http://www.mjk-h0.dk/evp_Kystb/112-klampenborgbanen.-c-.p.b.p.jpg

(København - Klampenborg)

 

 

Rettelig begynder vore dages Kystbane sin historie som en mindre sidebane fra Hellerup til Klampenborg , udgående fra den noget længere Nordbane, København-Hellerup-Hillerød-Helsingør.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Kystb/68-baneplan.jpg

Efterhånden som byen voksede blev både den første banegård for lille, men der opstod også ønsker om baner mod nord, over Hellerup til Hillerød og Helsingør. Der dukkede derfor flere forskellige forslag op til såvel de nordlige baner, som til en ændret indføring af Korsørbanen til København.

Et af disse forslag ses her, hvor man tænkte sig en bane fra Korsørbanen, langs med, og på indersiden af søerne over Triangelen og Hillerød videre mod Helsingør med en sidebane fra Hellerup til Klampenborg.

Ligesom flere andre forslag, blev denne plan heller ikke til noget, men man enedes efterhånden om et projekt hvor man byggede en ny (hoved-)banegård nord for Vesterbrogade (Frihedsstøtten) på et større areal dér og i øvrigt ved siden af den Klampenbanegård, man allerede var ved at opføre.

For at undgå niveauskæringer med netop Vesterbrogade skulle Korsørbanens indføring til København herved føres fra Vigerslev over Frederiksberg og over dæmningen over Sørene ved Søpavillonen.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Kystb/109-kort.jpg

Københavns anden hovedbanegård, opført nord for Vesterbros Passage (på kortet markeret med rødt i den røde indramning, medens Klampenborgbanegården er markeret med en grøn pil.

 

Den nye hovedbanegård på nordsiden af Vesterbrogade (rød pil, bag værkstedsbygningerne).

 

I forhold til den nuværende, tredje hovedbanegård, var det på den modsatte side af Vesterbrogade, på det store område, der -groft beskrevet-  indrammes af Vesterbrogade, Hammerichsgade, H.C. Andersens Blvd./Gylden-   . . . . . ---> løvesgade, Vester Søgade, Trommesalen og Vesterbrogade.

 

Under den anden hovedbanegård ses de flotte omgivelser rundt omFriheds-støtten, og derunder, ved "egerhjulet" (drejeskiven) ses Københavns første banegård.

 

Når man ser gamle fotos af flere af arealerne, som blev inddraget til - - - -  ----> banegårdsbyggerier, her og ved senere lejligheder, var det helt utroligt kønne områder, der -beklageligvis- forsvandt for stedse.

 

 

 

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Kystb/115-kbh.2.hvdbgd.jpg

Den anden hovedbanegårdsom den så ud, set fra et sted, omkring hvor Axelborg-bygningen ligger i vore dage.


http://www.mjk-h0.dk/evp_Kystb/110-banegaardshallen.jpg

Banegårdshallen i den 2. hovedbanegård.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Kystb/125-kbh.2.hovedbanegaard.jpg

. . . og som fotografi.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Kystb/127-kbh.%202.hvbgd.jpg

Hovedbanegården set fra Frihedsstøtten.

 

Allerede inden denne nye hovedbanegårds åbning/ibrugtagelse, havde man opført en mindre filial-banegård, Klampenborg-stationen, hvorfra togene til Klampenborg kom til at udgå fra juli 1863.   Selvom illustrationen ovenfor er fra den store (hoved-)banegårdshal, har den alligevel en vis relevans i forhold til Klampenborgbanen, idet togene -i vintersæsonen- afgik herfra til Klampenborg, og banens egen station var lukket.

Denne filial-banegård, Klampenborg-banegaarden, ses på tegningen nedenfor (lige i midten --  jeg vil nødig markere stedet med grimme pile ! ! !).

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Kystb/72-klampenborgbanegaarden.jpghttp://www.mjk-h0.dk/evp_Kystb/74-kbh.2.hvd.bgd.jpg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

<

 

<

 

 

<

 

. .-  . . . . . . . . .  . . . . . . . . . . . . . .. .^ . . .. . . ^. . . . . . . . . . . . . . . . . ^

. . . . . . . . . . . . . . . . .  . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1887-1921 . . .1883-87 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1864-1917.

Klampenborgbanegården - 1883-87(prøv at følge et par tænkte linier fra pilene ind over kortet). Ved de tilsvarende grønne pile ses den anden hovedbanegård og yderst i billedkanten ses drejeskiven. Senere opførtes endnu en Klampenborg-banegård 1887-1921, mens den gamle station blev omdøbt til Nordbanegården.

 

Som det ses nedenfor, førte banen ud over dæmningen ved Søpavillonen mod hhv. Frederiksberg (Vestbanen) og Nørrebro(Nordbanen), med forgreningspunkt stort set under det gamle Radiohus i Rosenørns allé.

http://www.mjk-h0.dk/evp_Kystb/115-koebenhavn.jpg

Stationerne set i en lidt større sammenhæng.

 

Efter at banen er "kørt ud af kortet" for oven, nåedes den gamle Nørrebrostation ved den nuværende Nørrebroparken (Nørrebro station gennem tiderne.), over Lersøen til Hellerup. Herfra fortsattes af de nuværende bane Kystbanen - København H - Helsingør.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Kystb/71-klampenborg-stationen.1863-64.jpg

Den første Klampenborgbanegård /-station (kært barn ! ! !), 1863-1887, herefter Nordbanegård til 1921.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Kystb/129-nordbanegaarden_ca.1910.jpg

Samme bygning, -men nu Nordbanegård, ca. 1910, - i baggrunden ses Holtebanegården ! ! !

 

Holtebanegården, --er De forvirret ???    Hvad er nu det, --og de ligner hinanden mere eller mindre allesammen.

 

København voksede sig større og større, og det gjorde trafikken nordpå også.  Selvom Klampenborg-togene i 1887 var overført til den nye, den anden, Klampenborgbanegård ved Gyldenløvesgade, blev pladsen efterhånden -igen- for trang ved den gamle Klampenborgbanegård, nu Nordbanegården.  I 1896 byggedes derfor endnu en station -Holtebanegården- i rækken af stationsbygninger.

Holtebanegården blev bygget umiddelbart nord for Nordbanegården -som det også fremgår af fotografierne- spormæssigt bestående af en midterperron med to af- og ankomstspor (togvejsspor), et på hver side af perronen. Herfra afgik Holtetogene skiftevis fra hvert sit spor.

Indvendig havde stationen en ret stor ventesal, en mindre rejsegodsekspedition, og et billetkontor med billetluger direkte ud til gaden ! ! !  Det store halvtag beskyttede (?) kunderne mod regn og sne, men næppe for evt. stærk blæst.

1. verdenskrig (1914-18) satte imidlertid en brat stopper for kultilførslerne fra England, og toggangen -og dermed udflugtstrafikken- blev indskrænket til et minimum. Hermed blev stationen overflødig, og den lukkedes i 1917.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Kystb/123-holtebanegaarden.ca.1910.jpg

Holtebanegården, ca. 1910.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Kystb/126-kbh.2.klampenborgbanegaard.st.iii.jpg

Den 2. Klampenborgstation, gadefacaden (igen ses den markante Grevinde Danner-stiftelses gavle i baggrunden). . .

 

. . . og set diagonalt modsat.

-

Den 2. Klampenborgbanegård, eller ”Station III”, som den hed internt, blev opført dér, hvor senere Københavns Skattepalæ i Gyldensgade kom til at ligge.  På dette sted i rækken af stationsbygninger bygedes og åbnedes stationen i 1887 som en selvstændig station, (i modsætning til Nordbanegården [”Station II”]), med egne faciliteter, bl.a. remise med diverse ”tilbehør”.

Stationen kunne derfor drives helt uafhængig af den store Københavns Station, -Station I- (Kbh. 2. hovedbanegård).

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Kystb/128-klampenborgbanegaarden.st.iii.jpg

. . . og set fra sporene.

 

 

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Kystb/97-daemningen.jpg

"Sammenløbet" af alle stationens spor inden man når dæmningen over Søerne. Ejendommene i billedets venstre side ligger langs nordsiden af Gyldenløvesgade med H.C. Ørstedsparken i baggrunden til venstre og er de samme som ses lige over Klampenborgbanegaarden på den store farvelagte tegning. Kuplen, der anes i bagrunden til højre for den høje skorsten, er formentlig kuplen over Dagmarteateret  (opført 1883) på hjørnet af Jernbanegade og -daværende Vestre Boulevard- nuværende H.C. Andersens Boulevard.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Kystb/116-klampenborgbanen.jpg

Gyldenløvesgade set mod Sørene.  I baggrunden til venstre ses Grevindedannerstiftelsen med de karakteristiske gavle og helt til venstre et hjørne af den 2. Klampenborgbanegård.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Kystb/122-gangbro-kbh.2.hvbgd.jpg

Gangbro over banearealet ved krydset Gyldenløvesgade - Vester Søgade / Nørre Søgade.


http://www.mjk-h0.dk/evp_Kystb/118.klampenborgbanen-5.jpg

Udsigt fra en balkon, på langs ad Sct Jørgens Sø, tværs over banelinien. Såvel signalmasterne som en fodgængerbro over banelinien ses.  Fodgængerbroen fra forrige foto ses, omend man må have ændret trappeløbet. Denne fodgængerbro ses ikke ofte på fotografier, men det gør til gengæld en tilsvarende over Nørrebrogade (ved Nørrebro station, se denne) ofte.

Maleri af Paul Fischer.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Kystb/124-holte-tog_ved_vordruffsvej.jpg

Et tog på vej over dæmningen lige inden niveauskæringen ved Vordruffsvej nås.

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Kystb/117.klampenborgbanen-2.jpg

Samme synsretning som ovenstående foto, men her set fra den anden side af Søerne. Bemærk det gode indtryk, man her får af signalvingerne.

I baggrunden til venstre ses Gyldenløvesgade med den Katolisk Apostoliske Kirke og Grevinde Danner-stiftelsen. Over hustagene ses spiret af Sct. Petri Kirke og Vor Frue Kirke, begge i Nørregade.  Til gengæld ses Rådhustårnet ikke, så billedet må være fra før århundredeskiftet (1899-1900).

Til højre: Sct. Jørgens Sø.

 


 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Kystb/78-plakat.jpg --- < Køreplan og priser > --- http://www.mjk-h0.dk/evp_Kystb/69-billetpriser.jpg

 

 

 

Fortsættes evt. på siden: Nørrebro station gennem tiderne.

 

 

Litteratur:

 

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Kystb/120-jernbaneminder.jpg

"Jernbaneminder" -  Holger G.Hansen,  Forlaget "Fremad", 1962.

Forhenværende stationsforstander ved DSB, Holger G. Hansen, fortæller her på en ganske fornøjelig måde, en masse om dagliglivet ved Statsbanerne, -dels som han selv oplevede det, dels som han har fundet frem til det gennem studier af datidens fagpresse.

Der er også i bogen flere spændende afsnit om netop de gamle københavnske stationer omkring Københavns 2. hovedbanegård.  Spændende læsning, hvis man kan lide "de gode gamle dage".

 

 

 

-----------

http://www.mjk-h0.dk/evp_Kystb/121-med_damptog_til_dyrehaven.jpg

Med Damptog til Dyrehaven - Klampenborgbanen i hverdag og fest 1863 - 1934.”

Morten Flindt Larsen. bane bøger 2000 ISBN 87 88632 82-2.

256 tætskrevne sider med masser af interessante (sort/hvide) fotos og omslag i farver.

En endnu større og -om muligt- endnu mere interessant bog om strækningen København - Klampenborg.  Hvad der ikke står om banestrækningen i denne bog, er simpelthen ikke værd at vide.

Hertil et godt indblik i mange "tilstødende" emner med tilknytning til strækningen.

 

 

 

-----------

Kystbanen 1897/1972”   P. Thomassen.

-----------

 

http://www.mjk-h0.dk/evp_Kystb/130-s-tog.jpg

"Københavns S-bane 1934 - 1984"   John Poulsen m. fl.  bane bøger 1984.  112 sider, 17 x 25 cm. Utallige illustrationer (sort/hvid), omslag i farver.    ISBN 87 88632 01-6

 

 

 

 

-----------

"Københavns banegårde"  København H. 1. dec. 1911-1986.  Af John Poulsen
bb 1986. 144 s, 25x17 cm (tværformat), 270 ill, omslag i farver.  ISBN 87 88632 14-8

 

 

 

-----------

 

S-banen 1934-2009 Af Morten Flindt Larsen og John Poulsen.
Format 23 x 24 cm, over 360 sider,  800 ill, primært i farver. Udgivet af bane bøger 2009.  ISBN 978-87-91434-20-4

 

 

 

-----------

 

 

- o 0 o -