Seneste fotos.

Juli - xxx 2019.

 

Os, der hader Facebook / Fodboldfri zone.


Rundt omkring i negativsamlingen / "arkivet" gemmer sig en masse fotos, som hverken passer ind hér eller dér. Nogle er måske led i en større serie fotos, --men en serie som ikke lige er planlagt til udsend- else i nær fremtid. Andre af disse fotos kunne måske have en slags berettigelse/interesse som "Dagens foto(s)", som en kommentar til det ene eller andet, men ellers uden sammenhæng med andet.

Tiden må vise, om det er noget, der falder i seernes smag, eller om der er fotografier nok ???

Nå, --man kan vel bare gøre, som de gør i fjernsynet: 

"Vende bunken", og køre på genudsendelser ! ! ! 

Dagens foto(s) må forventes at stamme fra hele landet.

 

 

Brug af fotos/tegninger.

 

Da jeg modtager flere og flere ønsker om brug af mine fotos, bliver jeg måske nødt til at bringe lidt om mulighederne / ”reglerne” for brug af mine fotos her i ”siden”s hoved:

Der kan IKKE gives / vil IKKE blive givet tilladelse til brug af mine fotos på Facebook eller lignende ”sider” ! ! !  Skulle man alligevel "falde over"  evp-fotos på Facebook eller lignende "sider", er det helt sikkert et udslag af "uhøflig selvtægt".

Jeg finder det ganske utroligt, at nogle ikke kan holde "nallerne" væk fra andres private hjemmesider (uden at spørge først - uden at angive hvem / hvor man har dem fra).  Går de også sådan og "smårapser" i grønthandlerens fortovsudstilling, bare fordi det er muligt, og mens grønthandleren ekspederer en anden kunde og dermed ser den anden vej ? ? ? ! ! !    *) 

Brug på almindelige ”gammeldags hjemmesider” kan kun tillades på egne/private IKKE-kommercielle sider under den forudsætning, at fotografnavn: ”Foto: Erik V. Pedersen” bringes ved det pågældende foto. Link til min aktuelle side er ønskelig, men ikke en forudsætning.  Tilladelsen gælder naturligvis kun EGNE fotos (normalt de fotos, hvor der ikke er nævnt andet fotografnavn).  Ved andre fotos må tilladelse indhentes hos den/de aktuelle fotografer / negativejere.  Spørg, -hvis der er tvivl.

Ved alle ”tryksager” må aftale indhentes i de enkelte tilfælde.  Der vil sjældent være problemer til ikke-kommercielle formål, men må aftales.

 

Ved  kommercielt brug: Kun efter nærmere aftale.

Jeg er opmærksom på Ophavsretsloven og dens tidsmæssige begrænsninger / hhv. tilladelser, men forventer som almindelig ”høflighed”, at denne ophavsret bliver overholdt / opretholdt i hele min levetid. 

Herefter har jeg ikke planer om at blande mig. 

Ved eventuel overtrædelse kan jeg måske ikke gøre noget ved det- ”det er bare ærgerligt”, men så er det alene op til mig, at standse udlægningen af flere fotos ! ! !

Til gengæld må jeg tilføje, at alt (næsten) indtil nu er forløbet til ”rimelig stor tilfredshed” – De få kendte tilfælde er i reglen løst med et fornuftigt resultat.

 ----------------------

 

(Skulle et foto eller to en dag have været vist før ! ! !  --  Beklager, så må det være "Et tilbageblik", som de skriver i TV-programmerne ved genudsendelser   ) 

  

( Prøv og se, ...på evp )

 

 -

.


20. juli 2019.

Nakkehoved fyr (vest), Gilleleje.   --   2019.   

Fyrhistorisk Museum.


Nakkehoved fyr.   --   2. juli 2019.         Barskabet ???  

 

            
Del af fyrets drejemekanisme.                                            

Nakkehoved fyr.   --   2. juli 2019.


         

Diverse lanterner.    Nakkehoved fyr.   --   2. juli 2019.   ^---v

Nakkehoved fyr.   --   2. juli 2019.


Måske kunne jeg nok have ønsket nogle flere oplysninger på, og om, de enkelte effekter.  Lidt flere skilte.
Noget var rimelig klart, men andre ting fordrede måske nok en livlig fantasi.


 -


19. juli 2019.

Nakkehoved fyr (vest), Gilleleje.   --   2019.   

Fyrhistorisk Museum.

         

Nakkehoved fyr.   --   2. juli 2019.  ^---  Div. museumsgenstande.    Supertyfon-horn  ^---v


Nakkehoved fyr.   --   2. juli 2019.   Div. museumsgenstande.   ^---vv

Herlig radio, "den gamle" dér, sådan fik jeg også en gang af et familiemedlem.  Når man fik stillet den rigtigt, 
kunne den tage politiradioen, ikke hovedcentralen, men "bilerne".  Det var især morsomt fredag / lørdag aften.


"Men manden stod bag ved døren og så,
hvordan at det hele gik til.
Men manden stod bag ved døren og så,
hvordan at det hele gik til.
Mens de trod' han var ud' efter øl,
mens de trod' han var ud' efter øl, efter øl,
efter hopsasa, tralalala,
mens de trod' han var ud' efter øl."


Jahhh, -man skal aldrig vide sig for sikker,
men jeg fik tanken, da jeg så "fyr´en her.


"Blæksugeren", nedenfor telefonen, er nok ganske ujendt for mange børn og unge i vore dage.   

Jeg nåede lige at stifte bekendtskab med den i skolen.  Ganskevist opfandt man kuglepennen kort efter krigen (der kom de i det mindste i handelen), men vi måtte ikke bruge den i skolen -- vi SKULLE skrive med pen og blæk.

Senere måtte vi bruge kuglepen i "daglig-dagen", men skulle stadig bruge pen og blæk til skriftlige opgaver.


Vore lærere skulle lige have set skolelivet i vore dage ! ! !

 

Nakkehoved fyr / Fyrhistorisk Museum.   --   2. juli 2019.  ---^


 -


17. juli 2019.

Nakkehoved fyr (vest), Gilleleje.   --   2019.   

Fyrhistorisk Museum.

Nakkehoved fyr  /  Fyrhistorisk Museum".   --   2. juli 2019.   ^---v

For den der ikke bare er ude efter at se udsigten, er der helt sikkert en masse herlige gamle "ting" at se på,
fra en "verden", der er så ganske anderledes end den, "vi" ellers bevæger os rundt i.
Herligt -her ved man (jeg) ikke en brik om det, jeg får at se.  Hvem ved ???  måske er der en "fyr", der kan
hjælpe hjælpe med at sætte nogle ord på billederne.

      



"Udsigten".   Den tekst kan jeg lige klare selv.

Hvis det er fyrmesterens "ordresamling" / tjenstlige samling af instrukser, ser den godtnok lidt rodet ud.

Hvis det er bøger stillet til rådighed for de besøgende, er det vel lige som man kan forvente den slags bliver
forladt  --  her kommer "mor" ikke og rydder op.

 

Nakkehoved fyr  /  Fyrhistorisk Museum".   --   2. juli 2019. 


---------------------------------------


Og så til noget helt andet:

"Dagens måneformørkelse" over Ballerup, som den så ud d. 16. juli kl. 23.33.   "Halvfærdigt arbejde".

  

Her sku´ man lige have stået oppe i fyret med "Fyr-mester"s store kikkert, drejet ind over land - mod syd.



 -


16. juli 2019.

Nakkehoved fyr (vest), Gilleleje.   --   2019.   

Nakkehoved fyr.  "Faktaboks"   --   2. juli  2019.


             

Linsen  (der stadig er i brug).  --  2. juli 2019.  --  Der er nogle, der aldrig får nok af at se sig selv på billeder ! ! !


Drejemekanismen.     --   2. juli 2019.

 

Nakkehoved fyr.  --   2. juli  2019.


 -

 

15. juli 2019.

Nakkehoved fyr (vest), Gilleleje.   --   2019.   

 

Ikke toppen af Danmark, men dog toppen af Sjælland:

Gilleleje / Nakkehoved / Nakkehoved Fyr.   ^---v     (Kort:  Geodætisk Institut)

 

         

"DMI har dårligt vejrnyt til os i dag"

"Vejret den 2. juli 2019 byder på det nærmest stik modsatte af sommer; temperatur, nedbør og vindstød får det til at lugte mere af efterår.

Vejret kommer fra vest og nord, og med det følger blæst, der i dag ligger mellem frisk vind og kuling,til tider med kraftige vindstød."

 . . . "og så var det ik´ engang løvn" ! ! !   ^---vv

Billedet  ---^  er taget "stik nord", så skyerne viser vindretningen.


Faktisk blev man tilrådet at holde godt fast, hvis man "stak hovedet ovenfor lemmen" og det var man da
næsten nødt til, når man nu endelig var der !

Det ser måske ikke så voldsomt ud ?  men husk, --der er 55 meter derned !

 

 

 -

 

14. juli 2019.

Nakkehoved fyr (vest), Gilleleje.   --   2019.   

 

Foto:  Rich´s kaffeerstatning,   --   1935.   ---^                   Samme motiv (stort set).   --   Juli 2019.

 

Tirsdag d. 2. juli 2019 var jeg så heldig, at vejen "faldt forbi" fyret.  En pensionist-udflugt til "Fyrkroen" 
ca.  400 meter øst for fyret var muligheden.  Det måtte ikke glippe, så et par stykker smørebrød før de andre, 
brød jeg op, og gik mod fyret.    Herligt syn.

Mit første bekendtskab med stedet var i ca. 1951, hvor mine forældre havde lejet et mindre firma-sommerhus 
ved Gilbjerghoved, ca. 2 km vest for Gilleleje.  En udflugt til Gilleleje og bagefter fyret, glemmer jeg vist aldrig.  Desværre var det før mit bekendskab med fotografiapparater, --så ingen billeder fra den lejlighed.

Endnu husker jeg også, at det var spændende at se fyrets lyskegle feje henover den østlige aften- / natte-
himmel inden man skulle til ro.


          

Nakkehoved fyr  --  set mod nord.    ---^               Juli 2019.              . . . og mod nordvest.   ---^

 

I 1772 lod Kong Christian 7. Nakkehoved fyr opføre, endda ikke kun eet, men to fyr (Nakkehoved Vest  --^ og Nakkehoved Øst -- følger)  på et passende sted, en velegnet pynt, øst for Gilleleje. 


 

I vore dage er der fyr-museum i såvel de gamle beboelsesbygninger, som i tårnet. Absolut et besøg værd.

https://museumns.dk/udstillinger/besoeg-os/nakkehoved-fyr/

 

Se også den flotte hjemmeside:  "Danske fyrtårne"   http://www.fyrtaarne.dk/   Absolut også et besøg værd.

 

Lige til modeljernbanen.

 -



14. juli 2019.

Odense-Svendborg Banen.    --   2014.

DSB (ex SFJ)   

Kværndrup.

Desværre:  Fotografierne måtte tages gennem togets vinduesruder.

Kværndrup station.   --   28. august  2014.   ^---vv




Kværndrup station.   --   28. august  2014. 


 -


 

13. juli 2019.

Odense-Svendborg Banen.    --   2014.

DSB (ex SFJ)   

Ringe.

Ringe station.   --   28. august 2014.  ^---vv   ---   Perronfacaden   ---^

Vejfacaden.   28. august 2014.   ^---vv



 . . . og varehuset / pakhuset.   --   28. august 2014.


Stationsforpladsen / Rutebilholdepladsen.   --   28. august 2014.


 -

 

12. juli 2019.

Odense-Svendborg Banen.    --   2014.

DSB (ex SFJ)  Aarslev  og  Ringe.

 

Aarslev.

Aarslev station.   --   28. august 2014.   ^---vv

 

 

Ringe.

Ringe station.   --   28. august 2014.   ^---vv


DSB MQ 4917, Ringe station.   --   28. august 2014.  


 -

 

11. juli 2019.

Nørrebro station i 1:87-model. 

Juli 2019.

Det er længe siden !   --   Ting ta´r tid !      Småting ses ikke meget, men da jeg -her til aften- havde prøvesamlet stationen, skulle jeg da lige prøve at tage et par billeder:

Nørrebro station.  1:87-model.   ^---vv

Den "skarptseende" læser vil bemærke, at  der ikke er lys i den midterste af de syv lamper  --  den er nedtaget.  Når stationen skal "slutmonteres", skal der opsættes et togviserskilt.   Et sådant var der i de år, hvor togene mod Hellerup kørte helt frem til elevatortårnet.   Nu -i vore dage- er standsningsstedet flyttet udenfor den smalle del af perronen, undenfor overdækningen.   Dette er gjort for at spare standsningstid. 

I "gamle dage" kunne passagererne ikke komme frem og tilbage for hinanden på den smalle perron-del, og hertil kom passagerer med cykler og barnevogne, der skulle forbi og længere bagud i toget ! ! !

Det røde lys ^---- i baggrunden herover er ikke indkørselssignalet til godsstationen Lersøen, men et tilfældigt rødt lys i baggrunden, men det ser da ganske pudsigt ud.

 

Mellemgangen mellem de to perrontrapper.

Billetkontrolboksen er tom.  Billetkontrollen er afskaffet, men "boksen" er ikke fjernet endnu.

Nørrebro station ved nat.      Gulvet er lige vasket (og poleret ?) for at være pænt til "i morgen" (Jahh - såden var det dengang.)

Dette sidste foto er taget ind gennem "vinduesglasset" (klart emballageplast, der ikke er "pudset" siden indsættelsen i væggen for snart 3 år siden ! ! ! ).

Nå, --det var jo også kun et par prøve-fotos.     

Meget er sket siden beslutningen om at bygge stationen.  Gradvis er mere og mere kommet til med hensyn til, hvad der måske også, lige kunne bygges.   Tit blokerer tidligere byggearbejder for de senere, eller kræver mindre eller større ændringer.   

Når jeg har bygget to/tre tilsvarende stationer, med de tidligere som forbilleder samt en masse gode erfaringer, ---så begynder det måske at ligne noget.  

 . . . og det bliver ikke tilfældet.

 


 -

 

11. juli 2019.

Odense-Svendborg Banen.    --   2014.

DSB (ex SFJ)  Fruens Bøge.

(Fortsat)

Det er altid rart at vide, hvoe man er !    --    28. august 2014.


                                                      ^---v   Fruens Bøge station + DSB MQ 4919.

Alle fotos set genne "mit" togs termorude.









 

Fruens Bøge station .   --   28. august 2014.


 -



10. juli 2019.

DSB (ex SFJ)  Fruens Bøge.   --    2014.

(Fortsat)

"Billetsalget".

 

"Ventesalen".

 

Et udsnit af det flotte mur- og bindingsværk ! ! !

 

En krydsning:

Toget fra Svendborg ankommer . . . 


 

Toget fra Odense ankommer . . . 

Toget fra Svendborg mod Odense (th) afgår, og . . . 


Toget fra Odense mod Svendborg "er kørt".

 

Carlslund i Fruens Bøge Skov.


Carlslund blev opført i 1871 af kammerherre Chr. Benzon på Kristiansdal, det nuværende Dalum Kloster. Carlslund er opkaldt efter hans søn, Carl. På det tidspunkt lå der allerede flere udskænkningssteder i Fruens Bøge Skov.

Efter kammerherre Benzons død i 1875 solgte arvingerne skoven og de bygninger, der lå i skoven, til Odense Kommune for 53.000 kroner. Siden opførelsen i 1871 har Carlslund kun haft 7 værtsfolk.

Restaurant Carlslund, Fruens Bøge.   --   26. september 2014.

 

Carlslund udbrændte den 20. juni 2015 som følge af en påsat brand, men lokale private investorer har genopført Carlslund, så det igen fremstår som et traktørsted, med egetræsbindingsværk og stråtag i en udførelse, som stort set er identisk med den brændte bygning, men med forbedrede toiletforhold og køkkenfaciliteter, der lever op til nutidens krav.

(Kilde: Restaurant Carlslund.)

 

 -

 

8. juli 2019.

DSB (ex SFJ)  Fruens Bøge.   --   1998  og  2014.

Fruens Bøge.   --   26. september 2014.

 

1998.

Fruens Bøge station.   --   20. juni 1998.

 

2014.

Fruens Bøge.   --   26. september 2014.

 

 

 

Pakhuset / varehuset,  Fruens Bøge.   --   26. september 2014.

 

 -

 

7. juli 2019.

Syd Energi  trsfst. SE 33166. Kongensgade. Christiansfeld.   --   2015.

     

 

         

^---v   Trsfst. SE 33166. Kongensgade. Christiansfeld.   --   2015.   v---^

         

 

 


Tak til Claus Nielsen.

(Andre gerne at gøre ligeså  --  mens vi har dem endnu ! ! !)


Lige til modeljernbanen.

 

 -

 

7. juli 2019.

(fortsat)

Sommerhilsen fra Berlin.

2 af de ældste U-Bahn-stationer, Nollendorfplatz og Gleisdreieck.

Gleisdreieck station.   Udsigt mod nord fra U1 og U3 linjernes perron på øverste etage. Midt i billedet ses 
U2-linjens fortsættelse mod nord mod Potsdamer Platz, herunder perronhallen over nederste perron.

23. maj 2019.

 

Gleisdreieck station. Udsigt mod syd fra U1 og U3 linjernes perron på øverste etage. Midt i billedet ses 
U2-linjens fortsættelse mod syd mod Bülowstrasse station. Th ses de nye vidtstrakte parkarealer, der er 
etableret på de tidligere banegårdsarealer, som højbanerne for både U2 og U1+U3 oprindeligt har passeret.

23. maj 2019.

 

Gleisdreieck station. Udsigt mod vest fra U1 og U3 linjernes perron på øverste etage.   Midt i billedet på 
broen ses et vendespor/nødhensætningsspor.

23. maj 2019.

 

Udsnit af netkort for U-Bahn fra 1963, kort efter at Berlinmuren blev etableret i 1961. Ved etableringen af 
muren blev nuværende U2, vist med rødt, delt i en østdel og en vestdel, sidstnævnte med endestation på Gleisdreieck.  Passagertallene mellem Wittenbergplatz og Gleidreieck var dog så lave, at man i 1972 ind-
stillede trafikken på denne strækning.


 

Med udviklingsstøtte fra forbunds-regeringen udviklede det daværende AEG et let førerløst metrokoncept, det såkaldte Magnetbahn eller M-Bahn.

En forsøgs-strækning blev etableret i 1983
i form af en 600 m lang strækning af den lukkede U2-linje med udgangspunkt i nederste perron på Gleidreick station. I 1986 blev M-Bahn linjen udvidet med en nyanlagt højbane-strækning til Kemper-platz som vist på kortet.

Navnet Magnetbahn er begrundet i at toget både er holdt svævende over underlaget og trækkes frem ved elektro-magnetisk kraft.











Kort og foto:  Brochure fra tidligere AEG.

 

M-Bahn-tog på den nye del af strækningen ca 1987. Set mod øst med den østlige husrække i Köthener 
Strasse i baggrunden. Udviklingsforløbet var ramt af flere uheld, bl a brand i et tog og et sammenstød med 
et endestop. Dødsstødet fik strækningen imidlertid ved murens fald i 1989, hvor man naturligvis prioriterede retablering af U2 over forsøgsdriften af M-Bahn. M-Bahn-anlægget måtte således demonteres i 1991. 
På trods af at produktet knap var færdigudviklet, førte AEG en ret aggressiv markedsføring af M-Bahn.

I Danmark lykkedes markedsføringen så langt, at der i Ørestadslovens §7 stk 2 står ”Selskaberne kan udbyde forskellige typer letbane, herunder bybane, minimetro og magnetbane”.


Tak til Helge Erlandsen.

 

 -

 

 

 

6. juli 2019.

Sommerhilsen fra Berlin.

2 af de ældste U-Bahn-stationer, Nollendorfplatz og Gleisdreieck.

Nollendorfplatz station, nordsiden af højbanestationen set mod øst. Højbanestationen er en del af Berlins
første U-Bahn-linje fra 1902. Hvad man ikke umiddelbart kan se er, at der under højbanestationen ligger en tunnelstation i 2 etager. Det eneste synlige er de ”mausoleum” agtige tilbygninger, der rummer nedgangene
til tunnelstationen, der er fra 1926.   --   23. maj 2019.

 

Berlins første U-Bahn-linje fra 1902. Højbanestationen Nollendorfplatz er en del af denne linje. Linjeføringen indeholder et triangelformet sporforløb, et ”Gleisdreieck”. Det gav senere navnet til en station samme sted.

 

Det komplicerede sporforløb på Nollendorfplatz station. Planen er ikke i mål, bl. a. er perronerne markant
kortere end i virkeligheden. Højbanestationen er vist med fuldt optrukket streg, medens tunnelstationen i
2 etager er vist med stiplet streg. Et par transversaler er udeladt fordi kilderne angiver lidt forskellige
placeringer.

 

Kleiststrasse vest for Nollendorfplatz set mod øst. Midt i gaden U2s rampe op fra Wittenbergplatz til
Nollendorfplatz.   --   23. maj 2019.


 

Kleiststrasse vest for Nollendorfplatz set mod øst. U2-tog på vej op mod Nollendorfplatz fra Wittenbergplatz.

23. maj 2019.

 

U2-højbanen set mod øst mellem Bülowstrasse station og Gleisdreieck station, hvor højbanen fra 1902
passerer husrækken ved Dennewitzplatz.   --   23. maj 2019.

 


Samme sted som ovenfor ca. 1902.

 

Gleisdreieck station er noget så sjældent som en højbanestation i 2 etager, hvor U1 og U3 på øverste etage skærer U2 på nederste etage. Stationen er åbnet i 1912 efter en ombygning fra det oprindelige triangel-formede sporforløb.

Baggrunden for ombygningen var bl a en alvorlig ulykke i 1908.















 

 





















Det oprindelige triangelformede sporforløb fra 1902, der har givet stationen sit navn.

 

 

 Tak til Helge Erlandsen.

 

 -

 

5. juli 2019.

Ballerup station og Skt. Jakob´s Kilde ().   --   1965/66 og 2017/19.

Bemærk den indtegnede trappe.  Ikke alene går trappen -naturligvis- op/ned efter gangretningen, men samtidig hælder trinene også skråt nedad.  Hertil kom, at trinenes forkanter var afrundede.  Alt for at gøre trinhøjderne 
lavere og derved lette passagen af trapperne, dels for de gående, dels for rejsende med barnevogne (der var 
ikke elevatorer dengang).

Egentlig en fornuftig tanke, --men:  Også dengang blev det vinter en gang om året, i regn, sne og frost var 
trappen nærmest livsfarlig.  Umulig at stå fast på -- hvis man ikke havde et fast greb i gelænderne (det er ikke 
nemt når man skal skubbe/styre en barnevogn samtidig (for ikke at tale om kørestole).

Hertil kom -formentlig med årene - jeg har ikke årstal- at der begyndte at trænge vand frem gennem brostens-belægningen på den højre/øverste trappe.  I sommerperioderne var det "bare" vådt, som om nogen havde spildt vand, men efterhånden, når man kom der dagligt, undrede man sig.  Ingen gjorde tilsyneladende noget ved det ? 
og en dag blev stationen (og dermed trappen revet ned).

Var det Ballerups "Sankt Jakob´s Kilde, der var sprunget frem her ???

 

"Nissen" flytter med  ! ! !

I 1989 indviedes så den store, nye "stationsbygning".   Flot (moderne) så den ud (måske ikke lige min opfattelse af en "stationsbygning"), der dog heller ikke var andet end et stationskontor for køb af billetter og kort, samt -50 m. derfra- en lille DSB-minibar.

Perronundergangen var naturligvis bevaret, så en ny trappe blev etableret - en ligeløbstrappe vinkelret på sporene,
under selve stationsbygningen og overdækket af denne.  Her burde vel -i princippet- altid være tørt, --men . . . 
Efter nogen tid, da "hverdagen" begyndte at melde sig, viste vandet sig igen.  Højre side af trappen var altid våd, mere og mere, jo længere man kom ned ! ! !   I begyndelsen "kun" våd, men som med alt andet langtidsvådt, blev
det mere og mere synligt - uden at nogen dog -tilsyneladende- gjorde noget ved det.

Af og til kom der små indlæg i lokalpressen, men det blev ved det.

 

 

2017.

Perronundergangstrappen i januar 2017.   "Skt. Jakob´s Kilde", "drikkevand" eller afløbsvand ???   ^---v

I 2017 blev der atter røre om det.  Der blev vist ikke rengjort hver dag (?), men når det blev gjort, så der hurtigt
lige så ulækkert ud igen.   Herefter blev et større "hjørne" af området brækket op, renoveret ? og retableret.

Fint så det ud.


2019.

"Den gamle skade" sniger sig frem igen ???    --   Juli 2019.

 

I lokalpressen taltes der efterhånden om, at trappen blev oversvømmet ved kraftige regnskyl (??? -evp-bem.)

Det fik "nogen" (ejendomsadministrationen, BaneDanmark eller Ballerup Kommune ???) til at etablere 
denne forhøjning.   Nu løber vandet i det mindste ikke ind/ned mere. 

Nu er det fodgængerne, der falder over "trinet", og folk med div. gang-køretøjer, der får endnu mere besvær !

Juli 2019.

. . . og der er stadig vådt nede i underføringen.   Mon ikke det er "Sankt Jalob´s Kilde", der spøger igen ???

 

Pudsigt nok, har jeg aldrig set eller hørt om sådanne problemer med regnvand i den tilsvarende undergang i stationens modsatte ende (mod Frederikssund) !


 -

 

3. juli 2019.

Ballerup station og Skt. Jakob´s Kilde ().   --   1965/66.

Der er blevet spurgt:  Nettet såvel som EVP har nogle billeder af Ballerup station fra før 1989. Men jeg mangler billeder af forsiden af stationen og de 2 kiosker, der ser ud til at være placeret i forskellig højde.

Så findes der flere ukendte billeder?


De to kiosker,  facaderne . . .

Bemærk den indtegnede trappe.  Ikke alene går trappen -naturligvis- op/ned efter gangretningen, men samtidig hælder trinene også skråt nedad.  Hertil kom, at trinenes forkanter var afrundede.  Alt for at gøre trinhøjderne 
lavere og derved lette passagen af trapperne, dels for de gående, dels for rejsende med barnevogne (der var 
ikke elevatorer dengang).

Egentlig en fornuftig tanke, --men:  Også dengang blev det vinter en gang om året, i regn, sne og frost var 
trappen nærmest livsfarlig.  Umulig at stå fast på -- hvis man ikke havde et fast greb i gelænderne (det er ikke 
nemt når man skal skubbe/styre en barnevogn samtidig (for ikke at tale om kørestole).

Hertil kom -formentlig med årene - jeg har ikke årstal- at der begyndte at trænge vand frem gennem brostens-belægningen på den højre/øverste trappe.  I sommerperioderne var det "bare" vådt, som om nogen havde spildt vand, men efterhånden, når man kom der dagligt, undrede man sig.  Ingen gjorde tilsyneladende noget ved det ? 
og en dag blev stationen (og dermed trappen revet ned).

Var det Ballerups "Sankt Jakob´s Kilde, der var sprunget frem her ???

 

 

. . . og trapperne til perronen.

Oversigt:  Chokoladekiosk til venstre og Bladkiosk til højre . . .   ^---v

 

 . . . kioskernes placering . . . 

 

 . . . og de snå afsatser foran kioskerne.

 


 -



1. juli 2019.

Ballerup station nedrives.   --   1988.

Der er blevet spurgt:  Nettet såvel som EVP har nogle billeder af Ballerup station fra før 1989. Men jeg mangler billeder af forsiden af stationen og de 2 kiosker, der ser ud til at være placeret i forskellig højde.

Så findes der flere ukendte billeder?


Først lige en mindre tegning / tegningsskitse over området, dateret 1956.

Ballerup station.  Beliggenhedsplan.   --   1956.     Tegning:  DSB.

Som det ses, er tegningen kun udført med to ligeløbstrapper helt til undergangens gang-niveau og uden de nævnte kiosker på begge sider af undergangen.  En fejl eller var det først således ???

   

Stationen under begyndende nedrivning, April 1988. ^---vv

Man aner lige lidt af taget for den senere "Bladkiosk", mens den anden kiosk, chokoladekiosken, først anes 
på de efterfølgende fotos.

Det var den stationsbygning. Mellem S-toget og DSB-minibaren ses tagene af de to kiosker. ^---vv

Over "tomten" (i højre side) anes datidens posthus, som i vore dage (2019) selv går en uvis periode i møde. 

 


Tagene af de to kiosk-bygninger, -- chokoladekiosken nærmest.    I højre side anes gelænderne (side- som midtergelænder, der kunne være nok så meget brug for.   Herom senere.

 

Kun kommandoposten er tilbage.  Det tog længere tid at flytte den, end at rive stationsbygningen ned, 
og den var i brug under nedrivningen. 

Dengang brugte man ikke togbusser - i det mindste ikke i nutidens omfang. 

 

Stationsforstanderens udsigt fra sin 1. sals lejlighed.

På langs, gennem de to "halv-rør", kunne han i det daglige gå og se på kirken, hvor han måske skulle ende 
sine dage engang (som han selv udtrykte det).



 -

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

-------------------------------

 

 

 

 

 

 

 


Forrige side: April - juni 2019.
Næste side: Seneste foto(s) 2018 >>>