1:45 model af københavnsk Lunding-sporvogn.

          

Min interesse for disse vogne, var så stor, at jeg engang drømte meget om at købe en af dem,
når jeg blev større, og de evt. skulle erstattes af nyere.  Een bestemt vogn var udvalgt hertil,
nr. 533, som jeg i tidens løb havde kørt meget med på mine ture fra Østamager til Brønshøj/Husum,
og tilbage.

Tiden gik, og det gjorde 533 desværre også, men det var op i røg, ligesom de fleste andre 

sporvogne i 1960-erne og først i 1970-erne.

 

 

I mangel af en rigtig sporvogn.

Ofte i barndommen/ungdommen gik turen (et par gange om ugen) fra bopælen på Amager til Brønshøj/
Husum med sporvogn -linie 5- og lysten til at bygge en sporvogn blev/var stor.  En såkaldt "Lunding-vogn"
(efter arkitektens navn - Ib Lunding) blev den foretrukne.  

At få fat i en tegning dengang, kunne man godt glemme alt om, men . . .  

 

Da hele min øvrige familie boede i Brønshøj/Husum, kørte mine forældre næsten hver lørdag/søndag dertil,
og jeg med dem. Her benyttede jeg lejligheden til at måle og tegne (skitsere) -de få minutter sporvognen
holdt ved endestationen i Husum og var tom, mens personalet gik til pause i Folkerumsbygningen. Inden et
nyt hold kom ud og skulle køre eller -efter tilbageturen om aftenen- ved endestationen på Formosavej, måtte
jeg igang igen, mens personalet gik udenfor for at ryge en cigaret og ”ordne verdenssituationen”.  

Papir, blyant og målebånd var medbragt hjemmefra – så nu var det med i en fart at tage de i øjeblikket mest 
aktuelle mål, og så tegne når man kom hjem.  Byggeriet kom i gang -godt i gang-, men ak, --en dag opdagede
jeg, at f. eks. radius i sidevinduernes hjørnerundinger var alt for lille.  Det var ikke noget, der umiddelbart
kunne rådes bod på.  Sporvognen blev hensat i sin unge alder, --og det var den så i 59 år.

KS 510 i evp´s daværende streg.  Jeg ønskede imidlertid at bygge en vogn, der var mere "tro" mod vognenes oprindelige udseende, --det var f. eks. 533, der stadug havde beholdt den enkelte bagdør.  Det var (og er) -efter
min mening- langt pænere end denne type, med dobbelt indstigningsdør.

ADVARSEL:  Benyt endelig ikke tegningen som forlæg for en vognbygning. 

 

Københavns Sporveje - Lunding-motorvogn påbegyndt ca. 1954-55 og bygget af konservesdåseblik.  ^---v
Foto:  1956, og samtidig cirka-tidspunktet, hvor projektet blev opgivet, og vognen henstillet.

 

Det er i øvrigt noget besynderligt noget at beskætige sig med. 

Så mange "ens" vogne, og så alligevel.  Når man først kommer til at arbejde med et sådant projekt, er det 
utroligt så mange forskelligheder, der er på vognene.  De samme store, men især små, genstande til samme 
formål, kan sidde på forskellige steder på vognene - måske senere vognserier, men ofte flyttet ved ombyg-
ninger - dog ikke på alle vogne.

Hertil kommer, at også det foreliggende tegningsmateriale ofte er lige så forskelligt og -ofte- direkte mis-
visende.   Det vil nok føre for vidt, og ikke tjene noget formål her, at forsøge (helt bestemt: FORSØGE) at 
remse disse forskelligheder op - jeg tror endikke, at jeg kender dem alle.
Nu forsøger jeg mig så med et enkelt vognnummer, 533 (533''  ), men også den afviger på flere punkter fra "vennerne", -selv de nærmeste "venner".  Fotos af vognen fra alle sider er lidt af en forudsætning, --men er billederne ikke fra -næsten- samme dag, er det svært at afgøre, hvilke "dimser", der skal medtages, og hvor de skal anbringes på modellen ! ! ! ???

 

 

Skal / skal ikke, --- skal / skal ikke ???

Det endte med: "Skal".  Alle fejl og mangler til trods, --der var gået så mange timer med modelbygningen, 
at jeg næsten måtte forsøge at bygge den færdig --med de fleste fejl. Det ville være nærmest umuligt at rette 
dem alle --det ville være nemmere at bygge en ny "fra bunden", --men det var jo netop det, jeg ville undgå.  
Der er ikke meget tilbage af dåseblikkets oprindelige fortinning, det er enten filet eller forvitret væk i årenes 
løb, og de "rene" blikflader er flere stedet små-rustne.  Lodning måtte betragtes som en umulighed.

Foto: April 2013. 

 

 

Indvendig er der forberedt for isætning af vinduesglas/-ruder, og udvendig: Sideplanker, sporskiftestang og begyndelsen til vogn- styrerens sidespejl.

Dette sidste med den "pudsighed", at det skal sidde "skævt" for at opnå den rette stilling for det område vognstyreren skal kunne overse.  Spejlet skal ikke bare være skævt, men helst skævt i de rette vinkler.  Normalt bliver emner, der skal være lige, ofte lidt skæve på den ene eller anden måde, meget mod ens vilje.  Nu skal emnet være skævt, men lykkes det så at få det til at se rigtigt ud ???


Efter at have fået oplyst diameteren på "puffer-pladen" på koblingshovedet, er der "høvlet" lidt af pladerne i begge ender.  Det blev de vist ikke ringere af.

. . . og hvorfor så alle disse fotos af denne "brandtomt" ?   Ofte giver det en god mulighed for at se og opdage diverse fejl.  Sålænge øjet betragter den fysiske genstand, ser det åhhh så pænt ud, men set gennem kameraets linse, får man ofte et helt andet billede af sit "mesterværk".


Destiantionsskiltene på taget, trænger "godtnok" også til en "ansigtsløftning", men hvordan . . . ?  
Kasserne er loddet sammen, og jeg begynder ikke at skille kasserne ad 59 år efter, de blev loddet sammen !


. . . i den nedgående sol´s sidste stråler ! ! !  (Faktisk står vognkassen på de to stykker træliste under trin-
kasserne.)  Bogierne er bare "trillet" ind under vognkassen, da der slet ikke er sat bund i til fotograferingen.

 

Konservesdåseblik og ca. 0,5 og 0,7 mm kobbertråd var hovedparten af materialerne.  Det var jo en af mine
første modeller, så desværre...   Alt blev loddet sammen og i dag -næsten 60 år efter, skal jeg ikke have skilt
noget ad.  Det bliver aldrig pænt, hvis det skal loddes sammen igen, --og skal der laves nye erstatningsdele,
er det vist nemmere at bygge en helt ny vogn efter de fine tegninger, der nu kan ses eller købes flere steder.  

Det bliver dog ikke tilfældet   


Egentlig kan jeg endikke bygge en bivogn til motorvognen.  Den skal enten bygges med alle de samme fejl,

som motorvognen har (så de ser ens ud, som i virkeligheden), eller de to arkitektonisk ens vogne kommer til
at se alt for forskellige ud ! ! !

Københavns Sporveje  --  KS,  1:45-model.   ^---vv

Siden sidst er der kommet mere tagudstyr på . . .

. . . ligesom nogle af de gamle enkeltdele har måtte flyttes, da de ikke var anbragt rigtigt iht. de tegninger,
der er til rådighed i vore dage (2015).

De første modeltegninger dukkede først op i bladet Modelbane-nyt i foråret 1956. Det var næsten samtidig
med, at jeg begyndte at bygge (1955), men ikke ensbetydende med, at jeg kendte til disse tegninger. 
Da jeg blev klar over deres eksistens, var fejlene begået.

"Desværre" er der tilsyneladende også store forskelle på vognene af forskellige serier.  Naturligvis har KS
rettet senere leverede vognserier til, så de indhøstede erfaringer blev udnyttet, men det bliver ret uover-
skueligt for modelbyggeren, når man kun kan se noget fra den ene side på den ene vogn og andet fra den
anden side på andre vogne (og ikke på samme tidspunkt).

Det "eneste rigtige" er derfor nok, at  bestemme sig for en enkelt vogn, og så kopiere den - KS 533.
Problemet (udfordringen - på nu-dansk) er så bare, at jeg kun har billeder af den fra dør-siden, forfra og bagfra.
Ser jeg på andre vogne, er der flere forskellige udførelsesformer på vognenes anden side - hvilken vælger
jeg ???

SHS har ganske vist udgivet nydelige tegninger i forbindelse med storværket "Sporvogne i Danmark", men detailleringsgraden går desværre ikke så langt ned, og er flere steder i modstrid med fotos (der som nævnt
også kan være forskellig fra vogn til vogn).


En dag må jeg tage en dyb indånding, og sige: "Sådan" ! ! !  og så bliver det ikke anderledes.

Der er også i tidens løb udgivet flere kopier af "virkelige" KS-tegninger - men de synes også ofte at afvige fra
det, der kørte i gaderne.  Der synes f. eks. at være forskelle på udformningen af beskyttelsesskærmene for bremsemodstandene på taget.  Fotos siger eet, tegninger eller andre fotos noget andet ! ! !  


Kontroller med sidebeklædninger.

På "bagsiden" sad (sidder endnu) tre såkaldte "Märklinpærer",   ---------------------------------^  de pærer, der var
det mindste, man kunne købe dengang.   En pære til frontlys og to til hver sides afviserlys.

Ved siden af kontrolleren ses trolleystangen (strømaftageren) med kontaktrulle (der blev lavet, så den lille
rulle kører rundt, og ville kunne følge en køretråd ??? ).  "Stangen", der i virkeligheden er ret (lige), når den
ikke er i brug, er her bukket en anelse for at illudere den bøjning, der fremkommer, når der er kontakt med køreledningen.


Som nævnt:  Det er en 1:45-model (spor "0").  5-kronen viser lidt af størrelsesforholdet, der dog er dobbelt
så stort som det vanlige størrelsesforhold (1:87) for mig i vore dage.

Selvfølgelig bliver mange ting meget nemmere i størrelse 1:45, men der kræves til gengæld også flere detailler.



Opfølgning på diverse fejl.

Fejlenes karakter og vognens nuværende stand (overfladens fortinning var korroderet og mange steder
var de gamle slibespor efterhånden "røde" af begyndende rust) var af en sådan art, at det ville være
nemmere at bygge en ny og rigtig vogn, end at rette den gamle op ------- og så ville jeg være tilbage ved udgangspunktet.  Det blev til færdig-bygning med de mange fejl, der ofte førte til nye på grund af opret-
ningen af de gamle fejl.

De forkert udførte vinduer (for stort afrunde hjørner) pinte mig dog. Det var ikke til at holde ud at se på,
så en dag tog jeg mod til mig, og forsøgte mig med opretning af det første store vindue.  Det gik.  Nu var
der til gengæld ingen vej tilbage.
Nu var jeg nødt til at fortsætte med de øvrige 28 hjørner.

1956.

Vognen -KS 533- fotograferet i 1956, da jeg havde købt mit første "rigtige" kamera . . .

(Alt for store afrundinger af vindueshjørnerne.)

. . . og i april 2013.   "Tidens tand" har gnavet i den . . . 

 

Et er at bygge en model af en sporvogn --- noget andet er at tage et godt foto af den ! ! !  Billedet er godt, lige indtil man ser det på skærmen  --  Så er man nede på jorden igen ! ! !

(Vinduerne har her fået justeret vindueshjørnerne)    ^---v

 - - - 


Indsamling af fotos, der kan omtegnes til RELEVANTE brugbare reklamer på vognsiderne ! ! !

KS 569.  Husumvej / Frederikssundsvej, foran Dahl-Jensens Porcelænsfabrik.   Februar 1957.

De forskellige reklamer er tænkt som udskiftnings-eksemplarer.

 

Sporvognsreklamer:  LANDMANDSBANKEN  /  RICH´s.

Reklamerne skulle være lige til at tage en udskrift af, omend man selv må skalere dem op / ned i rette størrelse.

De to reklamer er ikke lige store, --men det var de heller ikke på sporvognene.  Reklamerne er beregnet på opklæbning på vognenes indgangssider / en halvdel på hver side af midterdøren.

 

(Næsten) Lige til modeljernbanen.



2015.

"Kassen" vognen er anbragt i, er et lille stykke "Nørrebrogade" med Assistens Kirkegård som baggrund.  
Årsagen hertil: Der stod ganske vist -stadig- "HUSUM" og "FORMOSAVEJ" i hver sin ende, men ikke så
pænt, som jeg kunne ønske. Det er umuligt at komme ind destinations-skiltekasserne, der er loddet sam-
men. Skiller jeg dem ad, får jeg aldrig samlet dem pænt igen.  Destinationerne er derfor dækket med et par
røde markeringer som "remisekørsel", og her er vognen solo på vej fra Nørrebro remise til Sundby remise
(med den pæneste side udad, fordi der ikke er "pillet" så meget ved vognens oprindelige, flotte udseende).


Hvad man her på billedet har svært ved at se er, at "Nørrebrogade" egentlig er dobbeltsporet, omend der

ikke er køreledning over det spor, der ligger udenfor "kassen".  Alt dette fordi jeg -trods alt- også gerne vil

kunne vise vognen køre den anden vej -med "indstigningssiden" udad. I sin tid valgte jeg helt bevidst den

første ombygningsudgave af "Fast konduktør", der kun havde ind- og udstigning af en enkelt dør i hver ende.  

Det var -efter min mening- langt pænere og mere tro mod den oprindelige vogns udseende, end den senere

udgave med dobbeltdør i bagenden og midterdør.


"Hvorfor saver du så ikke bare det yderste spor af", kunne man spørge.  Fordi jeg derved ville gøre "Nørre-

brogade" enkeltsporet og tvang sporvognen til at køre "venstresporkørsel" i retningen mod Nørrebro remise.  

Det går ikke ! ! !

 . . . og som den ser ud nu, hvor jeg har afsluttet arbejdet på den.  Herligt at se kontaktrullen følge køretråden.


En ældre mand har taget plads på den lille bænk.  Han har nået pensionsalderen eller er i det mindste lige 
ved det. 63 år er han mindst.  Han var barn, da sporvognsbyggeriet blev påbegyndt. Selv blev han købt i
forretningen "Model og Hobby" (på hjørnet af Njalsgade og Isafjordsgade, v. Islands Brygge) omkring 1952,
og tilbragte sin ungdom i en første generation S-togs-motorvogn, der dog blev skrottet for mange år siden.

 

Her er vognen vendt 180 grader -eller er den bare på vej tilbage mod Nørrebro remise efter en lille "udflugt".  Det er stadig ikke nemt at se, men her befinder vognen sig dog på det andet, yderste spor.  Man kan lige ane, at trolley-stangens kontaktrulle er lidt højere oppe, dels pga. manglende modtryk fra køretråden, dels pga. den perspektiviske virkning.

Her et  bedre billede af forskellen på inderste spor ---^  og yderste spor ---v . . .

 . . . og så må det være "Sjællandsgade", der her kommer ind fra højre (omkring Nørrebrogade 92-94).

 

Nu resterer der efterhånden bare, at "kassen" en dag skal have en omgang koksgrå bejse, så den kan samles endeligt.

 

 - 

 

 

Fremstillingsværktøjet har været nævnt.

Dette er værktøjet (minus de to store file), der dengang for 60 år siden blev anvendt til fremstillingen. 
Hertil kom en stor løvsav, en tilsvarende stor, gammel håndboremaskine og en stor gammel 65 w loddekolbe.

 

Det er imidlertid det samme værktøj, der anvendes i dag, samt -indrømmet- nu en mindre elektrisk loddekolbe 
og en lille elektrisk Proxon miniboremaskine (til hobbybrug).   (Nej, --der står ikke "DSB" indhugget i hammer-hovedet, men "DSI".       Hvad det står for, ved jeg ikke, men hammeren (med lidt længere skaft) lå i en børneværktøjskasse, jeg engang fik til jul eller en fødselsdag.

Den lille fladtang(spidstang) og skydelæren stammer fra dengang, der blev fabrikeret sporrammer i massevis
i DMJK i midt i /slutningen af 1950´erne. Skydelæren kunne indstilles til 32 mm -sporvidden- og tangen blev 
filet ned, således at man kunne slå et særligt søm (udformet som et skinnespiger) ned i svellen til sømmet 
ikke kunne komme længere, fordi tangens spids var imellem sømhoved og svaelle.  Så passede det lige, at skinnestrengen kunne bankes på plads, inden sømmene fik det sidste slag. )

 

Lige til modeljernbanen.

 

 -

 

 

KS 533.  Vigerslev Alle.   --   28. marts 1958.    533  --den vogn jeg engang drømte om, at den skulle stå i min have.  
Desværre: "Den" gik ikke, men 533 gik -- gik op i luer på afbrændingspladsen ved Pumpehusvej, SV.

 

"Baggrundsmodel" af muren omkring Assistens Kirkegaard.

Model af Assistens Kirkegård´s kirkegårdsmur.  Ca. 1:45.

 . . . med 1:45-model af Københavns Sporvejes Lunding-bogiemotorvogn KS 533.

Der er lang vej endnu ! ! !

Den dybe kasse skyldtes ønsket om at kunne hænge en køretråd op over vognen.   "Go´ daw´ do".  Nørrebrogade er dobbeltsporet - hvad med køretråden for det andet spor ! ! !  

At hænge en køretråd op udenfor kassen, kan kun blive kilde til en masse besværligheder, hvor man nemt hænger i.



Assistens Kirkegaard.

Assistens kirkegårdsmur.  Foto: Michael Bonnevie.   --   Mit inspirationsfoto.


Kirkegårdsmurene, set inde fra kirkegården.    Fotos:  Michael Bonnevie.   ^---v

 - - - 

 

Forfatteren Søren Kierkegaard og familie´s gravsted.

 


Det er allerede 30-40 år siden, at kirkegården mere og mere blev taget i brug som park.

Mange af de høje gravmæler kan ses udefra -over kirkegårdsmuren- og må vel ikke mangle på "modellen".



 . . . og sådan så det ud i de gode gamle dage, når man kørte ud ad Nørrebrogade - med kirkegården i baggrunden.



Tak til Michael Bonnevie for tilladelse til brug af fotos.  

Se mange flere fine og interessante fotos på:  www.gamle-dage.dk  /    Assistens kirkegården | Gamle dage

men også mange andre gode fotos under "Assistens Kirkegård".

 

 -