- - - - København H - Hillerød - - -

 

Strækningen København H - Hellerup:  Se også Kystabanen, der i høj grad deler stationer/strækning med Nordbanen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

København H

Nordbanestamme køres til perron på København H.   --   1962-1965.

Foto: Tom Boye Poulsen.

 

S 727 med Nordbane-stamme køres til perron på København H.   -- Maj 1964.

Foto:  EVP.

 

Helt ny DSB Mx 1001 ankommet til København H. fra Hillerød. På dette tidspunkt har 1001 endnu ikke været indsat en uge.

Webmaster var dengang soldat i Høvelte, og på vej hjem til weekend. Sammen med alle de andre soldater ventede jeg på Birkerød station på den sædvanlege S-maskine-stamme, men ---   1001 kørte ind til perronen, hvilket kom helt bag på mig.

Fotografiapparatet var med (i tasken), men umuligt at finde frem inden afgang (tilmed ville jeg også gerne med toget, og kom man ikke ind i toget, som een af de første, var alt, hvad der hed siddepladser, optaget).

Ved ankomsten til København H, måtte der rådes bod på dette.

Foto: EVP:  Oktober1960.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nørreport

To S-tog kollideret i tunnelen mellem Nørreport og Østerport stationer.

Fredag d. 7. september 1973 skete en alvorlig S-togsulykke i tummelmundingen ved Østerport station. Et S-tog fra Nørreport, der holdt for ”stop” ved Østerports indkørselssignal, blev påkørt bagfra med stor kraft af et efterfølgende S-tog.

Mangelfuld obversation af signalerne var antageligt årsag til en forkert opfattelse af et signal, som -efterfulgt af en for sen opbremsning- var årsag til ulykken. Ved denne blev 3 personer dræbt.

Ulykken bevirkede, at al togdrift mellem København H og Østerport blev indstillet, og først søndag d. 9. september var sporene ryddet.

.

Mens der blev ryddet op på ulykkesstedet, var driften indstillet, og der var stille på perronen på Nørreport station.

8. september 1973. Fotos: Georg Schmidt.

-------

Østerport

.

Nordhavn

Østbanegade-indgangen til Nordhavn S-togsstation set fra Gammel Kalkbrænderi Vej. -- Ca. 1950-60.

Foto: Ukendt.

.

.

Svanemøllen

.

.

Hellerup

Nordbanetog passerer Hellerup.   --   1962-1965.

Foto: Tom Boye Poulsen.

 

Lyngby.  1962-1965.

Foto:  Tom Boye Poulsen.

 

Nordbanetog og S-tog.  Lyngby.   --   1962-1965.

Foto: Tom Boye Poulsen.

 

Lyngby.  Gennemgaaende vogne til Hundested.   --   Foråret 1968.

Foto: SBJ    ^--v

 

 

Bernstorffsvej - km 9,3

 

Gentofte - km 11,0

 

Jægersborg - km 12,6

S 736 med tog fra Hillerød mellem Jægersborg og Gentofte.    --   14. april 1967.

Foto: SBJ.

 

 

Lyngby - km 13,9

Nordbanetog passerer Gl. Bagsværdvej i Lyngby.   --   1962-1965.

Foto: Tom Boye Poulsen.

Ejendomskomplekset i baggrunden tilhørte DSB, og lejlighederne var lejeboliger for personalet. De fleste lejeboliger er i dag frasolgt, og de viste bygninger tilhører nu Statsbanepersonalets Andels-Boligforening - men altså på en måde stadig tilknyttet jernbanedriften.

.

 

Mo 563 + Mo passere Lyngby omkring 1963.

Foto: SBJ.

SBJ: "Negativet var beskadiget da det blev modtaget tilbage fra fremkaldelse (hos Magasin - det gjorde man dengang)".

 

.

Nordbanetog fremført af S-maskine passerer Lyngby omkring 1964.

Foto: SBJ.

SBJ: "Jeg troede at billedet var lidt nyere, men da vejskiltet indikerer at omfartsvejen over Vintappersøen endnu ikke er taget i brug, må det være 1964. Bemærk de mange godsvogne ....."

 

 

Nordbanetog, syd for Lyngby ca. 1968.

Fotos: SBJ.

.

 

Nyrenoveret museumsvogn Cc 311 afgår fra Lyngby station, 1969.

Alle billeder fra Gentofte. -- 1969. ©SBJ

 

Bemærk også de to samtidige godstog på stationen og -ikke mindst- den "pæne" godstrafik på en forholdsvis lille station. Afhentningen af 311 var jo blot en rutineopgave, som skete samtidig med den almindelige godsudveksling (for de ikke stedkendte: Det er Hellerups Ardelt-traktor (102), som planmæssigt har været en tur i Gentofte).

 

.

 

2 billeder fra godspladsen i Lyngby optaget samme dag engang i 1975.

De to gange Lotte er i gang med at afhente træ for Johannes Fogs Tømmerhandel. Også dengang var Fog en stor forretning, men den gamle tømmerhandler – som ganske vist var død nogle år i forvejen – ønskede at beholde sine heste og fortsat lade disse indgå i firmaets drift. Venstre Lotte -på fotografiet- synes at være lidt genert.

 

 

Vognene med de spinkle skinner (til LNJ) kom fra Luxembourg (CFL) og skinnerne kom det samme sted fra. En SBB-vogn? CFL-vognene var vist allerede dengang modne til at blive kørt direkte på museum!

.

Begge billeder giver et godt indtryk af den store mængde vognladningsgods, der daglig blev transporteret til og fra Lyngby.

-------------

En læser skriver: "Godt det er blevet foreviget. Jeg husker godt de mange vogne der kom til Fog - aflæsning foregik manuelt ofte med en "buk" som, hvis det var brædder, blev lagt på og derefter svunget ud til hestevognen, hvor så et par mand stablede dem. Det sparede mange løft i forbindelse med højdeforskellen mellem jernbanevogn og hestevogn.

Den lukkede vogn er uden tvivl en SBB G..."

 

.

 

Sorgenfri - km 15, 8  dog efter  1955 - km 15,9

 

Virum - km 17,7

 

Virum, set mod Holte.   --   1977.
Foto. Ole Edv. Mogensen.

 

 

Holte - km 19,0

Kongeligt særtog. -- 1889 (set mod Hillerød).

.

.

S 728.  Holte.   --   April 1959.

Foto:  evp.    ^---v

. . .

 

S 736 med tog mod Hillerød, mellem Lyngby og Sorgenfri.   --  14. april 1967.

Foto:  SBJ

 

Holte station´s vandtårn.   --   1969.

Foto: Georg Schmidt.    ^---v

 

Kommandoposten

12/46 anlægget med betjeningsboks til linjeblokken Holte-Birkerød (Udkørsel mod højre spor, Stop og ryk frem og kørsel ad venstre spor). Saksen på sportavlen benyttedes, når der skulle brydes plomber ved ‘hjælpeudløsning’ (som i dag heldigvis er ændret til nødopløsning). ---^

Anlægget set fra den anden side – hen mod trappen fra perronen. Det er fotografens taske der står åben på gulvet!   --   Febr.1987.    ---v

Foto.John_Hirsborg.

. . .

Betjeningsboksen til linjeblokken Birkerød-Holte, og amperemetrene i baggrunden.

 

. . . Al ‘elektronikken’.

Øverst venstre mod højre: Tilbagemelding fra togviserskiltene på perronen (Spor 1=Hillerød, spor 2=Ballerup, uden stop Lyngby-Hellerup, Valby-Vanløse og Vanløse-Herlev (linje Cc)), dernæst forstærker til højttalersystemet på Virum og Sorgenfri (som Holte kaldte ud på) og under forstærkeren er betjeningsboksen til højttalerne (også dem på Holte station).

Midten: Signal- og sikkerhedstelefoner.

Nederst: Telefon, Betjening af højttafoner ved barnevognsovergangen nord for perronerne (der var ingen elevatorer), inspektionsradio, Kikkert, Boks til betjening af togviserskilte, kaffekop (det vigtigste redskab overhovedet) og Maylands kalender.

Foto: John Hirsborg. -- Februar 1987.

 

Det nye centralapparat (69-anlæg) kort efter ibrugtagningen den 26. november 1988. Til højre i billedet er boksen til betjening af togviserskilte nænsomt blevet flyttet ned fra den gamle kommandopost.   

Foto: John Hirsborg. -- December 1988.

 

 

OKMJ 14 mellem Holte og Birkerød.   --   1981.

Foto: Per B. Pedersen.

 

Mz 1414.   Holte.   --   31. januar 1987.

Foto. Henrik Thomsen.

 

 

 

Birkerød - km 23,8

Birkerød station ca. 1870.


Birkerød station. Udateret postkort.

 

Banelinien set fra broen for Bistrupvej -set mod Holte/København, omkring 1940.

Fotograf: Edith Christensen (1887-1979).

Birkerød station, perronen ved spor 1, set mod Holte/København. -- 1941.

Fotograf: Edith Christensen (1887-1979).

Birkerod station set i retning mod København.   --   1977.

Foto.O.E. Mogensen.

 

 

 

Høvelte trb. - km 26,3

DSB S 734 passerer Høvelte.   --   Februar 1960.

Foto:  EVP.

 

Til venstre i foto: Banelinien v. Høvelte med broen for Høvelte-Bregnerød-vejen midt i billedet, set mod København. Foto:  evp.   --   Februar  1960.

 

S 735. Høvelte.   --   Maj 1960.

Foto: evp.

 

. . . S 738.   --   Maj-juni 1960. Forældredag på Telegrafkasernen i Høvelte.  Der er lagt overgangsbroer ud("landgangsbroer" ---  vogn - jordperron).

. . . S 728 . . .  /  gæsterne er ankommet med et tog, der holder i sporet mod Hillerød (udenfor højre billedkant - en overgangsbro anes lige i billedkanten).

Forældredagen er gået (se forskellen på skyggernes retning).  Toget er ankommet og afventer forældre og kæresters tilbagekomst . . .

I baggrunden spiller det lokale militærorkester, mens et hold MP´er (militærpoliti) overvåger, at alt går rigtigt til.

Stationsskiltet på det lille "varehus" i baggrunden til højre bærer påskriften:  HØVELTE.     Maj-juni 1960.

Det store våbenskjold på fronten og det lille på siden -ved førerhuset-  er Telegraftroppernes våben (indsat).

Ovenstående fotos: evp.

 

SJ 1307.  Allerød.   Dato: xxxxxx

Foto:   Per B. Pedersen.       ^---v

 

 

Lillerød / Allerød - km 29,3

"Lillerød/Allerød" ! ! !   Som mange -måske især jernbaneentusiaster - ved, skiftede stationen navn fra Lillerød til Allerød d. 18. maj 1952.  Som jeg i sin tid fik det forklaret, var det på grund af mange fejlhøringer i billetkontorerne:  Lillerød - Hillerød, og derfor mange problemer med passagerer, der ikke havde fået rigtig billet, men også ved højttalermeddelelser, kunne der være problemer.

Ved DSB var man ikke meget for at ændre gamle, indarbejdede stationsforkortelser (Lillerød = Li) og man bibeholdt derfor den gamle forkortelse, da stationen skiftede navn (Allerød = Li ! ! !).  Det er denere blev næsten fast "inventar" i julekonkurrencer i jernbaneklubber: Hvad er stationsforkortelsen for Allerød station ???  --   50 % for et rigtigt/forkert svar - nærmest mere til den "forkerte" side.

Allerød station, set mod København.   --   1977.
Foto.  Ole Edv. Mogensen.

 

 

 

P 917, Allerød.   --   1982.

Foto: Per B. Pedersen.      ^---v

 

 

 

Hammersholt Teglværk, sidespor til 1934.

Hammersholt Teglværk ligger tæt op ad Nordbanen, som her ses i baggrunden.  Toget, der kører med en S-maskine forest og en række CL-vogne, er på vej mod Allerød / København.    --   Maj 1958.

Foto: EVP.

  

  

 

 

Hillerød - km 36,5

 

DSB Hillerød st. -- 24.3.1963. ^---v

DSB Mx og Mb-lyntog. Hillerød. -- 24. marts 1963.

. . .

OHJ 38. Hillerød, juni 1972.

Foto:  Per B. Pedersen.   ^---v  +  ---v

 

3 fotos:   Per B. Pedersen.   ---^

 

ØSJS 7. Hillerød 1973.

Foto:  Per B. Pedersen.

 

Foto:   Per B. Pedersen.

 

 

Privatbanerne:  

 

GDS-perronerne.

GDS - "GRIBSKOVBANEN", Hillerød. -- 24. marts 1963.

GDS. Drejeskiven, Hillerød. -- 24. marts 1963.

GDS-perronen, Hillerød. -- 24.3.1963.


2002.

Ankommet til Hillerød:  IC2-togsæt  1043-1143. Hilleød.   --   19. maj 2002.   ^---v

 - - - 

 

SB M 5 og DSB CLS rangerer, Hillerød.   --   19. maj 2002.






HFHJ-perronerne.


"FREDERIKSVÆRKBANEN". Hillerød. -- 24. marts 1963.

HFHJ-perronen. Hillerød. -- 24. marts 1963.

HFHJ Sm 1-Sp 3-Sp 2.Hillerod. -- 24. marts 1963.

 

2002.

GDS-HFHJ-Y-tog, Hillerød.   --   19. maj 2002.   ^---v

 

Ikke et ord om "naturen - det billige skidt", -- men det er måske ikke lige her, man mest venter at se det ! ! !

 

 

 

2015.

 

 

 

Kommandoposten, Hillerød.   --   1944 / 1952 / 2015.

Herligt var det at gense det gamle apparat i TV-aviserne en sidste gang en aften i februar 2016.  Skuffende -i det mindste for mig- var det at se en af nutidens medarbejdere stå og omtale det gamle apparat lettere nedladende:  "Fra 1912 -- Tænk det år, hvor Titanic gik ned".  

Åhh, jahh, typen er fra 1912, men er dog kraftigt moderniseret i forbindelse med en seriefremstilling af 23 nye anlæg i tiden fra 1946-52.  Hillerød´s anlæg er fra 1951-52 og opstillet i 1952, men er dog vedligeholdt og udviklet i de efterfølgende år, så det er (var) fuldt virksomt og sikkert lige til sidste dag.

Man kunne vel med lige så stor ret have sagt: Fra 1912 -- Tænk det er nu over 100 år siden, og alligevel har det fungeret godt lige til nu.   (Jeg er klar over, at posten blev saboteret under 2. verdenskrig, og at et nyt apparat -ovenviste- blev installeret i 1952, men apparat-typen er udviklet i 1912, og videreudviklet i 1946 ---  12/46-apparat).

 

 . . . også  POLITIKEN:

ØKONOMI 1. NOV. 2014 KL. 21.36

Edb afløser mekanik fra 'Titanic's tid

I dag kører S-tog via udstyr, som går helt tilbage til 1912.

 
http://politiken.dk/oekonomi/virksomheder/ECE2441393/edb-afloeser-mekanik-fra-titanics-tid/
 

Ak, ja, --POLITIKEN har åbenbart også set TV-avisen.  Indlægget lægges i det mindste på POLITIKEN´s hjemmeside få minutter efter ! ! !

 

 ! ! !

"Fra 1912 -- Tænk det år, hvor Titanic gik ned."    

Åhhh ja.  Typen af centralapparat var fra 1912, men et og andet var dog forbedret på dem, da man efter 2. verdenskrig måtte genopbygge / erstatte 23 kommandoposter / centralapparater, der var saboteret under krigen.


 

Om de gamle 12/46-anlæg skriver Banedanmark i marts 2016:

"Elektromekaniske anlæg.

Type 1912 er konstrueret i 1912, hvor de to, der stadig findes er fra ca. 1930. Type 1946 er konstrueret under krigen og etableret i 1946-1952.

Der er fortsat syv elektromekaniske anlæg i drift. På nær Hillerød er samtlige 12/46-anlæg i brug på fjernbanen i Skørping, Randers, Horsens, Struer, Hjørring og Langå.

De elektromekaniske anlæg vil, frem til de udfases, have en væsentlig risiko for nedbrud. For eksempel vil et nedbrud i Hillerød få alvorlige konsekvenser for afviklingen af trafikken på den nordlige del af S-banen og på de tre privatbaner, der har endestation i Hillerød."

Her kan vi andre så "trøste os" med, at det nu skulle være taget ud af drift, men -som jeg ved det- var i brug til sidste dag.

 

 

Efter d. 2. juli 1944.

Resterne af kommandoposten på Hillerød station.   Ca. 1944.   --   Foto: DSB.

Netop denne sabotage bliver ofte trukket frem, når talen falder på mislykkede sabotager. Aktionen, der blev udført af en lokal modstandsgruppe d. 2. juli 1944, var -for så vidt- effektiv nok --  kommandoposten blev totalt raseret, --men derudover havde den stort set ingen betydning, bortset fra at genere den almindelige daglige trafik.

Billedlig talt: Når "støvet har lagt sig" finder man nogle sporskiftelåse frem fra gemmerne (måske ruinerne), sætter dem på de mest aktuelle sporskifter "i marken", og så kører man igen med den trafik, man egentlig ønskede at standse.  Til gengæld bliver den daglige trafik kraftigt generet, idet man i lang tid derefter skal have "en mand" ud og låse de mest anvendte sporskifter op og af,  f. eks. ved skifte af spor, "hver gang, der kommer tog". 

  
Kommandopostens nordgavl, --set mod København.   En sidste rest af den gamle post - centralapparatet ???
Foto: DSB.   Både foto og "kunstværket" er ophængt i kommandoposten.


Installation af det nye centralapparat den genopførte (læs: nybyggede) kommandopost i Hillerød.  --   1952.
Foto: DSB´s årsskrift 1952.

Så lang tid 1944-1952 måtte man "klare sig" pga. en sabotageaktion, der -dybest set- var overflødig.


















 


Der var næsten ingen sabotager på Sjælland.   Hvorfor så lige Hillerød kommandopost ???

 

Kort: Statsministeriet. 

 

 

 -


Den nye kommandopost fra 1951-52.

 

 

Den -dengang, ca. 1950- nye kommendopost i Hillerød, her fotograferet i 2015.

 

Ak, ja, -det var tider dengang. Døren var åben (læs: i det mindste ikke låst), man kunne banke på og gå lige ind, men man gjorde det ikke.  I vore dage er det nødvendigt med afspærring som et andet fængsel, og bagved en låset dør !

 

 

 

 

 

Set i retning mod syd / København.

 

 

Flaget var hejst, da dette foto blev optaget.  . . . 

 . . . det er det næppe, da dette skrives - det skulle da være "på halv".

Som jeg har forstået det, er det nu -natten mellem d. 29. februar og d. 1. marts- at det gamle anlæg -fra 1952- bliver sat ud af drift til fordel for mere moderne teknologi.

Bemærk den lille hvileplads i baggrunden.  

Om den også stod dér i 1956, da jeg -som nyantaget trafikelev- besøgte posten med Jernbaneskolen, ved jeg ikke, men -midt for- på væggen bag apparatet hang der er lille skilt i de dengang herskende DSB-farver rød/hvid, og med datidens typografi (på stationsskiltene): "Gå stille, tal sagte - tænk på de sovende" ! ! !

Herligt var det at gense det gamle apparat i TV-aviserne en sidste gang her til aften.  Skuffende -i det mindste for mig- var det at se en af nutidens medarbejdere stå og omtale det gamle apparat lettere nedladende:  Fra 1912 -- Tænk det år, hvor Titanic gik ned.

Man kunne vel med lige så stor ret have sagt: Fra 1912 -- Tænk det er nu over 100 år siden, og alligevel har det fungeret godt lige til nu.   (Jeg er klar over, at posten blev saboteret under 2. verdenskrig, og at et nyt apparat -ovenviste- blev installeret i 1952, men apparat-typen er udviklet i 1912, og videreudviklet i 1946 ---  12/46-apparat).


Sportavlen over centralapparatet. --  I "festblus" med reflekser ---^v (Man skulle tro, at "fungerende" har fødselsdag.)

Bemærk "Manden i midten", den fungerende, der står foran sit sikringsanlæg (lige under uret).  Dette er det normale symbol på sportavler og sporplaner for anlæggets/apparatets placering.

Herudover ses Frederiksværk/Hundested-banens perron (HFHJ/Lokaltog *) øverst til venstre, S-togenes spor lidt under midten af billedet og hhv. Kagerup-Gilleleje/Tisvildeleje perronen (GDS/Lokaltog *) øverst til højre og Fredensborg-Helsingør / "Lille Nord"-perronen (DSB/Lokaltog *) i midten til højre.

Der er udkørsel for "Lille Nord"-Lokaltog-toget (spor 14) afg. kl. 16.30 mod Helsingør, mens der endnu ikke er "stillet" for HFHJ/Lokaltog mod Hundested -spor 11-  og GDS/Lokaltog til Gilleleje/Helsingør -spor 4 ?-, begge med afgang kl. 16.30. Endvidere holder der et S-tog ved den ene S-togs-perron (spor 1).


*)  "HFHJ/Lokaltog", "GDS/Lokaltog", og "DSB/Lokaltog" = benævnelserne for hhv. tidligere og nuværende ejere.


Klokken er nu 16.39 og det ses, at HFHJ/Lokaltog (spor 11), GDS/Lokaltog (spor 4 (spor 4 ?) og DSB/Lokaltog (spor 14) er afgået. S-toget i spor 1 er også væk til gengæld holder der nu et i spor 3.

 

Undertavle for DSB-sporene i sydenden af stationen.

 

Strøm skal der til, og dermed også en masse sikringer. Hertil "Dag/nat-omstillere" for lyset i daglyssignalerne -nederst.

En tilsvarende tavle hænger i den anden ende af rummet.



Telegramjorunalen.

Egentlig er det ikke skiltene, jeg her ville illustrere, men "ringbindet" nedenunder.  "Tjenestetelegrammer", hvori anføres forskellige meddelelser, der har eller vil kunne få betydning for driften, f. eks. ved overlevering fra den ene "fungerende" til den næste, tiltrådt/fratrådt m.v.


Sporskifteomstilling.

De røde sporskiftehåndtag.

 

Markering af de pågældende sporskifter / -numre.

Bemærk de små lyseblå "pinde" i tableauerne, de såkaldte "skildvagter", der overvåger om sporskifterne er ubesatte inden man forsøger omstilling.  Når sporskiftehåndtaget "udklinkes" (som det hedder  på DSB´sk), dvs. håndtaget trækkes ca. 1-2 cm ud af anlægget, påvirkes en en el-kontakt i anlægget, hvis sporet er ubesat, og den blå "skildvagt" falder om !


I praksis er strømløbet som det fremgår af denne lille DSB-skitse (let ændret for forståeligheden) .

Et batteri er -over en kontakt i central-apparatet/sporskiftehåndtaget- forbun-det til hver sin af de to køreskinner. Til den anden ende af køreskinnerne -i den pågældende sporisolation- er en spole i centralapparatet forbundet. Når sporskiftehåndtaget nu "udklinkes", sluttes kontakten i apparatet, og der sendes strøm ud i køreskinnerne. Hvis sporet IKKE er besat, trækker spolen og bevirker, at "skildvagten" falder. Herved kan det ses i kommandopost-en, at sporet er ubesat. Håndtaget kan nu drejes og sporskiftet omlægges.

Hvis sporet derimod er besat, bliver spolen "kortsluttet" af mindst et hjulsæt, og spolen kan ikke trække. Dette forhindrer samtidig, at sporskiftet kan omlægges.

 

Tegning: Efter DSB "Sikringsanlæg-gene og deres betjening", SODB, 1949.


Signalhåndtag.

Signalhåndtag . . .   . . . . . . . . . . .     Centralapparatet, Kommandoposten, Hillerød.   --   2015.   ^---v

 

 . . . og markering af dem. 


De -for sikkerheden- så væsentlige skinner:  

De forskellige sporskifte- og signalhåndtag er forbundet med hver sin skinne, der forskydes vandret, når det tilhørende håndtag drejes, ---men der kan ikke drejes før alle forudsætninger for opgaven er opfyldt.

 - - - 

 

Hermed ikke flere 12/46-fotos i denne omgang, og dermed "farvel" til disse herlige gamle anlæg på Sjælland.

 

 


 

 

S-tog til Hillerød

Fredag d. 24 maj 1968 om eftermiddagen kørte det (de) sidste prøvetog til Hillerød . . .

. . . inden den festlige indvielse . . .

. . . næste dag, lørdag d. 25. maj 1968. Jeg var desværre ikke inviteret, så det forbigår jeg i tavshed . . .

Søndag d. 26. maj, om morgenen, afgik første ordinære S-tog på den "nye" strækning. Her var jeg ganske vist heller ikke "inviteret", men jeg var med alligevel.

Toget er ankommet til Hillerød.^---v

. . .

7.15 -- toget er klar til returkørsel.

Til trods for, at det vel var en "rimelig stor" dag for Hillerød by, var der ikke meget fest over det første tog mod København. Hvis man ikke lige havde kunnet se et spejlbillede af et Dannebrogsflag i det venstre frontvindue, kunne det såmænd være et hvilket som helst tog. Nåhh, jahh, en enkelt honoratiores eller to ses også bag frontruden, men den helt store "fest" er der ikke tale om.

 

 

 

Hvor hurtigt går / løber strømmen hos DSB ???

Jeg smiler altid lidt indvendig, når jeg ser denne meddelelse: "Information om næste tog i dette spor er på vej"

Der er trykket på "knappen", og nu "gnaver" informationen sig vej gennem ledningerne for at nå frem til "skiltet".

2015.

 

 

 

Tak Til:

 

Georg Schmidt.

Harald Aude.

Henrik Thomsen.

O.E. Mogensen.

Per B. Pedersen.

Svend Brandt Jensen

Tom Boye Poulsen.

 

 

 

 

Litteratur / Kilder.

 

Nordbanen - 100 år. Træk af Nordbanens historie, v. E.L. Parbøl. Signalposten. 2. årg. 1964. nr. 4.

 

Nordbanen - Med tog til Nordsjælland gennem 125 år. John Poulsen. Historisk-Topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune. 1991.   ISBN 87-87298-20-1.

 

 

 

 

 

 

- o 0 o -

 

.

 

.

.

.

.