”Persontogslokomotiv litra S.

 

2 stk bygget i Tyskland, resten (18 stk) i 1927-28 af A/S Frichs i Aarhus.

Vægt 98 tons. Kedeltryk 12 (efterhånden 13 atm.). Rist 2,4 kvm. Overheder.

Cylindre (3) 430 x 670 mm. Drivhjul 1730 mm. Maksimalhastighed 90 km/t.

Anvendes fortrinsvis på den sjællandske Nord- og Kystbane. Trækkeevne: 350 tons med 85 km´s fart på vandret bane.”

Således skrives der om S-maskinerne i Dansk Lokomotivmands Forening´s billedhæfte fra 1952.

S-maskinen var -i modsætning til de fleste andre damplokomotiver- beregnet til kørsel i begge retninger med fuld / samme kørehastighed, hvilket kunne lade sig gøre fordi maskinen ikke havde selvstændig tender, men såvel vand- som kulbeholdning på selve lokomotivet.

Herudover vil jeg ikke skrive meget mere om S-maskinernes teknik og historie, hvorom der kan læses så meget i mange andre, større værker (Se litteraturhenvisning nederst på siden).

--------------------------------

I lighed med Frichs/Scandia-lyntogene (litra Ms og Mb m.m.) var også S-maskinen i sin tid afbildet på Statsbanernes daværende køreplan: Togplan.

-----


S 737, Kommandoposten, København Gb, 14. marts 1964.


herefter set fra siden .......
......... og tilsidst bagfra.

-----

 

S 732 runder kommandoposten på Gb, 14. marts 1964.

-----


S-maskine på vej til drejeskiven, ved maskindepotet på Otto Busses Vej, januar 1968.

-----


S 728, Holte, april 1959.


På dette og næste fotografi ses S-maskinen under “baglænskørsel”, som den var bygget til i forbindelse med kørsel på de københavnske nærtrafikbaner københavn Hillerød / Helsingør.

-----

 

S 734, Høvelte, februar 1960.


Mellem Allerød og Birkerød (nævnt i togets køreretning) passerer banen vejoverføringen ved Høveltevej, ved ”Motorgården” for sjællandske telegraftropper på Høvelte kaserne.

-----

 

S 728, Høvelte, ca. 1. juni 1960.


Til brug for de pårørende til Høvelte Kasernes indkaldte soldater, oprettede man et specielt trinbræt ”Høvelte” når der var såkaldte ”Pårørendedage”. Her gjorde toget så stop på ”fri bane” for at afsætte disse pårørende(om formiddagen)………

 

”Ukendt” S-maskine, Høvelte, ca. 1. juni 1960 (det er Telegrafregimentets våbenskjold der dækker lokomotivets nummer, både foran og på siderne)


……….. eller optage dem igen (om eftermiddagen) når festlighederne var forbi.
Som det ses blev de pårørende sendt hjem med fuld musik.
Næsten identisk fotografi.
Når det sidste foto er medtaget skyldes det, dels, at man bedre ser hele maskinen på dette foto, men nok så meget, at man ser det lille, gamle ledvogterhus, fra dengang der endnu var niveauoverskæring på stedet.

-----

 

S 738, Høvelte, ca. 1. juni 1960.


Senere, da ”støvet havde lagt sig” efter de sidste pårørende, og musikken var gået hjem, var det atter tid til almindelig togdrift mod København (endnu en gang i form af ”baglænskørsel”).
Bemærk ”ledvogterens” lille forhave i fotografiets højre side.

-------------------------

Sic transit .....

DSB S 734 på vej mod kommandoposten på København Gb, 14. marts 1964.

Endnu havde den ca. 5 år igen.

 

Sic transit .....

 

En S-maskines endeligt.



Efterhånden som S-maskinerne blev taget ud af driften, dukkede de op hos ophuggerne i mere eller mindre afpillet stand, idet man dog hele tiden fratog forskellige løsdele, til evt. reparation af de maskiner, der stadig var i drift.


Således dukkede f. eks. både S 728 og S 737 op på afgangssporet til ophuggeren hhv. ca. 1. september 1971 og en februardag i 1970, begge med en ganske lille mærkeseddel (”manillamærke”) med bestemmelsesstedet: ”Petersen & Albeck”.


Efterfølgende vises først 3 farvefotografier af S 728 (ca. 1. sept.1971) ......

 

1971.  København GB, Maskindepotet ....

DSB S 728, --udrangeret og på vej til ophugger (en lille mærkeseddel ved døren til førerrummet viser vejen)
Maskindepot København Gb,  ca. 1. september 1971.   ^---v

 - - -

 . . . med den lille seddel:  "Petersen og Albeck", i nederste højre hjørne af førerhusdøren.

 

.......og herefter fotografierne af S 737 (febr. 1970) De sidste har allerede været offentliggjort i tidsskriftet ”Signalposten”, 6. årg. nr. 3. maj 1970. Da Signalposten i vore dage kan være svær at komme til at se, og der i mellemtiden er kommet mange nye ”læsere” til, vil jeg ”genoptrykke” billedserien her:

 

S 728 er her stillet på afgangssporet for materiel til ophuggeren. Mdt. København Gb, 12. februar 1970 med den seddel: ”Petersen og Albeck”, der i al sin enkelhed er ensbetydende med maskinens endeligt.

------

 

 

Hos ophuggeren, Petersen & Albeck, 14. februar 1970.

Den sidste meter er nu kørt, og maskinen afventer skærebrænderens ankomst.
Nu bag lås og slå.

-----

26. februar 1970. - Så er ophugningen i gang.

-----

 

27. februar 1970.
Det går stærkt, --næsten for stærkt,
Der tiltrænges en oprydning i bunkerne.

-----

2. marts 1970. Endnu kan man da se, hvad det var engang.

-----

 

3. marts 1970. Det tynder ud.
Der er egentlig mange rør i et sådant lokomotiv.

-----

Så har vi nået d. 6. marts 1970.

-----

 

10. marts 1970.Nu er der snart ikke meget igen.
Desværre er det nu for sent, men havde DSB haft disse fotos i 1925 eller 1948, kunne de være brugt i lærebogen ”Damplokomotivet og dets betjening” i stedet for nogle ”tørre” tegninger.

Selvom fyrkassen på denne sidste tegning
ikke er fra en S-maskine, synes ligheden slående.

 

10. marts 1970.


Så meget, eller så lidt, fylder en S-maskine splittet ad til “atomer”.


-------------------------

Litteratur:

”Odin og Roeskilde”

Dansk Lokomotivmands Forening, billedhæfte, 1952.

 

”DANMARKS DAMPLOKOMOTIVER”

William Bay, Herluf Andersens Forlag, 1977. ISBN 87-7321-031-5.
Indhold som titel, med fotografier og 1:87-tegninger af de enkelte lokomotivtyper.

 

”Damplokomotivet og dets betjening"

DSB f. eks. 1925 og 1948. Lærebøger i to bind for DSBs lokomotivpersonale. Bind I – TEKST, ca. 370 – 400 sider og bind II – PLANER, ca. 170 – 200 sider (efter årgang). Bøgerne er meget interessante og lærerige, men samtidig (”tør”) lærebogstekst, og stort set ”kun” tekniske tegninger / planer. 1948–udgaven har dog også fine (næsten bygge-) tegninger af de tidsaktuelle lokomotiver -i deres oprindelige udseende- set fra siden, men ikke for- og bagfra og ej heller planer.


Illustration fra "Damplokomotivet og dets betjening", 1948.

Disse bøger kan kun købes antikvarisk -hvis man er heldig-, men kan evt. lånes på bibliotekerne, ligesom de fleste modeljernbaneklubber sikkert har reddet sig et ekspl.

 

På "Nettet"

Hjemmeside om: "Danske jernbaners rullende materiel gennem tiderne." v/ Tommy Nilsson.

Gunnar W. Christensen's side med jernbanebilleder og sporvognsbilled


Forrige side: Litra P.
Næste side: Godstogs- og rangerlokomotiver.