Fotografierne nedenfor er -hvis ikke andet er anført- optaget:
Sort/hvide fotos: 20. oktober 1963,
Farvefotos: 23. marts 1967, en uge før banens nedlæggelse.

Desværre er der -sine steder- i årenes løb sket er tydelig forringelse af farverne på filmene (negativerne), hvilket jeg må beklage.




Nakskov - km 0,0


Nakskov station

d. 23. marts 1967.

Annoncer:

Det var tider dengang: Næsten enhver større jernbanestation havde en Banegårdsrestaurant og en Banegårdskiosk.

"Tog til Kragenæs"
Ca. ?

20. oktober 1963, ...

... og 23. marts 1967.


Et DJK-særtog til Kragenæs d. 20. oktober 1963. Langt fra den sidste driftsdag, men alligevel for at give medlemmerne lejlighed til en tur på banen, inden det blev for sent. OHJ nr. 5 i "strampudset og topgejlet" tilstand skal køre toget, der her holder klar til afgang på Nakskov station.



Fra Nakskov og ca. 1,5 km frem mod Tårsvej benyttede Nakskov Sukkerfabrik også Nakskov-Kragenæs Jernbanes spor, idet der var indlagt en tredje skinnestreng i Kragenæsbanens spor. Oprindelig forløb sukkerfabrikkens 700-mm smalspor syd om Nakskov by, gennem havnekvarteret, indtil den ”forenedes” med NKJ-sporet nordøst for byen. I 1940 omlagdes den smalsporede sukkerroe-bane dog til et forløb nord om Nakskov station, hvor banen løb ”langs hegnet” til sukkerfabrikken ved stationsområdets øst-ende.

Roebanens "nye" afgrening
til venstre, nord om Nakskov station.
Foto: Ulf Holtrup.


Atter det tre-strengede spor, her set mod NØ i retning af først Jødevej (fhv. trinbræt) og videre mod Kragenæs.



Jødevej - ca. km 0,8


Jødevej-overskæringen.
Foto: Arkiv: LASA - Lokalhistoriske arkiver Storstrøms Amt.


Taarsvejen (Sandbyvejen) - ca. km 1,5



Skitse over Sandbyvejen / Tårsvejen.
Som jeg ser det, omtales denne vej også ofte som Sandbyvej, omend jeg kan se på både (land-)kort, men også postkort, at det officielle navn er Taarsvej / Tårsvej.

Banelinien set mod Kragenæs og
roebanesporets afgrening. Bemærk låseanordningen på sporskiftets tungespids. Signalet i baggrunden -gældende for de normalsporede Kragenæs-tog- skal stilles på stop og aflåses i denne stilling, førend tungelåsen kan fjernes og sporskiftet omlægges.

Hertil har der forud været en aftale-procedure med nabo-togfølgestationerne, for at sikre, at der ikke var tog på vej mod stedet og dermed sporskiftet.


Samme motiv, men lidt længere fremme. Bemærk her -og på sidste billede- afløbssporskiftet og -sporet, der forsvinder i græsset i billedets venstre side, op mod læskuret.

Så længe sporskiftet i det tre-strengede spor er stillet til kørsel ad normalsporet, er dette "lille" sporskifte stillet til kørsel ad den lille stump spor mod læskuret, således at et evt. roetog, der kører for langt, ikke kører ud i normalsporet med evt. sammenstød til følge. Dette sporskifte kan først omlægges når signalet -som før beskrevet- er stillet på stop og fastlåst.

Det lille læskur var ikke,
som nogle fejlagtigt troede, et læskur for eventuelle rejsende. Skuret var alene læskur for den "sporskifter", der i roesæsonen skulle være tilstede, når roesporet benyttedes.


Signal og strækning set mod Nakskov. "Adgang forbudt" står der på det lille skilt, men det var der -som nævnt- alligevel nogle der ikke forstod. Måske var dette et levn fra "fortiden", ider der på et tidspunkt skulle have været et uofficielt trinbræt for optagelse og afsættelse af skoleelever ?



Branderslev trb. / Branderslev Ladegårdsvej - ca. km 3,5




Skitse over sporkrydsningen mellem roebanen og trinbrættet ved Branderslev Ladegårdsvej.

Uofficielt trinbræt, men dog ikke mere uofficielt, end at det er udstyret med trinbrætsignal ! ! !

Perron og bane mod Nakskov.
Trinbræt med hovedsignal ! ! ! - - - Nu har man set det med.

Årsagen til dette er niveauskæringen med roebanesporet til Nakskov Ladegård. - - Også her skal sikkerheden være i orden.


Fra jeg så det første foto af denne lille bygning i "Det røde Jernbaneblad" i 1961, har jeg syntes, at det var et utrolig flot lille hus. Jeg var derfor også helt glad, da jeg en dag i 1967 "pludselig" stod overfor det med et kamera i hånden. Skønt beliggende i et meget øde område, har man tilsyneladende skelet kraftigt til datidens "Bedre Byggeskik-huse", -næsten en mere synlig placering værdig.

Hovedsignal, perron med trinbrætsignal
og signalpasser-huset i baggrunden. Nydeligt -- Lige til modeljernbanen. Til højre herfor ses overskæringens betjenings-apparatur.

Atter skal sikkerheden være i orden, og inden der har kunnet køre roetog over normalsporet har man skullet stille signalvingen på stop ved hjælp af håndtaget og trækstangen, der ses på signalmasten. Derefter har man formentlig kunnet udtage en stor nøgle, som man så har kunne benytte til at låse trækbukken i forgrunden op med.

Huset var formentlig samtidig bolig for den lokale baneformand.


Gennem overdækkede kanaler, har man ved hjælp af trækstænger, haft mulighed for at bringe de to små "sporskiftetunger", der ses på billederne herover, i kontakt med roebanesporets brudte skinnestrenge, og der har være mulighed for at passere normalsporet.

Billederne viser også ganske tydeligt, hvordan de små "sporskiftetunger" udenfor "roebane-togtid" er stillet og fastlåst, således at et evt. roebanetog vil blive afsporet og gå i stå, inden det nåede frem til normalsporet.

Beskrivelser af anlægget omtaler, at der skulle lægges nogle løse, transportable skinnestykker over normalsporet, medens roe-kørselen stod på ! ! ! - Jeg har lidt svært ved at forestille mig denne anordning, og kunne egentlig bedre forestille mig en ganske almindelig sporkrydsning, måske i forbindelse med lidt nedsat hastighed på normalsporet ???

På optagelsestidspunktet for disse fotos (1967), kan man desværre ikke længere se, hvordan det kunne have været udformet, medens roebane-overkørselen var i brug. Det kunne se ud som om, NKJ´s baneafdeling har været ude og fjerne et og andet, medens de samtidig rettede normalsporet op ???

I øvrigt skulle denne niveauskæring trafikbane / roebane have været den sidste i brug værende af sin slags i Danmark. I roebanernes "bedste år" havde Nakskov-Rødby Jernbane (NRJ) 7-8 stykker, Maribo-Torrig Jernbane (MTJ) 2 stk, og NKJ 2, hvoraf den ene nu er nedlagt, og denne således blev den sidste.



Harpelunde - km 5,8


Skitse over Harpelunde station.

Banens første station lå i Sandby, men stationen kaldtes dog for Harpelunde, for at undgå forveksling med Sandby station i Odsherred. Stationen anlagdes med et enkelt læssespor, men af hensyn til de periodevis betydelige roetransporter, blev der i 1938 anlagt et læssespor mere. Dette spor nedlagdes dog igen efter roetransporternes indstilling i 1956.



Var der noget, der kunne ødelægge en motorførers søndagshumør, så var det, når han -under indkørselen til en station- fik øje på et læs fiskekasser, der skulle med toget. På denne tur stod jeg i førerrummet, og hørte førerens udbrud ved synet. Han var i sin fine ”søndagsuniform” og så……….
Her hjalp en stak DSB-servietter ikke meget mod lugten fra hænderne, indtil han kunne komme til en håndvask ved endestationen i Nakskov. (Håndvask i toget ??? Jo, ---men der var vist ikke altid vand i vandtanken, og dermed vandhanerne ! ! ! )

Af samme lugtmæssige årsager blev fiskekasserne altid/fortrinsvis befordret på skinnebussernes udvendige bagagebærer, og -om muligt- helst på den bagagebærer, der var modsat førerrummet og bagest i køreretningen.

Stationen er her set mod NV, mod Kragenæs.
20. oktober 1963.
----
Jeg nænnede ikke at stå tæt på og fotografere "den stakkels mand", så jeg trak mig hensynsfuldt lidt tilbage og forenede såvel motorføreren som stationen i eet og samme billede.


Harpelunde station set mod SV

dvs. mod Nakskov. ... Foto: 20. oktober 1963



Stationsskiltet, Harpelunde.


Harpelunde station med varehus set mod NV ...

Stadig set mod NV, Kragenæs,

... og "tilbage" mod SV (Nakskov).

NKJ Sm 13 mod Nakskov


Stationsarealet syd for stationsbygningen, set mod syd, Nakskov.
To private LMAF-foderstof-varehuse ses til højre for læssesporet, og

helt til højre anes en vognkasse
fra en ældre personvogn, hvis herkomst pt. er mig ukendt.
Alle farvefotos: 23. marts 1967.



Tjørnevang - ca. km 7,0



Skitse over Tjørnevang trb.

Tjørnevang trinbræt, åbnet 15. maj 1934, og tilsyneladende navngivet efter en nærliggende større gård.


Tjørnevang trinbræt set mod NNV, dvs. mod Kragenæs.

Perronen, trinbrætsignalet og et lille læskur i baggrunden.
Placeringen af læskuret ved vejen -et stykke fra banelinien- skyldes formentlig oversigtsforholdene (som en lokalkendt læser har dog gjort opmærksom på). Når man sammenholder denne oplysning med de to andre trinbrætter på banen, hvoraf Ørsløkkevej trb. også ligger et stykke fra banelinien, medens Egholm trb, er nedgravet, netop pga. oversigtsforholdene, lyder oplysningen meget rigtig.

Blot kan jeg så undre mig over alle de andre trinbrætbygninger m.v. landet over, der ikke er flyttet/nedgravet tilsvarende ! ! !


Set tilbage mod Nakskov, SV.
Alle fotos: 23. marts 1967.

Købelev - km 9,5


Skitse over Købelev station.


Læssesporet overfor stationsbygningen -fortrinsvis beregnet på sukkerroetransporter- nedlagdes efter roetransporternes ophør i 1956.

Købelev station med varehus


set mod nord, dvs. set i køreretning mod Kragenæs.

Stationsbygningen
set mod vest, mod Nakskov.

Alle s/h-fotos: 20. oktober 1963.

Stationsskiltet, Købelev.

Varehus og stationsbygning
set mod nord, Kragenæs.


Købelev station set mod nord, men uden varehus.

Set "tilbage" mod Nakskov
dvs. mod vest.

Vejfacaden set mod syd.


Stationsarealet set mod SV.
Alle farvefotos: 23. marts 1967.



Onsevig - km 12,7


Skitse over Onsevig station.

Stationen lå i den sydlige ende af landsbyen Vindeby, men fik sit navn efter vigen og havnen nordvest for byen.



Onsevig station med varehus


og uden vh, set mod NØ, Kragenæs.

Stationsbygningen set mod NV.
(mod Nakskov).


Stationsarealet øst for stationsbygningen, set mod øst (mod Kragenæs).
Fotos: 23. marts 1967.



Kastager - km 15,0


Skitse over Kastager station.



Kastager station med varehus


og uden vh, set mod NØ (mod Kragenæs).

Stationsbygningen set mod NV
(mod Nakskov).

Vejfacaden, set mod SV.

Stationsarealet vest for stationen
set mod vest (Nakskov). Varehus for den lokale foderstofforretning og bagved anes endnu en lille bygning/skur indrettet i den gamle svinefold.
Fotos: 23. marts 1967.


---




Horslunde - km 17,0


Skitse over Horslunde station.

Banens største mellemstation i byen af samme navn.



Horslunde station med varehus


og uden vh, set mod SØ (mod Kragenæs).

Stationsbygningen set mod SV
(mod Nakskov).

Vejfacaden set mod NV ...

... og set mod ØNØ (Kragenæs)


Stationsarealet vest for stationsbygningen, set mod vest.
Fotos: 23. marts 1967.



Ørsløkkevej trb. - ca. km 18,6


Skitse over Ørsløkkevej trb.

Trinbrættet oprettedes pr. 1. december 1928.


Ørsløkkevej trinbræt set mod øst (mod Kragenæs) ...

... og mod vest (mod Nakskov).
23. marts 1967.



Svinsbjerg - km 20,1


Skitse over Svinsbjerg station.

Ved læssesporet et varehus (to ?) for den lokale foderstofforretning. ?-tegnet fordi det er mig ubekendt om det var forerstofforretningen, der rådede over bygningen, den gamle svinefold, eller den var til banens disposition.



Svinsbjerg station med varehus


og uden vh, set mod NØ (Kragenæs).

Stationsbygningen set mod NV ...


Her set i modlys- mod NV (mod Nakskov).

Vejfacaden set mod øst
(mod Kragenæs).
Fotos: 23. marts 1967.



Egholm trb. - km 22,0


Skitse over Egholm trb.

Trinbrættet oprettedes i 1923. Efter en alvorlig påkørselsulykke har man "gravet" læskuret ned i marken for at forbedre oversigtsforholdene


Egholm trinbræt set mod ØSØ, ...

... mod NØ (mod Kragenæs), ...


... og mod NNV (mod Nakskov).
Fotos: 23. marts 1967.



Torrig - km 24,1



Stationsskiltet i Torrig, 1967.

Torrig før 1941...

Som det fremgår af sporplanen, har Torrig station været udset til noget større.

Stationen anlagdes oprindeligt med kun et læssespor. I 1917 udvidedes med yderligere et læssespor, og ved bygningen af Maribo-Torrig Jernbane i 1924, udvidedes sporarealet atter. Stationen var herefter endestation for privatbanen Maribo - Torrig Jernbane (MTJ) -med overnatningsremise for denne bane- frem til 1941, hvor MTJ nedlagdes.

Kortskitsen/sporplanen er udarbejdet efter en S.A. Guldvang-skitse i JERNBANE-BLADET nr. 2, 1965. Her tegner SAG. de to signaler som her gengivet. Imidlertid forstår jeg ikke rigtig angivelsen og placeringen af NKJ-signalet i stationens vest-ende. Jeg ville nok mene, at en fra Kragenæs ankommende lokomotivfører må have haft noget svært ved at se "sit signal" ! ! ! Der havde nok været noget mere behov for to "halve signaler", to signaler med kun een vinge hver, og placeret i hver sin ende af stationen. Hertil kommer, at der vel -ret beset- kun skulle være een indkørselsarm på MTJ-signalet ???

Efter nedlæggelsen af MTJ i 1941 blev banens spor fjernet, og der var --på NKJ-nedlæggelsestidspunktet-- ikke meget, der mindede om stationens "storhedstid".  Selve remisebygningen fik dog lov at overleve, vist først som lidt industri, senere som beboelsesbygning.


... og for årene efter 1941.  Remisebygningen med tilhørende bygning er tegnet efter foto, men "uden garantier" for øvrige bygninger og deres beliggenhed, eller evt. mangel.

 


Torrig stationsbygning set mod SV ...
(mod Kragenæs)

... mod SV ...

... og mod VSV (mod Nakskov).
Bemærk i øvrigt rovfuglen på jagt efter "frokosten", til højre for signalmasten, lige over mellemrummet mellem stationsbygningen og varehuset.

Vejfacaden set mod NV ...

... og set mod NØ.

Torrig, set mod Kragenæs.   --   1961.  Foto:  Thyge Toylsbjerg-Petersen.

 

 

Resterne af remisen i Torrig.   --   1961.   Foto:  Thyge Toylsbjerg-Petersen.

 

 

 

 



Kragenæs - km 26,7



Kortskitse over Kragenæs station
og færgelejet for færgerne til hhv. Fejø og Femø.



Kragenæs station set mod SØ ...

... og mod SV.

Stort set samme retning, nu med
NKJ Sm 13 ved perronen.

Vejfacaden set mod NØ.

Den lille remise og drejeskiven
set mod vest.

Remisen var oprindeligt tosporet og blev udvidet, så også Maribo-Torrig Jernbanes motorvogn kunne overnatte her. Remisen brændte i 1940, men blev genopbygget med kun eet spor.

... og mod NV.

Mon ikke man kan tillade sig at gætte på, at de to hvide huse i baggrunden er tjenesteboliger for banens personale. --Husene minder påfaldende om huset i Branderslev.

Alle ovenstående fotos: 20. oktober 1963.



Stationsskiltet, nu i farver ...

Stationsbygningen set mod øst...

og mod SØ. En nydelig bygning.

Set mod SV...

... og vejfacaden set mod NØ.

Stationsarealet set mod øst.

Bagsiden af den lille remise ...

... og forsiden (mod NV).

Drejeskiven (10,5 m)...

... og stationsarealet set mod øst.

Stationsarealet set fra perronen ...

... og tilbage mod remisen.

I banens sidste år kørte man helt ned til færgelejet ved havnen.

Perronen ved færgelejet ...

... og den gamle godsvogn, NKJ Q (QG) 36, i det daglige benyttet som varehus ved vare-

udvekslingen med færgetrafikken.
Ovenstående farvefotos: 23. marts 1967.

Kragenæs havn.
Postkort.

Færgelejet -med færge- i 1963 ...

... og uden færge i 1967.

Annonce:



Det var tider dengang (1967): Kr. 42,- for aftensmaden: To x hakkebøf til de voksne, to x pølser til drengene, tre vand og betjening.


Og overnatning med morgenmad for alle fire: Kr 85.75.

Desværre brændte kroen under "snekrigen" i 1979, men er i 1980´erne blevet "genopbygget" i mere moderne, men sikkert også mere konfortabel fremtoning.

 



----

 

TAK til:

Thyge Toylsbjerg-Petersen. for tilladelse til brug af fotos.

 

Litteratur, kilder:



Jernbane-Bladet (Det røde Jernbaneblad) nr. 8, august 1961 og nr. 2, februar 1965.

"Signalposten" -- div. numre.

"Signalposten"s fotohæfte om NKJ (Ulf Holtrup-EVP).

"Roer på skinner", Morten Flindt Larsen m.fl. bane bøger 2008, ISBN 978-87-91434-174.

Tommy Nilssons hjemmeside: www.jernbanen.dk (link nedenfor), samt

Egne notater.


Links.



Tommy Nilsson´s hjemmeside: Nakskov – Kragenæs Jernbane, Historie og Rullende materiel.



Her -som ved mine øvrige "sider"- gælder det, at hvis der blandt lokalbefolkningen eller blandt vore jernbaneentusiaster er nogen, der ligger inde med gamle billeder fra banen (banerne) eller har gamle effekter, der evt. kan tages et foto af, vil scanninger af dette materiale være meget velkomment på "siden".