MTJ. --  Stationer.

 

NB:  Sporplanerne er på ingen måde målfaste - kun skitser. For oversigtens skyld, er stationsbygningerne tegnet langt større end det øvrige størrelsesforhold - egentlig skulle de blot være små røde "prikker" på samme måde som de øvrige angivne bygninger.

 

Maribo (Lollandsbanen - LJ)   --   km  0

Maribo station - vejfacaden, set i køreretning mod Nakskov.   --   Udateret postkort.

 

Maribo station - vejfacaden, set i køreretning mod Nykøbing F.   --   Ca. 1925.  
Foto:  "Danmarks Jernbaner", M. Buch / C Gomard, 1933.

I forbindelse med anlægget af MTJ måtte Maribo´s spornet udvides en del for at få "kabalen" til at gå op..

På stationen afgik MTJ-togene fra spor 2, der også benyttedes af Lollandsbanens tog fra Nakskov til Nykøbing F. Fra denne perron afsendtes således tog til alle "verdenshjørner": Til Nykøbing, til Torrig, til Bandholm og til Rødby Havn.

Fra Maribo benyttede MTJ-togene de første tre kilometer Lollandsbanens strækningsspor. Her var der indlagt et sporskifte kaldet Maribo Vest Krydsnings-station:

Maribo vest krydsningsstation.

"Krydsningsstationen" blev betjent af en portør fra den nærliggende hytte, -mellem sporene. Herfra svingede banen mod nordvest til Erikstrup trinbræt:

 

 

Erikstrup trb   --  km 4,2 fra Maribo.

 

Efter Maribo Vest Krydsningsstation drejede Torrigbanen mod nord, og kort efter lå Erikstrup Trinbræt vest for landsbyen Erikstrup. Her var der en ventebygning, og overfor denne var der et omløbsspor, der i perioder anvendtes til ekspedition af vognladningsgods, hoved-sageligt sukkerroer. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Erikstrup trb.   --   Arkiv: Lasa.  Åbne samlinger.

 

 

 

 

Nørreballe  --  km 6,9 fra Maribo.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nørreballe st.   --   Ca. 1965.   --   Foto: Ulf Holtrup.

 

Nørreballe station, vejfacaden - set i køreretning mod Torrig   --   23. marts 1967.

 . . . og set mod Maribo. 

 

Nørreballe, varehus.   --   23. marts 1967.

 

 


Havløkke (Havlykke) st/trb.   --   km 10,2 fra Maribo.

 

Havløkke/Havlykke station blev lagt uden for "lands lov og ret" og havde i hele sin levetid ikke megen trafik. Set på Kort- & Matrikelstyrelsens gamle kort fra 1928-40, er det da næsten heller ikke til at finde hverken station eller vej til den.  Selvom kortet angives at dække frem til 1940, er banen -der nedlagdes i 1941- allerede raderet ud fra Erikstrup trb og videre til Torrig ! ! !

Da banen i 1932 atter skulle trækkes med store underkud nedlagde man Havløkke station og slettede det daglige damptog fra køreplanen.

 

Havløkke,   <---Torrig / Maribo  --->.   --   26. oktober 1965.   --   Foto:  S.A. Guldvang.

Stationen, der synes oprettet / anlagt  -næsten-  uden noget egentligt formål. Ser man på et landkort fra dengang, finder man stort set intet opland, ingen beboelse ingen virksomheder, og ser man tilsvarende i dag, er resultatet faktisk stort set det samme.

Fra 1930 nedsattes stationen da også til trinbræt med sidespor og baneformandsbolig.

Stationsbygningen (baneformandsboligen) -såvel som banens øvrige stationsbygninger- eksisterer stadig, og det samme gør den eneste anden bygning, man ser på sporplanen.

 

Havløkke.   <---Torrig / Maribo  --->.   Ca. 1965.  Foto. Ulf Holtrup.

På disse fotos (1965-67), ses tydeligt en grusvej til stationen -gående vinkelret ind mod den- men i banetiden var der tilsyneladende både en alm. adgangsvej på den ene side af og parallelt med strækningssporet og tilsvarende en læssevej på den modsatte side

 

 

 

Stokkemarke   --   km 13,4 fra Maribo.

 

Stokkemarke kirke, fotos nedenfor, ligger lidt under kortets nederste kant, ca. her.

Stokkemarke st. set i køreretning mod Torrig.   --   Ca. 1924.  Foto: "Danmarks Jernbaner", M. Buch / C Gomard, 1933 ?

Stationen havde krydsningsspor, men ikke meget at bruge det til. Køreplanen for 1925 viser én krydsning daglig, ellers var der alene eet tog på banen ad gangen.  Der var privat sidespor til en købmandsforretning og benzinlager:

"Dette sidste havde særlig betydning ved benzin- og olietransporter, idet olieselskabet Nafta havde en privat jernbanevogn optaget i Lollandsbanens vognpark.  Den havde hjemsted i Stokkemarke.*)  Stokkemarke station havde en vis godstrafik i forbindelse med stedets detailforretninger

Stokkemarke by var nok det sted, der havde brugt banen mest. En af Stokkemarkes købmænd, Peter Andersen, der foruden en købmandsbutik, også havde korn- og foderstofhandel, tømmerhandel, og lager for Nafta-benzin og olie, fik lagt et sidespor fra stationen ind på sit område. (Nu Stokkemarke Produkt, Vestre Landevej 314.) Peter Andersens forretning var nok banens største kunde med hensyn til godstransport.

Inde på stationens område var der ved et sidespor bygget en lagerbygning, øst for stationen, af L.M.A.F. (Lollandske Mejeriers Andels Foderstof forretning.) Denne Stokkemarke-afdeling blev bestyret af uddeler Brandt, Stokkemarke Brugsforening - Lageret blev senere flyttet til den nybyggede brugsforening.

Ved siden af lageret var en rampe, hvor der kunne holde en godsvogn for modtagelse af slagtesvin til Maribo Andelssvineslagteri. En gang om ugen stod slagter Alfred Lindhardsen, Stokkemarke klar til at mærke og registrere svinene efterhånden som landmændene kom kørende med dem på vognene. Selvfølgelig skreg grisene ved aflæsningen, og disse grisehyl var ikke rigtig noget for hesteører, derfor måtte man være særlig opmærksom på sine heste, medens det stod på med skrigeriet.

Ved stationen lå det obligatoriske pakhus mod vest.

Stationen var også posthus, så Pedersen var både stationsforstander og postmester."

 

Således skriver ??? på "siden"  http://dokuwiki.farallon.dk/doku.php?id=jernbaner:stokkemarke_station (Wikidoku - jeg kan ikke se webmaster for dette, men ønsker gerne at høre fra vedkommende.)

 

 *)  Det må vist være denne:   ZE 509108 ( www.jernbanen.dk ) ?  Købt 1932. Lolland-Falsters Nafta Benzin A/S, Stokkemarke. Hjemsted Maribo. 19.200 liter. Skruebremse. Trykluftledning. Må befordre benzin.

 

Stokkemarke station. Perronfacaden.   --   Ca. 1965.   Foto: Ulf  Holtrup.

 

Stokkemarke, vejfacaden, set i køreretning  mod Torrig ---^  og mod Maribo. ---v   Ca. 1965.  Foto: Ulf Holtrup.

 - - -

Ovenstående og nedenstående fotos er ret ens i både tid og motiv. Der er sikkert ikke tale om ret lang tidsafstand, og mulighederne for fotografering (privat ejendom), har nok været de samme ved de to lejligheder. 

Stokkemarke station, perronfacaden, set i køreretning mod Maribo.   ^---v   23. marts 1967.

 - - -  

 

Stokkemarke, vejfacaden, set mod Torrig ---^  og mod Maribo. ---v   --   23. marts  1967.

 . . . og set mod Maribo.     ^---v

Stokkemarke station    --   23. marts 1967.

Når man betragter ovenstående fotos, kan det være svært at forestille sig indledningens omtale af en tilsyneladende driftig station og stationsby ! ! !

 

--------

Jeg har efterfølgende modtaget en mail med følgende fuldt berettigede spørgsmål:

"Godt at se billeder fra MTJ - særlligt dine farvebilleder. Jeg regner nemlig ikke med at der er sket forandringer i pudsens kulør på stationsbygningerne fra banens tid og til dine fotos. Men hvordan ville du selv beskrive farven på banens stations-bygninger?"

Hertil må jeg svare / har jeg svaret:

"Som man kan se, er nogle af billederne taget i sol, men da det var i marts, og da jeg inden MTJ, havde gennemkørt hele NKJ, er vi så langt henne på eftermiddagen, at vi taler om den nedgående sols sidste varme stråler ! ! !   Havløkke fandt jeg slet ikke eller kunne ikke lide at tage billeder af den, som nu privatbolig "langt" fra alfar vej.

Hertil er der store problemer med de gamle negativer, der kan være umulige at "styre". I negativscanneren giver nogle de nydeligste farver lige fra begyndelsen - andre er grønne som nyudsprungne bøgeblade.  Dette kan korrigeres, men til hvad ???  Hvad er bygningernes rigtige farve og i hvilken belysning.

Man skal måske se lidt bort fra det lidt lyserøde skær, der er over nogle af billederne - jeg husker ikke, om bygningerne var let lyserøde i virkeligheden.  Hvis jeg prøver at fjerne det, går det ud over noget andet.   Nu har jeg valgt det således, -det efter min mening bedste pr. foto, --og så må man glæde sig over, at kunne tælle, hvor mange vinduer der er i bygningerne"  

og her tilføjet: at kunne se omgivelserne.

 

 

Stokkemarke kirke og skole.  Udateret postkort.

Stokkemarke by er måske ikke stor ?  (Sognets størrelse: 1201 indbyggere), men har en meget anselig kirke. Senromantisk kor og skib med unggotisk apsis, sengotisk sakristi mod nord, tårn i vest samt samt moderne (nyere) våbenhus ved tårnets vestside. Kirkens pryd, det "tunge" kvadratiske tårn fra sengotisk tid med stræbepiller forneden og de mange glamhuller på rad og de store gavle på alle fire sider (ellers et fynsk træk).  Alt er opført i røde teglsten.

Stokkemarke kirke.

Stokkemarke kirke, set mod nordøst.   --   Ca.1940.

 

"Lige til modeljernbanen". 

 

 

 

 

Strækningen Stokkemarke - Vesterborg, ca. 1,5 fra Stokkemarke:

Stokkemarke saftstationen / roebaner til den.

Med fare for at påkalde sig allerhøjeste´s vrede vil jeg tillade mig at bringe dette lille Geodætisk Inst./KMS-kortudsnit.  Det er ikke umuligt, at gentegne det selv, men er da næsten synd: Det kan jo ikke gøres bedre end her:

 

 

Tv:  Gammel roebaneviadukt.  --  S.A. Guldvang opgav mig desværre ikke ved fremsendelsen af MTJ-fotografierne i sin tid den nøjagtige stedbetegnelse på strækningen - det kunne være roebanens underføring til venstre - indtil andet foreligger oplyst. 
Foto:  S.A. Guldvang   --   26. oktober 1965.

Th:  Stokkemarke-Ørbygaard-Saltvig-Roebaneselskabs to krydsninger med MTJ vest for Stokkemarke station.
Den højre/østre gren endte stort set som tegnet, mens den venstre/vestre gren fortsatte over Hejringe til Dalbygaard eller til Ørbygaard/Klintegaard.

Stokkemarke Saftstation ligger til højre, under kortets kant.

 

Stokkemarke saftstation.   ^---v

 - - -

 

"Stokkemarke Saftstation var oprindelig tilknyttet Nakskov Sukkerfabrik, men efter at DdS i 1898 overtog Maribo Sukkerfabrik blev Stokkemarke Saftstation forbundet med Maribofabrikken via en ny rørledning.  Saftstationen fik aldrig sporforbindelse til roebanerne under Maribo, men ved saftstationen anlagdes to private baner, som på alle måder blev drevet af dyrkerne selv uden DdS´ indblanding. Sukkerfabrikken ejede kun sporene på saftstationen og Stokkemarkegaard, resten var ejet af de to roebaneselskaber.

Den sydlige bane hed "Abed-Vilhelmshøj-Stokkemarke Roebaneselskab og var åbnet i 1906. (...)

Den nordlige bane (den her aktuelle) hed "Stokkemarke-Ørbygaard-Saltvig-Roebaneselskab og var stiftet i 1910. Den var 15 km lang og ejede 34 vogne. Baneselskabet forsøgte sig allerede omkring 1910 med et motorlokomotiv, men det var ingen succes, og man anskaffede i stedet et lille let damplokomotiv på 6.8 tons fra Jung.  Også denne bane var let bygget, så der skulle nogle forstærkninger til, før det lille lokomotiv kunne anvendes på de spinkle spor. Trækkraften med det lille trekoblede lokomotiv gav mulighed for at køre otte læssede vogne ad gangen. Selskabet købte i 1926 et tyskbygget motorlokomotiv og skilte sig i 1938 af med damplokomotivet. Banen havde en lille enkeltsporet remise i Hejringe.

De to baner fik i fællesskab i 1953 et nyt diesellokomotiv bygget på DdS´værksteder i Nakskov, og med dette ene lokomotiv klarede man trafikken, indtil saftstationen blev nedlagt efter 1959-kampagnen.  I 1960 blev bygningerne solgt til vognfabrikken Urban, og først i 1963 blev de sidste spor fra Stokkemarke-banerne pillet op."

"Roer på skinner" / bane bøger - se nedenfor.

 

 

 

Vesterborg   --   km 17,3 fra Maribo.

 

Den skærende vej til venstre er Skovhusevej med ca. 2,5-3 km mod vest til Vesterborg.

 

Vesterborg var ikke interesseret i banen fordi der i forvejen kun var 8 km til Nakskov. Hvorfor så taget toget 20 km til Maribo?

Måske derfor blev banen da heller ikke ført helt ind til byen, men tangerede denne i en afstand af ca. 2½ km i luftlinie, vel ca. 3 km ad vejen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vesterborg station   --   Ca. 1965.   --   Foto: Ulf  Holtrup.

 

Vesterborg station, set i køreretning mod Torrig.   --   23. marts 1967.   ^---v

 - - -

 

 . . . og set i retning mod Maribo.   --    23. marts 1967.   ^---v

 - - -

 

Vesterborg station, vejfacaden / adgangsvejen, set i køreretning mod Maribo.   --   23. marts 1967.

 

 

 

Vesterborg Saftstation.

Vesterborg by set fra kirken og saftstationen i baggrunden (med den høje skorsten).

 

"Vesterborg saftstation havde oprindelig ingen tilsluttende roebaner, men blev i tiden op til 1. Verdenskrig center for fire private roebaneselskaber med tilsammen 60 km strækningsspor. De forgrenede sig ud i syd-, vest- og nordgående retning og var alle næsten fra begyndelsen lokomotivbaner.

Vesterborg-Ravnsby-Egholm Roebaneselskab var en typisk repræsentant for de lidt større roebaneselskaber. Selskabets hovedlinje løb mod nord til Magletving hvor den delte sig i to linjer. Den ene gik videre mod nord, under Nakskov-Kragenæs banen, forbi Egholm og Nøbbet for at ende ved Urne.  Banen fortsatte helt ned på Urne Havn; det skyldtes dog ikke roetransport, men at et grovvarefirma som roebanen passerede tre kilometer inde i landet (ved Nøbbet) havde fået lov til at forlænge banen og benytte den til transporter fra havnen.

Den anden linje (den her aktuelle) gik fra Magletving østpå, nord om Birket for at ende få hundrede meter fra kysten mellem Kragenæs og Ravnsby". (og passerede i øvrigt MTJ nord for Birket i de aktuelle år).

Begge linjer havde talrige afgreninger til læsse- og markspor. Selskabet var ligesom flere af de øvrige stiftet i 1910, hvor man fra begyndelsen trafikerede banen med et tysk damplokomotiv, og i 1911 og 1913 købtes yderligere tyske lokomotiver. To af dem blev dog afhændet før 2. verdenskrig, og i 1946 anskaffedes så et diesellokomotiv fra Kastrup Maskinfabrik”. (…)

I ”juni 1956 brændte selskabets træremise i Magletving, hvorved både damplokomotivet og diesellokomotivet ødelagdes.

Vesterborg Saftstation lukkede efter kampagnen i 1956, og det betød at Vesterborg-Ravnsby-Egholm Roebaneselskab kørte sidste gang i denne kampagne. Med da banens trækkraft som nævnt var brændt i sommeren 1956, måtte man leje trækkraft hos Nakskov Sukkerfabrik. Selskabet havde 100 roebanevogne, og de fleste solgtes til Nakskov Sukkerfabrik for 120 kr pr. stk., mens de to brændte lokomotiver tilsammen indbragte 4.500 kr.”  

"Roer på skinner" / bane bøger - se nedenfor. .

Vesterborg-Græshave saftstationer nedlaegges. 1954. . . . . . . .

 

Vesterborg Saftstation havde yderligere 3 private roebaneselskaber tilknyttet, men disse passerede/krydsede ikke MTJ.

 

  

Vesterborg   --   km 17,3 fra Maribo.

Inden Vesterborg station forlades, --lige et sort/hvid-foto:

 

 

 

Lindet (Linnet) Skole trb.

Fotos haves desværre ikke.

 

 


Lindet (Linnet)   --   km 20,1 fra Maribo.

 

MTJ.  Lindet.   --   Foto. 1924.

 

 

 

Stationsbygningen i 1960´erne: Et noget trist syn.

 

 

"Knuste ruder og forfald præger stationen og pakhuset, men menneskehånd plejer dog nødtørftigt de grønne omgivelser, ses det. Bygningerne er solgt til en enlig dame, der periodisk bor dér.

Det tidligere privatpakhus overfor - på sporenes østside - ejes og benyttes stadig af Quade & Co., en lastbil holder der netop for læsning."

Således skriver S.A. Guldvang i april 1966 (Jernbanebladet nr. 4), hvor han er på fortur langs / ad den nedlagte jernbane-strækning.  

Som det vil kunne ses nedenfor var det ikke meget bedre i marts 1967.  Hvis damen stadig beboede stationen periodevis, må man da håbe, at det var i sommerperioderne - ellers har det været dyrt at varme op.

 

 

 

 

 

 

Lindet station (Lindet >< Linnet) set i køreretning mod Maribo.   --   Ca. 1965.  Foto. Ulf  Holtrup.

 

 . . . Vejfacaden,  set i køreretning mod Maribo.   --   Ca. 1965.  Foto. Ulf  Holtrup.

 

Lindet station.   --   23. marts  1967.   ^---v

 . . . set i køreretning mod Torrig . . .

 

 . . . og mod Maribo.   --   23. marts 1967. 

   

Lindet, vejfacaden, set i køreretning mod Maribo.   --   23. marts 1967.   ^---v

 - - -

 

Lindet, vejfacaden, set i køreretning mod Torrig.   --   23. marts 1967.

 

Udgravning syd f. Birket.   --   26. oktober 1965.  Foto:  S.A. Guldvang.

 

 

Birket trb.   --   km 22,0 fra Maribo.

 

  . . . . . . .

Banens grusgrav lå 5-600 meter nord for Birket trb. - lige inden det flotte "herresving" ind mod Torrig.

  

Birket trb. set i køreretning mod Torrig  --   23. marts 1967.


MTJ.  Birket trb.

Lige til modeljernbanen. 


 

Birket kirke.   --   Ca. 1940.

 

 

 

Torrig (Nakskov-Kragenæs Jernbane NKJ)  --  km 23,7 fra Maribo.

NKJ / MTJ  Torrig.   --   Foto:  1919.



 
23. marts 1967.


 

 


Torrig før 1941...


Stationen anlagdes oprindeligt med kun et læssespor. I 1917 udvidedes med yderligere et læssespor, og ved bygningen af Maribo-Torrig Jernbane i 1924, udvidedes sporarealet atter. Stationen var herefter endestation for privatbanen Maribo-Torrig Jernbane (MTJ) -med overnatningsremise for denne bane- frem til 1941, hvor MTJ nedlagdes.

Kortskitsen/sporplanen er udarbejdet efter en S.A. Guldvang-skitse i JERNBANE-BLADET nr. 2, 1965. Her tegner SAG. de to signaler som her gengivet. Imidlertid forstår jeg ikke rigtig angivelsen og placeringen af NKJ-signalet i stationens vest-ende. Jeg ville nok mene, at en fra Kragenæs ankommende lokomotivfører må have haft noget svært ved at se "sit signal" ! ! ! Der havde nok været noget mere behov for to "halve signaler", to signaler med kun een vinge hver, og placeret i hver sin ende af stationen. Hertil kommer, at der vel -ret beset- kun skulle være een indkørselsarm på MTJ-signalet ???

Efter nedlæggelsen af MTJ i 1941 blev banens spor fjernet, og der var --på NKJ-nedlæggelsestidspunktet-- ikke meget, der mindede om stationens "storhedstid".  Selve remisebygningen fik dog lov at overleve, vist først som lidt industri, senere som beboelsesbygning.


... og for årene efter 1941.  Remisebygningen med tilhørende bygning er tegnet efter foto, men "uden garantier" for øvrige bygninger og deres beliggenhed, eller evt. mangel.


 


Torrig station set mod SØ ...(køreretning mod mod Kragenæs).

 

Resterne af remisen i Torrig.   --   1961.   Foto:  Thyge Toylsbjerg-Petersen.


Torrig, set mod Kragenæs.   --   1961.  Foto: Thyge Toylsbjerg-Petersen.

 

- - -

 

 

TAK til:

Thyge Toylsbjerg-Petersen for tilladelse til brug af fotos.

 

Litteratur:

Tidsskriftet:  SIGNALPOSTEN,  4. årg. nr. 2 og 4  --  marts og august 1968.

 

"Roer på skinner - Jernbanernes rolle i dansk sukkerproduktion", Morten Flindt Larsen, Per Topp Nielsen og John Poulsen,  bane bøger, 2008. 

ISBN 978-87-91434-174   --  "roebane-Biblen"

Denne bog indeholder næsten alt om roebaner med mange interessante fotos af det rullende materiel, fra roebanerne og sukkerfabrikkerne.

 

 

 

 

 

På "nettet":

Jernbanen.dk:  Maribo - Torrig Jernbane (Torrigbanen)  /  www.jernbanen.dk

 

Toptop:    MTJ  

 

LASA - Lokalhistoriske Arkiver i Sydøstdanmark:    http://www.aabne-samlinger.dk/lasa/temaer/lokalbaner/banebeskrivelse_kort.asp?baneId=MT&bane=Maribo - Torrig 

 

-  -