Endnu engang har jeg - i.h.t aftale med og tilladelse fra de pågældende fotografer/negativejere - forsøgt lægge de her viste fotos på min hjemmeside, hvor det sikkert -alt andet lige-  vil være nemmere at genfinde dem i det lange løb.

Skulle andre senere få lyst til at deltage, kan man blot sende billerne / scanningerne direkte til undertegnede ... erikvpedersen"snabel a"mail.dk ....  

Størrelse og evt. komprimering af fotos:  Billeder sendes direkte til undertegnede via ovennævnte e-adresse i størrelsen 800 pixels på den brede led ("liggende" billeder) eller 600 pixels på den høje led (lodretstående fotos) samt reduceret til omkring 100-150 KB.

Fotografierne bedes venligst ledsaget af en rimelig tekst bestående af sted og dato samt helst lidt omkring det emne, der er fotograferet, eller årsagen til at det blev fotograferet.

----- 

Hvis intet er nævnt: Fotos © : Erik V. Pedersen.

 

---

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_NPMB/0-Danmarkskort-NPMB.jpg

Næstved - Præstø - Mern Banen.

( Præstøbanen eller "Nis Pæsens MøgBane")

 

Historie, --kort. 

Bevilling til Præstø-Næstved Jernbane blev givet d. 4. juni 1894, og arbejdet med anlægget blev overdraget til ingeniør Valdemar Hvidt i juli samme år.  Overslagssum kr. 888.400 som skaffedes til veje ved aktietegning blandt amt, kommuner og enkelte private. Dette rakte til et jernbaneanlæg med de svagest mulige skinner, de mindst mulige stationsanlæg og kun det mest nødvendige driftsmateriel. Det var langt fra tilfredsstillende, men ingeniør Hvidt besluttede at indlede arbejdet og håbe på, at der blev mulighed for forbedringer i undervejs i byggeriet.

Imidlertid omkom ing. Hvidt ved et ulykkestilfælde på den endnu ikke åbnede Kalvehavebane d. 13. september 1897, hvilket dog ikke standsede arbejdet på Præstø-Næstved banen.  Arbejdet blev herefter færdiggjort under ledelse af ing. Hammerich.

Allerede før den egentlige åbning havde man indbudt landsdelens presse til en prøvetur d. 9. marts,  –en prøvetur som man -i det store og hele- fandt tilfredsstillende.

Banens officielle åbning/indvielse fandt sted d. 20. marts 1900, og det fejredes, som skik og brug foreskrev det, med festtog, taler og sluttelig festspisning på byen Præstø´s fineste hotel, atter med festtaler.

Første materielanskaffelse var tre damplokomotiver fra det belgiske firma John Cokerill,  . . .

 

 

. . . syv personvogne, leveret fra vognfabrikken Scandia i Randers og ni godsvogne fra ”Vulcan” i Maribo.

PNJ anlagdes som en let, normalsporet bane, uindhegnet med overbygning (spor) bestående af 22,45 kg/m skinner. Af dette spor blev i 1951-52 udvekslet 16,7 km med 27,55 kg/m skinner.

Da banens drift gik godt, spekuleredes hurtigt i en forlængelse fra Præstø til Mern, hvor der i 1902 var opført en saftstation for De danske Sukkerfabrikker. Denne strækning indviedes d. 15. (19.) november 1913, og banens navn ændredes til Næstved-Præstø-Mern Banen.

Indtil 1925 tegnede alt godt, men her var det så ved at være sket med de gode år. Driftsmateriellet var blevet udvidet til 5 damplokomotiver, tilsyneladende samme antal personvogne, men nu med et ret stort antal godsvogne til rådighed (roetransporter). Økonomien havde været god, men nu trak der sorte skyer op i horisonten. Driftsudgiftrerne steg, mens driftsindtægterne, og dermed -resultaterne gik ned, og man blev tvunget til at se sig om efter billigere driftsformer.

I 1927 anskaffedes derfor et diesel-hydraulisk lokomotiv fra Nakskov Skibsværft, men kvaliteten var så dårlig, at lokomotivet måtte tages tilbage af fabrikken. I stedet indkøbtes i 1928 et dieselelektrisk lokomotiv hos Scandia i Randers, og dette var i drift lige til banens lukning.

I 1931 fik banen et moderniseringslån på kr. 105.000, som anvendtes til en benzinmotorvogn på 145 HK, leveret af De forenede Automobiler, Odense i 1932, M 7 og som gjorde god fyldest til banens lukning.

Under 2. verdenskrig anskaffedes i 1943 først en to-akslet benzinmotorvogn fra DSB, M 8, der var i drift helt til banens lukning.  Den udrangeredes og ophuggedes i 1961.

Endnu en benzinmotorvogn, M9, indkøbtes (også fra DSB) i 1943. Den viste sig dog hurtigt uegnet for banen, og videresolgtes derfor til Lyngby-Nærum Jernbane – LNJ.

Køreplan gældende fra 25. april 1944 til en ny udkom. Det var landets brændselssituation/-restriktioner, der bestemte udløbstidspunktet, og derfor var der ikke angivet nogen slutdato.

 

Krigsårene og årene derefter medførte dog et stort trafikbehov, og straks efter krigen, opnåede man tilladelse til indlån -og efterfølgende indkøb- at et svenskbygget skinnebus-togsæt (motor- og person-bivogn).

 

Det første skinnebus-sæt´s anskaffelse og indsættelse.  Hv. Hv. Hv. -Pol.- 1947.

 

Dette blev en stor succes, og blev anledningen til de danske privatbaners ”skinnebus-eventyr”, idet sættet efterfulgtes af endnu et togsæt, danskbygget af Scandia i Randers, til både NPMB, men også til størstedelen af de danske privatbaner.

Sommerkøreplanen i 1951, efter at man nu igen kunne købe brændstof og efter skinnebussernes anskaffelse.

 

Skinnebussernes gode resultater til trods, --udviklingen lod sig ikke standse. Privatbilerne gav banen det sidste skub ud i ”privatbanedøden”, idet banen (igen) nu igen led under svigtende indtægter og stigende udgifter. Samme privatbiler medførte også stigende trafik på hovedvej 2 (København-Vordingborg og videre over Storstrømsbroen til Falster og Lolland), en trafik der efterhånden blev så stor, at man enten måtte etablere en broforbindelse ved bane/vej-skæringen i Tappernøje eller . . .

Resultatet af overvejelserne blev, at banen måtte ”dreje nøglen” d. 31. marts 1961.

Nogle sidste ”krampetrækninger” gik på en forlængelse af banen fra Mern til et sted på Kalvehavebanen i nærheden af Viemose og dermed med ny endestation i Kalvehave. Måske kunne det have reddet NPMB og den yderste del af Kalvehavebanen, men forslaget blev aldrig til noget.

 

 

Billeteksempler.

 

Enkelt og -dobbelt(retur)billetter. 

 

 

 

 

 

 

Bemærk de 2 x 2 små mærker midt på begge sider af dobbeltbilletten.  Mærkerne stammer fra en meget kraftig omsnøring af tyndt sejlgarn, omvundet 2 gange, bundet og plomberet, for at sikre, at alle billetter var tilstede ved ibrugtagningen af billetterne.

 

  

Billetstempelmaskine fra Næstved-Præstø-Mern Jernbane, NPMB. Ved købet af maskinen, fra banens likvidations-udvalg, var den dateret 31.3.1961, --og det er den så den dag i dag.

For at kunne forsyne datidens papbilletter, de såkaldte ”edmonsonske billetter”, med en afrejsedato, havde man disse apparater. Papbillettens øverste kant stikkes ind i sprækken i ”tragten” ca. lige over midten. Med den pågældende højre eller venstre hånds pegefinger trykkes ”apparatet” bagud, og et ”stempel” presser derved billettens overside op i en rulle tal, der på forhånd er indstillet med den aktuelle dato, i nogle tilfælde også med time på døgnet.

  

  

  

Strækningsklippebillet !

  

  

 

  

 

 

 

<---  - - - Billetten er i sin "grundform" en blankobillet, som ved markering med huller kan udstedes til alle aktuelle billettyper på den pågældende strækning/bane.

 

 

 

 Banemærker.

NPMB udgav i årenes løb kun 5 forskellige motiver, men dog i 69 forskellige værdier.

 

 

- -  o - -

 

 

DJK-afskedsturen på NPMB d. 19. marts 1961.

 

Næstved

Næstved ---^

 

Rønnebæk trb.  (Som altid, er der lige een, der skal have et foto fra en anden syns-/fotovinkel end ALLE de andre, hvilket vedkommende ofte bliver ret upopulær på.)

 

Bøgesø station.   ^---v  . . . . . . . Allerede dengang var der - synligt - stor interesse for sådanne ture.

 

Tappernøje station. 

 

Frokost- og kaffepause  (Uden mad og drikke) . . .   ^---v

 

 

En driftsforstyrrelse.   ^---v

Det daværende "Jernbanebladet"s  omtale af turen.   ( "Jernbanebladet" 18. årg. nr. 4, 1961. )

 

 

Fotostop:

NPMB 4 . . .

NPMB 41 . . .

NPMB  C 31 . . .

NPMB  C 34  ! ! !

 

Der er kaldt til samling.

 

Niels Munch skriver:

Jeg var selv med på DJK-afskedsturen sammen med Jens Bruun-Petersen og Thyge af Mern (Thyge Toylsbjerg-Petersen), hvor vi i pausen i Præstø i en uopvarmet personvogn, NPMB C 31, tænder-klaprende blev interviewet af Danmarks Radios Palle Bo Bojesen, JB-Ps lærer og grundlægger af regionalradioen i Næstved:

På billedet, der er taget af JB-Ps fader, interviewes undertegnede, og de 2 andre gutter sidder på bænken t.v. for vinduet. Indslaget blev, så vidt jeg erindrer, sendt efterføl-gende mandag i ”Børneradioen - Ugerevyen" kl. 16:20 .....

I påsken 1961 havde "drengene" suppleret sig med ESA (Erik Schou Andersen) og vi kørte med banens allersidste tog den 31. marts 1961, en Langfredag, hvor flaget hele dagen - meget passende - var på halv.

Foto:  Povl Bruun-Petersen. 

 

 

 

 

 

 

Hvis intet andet er nævnt:  Alle fotos © : Erik V. Pedersen.

 

Så mange mennesker, så mange fotoapparater, og alligevel skal det være så svært at finde frem til fotos fra ture som disse ! ! !

 

 

- o 0 o -

 

 

Nedenfor fotos fra NPMB´s jubilæumsskrift, 1900-1950.  Supplerende tekst følger snarest.

( Ikke just præmiefotos, men sådan er de nu, når de scannes fra skriftet ! ! ! )

 

 

Et godstog.

 

 

 SIDSTE.


https://www.youtube.com/watch?v=frvKanq8g-E

Sidste tur med Næstved-Præstø-Mern Banen 1961


"Min far, Jørn Toxværd og Poul Thorborg filmede den sidste togtur med NPMP, Næstved-Præstø-Mern Banen den 31. marts 1961.
Jeg var selv med på turen, og er også med på nogle af de filmklip af livet på Præstø Station, som også er med i filmen.
Jeg håber, at denne film kan være til glæde for gamle Præstø-drenge og piger, samt de, som "blot" har interesse for gamle jernbaner i Danmark

Ole Brinck Toxværd 2012"


- o O o - 


Literatur / Kilder.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_NPMB/84-NPMB-Jubelskrift-50.jpg"Næstved-Præstø-Mern Banen - 1900-1950" / "Med Præstø-Næstved Banen gennem 50 aar" Jubilæumsskrift i anledning af banens 50 års jubilæum i 1950.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_NPMB/85-NPMB-DJK-skrift_nr.1.jpg"Næstved-Præstø-Mern Banen" , B.Wilcke & P. Thomassen.

DJK-skrift nr. 1, (ca. 1961-62 - ej angivet)

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_NPMB/86-Jernbanebladet.jpg"Jernbanebladet" 18. årgang nr. 3, marts 1961.

Artikel: Ib V. Andersen / fotos. S.A.Guldvang.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_NPMB/87-Danmarks%20Jernbanefrimaerker-R.J.-P.T...jpg"Danmarks Fernbanefrimærker", Reinhold Jensen & P. Thomassen. Aarhus 1966.

 

 

 

 

 

"Jernbanebilletter i Danmark". Lars Viinholt-Nielsen.  A4-hæfte. 16 sider med alle mulige danske jernbanebilletter i farvegengivelser.  Udsendt gennem bane bøger, 2005.    ISBN 87-91434-04-1  /  EAN 978879144044

 

 

 

 

 

- o 0 o -


  
7.240
 
Offentliggjort den 21. okt. 2012

Min far, Jørn Toxværd og Poul Thorborg filmede den sidste togtur med NPMP, Næstved-Præstø-Mern Banen den 31. marts 1961.
Jeg var selv med på turen, og er også med på nogle af de filmklip af livet på Præstø Station, som også er med i filmen.
Jeg håber, at denne film kan være til glæde for gamle Præstø-drenge og piger, samt de, som "blot" har interesse for gamle jernbaner i Danmark

Ole Brinck Toxværd 2012

 
 
 
Det var en mycket fin liten film, mängder av personer som träder fram, rangerspringaren som likt en cowboy i solglasögon och ciraett i munnen kastar av och på tåget för att lägga spåret till rätta är den tuffaste, den ihärdige rälsbusstvättaren, de lustiga infallen med ko på rälsen och T-For... och mycket mycket mer, tack för detta!
 
 
 

Forrige side: ØSJS - Stationer.
Næste side: NPMB - Rullende materiel.