Midtsjællandsbanen   --   Stationer.

 

Frederikssund-Hvalsø-Ringsted-Næstved.

   

Egentlig kender mange vel kun Midtsjællandsbanen som den forlængst nedlagte DSB-strækning Frederikssund-Hvalsø-Ringsted. 

Imidlertid drejer det sig faktisk om hele strækningen Hillerød-Slangerup-Frederikssund-Hvalsø-Ringsted-Næstved. Strækningen Ringsted-Næstved er således også et stykke af Midtsjællandsbanen selvom mange egentlig tænker denne som en del af Sydbanen, men nej...  Sydbanen forløber faktisk som Roskilde-Køge-Næstved - i vore dage ofte benævnt som "Lille Syd".

Midtsjællandsbanen fik -som det nok er mange bekendt en ganske krank skæbne.  Man var meget længe om at beslutte den anlagt, og da den endelig blev det (delvis), ja så var det egentlig for sent, og så blev strækningen Hillerød-Frederikssund endda aldrig færdig-bygget.  Var man langsom til anlægget,  var man til gengæld hurtig til at nedlægge banen igen, idet strækningen Frederikssund-Hvalsø-Ringsted allerede blev nedlagt i 1936, --otte år efter det sidste stræknings-afsnits åbning for drift.

Hillerød station.

Selvom Hillerød station aldrig blev en del af Midtsjællandsbanen, så var det dog tanken, og en meget stor del af strækningen Hillerød-Frederikssund´s  jordarbejder blev da også udført.  Banens tracé og diverse viadukter blev bygget, men sporet nåede aldrig at blive lagt, inden man besluttede at nedlægge banen igen.

 

 

H (1) = Hillerød, F = Frederikssund, H (2) = Hvalsø, R = Ringsted og N = Næstved.

 

 

Frederikssund-Ringsted.

 

Efterfølgende stations-skitser: 

Der var naturligvis tale om "normale" stationer med de relevante spor, men jeg har ikke sporplanerne -- derfor den rette linie.  Skitserne er ikke i målestoksforhold, idet f. eks. stationsbygningerne er tegnet i overstørrelse for udseendets/oversigtens skyld.

 

 

 

Frederikssund 1. station.

Stationen var anlagt til anvendelse på Frederikssundsbanen fra København, og placeringen var da også som det bedst passede til denne anvendelse (stort set dér, hvor også den nuværende S-togsstation er beliggende).

Frederikssunds første station.

Postkort ca. 1928.

 

Frederikssund-øst.

 

 

 

Frederikssund 2. station.

Ved bygningen af den nye midtsjællandske jernbane, var beliggenheden imidlertid ikke længere optimal, og man besluttede at flytte stationen, så den var bedre beliggende for kørsel gennem / ad den nye bane og videre over Roskilde Fjord til Hornsherred.

Frederikssunds nye station.

Udat. postkort. Arkiv: Ole Edvard Mogensen.

.

En tilsyneladende ganske ny stationsbygning

Udateret postkort.

 

Over Roskilde Fjord.

med foreløbig på Nordsjællands-siden.

Midtsjællandsbanen - over Roskilde Fjord.
Kort: Geodætisk Institut.


Frederikssundsbroen.   Postkort.

 

Da sejlrenden til Frederikssund Havn i 1896 blev uddybet, blev det konstateret, at der på bunden af Roskilde Fjord var enorme forekomster af østersskaller, men umiddelbart var der ingen, der forestillede sig, at skallerne kunne udnyttes industrielt.

Forklaringen på skalleforekomsterne skal findes ved Roskilde Fjords dannelse omkring 13.000 f.Kr. i forbindelse med afslutningen af den sidste istid. De sidste ismasser smeltede bort, og vandstanden i fjordene var dengang fem-syv meter højere end i dag. Landskabet var dybe, forgrenede fjorde med skovklædte øer. Kystlinjen ses i dag, hvis den er uforstyrret, som en terrassekant ovenover et plateau. Det kraftige tidevand førte hele tiden frisk vand fra Kattegat ind i fjorden og skabte de næste 2.500 år gode livsbetingelser for et rigt dyreliv, herunder østers, der dannede nogle af verdens største østersbanker.

Jægerne bosatte sig langs kysten og nød godt af fjordens rige forekomster af sæler, fisk og skaldyr, og i skovene levede kronhjorte, vildsvin og rådyr, der også indgik i kystjægernes rigelige og varierede føde.

Stenalderjægerne har sat sig spor i form af de hen ved 300 bopladser, der som perler på en snor ligger rundt om fjorden. Skallebankerne blokerede efterhånden for strømstederne i fjorden, vandudvekslingen i fjorden blev mindre, og saltindholdet faldt. Østers behøver et minimum af saltindhold, og de mange østers slog sig selv ihjel. Østers uddøde i fjorden omkring 3.000 f.Kr., og der er ingen østers i fjorden i dag.

 

Skallegravning.

I moderne tid var brødrene Helbo Hansen de første, der lokalt interesserede sig for østersskallerne som et industriprodukt. De påbegyndte i 1920’erne skalleudgravning på tørt land i Vente Huse ved Selsø på bunden af det tidligere stenalderhav. De indvundne og forarbejdede østersskaller blev solgt som fodertilskud til æglæggende høns og eksporteret især til England, men også det øvrige Europa. Skallegravningen var en god forretning, og fra 1930’erne påbegyndtes flere skalleværker langs kysten og blev en meget udbredt industri. Arbejdet foregik oprindeligt ved spandkæder, der gravede skallerne op fra fjordbunden, hvorefter de i pramme blev sejlet ind til fabrikkerne, der lå på begge sider af fjorden, hvor de blev knust, tørret og fyldt i sække. Senere kom der ny teknik til, og skallerne blev simpelthen pumpet eller suget op fra fjordbunden.

Skallegravningen efterlod store partier af fjordbunden øde og ’død’. Oppumpningen af østersskaller skabte store og dybe huller i bunden. Bundvegetationen og fiskebestanden tog skade. De lavvandede områder, der er levesteder (habitater) for mange fuglearter, var truet. I 1980’erne kom industrien for alvor i modvind, og skallegravningens dage i Roskilde Fjord var talte. I 1994 kom Miljøministeriets bekendtgørelse, og et lokalt industrieventyr sluttede, da skallegravningen med udgangen af 1997 definitivt ophørte i Roskilde Fjord. I dag er der ikke meget tilbage af fabriksanlæggene langs fjorden, ud over resterne af havneanlæg, som efterhånden omlægges til rekreative områder.

(Se den originale tekst:  http://www.visitfrederikssund.dk/frederikssund/historie/skallegravningen-i-roskilde-fjord )

 

De store hvide bunker, der ses her, er de omtalte østersskaller. --------------------------------------------------v


Midtsjællandsbanen,  bropillerne ("tandstumperne") m. v. set fra Frederikssund / Nordsjælland.  Her ses resterne af den gamle broforbindelse over Roskilde Fjord.   --   1961   ^---vv

Fotos:  Ulf Holtrup.


12975-Midtsj.Frederikssund.2729..jpg (800×594)

Midtsjællandsbanen,  resterne af de gamle bropiller m. v. for den gamle broforbindelse over Roskilde Fjord.
1961.

Fotos:  Ulf Holtrup.

 

 

Herefter fortsætter turen på den anden side af Roskilde Fjord, hvor banen "kom i land":

Midtsjællandsbanen.  "Tandstumperne" i Roskilde Fjord *) .   --   11. juni  1961.

De store hvide bunker, der ses på fjordens modsatte side, er de tidligere omtalte østersskaller.


Banedæmningen i Roskilde Fjord, set mod land / Hornsherred.   --   11. juni  1961.

 

Banedæmningen set mod Roskilde Fjord / Frederikssund . . .   --   11. juni  1961.   ^---v

 

 - - -

 

Viadukt v. Femhøj st.   --   11. juni  1961.   ^---vv
Viadukt for Horsherreds "hovedvej" fra Frederikssund-broen mod Skibby og videre mod syd.

 .

Viadukt v/. Femhøj st.   --   11. juni 1961.   ---^---^

 

 

Fotos af og lidt tekst omkring den gamle bro, kan findes på: "toptop.dk": http://www.toptop.dk/default.asp?ArticleOne=MIDT&MD=Midtbanen&MF=31

 

 

Stations-skitserne: 

Der var naturligvis tale om "normale" stationer med de relevante spor, men jeg har ikke sporplanerne -- derfor kun den rette linie.  Skitserne er ikke i målestoksforhold, idet f. eks. stationsbygningerne er tegnet i overstørrelse for udseendets/oversigtens skyld.

 

 

Femhøj.

 

Der var naturligvis tale om en "normal" sporplan på stationen, men jeg har den ikke -- derfor den rette linie.

Femhøj >< Gerlev.   Stationen har sandsynligvis fået dette navn, for at undgå forvekslinger med DSB´s Gørlev station på Slagelse-Kalund-borg-banen. 

Femhøj er iøvrigt en mindre landsby / bebyggelse vest for banen.

 

 

 

 

 

Femhøj-foto fra driftstiden, 1928-36.   Jernbanebladet.

 

Femhøj station, perronfacaden . . .   --   11. juni  1961.    ^---v

 - - -

 

Landskab ved Femhøj.   Begrundelsen for billedet:  Den lille "bule" i landskabet lige til venstre for el-masten.

"Bulen" vidner om -23 år efter nedlæggelsen-, at det kan være svært at slette alle spor efter en jernbane.  Netop Midt-sjællandsbanen har efterladt sig utroligt mange spor i landskabet, --og MANGE af disse spor ses den dag i dag (2013),
75 år efter nedlæggelsen.

 

Se meget mere på:  http://www.jphist.dk/hf/index.php?SMExt=SMPages&SMPagesFilename=midtbanen

 

 

Ellebo,

mellem Femhøj og Lyngerup.

 

Umiddelbart kan det måske være svært -ud fra billedet- at se meningen med dette arrangement, --men se på skitsen: Ved bygningen af jernbanen blev en niveau-skæring ændret til en overføring ved at flytte vejen på viste måde.  Da banen atter blev nedlagt -seks år efter- blev vejen atter bragt tilbage til sin gamle vejføring.   Derfor det lidt besynderlige udseende.

 

 

 

Ved Ellebo, mellem Femhøj og Lyngerup.   --   11. juni  1961.

 

 

Lyngerup.

Som bekendt er græsset altid grønnere i naboens have --  så hvorfor ikke prøve "at spise ude".
Lyngerup.   11. juni  1961.


 

Krogstrup.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Krogstrup station,  perronfacaden . . .   --   11. juni  1961.   ^---v

 . . . og vejfacaden.

 

 

Ved Krogstrup.

Midtsjællandsbanen.  Krogstrup.   --   Marts 1960.

 

Krogstrup.   --   11. juni 1961.   ^---v

 

 

 

Bonderup.

 . . . . . . . . 

Viadukt i Bonderup.   --   11. juni 1961.  Der er ikke meget at se, men det er også længe siden, der kørte tog her ! ! !

 

 

Mellem Bonderup og Skibby . . .

 

 

. . . krydsede banen og landevejen, dengang i form af en viadukt, men efter banens nedlæggelser, er vejen atter bragt ned i et mere jordnært niveau.


Når man ser det samme område i vore dage, ville man ikke tro, det var / er samme sted. Nu indgår hele området i det (som det) nordlige Skibby, totalbebygget med alt til et moderne byområde, med bygge-marked som nærmeste nabo til den gamle gård.

 

(Tak til "Thorbjørn" for stedfæstelse af nedenstående foto.)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den store gård, Hanghøjgaard, ses i baggrunden.     Foto: Formentlig J. Steffensen.  Datering ukendt.

 

Stations-skitserne: 

Der var naturligvis tale om "normale" stationer med de relevante spor, men jeg har ikke sporplanerne -- derfor kun den rette linie.  Skitserne er ikke i målestoksforhold, idet f. eks. stationsbygningerne er tegnet i overstørrelse for udseendets/oversigtens skyld.

 

 

 

Skibby.

 

Der er desværre ikke meget at se, men det var nu privat ejendom, og det bør man som bekendt respektere.

Skibby er en af de byer, hvor man kan møde et vejskilt -"Stationsvej"- selvom, det snart er 80 år siden, banen blev
nedlagt.

 

HUSK.

Stations-skitserne: 

Der var naturligvis tale om "normale" stationer med de relevante spor, men jeg har ikke sporplanerne -- derfor den rette linie.  Skitserne er ikke i målestoksforhold, idet f. eks. stationsbygningerne er tegnet i overstørrelse for udseendets/oversigtens skyld.

 

 

 

En tanke.

Efter nedlæggelsen gik man straks i gang med at fjerne spor, skinner og sveller, og tilbage lå de ”nøgne” banetracéer, triste og øde, som det sikkert har fremgået af mange fotos. Hertil en ”stribe” stationsbygninger – næsten som nye.

 
Sælges:  Stationsbygning med have. 

Indeholder: Entre, køkken, spisestue, dagligstue, kontor, ventesal med faste bænke i stuetagen samt soveværelser og bad i loftsetagen. Hertil fine udhusbygninger / pakrum, separate toiletter for damer og herrer samt areal med plads til vigespor. Udseende: Smukt og solidt. Indvendigt: Mange overraskelser, f. eks. den rummelige ventesal, hvor man kan isolere støjende gæster og række hånden ud til ”goddag” gennem en lille ekspeditions- ”serveringslem”.

Kun én ejer.

Må ses ! ! !


Sådan kunne en salgsannonce have lydt dengang.  

 

En lille DSB-kommission, der skulle forestå salget af banen og dens tilbehør, drog ned gennem Hornsherred, hvor de -udenfor de tomme stationsbygninger- holdt møder med sognenes autoriteter og private  liebhavere.   Femhøj, Krogstrup, Kirke Hyllinge og Kirke Saaby, der var ens, var velegnede til mange kommunale foretagender.   Skibby, der var større, kunne tænkes anvendt til et endnu større formål. 

Stationer og arealer solgtes således i ”småbidder” til højstbydende, --også banedæmningen (-erne)  – alt efter om man betragter den som én lang eller flere mindre enkeltstykker på rad, var til salg, men næppe noget tilløbsstykke, ---den/de ses stadig i rigt mål her ca. 75 år efter. 

 

------

 

Den 1. juni 1964 kunne den ældste del (Ringsted–Næstved), der samtidig er den sidste rest, fejre 40 års jubilæum. Dagen blev dog forbigået i tavshed hos DSB, –der var næppe mange, der sendte jubilæet en tanke. Til gengæld var den lille banerest ikke glemt i DSB´s ledelse, hvor man puslede med tanker om at nedlægge to af banens mindste stationer, Herlufmagle og Vrangstrup, hvilket da også skete kort efter.  Glumsø´s skæbne var ikke på bane her, men i vore dage (2013) kan vi da konstatere, at den ”lever” endnu som eneste standsningssted på strækningen.

 

.

Skibby. Politiken, "Damnark rundt".1943. . . . . . . . . . . . . . Hvalsø.  Politiken. "Danmark rundt". 1943.

 

Skibby-foto fra driftstiden, 1928-36.    Jernbanebladet.

 

Skibby.   Stationsbygningen i baggrunden, til højre, og gavlen af det daværende posthus til venstre.
11.  juni  1961.

 

 

 

 

Biltris.

Biltris, der tidligere hørt under godset Egholm, er en lille landsby midt på Hornsherred mellem Skibby og Kirke Hyllinge, beliggende dër hvor Hornsherredvej og Elverdamsvej krydser hinanden. Hovedvejen går dog -i vore dage- uden om byen.

Landsbyen er en såkaldt forteby med stjerne-blokudskiftede jorde. Mønstret kan fortsat ses, men der er kun få rester tilbage af udskiftningsgærderne.

Ligesom mange af de andre landsbyer, der blev anlagt i middelalderen, er mange af gårdene for ca. 200 år flyttet ud på markerne ("udskiftet"), men nogle ligger stadig inde i landsbyen. Her ligger de i en skønsom blanding med gamle romantiske bindingsværkshuse og nyere parcelhuse.

 

 

Som en lille "oase" i alt det grønne ligger Biltris.   --   11. juni 1961.

 

 

 

Kirke Hyllinge.

Kirke Hyllinge er en central by på det sydlige Hornsherred.  Den var oprindelig en lille landsby, hvilket byen stadig bærer præg af, med gadekær, gamle gårde og præstegård. Senere blev Kirke Hyllinge  stationsby på Den sjællandske Midtbane.

På Hornsherred er der stadig en del spor fra banen og bl.a. finder man den gamle stationsbygning  i Kirke Hyllinge.

Stationsbygningen er af den såkaldte midtsjællandske type, og den er identisk med dem, man finder i f.eks. Krogstrup og Kirke-Saaby, dvs. rødstensbygninger med 1.sal, tjæret sokkel, hvide vinduer og rødt tegltag.

Stationsmesterens bolig var på 58 m2 fordelt på 4 værelser. Til stationen hørte 1000 m2 have og der var postekspedition på stationen.

 

----

 

I dag er huset klubhus for en idrætsforening.

 

 

 

Kirke Hyllinge - vejfacaden.   --   11. juni 1961.

 

Kirke Hyllinge - perronfacaden.   --   11. juni 1961.

 

Kirke Hyllinge kirke.   --   Udateret postkort.

 

 Tekst om kirken følger.

Kirke Hyllinge kirke.  Foto ca. 1960.

 

 

 

Jenslev.

Jenslev er en såkaldt forteby, dvs. en by bygget op omkring et åbent fællesareal med gadekær mellem gårdene. Byen er præget af blandet bebyggelse med bygninger fra slutningen af 1700-tallet med bindingsværk, stråtækte tage og småsprossede vinduer - tillige med byggeri fra slutningen af 1900-tallet - opført i pudset gasbeton, fortrinvis med tegl- eller eternit tag.

 

Jenslev blev først ”udskiftet” i 1805, hvor landbrugs-ejendommene flyttede ud af byen til markerne, for derved  at optimere driften. Sporerne fra før udskiftningen ses stadig i byen i form af husenes placering, vejforløbet, de delvist udfyldte tomter efter de udflyttede gårde samt gadekæret og dele af det åbne fællesareal, grønningen,  mellem de tidligere gårde i byens centrum.

 

 

 

 

 

 

 

 

Endnu en lille "oase" i alt det grønne: Jenslev.   --   11. juni 1961.

 

Stations-skitserne: 

Der var naturligvis tale om "normale" stationer med de relevante spor, men jeg har ikke sporplanerne -- derfor kun den rette linie.  Skitserne er ikke i målestoksforhold, idet f. eks. stationsbygningerne er tegnet i overstørrelse for udseendets/oversigtens skyld.


Kirke Saaby.

 

Kirke Saaby ligger i Hvalsø kommune, der er beliggende i Roskilde amt - midt mellem Roskilde og Holbæk.  Byen er en lille landsby, der ligger i den nordlige del af en driftig kommune, og den har godt 7.000 indbyggere. Af disse bor knapt 50 % i den nordlige del af kommunen. Denne del af kommunen dækker det, der i gamle dage hed Saaby-Kisserup sogn.

 

Byen har ca. 571 boliger fordelt med 157 i og omkring den gamle landsby (heraf er de 25 ældreboliger og de 19 alminnyttig udlejning).  Omkring den gamle landsby ligger der 2 parcelhuskvarterer Fuglevang med 222 boliger og Christiansminde med 81 boliger. Endvidere er der 2 andelsboligforeninger, Heibergshave med 25 boliger og Skovåsen med 27 boliger. Så er der et almennyttigt område, Granhaven med 48 boliger og endelig udstykningen Munkevænget med 11 boliger ! ! !

 

 

 

 

 

Kirke Saaby station.   --   11. juni 1961.

Stationen er stadig station, --men det er politistation ! ! !  --og "stationsforstanderen" er ude for at rive i "forhaven", mens politibilen sikkert står (står sikkert) parkeret i den forhenværende retiradebygning.

 

Bjærgskov.   --   11. juni 1961.

 

Bjærgskov.   --   4. december 1938.   Foto: J. Steffensen.


Bjærgskov.   --   11. juni 1961.

 

 

Bjærgskov-Hvalsø.   --   11. juni 1961.

 

 

 

 

Hvalsø.

 

 Hvalsø-sporplan i årene 1928-36.   Det "enlige" indkørselssignal er signalet der ses på fotografiet d. 4. juni.

 

Der var "naturligvis" også indkørselssignaler ved de andre indkørselstogveje, men dem har jeg udeladt for overskuelighedens skyld.   Det skal -især her- erindres, at sporplanen ikke på nogen måde er målfast. Stationen er afkortet MEGET i forhold til stationens bredde, da den ellers ville fylde flere skærmbilleder ved siden af hinanden.

 

Midtsjællandsbanen- og Nordvestbanen krydser.  Hvalsø.    Foto er set i køreretning mod Holbæk.

 

Hvalsø´s indkørselssignal -fra Ringsted- står stadig på "Stop"  to år efter nedlæggelsen og sporenes optagelse ! ! !

 


4. december 1938.  Foto: James Steffensen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvalsø´s sydvestlige overføring  -over Nord-vestbanen mod Kalundborg-  tydeligvis i for-ventning om anlæg af dobbeltspor.  

Der skulle gå 75 år, førend det blev aktuelt, --og da var broen revet ned for mange år siden ! ! ! 

4. december 1938.    Foto: James Steffensen. 

 

 

 

Banedanmark:

 

"Vi forbedrer banen mellem Roskilde og Holbæk

Vi øger kapaciteten mellem Holbæk og Roskilde og videre mod København ved at bygge et dobbeltspor mellem Lejre og Vipperød - en strækning vi betegner Nordvestbanen.

Vi opgraderer strækningen mellem Roskilde og Holbæk, så togene kan køre op til 160 km/t.

Arbejdet startede i marts 2012, og det nye spor vil stå færdigt i 2015.

Når vi er færdige, er der dobbeltspor på hele strækningen mellem Holbæk og Roskilde og videre til København. Passagererne på strækningen kan derfor se frem til flere togafgange og kortere rejsetid.

Under udbygningen af banen ombygger vi Lejre, Hvalsø, Tølløse og Vipperød stationer, nedlægger alle overkørsler og laver alternative veje de fleste steder. Endelig ombygger vi en række broer, og enkelte steder bygger vi nye.

 

Læs mere om anlægsarbejdet her:   http://www.bane.dk/visIFrame.asp?artikelID=18731

 

 

Næsten samme motiv:  Den nu nedrevne bro. Hvalsø.   --   11. juni 1961.

 

"Småt, men godt" ! ! !  Det er allerede hér mange år siden, der gik en vej under broen, --og som jeg er orienteret, 
skulle den stå der endnu ! ! !   Tingerup.   --   11. juni  1961.

 

Ebberup.   --   11. juni  1961.

Viadukt ved Ebberup.   Jernbanebladet, 1961.

 

 

Ebberup.   --   11. juni 1961. (Foto af viadukten blev bragt 4. juni)

 

 

 

Oldgaard(e)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Oldgaard(e)  billetsalgssted.   Foto fra driftstiden gengivet i datidens blad "Vor Stand".
(Der synes ikke at være tvivl om, hvor banen skar sig igennem skoven i baggrunden.)

 

Oldgaard(e) billetsalgssted.   --   4. december 1938.  Foto: James Steffensen.

 

Oldgaard(e).   --   11. juni 1961,  --en stor "have" at grave for en ældre mand ! ! !

 

 

 

Midtsjællandsbanen.  Dæmningen ved Hvalsø.   --  Foto.  SAG. Jernbanebladet.  Nr. 6 -  Juni 1961.

Den op til 18 meter høje dæmning ved Hvalsø, --og når man så ret betænker, at der var næsten lige så mange meter mosebund nedenunder, der dels skulle "fortrænges", dels "flydes på"  --  jfr. forklaring under "Dagens fotos"  d. 12. juni 2013.

 

 

 

 

Skjoldenæsholm. 

Overføringen ved vejen "Skjoldenæsvej" mod Skjoldenæsholm (se tegn. nedenfor).   "1920" står der over brobuen.
11. juni 1961. 

Efterhånden blev brobuen for smal og man ønskede overføringen fjernet.  Som jeg lige husker det, fik "nogen" (hjemmeværnet ?) opgaven som en slags "øvelse".  Booommm ! ! !  og så var den slået til brokker, ---desværre.  Den ville sikkert også have været en attraktion for Sporvejsmuseet, der i det mindste ville kunne have kørt endnu nogle få meter over broen, og måske kunne have drømt om en sløjfe på den anden side (nedenfor ---v).

Strækningen set mod Hvalsø / Ringsted . . .   --   11. juni 1961.

 

 . . . og set mod Frederikssund, -- den strækning, der nu optages af Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm´s smalsporsstrækning, "Aarhus-strækningen" pga. den/de Aarhus-vogne, der jævnligt trafikerer strækningen, og kører museets gæster til Museumsmrådet.

 

 Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, og vejen dertil.

 

Oversigtsplan over museumssporvejen - Tegn: Erling Nederland. - Herover ses vej-"T-et" ved Skjoldenæsvej (1. foto).

Se meget mere på:  http://www.sporvejsmuseet.dk/

 

Københavns Sporveje nr.  470.  Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.   --   16. august 2008.

 

Fuldstændig nyrestaureret NESA nr. 929 / Københavns Sporveje nr 617. Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.
16. august 2008.

 

Københavns Sporveje nr. 890 under restaurering på sporvejsmuseet, efter hjemkomsten fra Egypten.
16. august  2008.

 

Se meget mere på: http://www.sporvejsmuseet.dk/ 

 

 

Dansk Naturfredning i "midt-1920-erne". Midtsjællandsbanen under anlæg. 

I foreningens årsskrift 1925-26 er man nervøs for vore indsøer´s (og moser´s) skæbne.  Fredningerne langs landets kyster er nu klaret gennem en samling fredninger, --men vore indsøer (og moser) ! ! !

Her kommer Midtsjællandsbanens mosebund åbenbart "op til overfladen" i foreningen.  Selve "sagen" er ikke direkte omtalt, --kun antydet med ovenstående foto og tilhørende korte fototekst, --som derfor er medtaget.

Årsskriftets redaktion skulle lige have vidst, at hele herligheden ville blive nedlagt allerede 10-12 år efter,  men -stort set- stadig være bevaret 100 år efter ! ! !

 

 

Vievad Bro.   --   11. juni 1961.   ^---v

 - - -

 

Jystrup.   --   11.  juni  1961.

 

Jystrup station under anlæg.  "Vor Stand".

 

Jystrup er en landsby, der ligger ca. 10 km nord-øst for Ringsted.
I den sydlige del af byen, der omkring 1370 blev betegnet som Jurstorp, er de fleste bygninger fra omkring 1900 og nogle årtier frem. Jystrup kirke ligger mod øst i den sydlige del af byen, hvor kirkebygningen markerer sig ved at ligge højt i forhold til det omgivende gadeniveau.

Umiddelbart øst for kirken ligger den, efter branden i 1865, genopførte præstegård, midt i den gamle bygade, hvor flere andre gårde er bevaret. Hvor Jystrup Bygade ender mod øst, ligger et parcelhuskvarter fra 1960´erne imellem de to veje, der grener sig ud fra bygaden.

Syd og øst for Brugsen ligner Jystrup en stationsby. Her er det andelstidens bygninger, der præger byen med den gamle mejeribygning og brugsforening fra 1870eme, forsamlingshus, den gamle skole fra 1828 samt en række håndværkerhuse, læge- og dyrlægeboliger fra 1890erne. Denne bebyggelsesstruktur opløses nord for bygadens udmunding i Skjoldenæsvej. Skjoldenæsvej, der for en stor del blev anlagt ved stationens opførelse i 1925, forbinder den sydlige og den nordlige del. Nordligst i byen ligger skolen omgivet af de tidligere lærerboliger.

På det skrående terræn ved overgangen til den nordlige del af byen ligger, på den gamle savværksgrund, en større andelsboligbebyggelse, tegnet af Tegnestuen Vandkunsten i 1984. Omkring denne bebyggelse er der enfamiliehuse og villaer fra 1940-60eme, opstået ved stationens nedlæggelse i 1936.

 

Læs meget mere på:  http://wiki.ringstedhistorie.dk/index.php/Jystrup  hvorfra ovenstående er "lånt".

 

Jystrup,  perronfacaden ---^  og  vejfacaden ---v   --   11.  juni  1961.

 

 

Jystrup station under anlæg.

 

Jystrup  station med Valsølille Sø i baggunden.   --   Udat. postkort.

 

Jystrup station, -- for en gangs skyld et foto fra driftstiden, --men man skulle jo også være hurtig. -- 1928-36.
Set  i køreretning mod Frederikssund.   --   Foto: Jernbanebladet nr. 8 - august 1961.

Egentlig sørgeligt, at en så fremtidsorienteret jernbane kun holdt til otte års drift ! ! !

 

Viadukten over hovedvej 1 (København - Korsør), set i retning mod København.   --   Formentlig er en inspektions-kolonne på vej mod Ringsted før banens indvielse.

Foto: Vor Stand.

 

 

Ortved station under anlæg.   --   Foto: Vor Stand.

 

Ortved er en landsby på Midtsjælland med 232 indbyggere (2013).

Byen er beliggende i Vigersted Sogn tre kilometer nordvest for Vigersted, tre kilometer syd for Jystrup og otte kilometer nordøst for Ringsted.

Byen tilhører Ringsted Kommune, --og i vore dage beliggende i Region Sjælland.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ortved station, 1955.    Foto: Helge Pedersen.   ^---v

 - - -   Farvel og god sommer . . .

 

Ortved.   --   11.  juni  1961.   ^---v . . . . . . . . . . . Egentlig ser det vel ganske hyggeligt ud, --et lille "jagt-slot" ! ! !

Gavl- og vejfacaden i juni 1961. 

 

Tak til Uffe B. Pedersen for fotohjælp.

 

 

 

Stations-skitserne: 

Der var naturligvis tale om "normale" stationer med de relevante spor, men jeg har ikke sporplanerne -- derfor den rette linie.  Skitserne er ikke i målestoksforhold, idet f. eks. stationsbygningerne er tegnet i overstørrelse for udseendets/oversigtens skyld.

 

 

  <---  Bøstofte.   --   11. juni 1961.   ---v

 

 - - - 

 

Skæringen  med  Vestbanen.   --   Omkring indvielsen ?   Foto: Vor Stand.

 

Skæringen med Vestbanen.   --   4. december 1938.   Foto: James Steffensen.

 

 

 

 

DSB-indkørselen fra øst / København. Ringsted. Det lyse spor herover, er den fhv. Midtsjællandsbane.  
Sporet benyttedes i mange år derefter som rangerudtræk.  --  11. juni 1961.

 

Ringsted gamle station, som måtte ofres pga. udvidelserne af stationen ved Midtsjællandsbanens åbning.
Udateret postkort.

 

Ringsted nye station.  Postkort.   Skuller der være flag foran stationen på grund af indvielsen af stationen / banen ?
Mon ikke nogle blandt læserne kender sammenhængen mellem (rute-)bilernes alder og stationens ??? ! ! !

 

  For de lokale modeljernbanebyggere:  Er der en bekendt forretning ?

 

 

 

Strækningen mellem Ringsted og Glumsø.

 

Susåbroen  --  "der er højt ned."

DSB MX 1020 med persontog på Susåbroen ved Vrangstrup, på vej mod Næstved.
28. august 1980.  Foto: Johnni Lassen.

 

De største problemer ved strækningen Ringsted--Næstved opstod ved bygningen af broen over Susåen, nord for Vrangstrup.  Banen blev ført over åen på en hvælvet bro af jernbeton med en spændvidde på ca. 20 m. På begge sider af broen skulle der foretages store opfyldninger til de 15 m høje dæmninger, men i 14 meters højde gav engbunden efter, broen revnede og måtte rives (sprænges) ned og opføres på ny.  

 

 . . . og set nede fra evp´s kano:

 

Susåbroen v. Vrangstrup.  -  12. september  1981.  ^---v---^ 

 - - -

 

 

Bro for Høm-Englerup-vejen.

Midtsjællandsbanen. Havrebjerg huse, Skellerød.  25.6.1992.

 

 

 - - -

 

Bro for Høm-Englerup-vejen over Sydbanen ca. 5 km SV for Ringsted.   --   29. september 1997.   ^---vv

Robert Storm Petersen har engang forfattet en "læresætning": "Når et legeme nedsænkes i vand, -så ringer telefonen", . . .

. . . hvilket her kan "oversættes" til: "Når en lille Mascot parkeres i to minutter, mens "føreren" tager et billede af en bro, . . .

 . . . så kommer der en traktor ! ! !  - - - - - - - - - - - - - -  ---^

 

"Lige til modeljernbanen"

 

Tak til Johnni Lassen for fotohjælp.

 

Midtsjællandsbanen.

 

Strækningen mellem Ringsted og Glumsø.

 

Som nævnt i indledningen (9.6.2013):

Jordarbejdet gav store og uforudsete vanskeligheder med vandførende lag, der krævede afvandingsarbejder, og funderinger her i det vandførende flydesand, og ved Glumsø og Vrangstrup skete der store dæmningsskred. 

Det viste sig efterfølgende, at der var flydesand under dæmningen i indtil 8 m dybde. Arbejdet(-erne) blev ustandseligt forsinket af mindre jordskred, men sidst på året 1921 var jordarbejderne i det store og hele tilendebragt, således at ballastering og sporlægning kunne påbegyndes.  Dette arbejde kunne -for den ene entreprenørs vedkommende- ske med eget normalsporet jernbane-materiel, der transporterede stenballasten fra Mogenstrup Skærvefabrik.

 

Allerede fra ”de ældste tider” (før jern-banerne) kendte man problemerne med passage af moseområder, og i særdeleshed moser med langt ned til fast bund.

Af jernbanernes udbudsmaterialet (generelt) ville det normalt fremgå, hvad entreprenørerne måtte forvente at have med at gøre.  Resultaterne af boringer på stederne var oplyst så godt man kunne.

Undersøgelser af gamle dæmninger har vist, at man tidligere valgte ”at føre sig lempeligt frem” -så godt som muligt- over de bløde strækninger. Med gren­faskiner og ved at udføre jordarbejdet i brede tynde lag, søgte man at fordele trykket jævnt over de mindre bæredygtige jordlag for derved at begrænse nedsynkningen. Medvirkende til et godt resultat har også det langsomme tempo i jordarbejdet været, men fremgangsmåden havde den kedelige følgevirkning, at nedsynkningen fortsatte i årene fremover med deraf følgende vanskeligheder ved sporvedligeholdelsen.

 

 

Illustrationer:  De danske Statsbaner 1847 - 1947.

 

Ved nyere baneanlæg gik man derfor over til -ganske modsat- straks at fremtvinge en nedsynkning af dæmningerne ved at udføre dem så smalle som muligt, om fornødent ved tilførsel af ekstra jordbelastning (”skære” sig ned gennem den bløde bund). Når dæmningen så var faldet til ro, kunne det overflødige jordfyld atter bortgraves.

I enkelte tilfælde har man -for at opnå det ønskede resultat­- foretaget betydelige sprængninger for at fjerne den ”dårlige” bund under dæmningerne (bl. a. ved Fredericia Mølleeng i 1926-30).

Det har måske hjulpet her, da man sprængte den første bro væk ??? 

 

Vestsiden af Susåbroen med en vandfattig å nedenunder.   --   11. juni  2013.  Foto:  Tommy Nilsson.

 

Et regionaltog triller over broen i moderat fart.   --  Om der er fast hastighedsnedsættelse på broen kan en lokofører sikkert oplyse om.   --   11. juni  2013.  Foto: Tommy Nilsson.

 

Susåbroen på 800 meters afstand med en 200 mm tele.   11.  juni  2013.  Foto: Tommy Nilsson.

 

Her er broen set fra øst.  Det kneb lidt med motivationen til at kæmpe mig igennem en rapsmark for at få et bedre billede.

11.  juni  2013.  Foto: Tommy Nilsson.

 

Vrangstrup.

Kunne du tænke dig at bo nær denne idyl, så er her et håndværkertilbud (entreprenørtilbud - evp-spørgsmål???).

Vrangstrup.   --   11. juni  2013.  Foto: Tommy Nilsson.

 

 

Glumsø.

 

Glumsø.   --   April 1991.   ^---v

 - - -

 

Tak til:

Erik Hjetting.

"Vor mand i Ringsted-området":  Tommy Nilsson - www.jernbanen.dk

 

 

 

Se evt mere på en af de mange "sider", der er om Midtsjællandsbanen, -f. eks:

http://www.jphist.dk/hf/index.php?SMExt=SMPages&SMPagesFilename=midtbanen

eller

http://midtbanen.wordpress.com/2012/04/01/bro-fra-midtbanen-pasejet/

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kirke Hyllinge  eller  Kirke Saaby ???   --    4. december 1938.  Foto:  James Steffensen.

 

 

Litteratur / kilder:


Vor Stand, 1924.

Jernbanebladet (Verner og S.A. Guldvang):  17. årg. nr. 2.  febr. 1960.

Jernbanebladet (Verner og S.A. Guldvang):  18. årg. nr. 6 og 8. juni - aug. 1961.

Danske jernbaner 1847-1997.