http://www.mjk-h0.dk/evp_Maar/danmarkskort.maarum.jpg Mårum Teglværk.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Maar/maarum_teglvaerk.jpg

Ringovnen, den centrale bygning i hele teglværket, kan have mange udformninger og derfor også udseender. Først og fremmest kan de naturligvis være cirkelrunde (deraf navnet) på de mindre værker, men ofte vil der være tale om ovale ringovne, og dermed mulighed for større kapacitet. (Ovennævnte ringovn, er dog bestemt ikke fra et af vore mindste værker -tvært imod-, men er måske opført medens værket endnu var det. I øvrigt ses skorstenene fra endnu to ovne på billedet.)

Ovnens underdel består som regel af en cirkulær, muret buegang, med et antal ind- og udlæsningsporte, 6, 8, 10 stykker. Bliver der tale om flere porte, vil ovnen ofte blive bygget som en oval, med en længde svarende til det ønskede antal porte. Dette ændrer dog ikke meget i vor modelbygning, idet en evt. ”ring” blot skæres midt over og forlænges med det antal ekstra porte, som man nu har plads til.

 

Teglværket efter kort 1930-40.

I vore dage er langt de fleste tørrelader m.m. revet nedmedens der er bygget et stort moderne teglværk i en vinkel-bygning nordøst for ringovnen - se fotos.

 

Værkets produktion er indstillet.


 

Naturligvis havde tipvognssporet hhv. mod nord ( ) og syd (Duemose trb. / GDS) også forbindelse ind på selve teglværket og til den lille lokomotivremise ved vejen, men det er til nu ikke lykkedes at finde frem til en sporplan. Hvis nogen blandt læserne har kendskab til noget sådant, vil oplysninger være meget velkomne.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Maar/h-1195.x.22.maarum_teglvk.15.9.2002.jpg http://www.mjk-h0.dk/evp_Maar/h-1195.x.31.maarum_teglvk.15.9.2002.jpg

Herligt ser det ud . . .

http://www.mjk-h0.dk/evp_Maar/l-1195.x.23.%20maarum_teglvk.15.9.2002.jpg http://www.mjk-h0.dk/evp_Maar/l-1195.x.07.maarum_teglvk.15.9.2002.jpg

. . .   en dejlig varm efterårsdag i 2002  . . .

http://www.mjk-h0.dk/evp_Maar/m-1195.x.06.maarum_teglvk.15.9.2002.jpg http://www.mjk-h0.dk/evp_Maar/m-1195.x.33.maarum_teglvk.15.9.2002.jpg

. . . men sikkert en hård og slidsom arbejdsplads en kold vinterdag.

 

Den her viste ringovn -fra Mårum Teglværk i Nordsjælland- er på 20 porte fordelt med én i hver ende og 9 stk. ned langs siderne. Bredden er ca. 12 meter, medens længden er ca. 55 meter (skridtmål).

 

 

Ringovnen.


http://www.mjk-h0.dk/evp_Teglv/a-ringovn-snit,.jpg http://www.mjk-h0.dk/evp_Teglv/a-oval_ringovn,.jpg

"Oval ringovn" i snit og foto.

Tv:  Af plantegningen fremgår brændingsprincippet:  Brænding i kammer 6 og brændingsretning "mod uret" med brænding i eet kammer pr døgn.  ---  Heraf følger: Tømning af brændte sten (kammer 1) og indsætning af ubrændte sten i ovnen i kammer 12.  Samtidig med tømningen/indsætningen af sten gennem de to porte trækker forbrændingen den fornødne luft ind gennem de samme porte.  Luften går nu gennem kamrene 2-3-4-5, der er fyldt med sten, der er brændt, og dermed har været varme, med de varmeste sten i kammer 5.  Den kolde forbrændingsluft går trækkes således gennem kamrene, og samtidig med at luften strømmer gennem kamrene opvarmes luften, medens stenene samtidig langsomt afkøles.

Brænding -som nævnt- i kammer 6, hvorefterden opvarmede forbrændingsluft (nu røg) fortsætter gennem kamrene7-8-9-10, videre gennem kammer 11 til aftrækket til "røgkammeret" og dermed skorstenen.  På sin vej gennem kamrene 7-11 vil den meget varme røg på sin vej afgive sin varme til de ubrændte sten, der på denne måde langsomt forvarmes og det således, at den aller varmeste røg først går gennem det kammer (7), der skal brændes "i morgen".

Dagen efter flyttes brændingen eet kammer til venstre/mod uret samtidig med, at der mures en væg op i porten til kammer 12, medens muren i porten til kammer 2 rives ned.

Th:  Som det fremgår af fotografierne er ovnens underdel opført af mursten med væggene hældende lidt ind mod ovnmidten. Ovnen i Maarum har cirkelrunde ender med -som ovenfor nævnt- én port i hver ende og 9 porte ned langs siderne. For hver ca. 5-6 meter er der en ind- og udlæsningsport, 1 m bred og 1,50 meter høj, idet den dog aftager lidt i højden indefter. Portene har -som det ses af fotografierne- afrundede hjørner.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Maar/i-1195.x.25.maarum_teglvk.15.9.2002.jpg http://www.mjk-h0.dk/evp_Maar/i-1195.x.29.maarum_teglvk.15.9.2002.jpg

Ind- og udlæsningsporte.  Nu er portene åbne, men da ovnen var i brug, var alle porte murede til, undtaget den ene eller de to porte, hvori der foretoges hhv. ind- og udlæsning af sten.

Maarum Teglværk, 2002. Teglværket har været nedlagt i mange år ( ) og de oplagrede sten (fra andre værker) står kun til opbevaring, afventende salg.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Maar/1194.x.26.maarum_teglvk.15.9.2002.jpg

Herinde har murstenene haft det "rimelig varmt" en dag af gangen.   Bemærk indfyringshullerne i ovnloftet. Det var en kunst at fyre rigtigt.  Ikke for meget, ikke for lidt --- begge dele var galt. (Se evt. den mere generelle beskrivelse under Frederiksholm Teglværker.)

http://www.mjk-h0.dk/evp_Maar/f-1194.x.27.maarum_teglvk.15.9.2002.jpg http://www.mjk-h0.dk/evp_Maar/f.1194.x.30.maarum_teglvk.15.9.2002.jpg

Mursten ind (og senere ud) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . medens røgen her smuttede ud i det store "røgkammer", der lå midt i ovnen, og som havde forbindelse til den store, centrale skorsten, der ses på det næste billede.

 

Øverst på ovnen vil der være en loftsbygning (et fyrrum) med indfyringshullerne ned til ovnen. Også på dette område ses der mange forskellige udformninger. På Maarum Teglværk ses en rektangulær overbygning i bindingsværk, med tagpap-tag (hvad man måske ikke lige ventede at finde på et teglværk).

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Maar/g-1194.x.32.maarum_teglvk.15.9.2002.jpg http://www.mjk-h0.dk/evp_Maar/g-1194.x.35.maarum_teglvk.15.9.2002.jpg

Tv. ses noget af den store (midter)skorsten, og . . . . . . . . . . .    th. et kik ud i rummet over ovnen. Bemærk alle indfyrings- hullerne m. dæksler.

Trods ingen isolering af ydervæggene, var der godt varmt her en vinterdag, for slet ikke at tale om en sommerdag.


http://www.mjk-h0.dk/evp_Maar/1195.x.17.maarum_teglvk.15.9.2002.jpg

Der er ikke meget tilbage fra værkets storhedstid, --to "afhjulede" tipvogne med affald. Den ene ses her.

 

 

Lokomotivremisen.


http://www.mjk-h0.dk/evp_Maar/j-1195.x.08.lokomotivremisen.maarum_teglvk.15.9.2002.jpg http://www.mjk-h0.dk/evp_Maar/j-1195.x.12.lokomotivremisen.maarum_teglvk.15.9.2002.jpg

Den gamle lokomotivremise, "personaleindgangen" . . .

http://www.mjk-h0.dk/evp_Maar/t-1195.x.10.lokomotivremisen.maarum%20teglvk.15.9.2002.jpg http://www.mjk-h0.dk/evp_Maar/t-1195.x.11.lokomotivremisen.maarum%20teglvk.15.9.2002.jpg

. . . og porten for maskinerne . . . . Lige til modeljernbanen.

http://www.mjk-h0.dk/evp_Maar/u-1195.x.09.lokomotivremisen.maarum%20teglvk.15.9.2002.jpg http://www.mjk-h0.dk/evp_Maar/u-1195.x.13.lokomotivremisen%20maarum%20teglvk.15.9.2002.jpg

Ja, ---Lige til modeljernbanen, ---man tager blot en lup,  tæller mursten og straks er man i stand til at tegne en model-byggetegning.

 

 

Pladskontoret.


http://www.mjk-h0.dk/evp_Maar/k-1195.x.14.forvalterbygning.maarum_teglvk.15.9.2002.jpg http://www.mjk-h0.dk/evp_Maar/k-1195.x.16.forvalterbygning.maarum_teglvk.15.9.2002.jpg http://www.mjk-h0.dk/evp_Maar/k-1195.x.15.forvalterbygning.maarum_teglvk.15.9.2002.jpg

Pladskontoret (formands-/forvalter-bygningen) holdt til i denne lille bygning (se næsten samme bygningstype ved Hammersholt teglværk).

 

 

Varelager.


http://www.mjk-h0.dk/evp_Maar/n-1195.x.35.toerrelade.maarum_teglvk.15.9.2002.jpg http://www.mjk-h0.dk/evp_Maar/n-1196.x.24.toerrelade.maarum_teglvk.1.10.2002.jpg

En af de større tørrelader, nu varelager, set udefra . . .

http://www.mjk-h0.dk/evp_Maar/nn-1195.x.27.maarum_teglvk.15.9.2002.jpg

. . . og indvendig.

 

 

Transformatorstation  NESA nr. 261.

http://www.mjk-h0.dk/evp_Maar/s-1195.x.20.transformator_st.maarum_teglvk.15.9.2002.jpg http://www.mjk-h0.dk/evp_Maar/s-1195.x.21.maarum_teglvk.15.9.2002.jpg

Den lokale transformatorstation, --knap så hyggelig/"romantisk" som den ældre "tårn-type".

 

Andet.


http://www.mjk-h0.dk/evp_Maar/r-1195.x.19.maarum_teglvk.15.9.2002.jpg http://www.mjk-h0.dk/evp_Maar/r-1196.x.28.skrotbunken.maarum_teglvk.1.10.2002.jpg

Skrotbunken - resterne af datidens vognmaterielpark.  Bemærk (th) tipvognsundervognen der ligger med bunden i vejret.

 

-------

 

 

Et sidespor … for et sådant har Maarum Teglværk også haft.

 

Af  DJK-bogen ”GDS 100 år”, 1980, fremgår det, at Gribskovbanen i 1906 anlagde et gaffelformet sidespor nord for banen ved Duemose trinbræt. Dette anføres at være anlagt med ”lastekajer” langs begge spor.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Maar/maarum_teglvaerk.smalsporsplan.jpg

 

Fra Maarum Teglværk (som denne artikel jo egentlig er skrevet over) til Duemose trinbræt/sidespor, blev anlagt en ca. 1,5 km lang, smalsporet bane (600 mm sporvidde). Denne bane forløb over ca. den halve strækning på østsiden af vejen Kagerup – Maarum, hvorefter den synes at have krydset vejen til vestsiden på den sidste halvdel af strækningen. Til vognfremførelsen på banen blev oprindeligt benyttet heste, medens der senere anskaffedes motorlokomotiver. Banen til teglværket blev tilsyneladende optaget i 1948.

Ved mine besøg på teglværket (2002) omtaltes banen stadig af de tilbageværende medarbejdere, men som en normalsporet strækning og alene beliggende på vejens østside. Her må det nok tages i betragtning, at de pågældende medarbejdere næppe selv kan have set banen, allerhøjest hørt om den. Om der derfor er tale om en erindringsforskyd- ning/fejloplysning, kan jeg ikke svare på.

Entusiaster i "Industribaneklubben" i Hede- husene (IBK) med forstand på disse ting, er forespurgt, og bekræfter 600 mm smalspor.

 

I  2002 kan man stadig se de sidste rester af de gamle sidespor. Skinnerne blev optaget i 1996, og er idag genbrugt på Blovstrødbanen, men de sidste rester af de gamle sveller kan ses, godt gemt i vore dages græsbevoksning, og godt på vej over til deres oprindelige naturtilstand. Langs sidesporets sider ses også endnu -enkelte steder- nogle gærdeagtige jordvolde (lastekajerne ?).

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Maar/o-1196.x.30.gds.teglv-sidespor.duemose_trb.1.10.2002.jpg http://www.mjk-h0.dk/evp_Maar/o-1196.x.31.gds.teglv-sidespor.duemose_trb.1.10.2002.jpg

 

Sidesporet -eller måske rettere resterne deraf- i oktober 2002. På fotografiet til venstre anes rester af jordvolde (”lastekajer”) langs sidesporets sider. Til højre de allersidste rester af en af sidesporets gamle sveller.

 

 

 

Kan nogle blandt ”siden”s seere bidrage med oplysninger herom ?

 

 

Litteratur:

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Roer/industribaner.jpg"Danmarks smalsporede Industribaner", S.A. Guldvang, bane bøger, 1998.   ISBN 87 88632 76-8, smalspors-"Biblen".

Heri findes fotos af næsten alt, hvad man kan ønske sig fra forskellige teglværker, grusgrave, tørvebaner m.m. (Maarum Teglværk er dog ikke omtalt).

 

- o 0 o -

 


Forrige side: Ganløse Teglværk.
Næste side: Prøvelyst Teglværk.