Napstjert,  km  15,7 fra Frederikshavn før og efter 1924.

NJ:   km 15,6 fra Fh.

Napstjert station er beliggende ved overkørslen for Napstjertvej. Stationen var oprindeligt et


billetsalgssted uden sidespor oprettet ved Skagensbanens åbning i 1890. I en periode har der været et sidespor. Siden 1935 har stationen været et trinbræt.

Den nuværende stationsbygnings udse-ende er som det også gælder næsten alle banens øvrige stationsbygninger, resul-tatet af en ombygning foretaget af Ulrik Plesner, der var banens arkitekt fra 1913 til sin død i 1933.

Stationen blev solgt til privat beboelse i 1968, hvor et pakhus samtidigt blev nedrevet.





 

 

Napstjert station (Nap), situationsplan 2017.

Tegning:  Helge Erlandsen.


 


Napstjert trinbræt 1945 før stationsbygningen blev solgt til privat beboelse. 
Elling sogns Lokalhistoriske Arkiv.

 

Napstjert trinbræt 2005 før perronen blev flyttet til den nuværende sydligere placering. Trinbrættet blev lukket i januar 2005 i forbindelse med ind-sættelsen af Desirotogene, men genåbnet 2006 efter lokalt pres.

Ventesalens lidt miserable vedlige-holdelsestilstand kan sikkert tilskrives, at lukningen havde været planlagt gennem et stykke tid.


Elling sogns Lokalhistoriske Arkiv.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den nuværende perron på Napstjert station den 28. april 2017. Perronen er set mod nord mod
overkørslen for Napstjertvej og den gamle stationsbygning.


Den gamle stationsbygning på Napstjert station den 28. april 2017. Bygningen er set fra
perronsiden. Stationsbygningen fremstod oprindeligt som nabostationerne i rødstensmurværk, men
er efter frasalget blevet hvidmalet.


Den gamle stationsbygning på Napstjert station den 28. april 2017. Bygningen er set fra vejsiden.


Napstjert station den 28. april 2017. Perronen er set mod øst. Bemærk at ingen af de ganske få
cykelparkeringspladser er udnyttet.

 

Napstjert trinbræt, perronen set mod nord med læskærm og rejsekortudstyr.   --   28. april 2017.

 

Napstjert trinbræt, perronen set mod nord.   --   28. april 2017.

 

Napstjert trinbræt, perronen set mod syd.   --   28. april 2017.

 

Napstjert trinbræt, den tidligere stationsbygning set fra overkørslen for Napstjertvej.   --   28. april 2017.

 

 




 

Ålbæk,  km  19,9 /19,8 fra Frederikshavn før / efter 1924.  NJ:   km 19,8 fra Fh.

 

Ålbæk station er anlagt midt i Ålbæk by, umiddelbart syd for overkørslen for Centralvej/Gårdbovej.

Stationen havde fra starten både krydsningsspor og læssespor. Skiftende planer om at Ålbæk skulle være udgangspunkt for en ny bane mod Hjørring, udsatte en tiltrængt istandsættelse og udvidelse af stations-bygningen.

I mellemtiden var den gamle stationsbygning endt i så dårlig stand, at man valgte at opføre en helt ny station efter tegninger af Ulrik Plesner, der var banens arkitekt fra 1913 til sin død i 1933. Tegningerne er dateret 1932, så det er tvivlsomt om Ulrik Plesner selv kom til at gennemføre byggeriet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ålbæk station (Ålb), situationsplan 2017.

 

 

Aalbæk station.   Danmarks Jernbaner,  1933.


 . . . . .

Ålbæk station den 28. april 2017. Stationsbygningen set mod nord fra perronsiden. Stationsbygningen er i dag frasolgt til privat beboelse. Fremspringet midt på bygningen er afsluttet i en altan. Iht Ulrik Plesners originale tegninger fra 1932 skulle fremspringet være afsluttet med en karnap. Da Ulrik Plesner døde i 1933, kan forklaringen være at andre har fuldført byggeriet.

Et nu nedrevet, muret varehus havde formentlig overlevet fra smalsporsbane-tiden, fordi Ulrik Plesner simpelthen ikke nåede at ombygge det før sin død. Bygningen var uden ligheder med Ulrik Plesners murede varehuse med teglhængt tag med halvvalm. Et sådant eksisterer stadig i Hulsig. Pakhuse i Ålbæk havde saddeltag og tagpapbeklædning og lignede et standard varehus på mindre statsbanestationer, hvilket harmonerer med at de oprindelige bygningsanlæg fra 1890 var tegnet af statsbanearkitekten Thoma Arboe.

I 1949-1950 opførtes en stadig eksisterende rutebilgarage for 4 af banens rutebiler. Samtidigt flyttede man ledelsen af busdriften til Ålbæk station. Garageanlægget eksisterer stadig (se nedenfor).

 


Ålbæk station den 28. april 2017. Stationsbygningen set vest fra Stationsvej. Den lille sidebygning tv, der er opført i en skæv vinkel med hovedbygningen, fremgår heller ikke af Ulrik Plesners originale tegninger fra 1932. Som med den manglende karnap kan forklaringen være at Ulrik Plesner døde i 1933, og at andre har fuldført byggeriet.

 


Ålbæk station den 28. april 2017. Forholdsvist godt udnyttede cykelparkeringspladser nord for stationsbygningen.

 

Ålbæk station den 28. april 2017. Toget 12:08 mod Skagen er på vej ind på perronen for at afvente toget 12:09 mod Frederikshavn. Signalsystemet, der er uden automatisk togstop (ATC), tillader ikke samtidig indkørsel fra Skagen. Toget mod Frederikshavn 12:09 afventer derfor ved indkørselssignalet nord for stationen.

 

Ålbæk station den 28. april 2017. Først da toget 12:08 mod Skagen holder ved perronen i spor 1 th, får toget 12:09 mod Frederikshavn tilladelse til at køre ind i spor 2 tv.

 

Den tidligere rutebilgarage, opført i 1949 -1950. Garagen er opført vest for sporene med østvendte porte og tilkørsel via læssevejen fra Gårdbovej. Garagens beskedne ydre bærer præg af at være opført medens krigstidens rationeringer fortsat var i kraft og ethvert byggeri krævede en særskilt materialebevilling.

Ålbæk.   --   30. juni 2017.

 

 

 

 

Hjørring-Aalbæk Jernbane  (Aldrig anlagt).

 

Skitseagtig angivelse af den østlige del af Hjørring-Aalbæk Jernbane.  Geodætisk Institut,  1923.


Skitseagtig angivelse af den vestlige del af Hjørring-Aalbæk Jernbane.  Geodætisk Institut,  1923.

Bemærk hvordan de to baner, Hjørring-Hirtshals og Hjørring-Ålbæk deles i Vellingshøj, men over en næsten 7-8 km lang strækning følges ad, næsten parallelt, i nordlig retning med kun ca 4-5 km afstand (var tænkt således).


Matrikelskellene for Ålbæk station skitseret med rød streg.      ------->

De nuværende spor og bygninger er skitseret med sort streg og med stiplet sort streg er vist et projekt fra 1922 til sporanlæg ved tilslutning af en aldrig anlagt bane fra Hjørring. Denne bane skulle have en sidebane il Hirtshals. Senere ændredes projektet, så der var tale om en bane fra Hjørring til Hirtshals med en sidebane fra Vellingshøj til Ålbæk. Medens Hirtshalsbanen blev anlagt og åbnet i 1925, nåede man ikke ret langt med arbejdet, før sidebanen blev opgivet. Blandt de få aktiviteter, som man faktisk nåede var, at Skagensbanen erhvervede de nødvendige arealer til de sporanlæg, som tilslutningen af banen fra Vellingshøj krævede. Derfor ejer Nordjyske Jernbaner fortsat et helt uforholdsmæssigt stort uudnyttet jernbaneareal ved Ålbæk station.

1922-sporplanen er gengivet efter Ole-Chr. M. Plum og Birger Wilkcke: Skagensbanen gennem 100 år, DJK 1990. 

Tegning:  Helge Erlandsen.



"Hjørring Privatbaner - Jernbanefrimærke".   

Man må jo -bortset fra jordarbejderne- have ment det alvorligt med anlægget af Hjør-ring-Aalbæk-banen, siden man havde lavet stempler med banens navn, til trods for, at banen aldrig blev anlagt.

<------

 




Det uudnyttede jernbaneareal i sydenden af Ålbæk station set mod syd fra en position vest for sporene og på højde med det sydligste, nuværende sporskifte. Arealet henligger i dag som naturområde. Det er indkørselssignalet fra syd, der kan ses på fotoet. Den sydlige afgrænsning ligger ca, hvor Ålbæk Klitplantage begynder i baggrunden.

Ålbæk  --    30. juni 2017.

 

 

 


 

Bunken   km  24,5 fra Frederikshavn før og efter 1924.   NJ:   km 24,5 fra Fh.

 

Bunken trinbræt er belig-gende i den sydlige del af Bunken Klitplantage ved overskæringen for Råbjerg-vej.

Trinbrættet er svagt benyttet og har primært betydning for turister.

Indtil 1975 var der en lille træventesalsbygning, der var etableret mens banen var smalsporsbane.

I forbindelse med omstil-lingen til normalspor, skete der en mindre udretning af linjeføringen, hvilket resulte-rede i at ventesalsbygningen siden lå lidt langt fra perronen.

Der har i perioder været et sidespor på stedet.

Bunken station (Buk), situationsplan 2017.

 

 

 

 


Tegning:  Helge Erlandsen. . . . . . . . . . . . . . . . . .

 


Bunken trb. den 28. april 2017 set mod nord fra overskæringen for Råbjergvej. 
Bemærk den enlige cykel i cykelparkeringen.

 

Bunken trinbræt, set mod nord fra overkørslen for Råbjergvej.   --   28. april 2017.


Bunken trinbræt, set mod vest.   --   28. april 2017.

 

 

 

 

Hulsig   km  28,0 fra Frederikshavn før og efter 1924.    NJ:  km 28,0 fra Fh.


Hulsig station er anlagt på østsiden af den lille Hulsig by, umiddelbart nord for overkørslen for Tranevej, der fra Hulsig by fører over til det store feriecenter ”Skagen Strand”, der er beliggende øst for banen. Stationen havde både krydsningsspor og læssespor.

I 1967 fjernedes krydsningssporet, stationens status ændredes til trinbræt og stationsbygningen fra-solgtes til privat beboelse og købmandshandel. Den nuværende stationsbygnings udseende er, som det også gælder næsten alle banens øvrige stationsbygninger, resultatet af en ombygning foretaget af Ulrik Plesner, der var banens arkitekt fra 1913 til sin død i 1933.

Det skal dog tilføjes at stations-bygningen efter frasalget er stærkt præget af senere ombygninger.



Hulsig station (Hul), situationsplan 2017.  

Tegning: Helge Erlandsen.

 


Hulsig station den 28. april 2017 set fra Tranevej. Stationsbygningen bagerst og forrest det
murede varehus, der i dag er indrettet med ventesal og publikumstoilet.

Ulrik Plesners ombygninger omfattede også etableringen af et nyt muret pakhus, der i dag er
indrettet med ventesal og publikumstoilet.  Hulsig er i dag den eneste station på Skagensbanen, der
har sådanne faciliteter. End ikke Skagen station har ventesal og publikumstoilet. Er det, det
nærliggende store feriecenter, der er baggrunden for denne luksus?


Hulsig station den 28. april 2017. Stationsbygningen set fra Hulsigvej. Stationsbygningen er
stærkt præget af de ombygninger, der er sket siden frasalget, bl a tilføjelsen af en fløj med en nu
lukket købmandshandel.


Hulsig station den 28. april 2017. Det murede varehus set fra Hulsigvej. I varehuset er indrettet
ventesal og publikumstoilet.


Hulsig station den 28.04.2017. Ventesalen i det murede varehus.


Hulsig station den 28. april 2017.   Toget 12:08 mod Frederikshavn er på vej ind på perronen for at
afvente toget 15:33 mod Frederikshavn. Signalsystemet, der er uden automatisk togstop (ATC),
tillader ikke samtidig indkørsel fra Frederikshavn. Toget mod Skagen 15:32 afventer derfor ved
indkørselssignalet syd for stationen.



Hulsig station den 28.04.2017. Først da toget 15:33 mod Frederikshavn holder ved perronen i
spor 1 tv, får toget toget 15:32 mod Skagen tilladelse til at køre ind i spor 2 th.

 

Hulsig station. Strækningen set mod syd, i baggrunden overføringen for Skagensvej, th det murede varehus, der nu er ventesal med publikumstoilet.   --   28. april 2017

 

 

Hulsig station den 28. april 2017. Toget 15:32 mod Skagen på vej til perron.

 

Hulsig station, den tidligere stationsbygning set fra Hulsigvej.   --   28. april 2017.

 

Hulsig station, ø-perronen set mod nord fra perronovergang.   --   28. april 2017.

 

Hulsig station, ø-perronen set mod nord fra Tranevej.   --   28. april 2017.



 

 

 

 

Sandmilen   km  33,2 fra Frederikshavn

 

 

Turforslag omkring Skagensbanen.  POLITIKEN.  "Danmark rundt".  Maj 1943.

Skagen og området deromkring har altid været et yndet ferie- og udflugtsmål.
Her har Dagbladet POLITIKEN i 1943 vist tre turforslag til den forestående sommer.

 

 

Sandmilen trinbræt blev etableret i 1916 og nedlagt igen ved overgangen til vinterkøreplanen i 1967. Trinbrættets infrastruktur omfattede alene en græsperron et stationsnavneskilt og et signal, hvor passagerne kunne signalere til toget, at der var passagerer at optage.

Trinbrættet lå i Skagen Klitplantage uden nævneværdig beboelse i nærheden. Trinbrættet var derfor anlagt alene med udflugtstrafik for øje. Navnet på trinbrættet refererer således til en af egnens seværdigheder, Sandmilen.

Sandmilen er som Råbjerg Mile en vandreklit, men hvor Råbjerg Mile er en ”ung” vandremile, der kun er i starten af vandringen fra Vesterhavet mod Kattegat, så er Sandmilen en ”gammel” vandremile, der næsten har afsluttet vandringen fra Vesterhavet mod Kattegat.

 


Situationsplan for det tidligere trinbræt Sandmilen (Sat).   Trinbrættet var placeret mellem de nuværende overkørsler for hhv Natravnevej/Bakkevej og for Sandmilevej  O .   Den tidligere adgangsvej til trinbrættet er i dag groet helt til og den tilhørende overgang over Skagensbanen er helt sløjfet. Derimod ses den tidligere græsperron fortsat tydeligt tv for sporet i retning mod Skagen. Naturstyrelsen anmoder ved opslag om at man ikke går ind i området ved det tidligere trinbræt i perioden 1. maj-1.august af hensyn til en natravnebestand.

 

Overkørsel for Natravnevej/Bakkevej set mod Frederikshavnsvej. Tv bag Skagensbanen Skøjteløbersøen. 
Den 1. august 2017.


Skagensbanen set i retning mod Skagen fra overkørslen for Natravnevej/Bakkevej. Lint-tog afgået fra Hulsig kl 12:15 på vej mod Skagen. I baggrunden th for banen ses et skovklædt bakkedrag/klit, der krydser banen. Det tidligere Sandmilen trinbræt var placeret ved skæringen med bakkedraget/klitten. Afbrydelsen af skovvæksten på bakkedraget/klitten th for banen er forårsaget af anlægget af en naturgasledning parallelt med banen.

Den 1. august 2017.

 

Skagensbanen set i retning mod Skagen fra en position nogenlunde midt mellem overkørslen for Natravnevej / Bakkevej og det tid-ligere Sandmilen trinbræt. Ved foden af det nye kilometermærke ses den gamle kilometersten. Den tidligere græsperron ses i bag-grunden som en grøn flade tv for sporet.


Den 1. august 2017.














 

Skagensbanen set i retning mod Skagen. Den tidligere græsperron på Sandmilen trinbræt ses som en grøn flade tv for sporet.    --    Den 1. august 2017.


Skagensbanen set i retning mod Frederikshavn. Den tidligere græsperron på Sandmilen trinbræt ses som en grøn flade th for sporet. Den tidligere adgangsvej fulgte grænsen mellem skovvæksten tv og marken th.

Den 1. august 2017.

 

Overkørsel for Sandmilevej set mod Frederikshavnsvej.    --   Den 1. august 2017.

 

Parti af Sandmilen set mod vest. Th i baggrunden skovvæksten i Skagen Klitplantage.  ^---v   1. august 2017.

Parti af Sandmilen set mod øst. I baggrunden Kattegat.   --   Den 1. august 2017.

 

 

 

 

 

Højen   km  35,0 / 36,2 fra Frederikshavn.        NJ:   km 36,2. fra Fh.

(Det synes som om, det ikke kun er Råbjerg Mile, der flytter på sig ! ! ! ???)

 

36,2 km er det rigtige tal. De 35,0 fremgår alene af de to gamle køreplaner fra smalsporsbanetiden. Disse køreplaner har også en angivelse i mil. Hvis man omregner angivelsen i mil til km, så kommer man også til de 36,2 km. Vi har simpelthen afsløret en meget gammel regnefejl. 


 

Skagen.  Den tilsandede kirke. RICHs 1934.


Kaffeerstatningsfirmaet RICHs udsendte i hine tider de så-kaldte "RICHs-billeder" indlagt i kaffe-erstatningspakkerne og beregnet til indklæbning i store albums (28 x 28 cm).  


Et yndet samleobjekt for børn i de år og indtil flere år efter 2. Verdenskrig.



 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Højen station er belig-gende i Skagen Klit-plantage, hvor vejen mellem Højen (Gammel Skagen) og den tilsand-ede kirke, i dag Flagbak-kevej, krydser Skagens-banen.

Stationen var oprindeligt et billetsalgssted med sidespor oprettet ved Skagensbanens åbning i 1890.

Senere er stationen for-synet med krydsnings-spor og læssespor, der igen er fjernet i begyn-delsen af 1960’erne. Den nuværende stations-bygnings udseende er, som det også gælder næsten alle banens øvrige stationsbygnin-ger, resultatet af en ombygning  foretaget  af . . . . . . Tegning:  Helge Erlandsen.

Ulrik Plesner, der var ba-nens arkitekt fra 1913 til sin død i1933. Stationens bevarede trævarehus 
er en af de få bygninger, der har overlevet fra smalsporsbanetiden.

 

 


  

Den nedlagte Højen station den 28. april 2017 set mod syd fra overskæringen for Flagbakkevej. I
baggrunden det bevarede varehus. Bygningerne rummer siden 1991 det privatejede Naturhistorisk
Museum Skagen.
Stationens ensomme beliggenhed i en plantage, dens beskedne benyttelse og den senere overgang
til museumsformål, er formentlig forklaringen på at stationen i dag fremstår som den bedst bevarede
af banens mellemstationer.


Den nedlagte Højen station den 28. april 2017 set mod nord. I baggrunden overskæringen for
Flagbakkevej. Fotoet er taget fra en tilplantet vold, der er anlagt på det areal, hvor der tidligere var
krydsningsspor og læssespor.


Det bevarede varehus den 28. april 2017. Varehuset er et typisk trævarehus, som de fandtes på mindre privatbanestationer overalt i landet. Kun få af disse varehuse har overlevet til i dag. På Skagensbanen 
er det det eneste tilbageværende af denne type.     ^---v

Tidligere Højen station, trævarehus.   --   28. april 2017.

 




Frederikshavnsvej,    NJ:   km 38,0 fra Frederikshavn.

Frederikshavnsvej er et nyt trin-bræt i den sydlige ende af Skagen, oprettet så sent som 1992.

Oprettelsen er en konse-kvens af Skagens fortsatte vækst.

I forbindelse med omstillin-gen fra smalspors-drift til nor-mal-sporsdrift i 1924 ændre-des linjeføringen  ind til Skagen station fra et sted lige vest for det nuværende trin-bræt.  


Frederikshavnsvej station (fhv), situationsplan 2017. Linjeføringen før 1924 er vist med stiplet linje.



Banen fulgte oprindelig den ”gamle banesti” og Chr X’s vej, men blev i 1924 ændret til den nuværende nordligere linjeføring for at give byen plads til udvidelse.

 

Frederikshavnsvej trb. den 28. april 2017. Trinbrættet er set mod nord fra overkørslen for Frederikshavnsvej.


Frederikshavnsvej trb den 28. april 2017. Trinbrættet er set mod syd mod overkørslen for Frederikshavnsvej.

 


Frederikshavnsvej trb. den 28. april 2017. Trinbrættet er set mod vest fra Frederikshavnsvej.
Bemærk de forholdsvis velbenyttede cykelstativer.

 

 

 

- o -