn nr. 267, bygget i 1907 af Scandia, i Randers samt endnu to Lunding-motorvogne, nr. 564 og 608.

Yderligere oplysninger om "Omstigningsklubben" kan ses på klubbens hjemmeside.

 

-----

 

Litteratur:

"JERNBANEMINDER", Holger G. Hansen ("Marokkaneren"), Forlaget Fremad, 1962. Bogen kan i vore dage kun købes antikvarisk eller lånes på biblioteket.

Det mener jeg til gengæld også godt, at jeg kan anbefale.

Den tidligere Roskilde-stationsforstander beretter i sit erindringsstof ikke blot om jernbanen i dens pionértid, men giver tillige et både kulturhistorisk og byhistorisk billede af hovedstaden fra det sidste ti-år før århundredeskiftet frem til 1920.

Hertil kommer hans oplevelser fra Roskilde og fra Fredensborg i de store "Fredensborg-dage".


"Nørrebros stationer gennem 100 år: 1. juli 1886-1986" af P. Thomassen. (Nærmere følger.)


"MED DAMPTOG TIL DYREHAVEN - Klampenborgbanen i hverdag og fest 1863 - 1934", Morten Flindt Larsen, bane bøger, 2000. ISBN 87 88632 82-2 .

Morten Flindt Larsen fortæller heri utroligt levende om den gamle bane, de gamle stationer og livet på og omkring dem, og det hele er "krydret" med et utal af dejlige gamle fotografier.

En guldgrube af oplysninger.